Profil

Mikael Jalving går i kødet på høj som lav, unge som gamle, blå som røde, levende som døde, imamer, kyllinger, kulturpaver og andre skabninger i Danmark og den omkringliggende verden

Baggrund:
Historiker og kommunikationsrådgiver

Andet:
Forfatter til bl.a. Absolut Sverige (2011), Mig og Muhammed (2010) og Magt og ret (2007)

Sted:
København

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Frontalt

Skrevet af Mikael Jalving

Rejse til Alfaland

Dato: d. 19.01.10, 12:30
Af: Mikael Jalving
Emner: , , ,

Nu skal vi heller ikke være så sure. En gang imellem er livet ganske enkelt. Som f.eks. her forleden, hvor jeg gik ind for at leje en lille, bare en lille, bitte Fiat, fordi jeg ved skæbnens gunst befandt mig i Toscana badet i sol og 10 graders varme og frygtelig gerne ville gense nogle af de steder, hvor jeg slog mine folder og huller i jorden for sådan ca. et årti siden. En Fiat, det havde jeg vel råd til, men udlejeren var utroligt nok løbet tør for små biler.

– Hvordan kunne det ske, spurgte jeg kvinden bag computerskærmen tilpas teatralsk.

Hun smilede, kiggede mig ret i øjnene og sagde så med kattestemme de berømte ord, enhver mand drømmer om at høre hver eneste dag og nat:

– Hvad vil du så ha’?

Allerede her svimlede det for mig, af mindst to grunde, men jeg genvandt fatningen og svarede, at jeg mente, at en Alfa ville være en acceptabel kompensation.

Kattekvinden smilede igen, denne gang bredere, end der var kommercielt belæg for, og i de få sekunder, der gik før hun sagde noget, nåede jeg lige præcis at tænke, at nu ville jeg blive smidt ud af butikken med den fortjente besked, at jeg skulle komme igen, når jeg havde råd til at leje en rigtig bil. Men i stedet svarede hun, at det kunne måske godt arrangeres, hun ville straks undersøge, om de havde en stående i garagen. Det havde de. En koksgrå 159’er med 1,9 turbomotor til samme pris som en Fiat Panda. Der var ikke noget at rafle om.

Alt sammen såre enkelt. På samme måde med bilens acceleration. Da jeg forlod rampen og gled ud på motorvejen, mærkede jeg presset mod rygsøjlen i sædet og hørte motoren spinde som en panter i parringstid. Wrouw! Jeg skelede til instrumentpanelet, hvor det vigtigste instrument i en Alfa er omdrejningstælleren og tænkte, at 5.000 omdrejninger var et fornuftigt udgangspunkt. Så kiggede jeg lidt til højre, hvor hastighedsnålen nænsomt fortalte, at jeg kørte lige under 200 km/t. Farten føltes som det halve, og jeg løftede foden ganske let fra speederen og lå de næste 5 min. med et gennemsnit på 160, ren cruisefart. Hvis panserne havde set mig, ville de have nikket anerkendende. Hvis derimod, Margrete Auken havde set mig, ville hun have ringet til panserne, som ville have fortalt hende, at hun bare skulle tage det roligt og passe sig selv i Europa-Parlamentet. Det er blandt andet derfor, jeg elsker Italien.

Min sentimentale rejse førte mig til de små landsbyer Bivigliano, Olmo, Fiesole og videre til mine myters højborg Vallombrosa 1000 meter over havets overflade, efter at have smidt Alfaen rundt i kurverne op gennem den skov, som Benediktiner-munke anlagde for 1000 år siden. De sidste 500 meter er anlagt som en allé med grantræer på begge sider, og den sneklædte tinde lyste som et jordisk paradis på himmelblå baggrund hundrede meter længere oppe. Jeg rullede ind på parkeringspladsen ved pensionatet, som også rummer en restaurant og fandt, at det samme gamle værtspar stadig residerede her. I det hele taget lignede stedet fuldstændig sig selv, nonchalant forfaldent, og det glædede mig naturligvis. Mens alt andet ændrer sig hvert eneste øjeblik, er det betryggende at vide, at Toscana stadig er Toscana.

Mit måltid var ligeså enkelt: anti-pasti, frisk pasta med champignon, olie og parmesanost, bistecca fiorentina, vin, vand, grappa, caffé normale og et skrattende tv med Raidue i baggrunden. Sådan skal det være, ikke så meget pis. Ingen menukort og fimsede, indladende tjenere, der “forklarer” menuen eller forsøger at bilde gæsten ind, at mad er kunst. Mad er mad, og god mad er god mad, basta.

