Profil

Mikael Jalving går i kødet på høj som lav, unge som gamle, blå som røde, levende som døde, imamer, kyllinger, kulturpaver og andre skabninger i Danmark og den omkringliggende verden

Baggrund:
Historiker og kommunikationsrådgiver

Andet:
Forfatter til bl.a. Absolut Sverige (2011), Mig og Muhammed (2010) og Magt og ret (2007)

Sted:
København

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Frontalt

Skrevet af Mikael Jalving

De andres flugt

Det er plat, men man er jo kun et menneske: Hvis du er på vej til Berlin i efterårsferien, så mis ikke Mauermuseum på Friedrichstrasse.

Vel er Berlin kunstmuseernes by, men Murmuseet er ikke spor kunstnerisk. Det fremstår snarere som et stykke brutal virkelighed, der ikke er til at ryste af sig, længe efter at man er gået rundt i de snævre rum side om side med de andre svedende turister for at blive mindet om murens gru og rædsel.

Hvad ville det østtyske regime dog med den mur?

Jeg forestiller mig optimistisk, at man kan risikere at trække det spørgsmål til afgangseksamen i historie i løbet af sin skoletid i Danmark i det 21. århundrede, selvom jeg har på fornemmelsen, at faget med velvillige pædagogers hjælp er afløst af noget med innovation, menneskesyn og vindmøller – naturligvis afsluttet af en uforpligtende gruppeeksamen.

Hvad tænkte regimet på – for 50 år siden, da de opførte muren gennem Berlin?

Et par nøgletal hjælper på hukommelsen.

I 1949, hvor Ole Sohn-staten blev grundlagt, forlod 129.245 østtyskere Østtyskland uden at spørge magthaverne om lov. Det blev ikke godt modtaget i bonde- og arbejderstatens politibureau. Året efter var tallet steget til rundt regnet 200.000. Året efter igen var det 165.000; i 1953 331.000, i 1955 252.000, året efter 279.000. Frem til opførelsen af Muren i 1961 sagde mere end 2,6 mio. østtyskere tschüss! til DDR, flertallet via Vestberlin.

I 1962 var antallet af flygtninge faldet til 21.365.

Med andre ord: Berlinmuren var en prop i den udvandring, der var i fuld færd med at dræne Østtyskland for tyskere med talent og moralsk modstandskraft, og det er da til at forstå i et land, hvor landets rigeste familier i dag er dem, der ejer supermarkedskæderne Aldi og Lidl. Hvis kunderne forsvinder, så forsvinder butikkerne også.

I stedet for en prop skabte de illegitime magthavere en paralyse. Muren lammede byen; staten lammede samfundet, og det er i høj grad den folkelige reaktion på denne paralyse, der fortælles på Murmuseet på væg-til-væg-fotostager, via tv-klip, taler, affekter, genstande og murbrokker – udvandrernes og flygtningenes historie. Ikke De andres liv, men deres flugt.

Et liv på flugt er langt mere dramatisk, end vi har for vane at tænke over i lille Danmark, ikke mindst utrolige eventyr i luftballoner, dragefly, diverse undervandskonstruktioner, bagagerum og underjordiske gangsystemer.

Når man står ude på gaden i den silende regn igen og glor på McDonald’s lige overfor, er det umuligt ikke at se symbolikken. Hamburgeren vandt, folkekøkkenet tabte.

Tilgiv mig min kortfattethed. Som ikke bare museet, men også litteraturen viser, er Murens historie en integreret del af Tysklands samtid. Det er hverken pop eller nostalgi. I denne uge gik årets største tyske bogpris på bogmessen i Frankfurt til en 57-årig debutant ved navn Eugen Ruge for hans roman In Zeiten des abnehmendens Lichts om fire generationer i en østtysk familie, som mister orienteringen og alle deres idealer, en roman, der efter sigende skulle være endnu bedre end Uwe Tellkamps roste og til dansk oversatte roman Tårnet, som vandt samme bogpris for tre år siden.

Muren og dens mennesker lever heldigvis videre i erindringen. Tyskland, denne klippe i europæisk kultur, afskaffer aldrig helt sig selv.



Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
Preben F1 Jensen, København | Skrevet: 13. okt 11 kl. 01:58

En amerikaner, muligvis en politisk filosof, har udtalt: Hele verden som sådan går nok ikke under i den nærmeste fremtid, men med Europa er det muligvis noget andet.

Og den tyske klippe kan måske snart blive oversvømmet og overskyllet af en ny totalitær kæmpebølge.