I radioen på vej ned i solen brølede, vrælede, skreg og reciterede Tom Waits som en musikalsk abe fra sit seneste livealbum Glitter & Gloom, der er mere intenst end noget besøg hos tandlægen, jeg husker, og da det tonstunge nummer Dirt in the Ground med den kattejammeragtige guitar ramte min bane, kunne jeg ikke holde tårerne tilbage. Det var patetisk, og det er endnu mere patetisk at bekende offentligt, men det var sådan, jeg havde det i mit vidunder af en bil, midt i Toscana på rejse til mindernes midte, og hvis jeg skal forsøge at forklare, hvorfor jeg skriver om det her, må det hænge sammen med et ubevidst behov for at bevise, at jeg ikke kun er et dumt, ufølsomt svin.

Nede i dalen lå Greve in Chianti for mine fødder, og de førte mig uden undertekster hen til Café Lepanto med henblik på et godt glas grappa at styrke mig på. Pladsen vækkede minder, ligesom den fløjlsbløde luft, og just som alting den dag gjorde mig svag i knæene. Først da jeg genså det skilt, der annoncerer, at smukke Greve in Chianti er venskabsby med Greve Strand syd for København, kunne jeg grine igen og komme videre. Greve Strand, så er vi nede på jorden igen.

Det hjalp ligeledes på humøret at købe mandebladet Esquire i en af de vildt velforsynede tobakskiosker og læse om 108 ting, der gør mænd glade til trods for finanskrise og galopperende islamisme, heriblandt kvinder på cykel og uden burka, det at finde ud af, at ens ex-kæreste heller ikke kunne finde ud af det med ham den nye, glæden ved at vedligeholde sine sko, at betragte Jamie Lee Curtis topløs og Scarlett Johanssons læber, at finde en frisør, der ikke plaprer løs, og et værtshus, der ikke forsøger at være smart, at gennemføre en triatlon for straks at bestille en fad samt opdagelsen af, at der faktisk er is i fryseren.

Jeg mener nu nok, at Esquire i det mindste på plads nr. 108 kunne have inkluderet glæden ved at leje en Alfa, når man kun har råd til en Fiat, men, men hvorom alting er, skal man snuppe den sjov, man kan, og mens man kan, og derfor heller ikke snyde sig selv for Tanya Golds sexspalte, hvor hun bl.a. oplyser sine læsere om, at mænds testikler ligner Fidel Castro på en prik og giver gode råd til mænd om intimbarbering. Hør blot her:

“Kvinder elsker mænd på trods af, ikke på grund af, deres nosser. Og hvad angår den, I véd nok, så kommer min lyst til at berøre den fra et sted så mørkt, at jeg ikke ved præcist hvor. Jeg bryder mig ikke om ubarberet – det minder mig om at stikke sit hoved i skægget på en rabbi. Jeg kan heller ikke li’ barberet – jeg vil ikke have, at en mand bruger tid på at forskønne sine genitalier, eftersom det røber mangler andre steder. Jeg formoder, at når kønshår bliver så lange, at man kan skrive et eventyr om det, så er det tid til en studsning.”

Egentlig ganske rart at vide, for mænd såvel som kvinder, og således opmuntret fyrede jeg op for min panter på fire hjul og rullede videre i teksten.



Kommentarer
Jesper Rasmussen, Åbyhøj | Skrevet: 19. jan 10 kl. 13:30

“This above all: to thine own self be true,
And it must follow, as the night the day,
Thou canst not then be false to any man.
(WILLIAM SHAKESPEARE, Hamlet, act I, scene iii)

Intimbarbering og kastration er jo egentlig skræmmende tæt forbundet. Men omvendt, så forstår jeg godt hvorfor kvinder heller ikke bryder sig om hår i munden. Det er vel på tide at ligestillingen også indfinder sig her. :)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Hans Jensen, Hellerup | Skrevet: 19. jan 10 kl. 13:43

Mikael, det kan du altså ikke være bekendt!

Her vader vi rundt i gammel stivfrosset sort sne, i radioen advarer de om at de sorte veje hvor saltvandet står i kaskader er livsfarligt glatte, og folk tror mere på speakeren end hvad de selv kan se og kører 30 på dem, og i morges gemte fotovognen sig mørk og usynlig i et uoverskueligt sving halvt ude på vejen. Trafiksikkerhed you know.
Og så fortæller du om livsalige eskapader i en 159′er og god mad og smukke kvinder i Italien, hvor enhver ægtefælle med respekt for sig selv har en elsker, for at undgå at blive vanvittig.

Kodeordet er meget passende “fest”.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Kaare Frank, Brørup | Skrevet: 19. jan 10 kl. 13:46

Ja,og så tror man at danskerene er verdens lykkeligste folk!!!……..
Den skønneste plet på jorden du der har besøgt.Blot skuffer du mig ved at høre Tom Waits og ikke “Ligabue”,som ville passe sig bedre til Alfa’en….;-)

Upassende ? Klag over indlæg

 
G. Borchorst, København | Skrevet: 19. jan 10 kl. 13:50

Rigtig god rejseskildring, Jalving - jeg får helt lyst til at gøre dig turen efter!

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, lyngby | Skrevet: 19. jan 10 kl. 14:13

Ja, Jalving, med det vejr vi kører rundt i herhjemme, så har vi endnu mere behov for Tom Waits på stereoen. Den sidste nye live-CD for fuld udblæsning. Hans stemme får bilen til at køren gennem isvinteren som en skærebrænder!

Toscana må vente til foråret.

Upassende ? Klag over indlæg

 
B. Mofoe, Århus | Skrevet: 19. jan 10 kl. 14:53

Festligt indslag, Jalving!

Jeg faldt engang ind over noget i fjernsynet, jeg troede var en pornofilm.

Da jeg fik kigget ordentlig efter, så var det bare Fidel Castro i gang med at æde en banan!

Satte Café Lepantos navn ikke gang i tanker hos en historiker?

Upassende ? Klag over indlæg

 
ejvind koch pedersen www.kochs-kontor.dk, 8660 Skanderborg | Skrevet: 19. jan 10 kl. 15:13

Jamen tillykke, Jalving. Du har været i Italien for at spise, læse mandeblad og køre Alfa. Og du løb ikke ind i én eneste muslim, høj, lav, ung, gammel, grøn, rød, død, levende, imam, kylling, kulturpave eller andre skabninger, du kunne gå i kødet på.
Det er dig vel undt - vi kan alle trænge til lidt ferie.
Jjeg synes du skal tage til Italien lidt oftere. Man skal gøre det, man er bedst til, ved du.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Henrik Larsen, Storkbh. | Skrevet: 19. jan 10 kl. 15:14

Jalvings udsvævende tur lugter langt væk af præstationsfremmende stoffer og imperialisme. Det er ONDT, og det er sikkert USA, CIA eller Mossad, der står bag det hele. Kom så på banen SØREN MADSEN; træk nazi-kortet.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mikael Jalving , | Skrevet: 19. jan 10 kl. 15:17

@B. Mofoe, hæ, den var god. Café Lepanto - jo, naturligvis, men jeg tænkte, at jeg for en gangs skyld ville lade Muhammed og hans efterkommere ligge…

Upassende ? Klag over indlæg

 
ejvind koch pedersen www.kochs-kontor.dk, 8660 Skanderborg | Skrevet: 19. jan 10 kl. 15:32

Michael Jalving:
“…jeg tænkte, at jeg for en gangs skyld ville lade Muhammed og hans efterkommere ligge…”

Godt tænkt! Utroligt, hvad lidt solskin kan gøre for folk. Lad det snart blive forår i Danmark.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Niels B. Larsen, 9230 Svenstrup J | Skrevet: 19. jan 10 kl. 16:11

Jalving! Du er dømt ude for utilbørlig boren i såret! :-)

Gid jeg sad i Alfaen. :-)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Per Valdemar Andersen, København | Skrevet: 19. jan 10 kl. 16:19

:) Super klumme, godt afbræk fra hverdagen! Længe leve alfaland!! :)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Ole Burde, Ashkelon | Skrevet: 19. jan 10 kl. 17:26

Naa paa den maade !
Lykken er….. Hvis man bor 5000 km fra Danmark saa er lykken at man lige plus’li en dag finder ud af Carlsberg er ved at bygge en ENORM oelfabrik som paa ufattelig kort tid oversvoemmer det lokale marked …”there is a god after all” !

Upassende ? Klag over indlæg

 
T.T. Hammerlund, 2300 | Skrevet: 19. jan 10 kl. 17:53

Hurra for et herligt grin - på en grå dag. Fortsat god fornøjelse.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Karin Bennedsen, Esbjerg | Skrevet: 19. jan 10 kl. 17:58

Jeg ‘opdagede’ Tom Waits og hans hæse stemme, da jeg en tidlig morgen kl. 5, hvor radioen stadig spillede efter en nats dejlige oplevelser hørte ham synge: “Waisted and wounded,it ain’t what the moon did”.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Henrik Larsen, Storkbh. | Skrevet: 19. jan 10 kl. 19:04

@ Karin B.