Danmark er ingen klippe, men nærmere en lille sandtange eller strandeng, og en stor bølge vil kunne skylle både kulturen og befolkningen i havet, hvis man forstår hvad jeg mener.

Dansk politik er nu sunket ned på et så lavt og evnesvagt niveau, at Danmark som dansk nation er i livsfare. Samfundet er på et par årtier blevet så præget af dekadence, opløsning og forfald……. af skindemokrati, kommunisme, kriminalitet og forråelse……. af jobtab, krak, nedskæringer og sociale tragedier osv…… at det danske folks fremtid er blevet en meget tvivlsom sag.

Aldrig før har fremtidsperspektiverne været så dystre.

Hvornår forstår danskerne, at demokratiet skal genopbygges og de radikale, skabsradikale, feministiske og rødfascistiske kliker stemmes ud af FT, hvis Damark skal overleve??

Upassende ? Klag over indlæg

 
Preben F1 Jensen, København | Skrevet: 13. okt 11 kl. 02:15

PS: Hvis jeg havde haft tid til det, kunne jeg nu have fortalt om stribevis af skadelige og uhyggelige tilstande som allerede har vundet indpas i vores lille land.

Ja, hundredvis/tusindvis af eksempler på rædselsfulde skandaler og overgreb mv. kan fremlægges. Men tiden og pladsen tillader det ikke, ihvertfald ikke i denne omgang.

Men hen ad vejen kan vi måske komme ind på hvordan og hvorfor hver eneste danskers økonomi, tryghed, frihed, værdighed og fremtid undergraves i rasende hast.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mikkel Madsen, Århus C | Skrevet: 13. okt 11 kl. 08:57

@Preben F1 Jensen: Godt nok en gang “enden er nær” sortsyn, du kommer med her på sådan en solbeskinnet dag - ligesom alle de andre gange, du poster:-) Er der da slet ikke noget, der kan gøre dig glad og opstemt her i livet?!

@Jalving: Ved ikke lige hvad der er med dig og Sohn, men enig i, at Berlin er en spændende by at være i og at den virkelig emmer af historie på stort set hver eneste gadehjørne. Har været der 5-6 gange, første gang før murens fald, og det er helt sikkert, at jeg kommer tilbage.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Hansen, Gentofte | Skrevet: 13. okt 11 kl. 09:28

“Muren”???!!! Ole Sohn og ligesindede kaldte den altså for den ‘Anti-fascistiske beskyttelsesvold”. Så hvis Jalving vil i ‘dialog’ med Ole Sohn må han hellere bruge de betegnelser, som Ole Sohn rent faktisk forstår.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Morten Dreyer, Dragør | Skrevet: 13. okt 11 kl. 09:31

Det meste skræmmende ved det østtyske diktatur var omgivelsernes accept af samme.

Hvordan kunne redelige og anstændige mennesker godkende eksistensen af diktaturet.

I Danmark så vi hvorledes de radikale havde et særdeles nært samarbejde med diktaturstatens støtteparti - og hele rød blok omfavnede vennerne i øst.
Selv socialdemokrater tog med tak imod indbydelserne. Ritt Bjerregaard som eksempel, men listen er lang.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Erik kristensen, Silkeborg | Skrevet: 13. okt 11 kl. 09:33

Tysklands indre mur er i dag muslimernes isolering fra resten af samfundet og tyskernes lave fødselstal. Denne “mur” vil med tiden sandsynligvis udvikle sig i voldelig retning og flugt som andre steder i Europa. Kun hvis denne nye “mur” nedbrydes er der håb. Man kan sige om den gamle mur i modsætning til den nye, at den var ærlig og synlig -men det var også det eneste gode ved den.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Karin Bennedsen, Esbjerg | Skrevet: 13. okt 11 kl. 09:36

Var det ikke forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), der udleverede nogle østtyskere, der havde søgt beskyttelse i den danske ambassade i Østberlin, til Stasi?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mikkel Madsen, Århus C | Skrevet: 13. okt 11 kl. 10:36

@Karin Bennedsen: Jeps - ham og så Schlüter.