Jeg hørte Joss Stone synge” I am feeling wings though I`we never flown I`we got a mind of my Own”

Upassende ? Klag over indlæg

 
Karin Bennedsen, Esbjerg | Skrevet: 19. jan 10 kl. 19:11

@Henrik Larsen, Storkbh

Der er lidt Janis Joblin over Joss Stone. De er begge utrolig skønne!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Karin Bennedsen, Esbjerg | Skrevet: 19. jan 10 kl. 19:12

Janis Joplin, naturligvis.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Henrik Larsen, Storkbh. | Skrevet: 19. jan 10 kl. 19:55

@ Karin B.

Jeg er egentlig ikke særlig begejstret for Joss Stone`s musik, men jeg kan godt lide den del af teksten, som jeg citerede. Når det kommer til musikken foretrækker jeg Pink Floyd - fx. “Shine on you crazy diamond”.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Karin Bennedsen, Esbjerg | Skrevet: 19. jan 10 kl. 20:18

@Henrik Larsen

“Shine on you crazy diamond”. Det fås ikke bedre :-)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Karin Bennedsen, Esbjerg | Skrevet: 19. jan 10 kl. 20:31

@Henrik Larsen

Du får lige et nummer i en lidt anden gade end Janis Joplin og Pink Floyd, men også dejligt:

http://www.youtube.com/watch?v=FbjKMobts5U&feature=related

Upassende ? Klag over indlæg

 
Kaj Jensen, Skagen | Skrevet: 19. jan 10 kl. 21:42

Jeg er nu mere til det her :

http://kortlink.dk/raystevens/7bwd

Upassende ? Klag over indlæg

 
Søren Ferling, København NV | Skrevet: 19. jan 10 kl. 23:16

Jo, Alfaer har forførende køregenskaber - italienske kvinder kan være feminine, så man får åndenød og Fiesole er mine myters højborg på de egne - og jeg har ikke købt laurbærblade siden, for jeg plukkede en bunke fra de enorme hække, der omgiver udgravningerne af etruskernes gamle by.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Jensen, København | Skrevet: 19. jan 10 kl. 23:24

Men Michael: Tænkte du slet ikke på den globale opvarmning du der forårsagede ved at vælge en benzinsluger som Alfa’en? Var der ingen offentlige transportmidler?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Anders Kristian, 2100 | Skrevet: 20. jan 10 kl. 01:01

fed feel på bloggen idag :)
Mit første møde i udlandet med den kvinde, der nu er min kone, fandt sgu sted i Greve in Chianti. Af alle steder. Det er altså ikke ligefrem en storby.

Upassende ? Klag over indlæg

 
J Christensen, Holstebro | Skrevet: 20. jan 10 kl. 08:17

Jeg var på en lignende tur til Toscana i efteråret og kan fint genkende din historie!
Fedt indlæg og Tom Waits er genial!!!!

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, lyngby | Skrevet: 20. jan 10 kl. 19:32

Så lige en DVD med en Marianne Faithful koncert, hvor hun sang “The Ballad of Lucy Jordan” - og tænkte i den forbindelse på Jalving i en Alfa i Toscana (ikke Paris som i sangen).

Liver skal leves inden man bliver 37, med luft under vingerne - og ikke spildes på en JP-blog om gamle sure mænd og kvinder i Trykkefrihedsselskabet.

Kom ud af skabet, Jalving!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Hans Jensen, Hellerup | Skrevet: 21. jan 10 kl. 08:56

Hmmm - uenig ligesom i så meget andet niels hansen, lyngby.

Jeg er 65, og lever livet for fuldt drøn. Perfekt arbejde, dejlig kone på 45, dejlige børn med gode uddannelser, frihed til at gøre hvad jeg vil nu ungerne er i gang selv, fysikken i topform. Går på pension når jeg bliver 80 - måske.

Livet, og dets værdi, har som det meste andet meget lidt med kalenderen at gøre. Det sidder inde i hovedet. Hvorfor er 37 så vigtigt et tal?

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, lyngby | Skrevet: 21. jan 10 kl. 09:45

@Hans Jensen, Hellerup

Som du vil se, så refererede jeg til en sang af Shel Silverstein, ‘The Ballad of Lucy Jordan’, som blev gjort kendt af bl.a. Dr. Hook og Marianne Faithful.

Den handler om en forstadskvinde, som får et nervøst sammenbrud og erkender, at hun ALDRIG fik udlevet sin drøm.

Her er omkvædet:

“At the age of 37, she realised she’d never ride through Paris
In a sports car, with the warm wind in her hair
And she let the phone keep ringin’ as she sat there softly singin’
Pretty nursery rhymes she’d memorised in her daddy’s easy chair.”

Apropos Jalvings Alfatur. :-)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Chr, Frederiksberg C | Skrevet: 21. jan 10 kl. 20:08

Det kunne da have været mere interessant hvis det lille italienske “nips” havde tilbudt Massimo Jalvig from Denmark en Alfa Romeo Alfasud Sprint 1.3 fra 1976 som erstatningsbil for Panda’en.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Hans Jensen, Hellerup | Skrevet: 22. jan 10 kl. 08:54

Aaahhh, Dr Hook an the Medicine Show, Shel Silverstein, Marianne, og vel også Tom Lehrer - a trip down memory lane. Jeg har den i øvrigt i samlingen.

Forstadskvinden gjorde den fejl, at hun troede på skrønen om “fyrre, fed og færdig”, og at man derfor er færdig midt i livet. Lidt ligesom nogle headhunter firmaer.
Jeg kan hilse og sige at sådan er det ikke. Uden at blive alt for filosofisk, så tror jeg vi er her så længe vi synes der er nyt at lære og opleve, og at vi har ting vi gerne vil gøre. Nogle når det punkt når de er 30, andre aldrig. Små grimme mikroorganismer kan vælte planerne.

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, lyngby | Skrevet: 22. jan 10 kl. 11:40

Hans Jensen, Hellerup

Jeg bliver selv 60 til sommer.

Når folk spørger, hvor gammel jeg er, så fortæller jeg sandheden:” Jeg er et halvt år yngre end Bruce Springsteen!” :-)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Henrik Carlsen, frederikshavn | Skrevet: 22. jan 10 kl. 12:42

HEJ MIKAEL Det glæder mig virkelig,du har lært noget om lækre biler og ikke ligegyldige japanske og koreanske øser Din onkel i frederikshavn

Upassende ? Klag over indlæg

 
hansen hansen, kolding | Skrevet: 25. jan 10 kl. 10:12

Ærgrer mig over, jeg ikke lavede et overtræk på kontoen og tog derned, da sønne var der..i Firenze og omegn..øvøvøvøvøvøvøv

Upassende ? Klag over indlæg

 
Skriv en kommentar [Regler]
Fornavn*
Efternavn*
Adresse*
By*
e-mail*
Telefon**

*
For at sikre kommentarerne imod spam, beder vi dig venligst skrive ordet du ser i billedet til højre.

Anti-Spam Image



* Skal udfyldes.
** Valgfrit.
Kun fornavn, efternavn og bynavn vises på sitet.
Kommentarer uden korrekt navn fjernes.
Når du kommenterer, accepterer du JP Mediers vilkår

Annonce:





Ordet "RACISME" er et fortærsket og misbrugt ord. Et ord, der især bruges af indvandrere og måske mest af 2. og 3. generation. Hvis deres ageren Læs mere
@ Leif S. 8 feb. 14:36 Dit dumme s..n , mener du vores oldeforældre? der døde i de danske gader og stræder for at du kan sidde og skrive sådan Læs mere
At tale om moderate muhammedanere er ligeså idiotisk og virkelighedsfornægtende som at tale om moderate nazister. En muhammedaner er enten under Læs mere
P Larsen, Århus skriver
10.02.12 08:51
@niels hansen, 2800 Kgs. Lyngby | Skrevet: 10. feb 12 kl. 00:08 "Hvem er den ‘elite’ I hader så meget?" Hvorfor snakker du om had NH ..? Læs mere
Jeg er også træt af al den snak om "eliten". Der var noget om snakken i 90'erne og det meste af 00'erne, hvor det endnu var muligt for de Læs mere
   Sorry, there are no polls available at the moment.

Arkiv
februar 2012  (2)

januar 2012  (6)

december 2011  (9)

november 2011  (8)

oktober 2011  (10)

september 2011  (11)

august 2011  (4)

juli 2011  (9)

juni 2011  (10)

maj 2011  (7)

april 2011  (8)

marts 2011  (10)

Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/