Glimrende artikel her: http://www.udenriget.dk/?p=706
“Da de 18 nægtede, tog ambassaden kontakt til det østtyske udenrigsministerium, til den vesttyske repræsentation og advokatkontoret Vogel, der var specialiseret i frikøb af politiske fanger. Fra ambassadens side tilsikrede man besætterne straffrihed og udsigt til forhandlinger om udrejse af DDR. Men lige meget hjalp det; de forlod ikke ambassaden. Sagen gik i hårdknude, og den danske ambassadør Erik Krogh-Meyer besluttede at tillade DDR-myndighederne at rydde ambassaden. Kl. 2.30 den 10. september begyndte en gruppe bestående af Folkepoliti og Statssikkerhed arrestationen, hvorpå de voksne besættere førtes til Stasihovedkvarteret, og børnene blev placeret på et statsligt børnehjem. Dermed kunne ambassaden nå at blive rengjort, inden statsminister Poul Schlüter 13.-14. september gæstede Erich Honecker.”

Uha uha uha…tid til noget - well - soning:-)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mikkel Madsen, Århus C | Skrevet: 13. okt 11 kl. 10:37

Vi mangler vist lidt ytrings- og informationsfrihed her; en sag for DF, monstro?!

“Samspillet med udsmiderne fra Stasi var dengang ingen klædelig affære for Danmarks image, skriver de to unge koldkrigsforskere. Men ikke nok med det: “Udleveringsbommerten fulgte ministeriet hurtigt op med en bommert i den politiske og informationsmæssige håndtering. Kronen på bommertværket er udenrigsministeriets og Lene Espersens vedholdende forsøg på at undgå, at historien bliver fortalt.”

Mere end 22 år efter ambassadebesættelsen, over 20 år efter Murens fald og flere år efter Anders Fogh Rasmussen og Uffe Ellemann-Jensens opfordringer – ja, endda løfter – om åbenhed og afklaring i sagen er det ifølge de to historikere stadig ikke muligt at skrive om affæren. Arkiverne er nemlig lukkede. Der skal ikke rodes i fortiden, lyder meldingen efter sigende.”

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mikkel Madsen, Århus C | Skrevet: 13. okt 11 kl. 10:41

@Morten Dreyer: Jeps - og helt op til murens fald var der rigelige besøg i DDR fra fagministerierne i VK-regeringen.

Til syvende og sidst er konklusionen vel, at men som småstat jo leve med sine nabolande - gode som dårlige.

Vi drømmer allesammen om at være Vaclav Havel eller Sophie Scholl. I realiteten er 99 pct. af alle mennesker dybt konforme og accepterer i større eller mindre grad verden som den er. Inkl. de fleste af ministrene i Schlüters regering.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Preben F1 Jensen, København | Skrevet: 13. okt 11 kl. 10:51

Mikkel Madsen, Århus…….

Faktisk er jeg i godt humør en stor del af tiden. Men det ærgrer mig at se hvordan ignoranter, uslinge og radikale tumper og verdensfrelsere nedbryder og ødelægger mit lands frihed, økonomi, velfærd og fremtid.

Hvis du tog dine store skyklapper af, ville du måske opdage at Danmark er et land hvor en svovlregn af vanvid, uretfærdigheder, skandaler, ulykker, sygdomme og mangeartede forbrydelser hagler ned over danskerne.

Er du overhovedet klar over hvor omfattende kriminaliteten er blevet? (mængden af tyverier, indbrud, overfald, voldtægter, butiksrøverier og hjemmerøverier mv. er mangedoblet) Er du klar over at vi styrtbløder arbejdspladser til udlandet og udlændinge? Er du klar over hvad der foregår af forringelser af infrastrukturen? Har du indsigt i hvormange danskere der har fået deres liv smadret af politiske og administrative svigt og overgreb? Og er du klar over hvor mange der står for tur?

Måske du selv eller dine kære er blandt ofrene om kort tid. Det er desværre ret sandsynligt.

I et sygt og afsporet samfund kan ingen vide sig sikker.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lars Vangslev, 4060 Kirke Såby | Skrevet: 13. okt 11 kl. 10:54

Jalving, du nøjes med at nævne betonmarxisten Sohn, som omfavnede Honecker, da DDR kommunisterne fejrede sig selv og deres rædselsregime kort tid, før det hele faldt sammen; du kunne også have nævnt, at Det Radikale Venstre leflede løs for STASI regimet i DDR og var parat til at acceptere hvadsomhelst fra Honecker og co.

Historieløsheden i den danske folkeskole er allerede et faktum. Det faglige sammenbrud i grundskolen er fuldstændig.

Det er den - ganske rigtigt - ikke i et Tyskland, hvis unge generationer atter opfatter sig selv som tyskere og er glade for deres nationale identitet. Denne nyvundne nationale identitet, som jeg stiftede bekendtskab med under et års ophold på universitetet i Tübingen i Sydtyskland, kommer til at sætte sit præg på tysk udenrigspolitik om ikke mange år - og gør det faktisk allerede nu så småt.

Det betyder forhåbentligt enden for EU.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Steen Jensen, Frederiksberg | Skrevet: 13. okt 11 kl. 10:55

@ Mikkel Madsen

Der er nu forskel på, om man modtager et lands officielle repræsentanter, eller om man helt og aldeles ganske frivilligt som privatperson ønsker at lade sig indlogere og beværte på fyrstelig vis i Østtyskland. Fra radikale og ud på venstrefløjen deltog man med stor fryd i allehånde aktiviteter i Østtyskland, og man roste de dygtige ledere!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mikkel Madsen, Århus C | Skrevet: 13. okt 11 kl. 10:59

@Preben F1 Jensen: Wow, man skulle tro, at du levede et andet sted end os andre - noget i retning af Somalia eller en anden “failed state”.

Et par nedslag i din post:

Mange andre lande (ex. USA) taber arbejdspladser. Ikke et unikt dansk problem - men du har ret i at vi helt sikkert skal tage udfordringen alvorligt.

Åbenbart påvirker den grasserende kriminalitet ikke vores medborgere så meget som dig. Vi scorer i hvert fald næsten altid højest på OECDs lykke-undersøgelser. Men OK, det kan selvfølgelig være at vi generelt er lalleglade her i landet, sammenlignet med lavere scorende OECD-lande.

“Er du klar over hvad der foregår af forringelser af infrastrukturen?”.

Hvor?! Synes tværtimod, at der er byggeprojekter i gang overalt: Havnetunnel motorvej-Århus Havn, motorvej Vejle-Herning, motortrafikvej Vig-Holbæk og ny jernbane Kbh-Ringsted er bare et par stykker af de projekter, jeg har bemærket selv eller læst om i de seneste måneders tid.

“I et sygt og afsporet samfund kan ingen vide sig sikker.”

OK, jeg skal nok kigge mig over ryggen; det lover jeg…

Upassende ? Klag over indlæg

 
Steen Jensen, Frederiksberg | Skrevet: 13. okt 11 kl. 11:00

Et helt andet aspekt omkring årsagen til bygning af muren bliver sjældent nævnt.

Forestil dig at vi lukker Bornholm i 24 timer og tilbyder at købe alle 5-kronemønter for en 100-kroneseddel. Efter min bedste overbevisning vil det efter omkring 24 timer være umuligt at få fingre i en 5 krone på Bornholm.

Medens østtyskerne endnu kunne drage over grænsen og handle, betalte man jo med østtyske penge, og det gav et fantastisk dræn på deres valutabeholdning, så også af den grund var man nødt til at gøre noget.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Preben F1 Jensen, København | Skrevet: 13. okt 11 kl. 11:03

PS: At Danmark allerede i vidt omfang er hjemsted for hårrejsende, grufulde og galehusagtige tilstande, vil jeg fortælle om og give eksempler på senere i dag, hvis der ikke opstår “tekniske” forhindringer.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mikkel Madsen, Århus C | Skrevet: 13. okt 11 kl. 11:04

@Steen Jensen: Schlüter roste da også DDR - mere end bare høflighedsfraser, jf. klippet i starten af det glimrende DDR2, der kørte for et par år siden.

Ambassade-sagen var allerede dengang en stinker - og det er den stadig. Regeringen Schlüter skal selvfølgelig honorere aftalte statsmøder, men det fritog dem ikke for at være lidt selektive, både ift. 1) hvem de mødtes med og 2) hvordan de behandede folk i nød.

Løkkes AK47-svingende rejse til Afghanistan i 1988 var i øvrigt ganske frivillig og ja, han ser fornøjet ud på det billede.

Den soning, VKO forlanger, må de også selv levere. Længere er den ikke.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mikkel Madsen, Århus C | Skrevet: 13. okt 11 kl. 11:12

http://www.information.dk/telegram/247805
“Statsminister Schlüter beklagede over for DDR den “lidt for frie presse i Danmark”, og priste under sit statsbesøg i 1988 at “Die DDR heute ist technisch, ökonomisch, wissenschaftlich und so weiter äh unglaublich entwickelt”.”

Højrefløjen ville have raset, hvis en S-ledet regering i et og samme år 1)havde rost et diktatur og 2) samarbejdet med samme diktatur om at sende flygtninge tilbage.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Preben F1 Jensen, København | Skrevet: 13. okt 11 kl. 11:13

Mikkel Madsen……

Ja, iflg. statsradioen DR er vi danskere jo verdens lykkeligste folk. Og kan man tro Nordkoreas statsradio er nordkoreanerne også verdens lykkeligste folk.

Er du virkelig så naiv at du sluger den slags propaganda råt?

Et lidt længere svar får jeg måske tid til at skrive senere.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mikkel Madsen, Århus C | Skrevet: 13. okt 11 kl. 11:18

Preben F1 Jensen: Nej, ifgl. OECD og flere andre undersøgelser.

Pas nu på at DU ikke sluger din egen pessimisme og dystopi råt:-)

Fortsat god dag.

Upassende ? Klag over indlæg

 
harry Christiansen, København | Skrevet: 13. okt 11 kl. 13:02

Ja hvem husker ikke den tyske masseudvandring mod øst bare 5-2 år tidliger… ja de stakkels tysker som jo bare ville verden det bedste…
Hvem kunne tage tyske alvorligt 2 år efter deres sidste cirkustur..

Upassende ? Klag over indlæg

 
Allan Nielsen, København NV. | Skrevet: 13. okt 11 kl. 13:14

Mikkel Madsen , Århus C , du lyder ligesom Molboen , der får 6 andre molboer til at bære sig , for ikke at trampe kornet ned . Sikkerhedsord funny

Upassende ? Klag over indlæg

 
Steen Jensen, Frederiksberg | Skrevet: 13. okt 11 kl. 13:15

@ Mikkel Madsen, Århus C

Det er jo helt fint at få konstateret, at du manipulerer i den grad. En løgn bliver ikke bedre af at blive gentaget eller fortælle halve sandheder.

Det er korrekt, at Lars Løkke Rasmussen rejste til Afghanistan (men i 1988), men det var så sandelig for at give støtte til et demokratisk Afghanistan og aflevere kr 600.000 der blev brugt på skolemateriel og skolebyggeri!

Upassende ? Klag over indlæg

 
harry Christiansen, København | Skrevet: 13. okt 11 kl. 13:27

Allan Nielsen kom med et argument.
Steeen Jensen til skolemateriel og skolebyggeri hvad hedder skolen og hvor ligger den?
Så du mener at de brugte pengene på uddannelse og viden, javel tror du også på tandfeen og julemanden?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Steen Jensen, Frederiksberg | Skrevet: 13. okt 11 kl. 13:50

Nu var det jo netop ikke taleban, han gav penge til, selv om det bl.a. fejlagtigt er fremført af hr Søvndal.
Da det foregik i 1988, beklager jeg ikke at være i stand til at give yderligere oplysninger.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mikkel Madsen, Århus C | Skrevet: 13. okt 11 kl. 14:11

@Steen Jensen: Nej, det var ikke Taleban, men mujahediner - der havde nøjagtigt de samme holdninger; eneste forskel var at de var imod USSR og ikke USA/vesten.

Det var jo den gode gamle “doesn’t matter if they are assholes, as long as they are OUR assholes”-holdning. Set i bakspejlet kan alle vist være enige om, at det haft et par bivirkninger eller tre (AfPak=fejlslagne stater som de mest oplagte).

Det var hvad Løkke og VU støttede moralsk og finansielt.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mikkel Madsen, Århus C | Skrevet: 13. okt 11 kl. 14:12

@harry Christiansen: “Så du mener at de brugte pengene på uddannelse og viden, javel tror du også på tandfeen og julemanden”

Det var nok uddannelse i betjening af Stinger og AK47;-)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mikkel Madsen, Århus C | Skrevet: 13. okt 11 kl. 14:28

OK, alvorligt igen: Meget interessent gennemgang - og efterfølgende debat - på 180grader om Løkkes tur til Afghanistan: http://www.180grader.dk/Udland/lars-loekke-stoettede-afghanske-terrorister

Upassende ? Klag over indlæg

 
Steen Jensen, Frederiksberg | Skrevet: 13. okt 11 kl. 15:04

@ Mikkel Madsen, Århus C

Det er sørgeligt at konstatere, at du stadig kun har lyst at fremføre usandheder:

“Mujahedinbevægelsen bestod af en lang række forskelligartede og indbyrdes uenige grupperinger, både af moderat og ekstremt fundamentalitisk karakter, og fotoet dukker stadig væk op - vist mest for at drille Venstres næstformand.”

Simpelt drilleri. Han er fotograferet med en afghaner, der netop kæmpede for demokratiske tilstande og lige rettigheder for alle i Afghanistan.

Og netop denne afghaner kom senere til Danmark. Et lille citat yderligere:

“Familien Mojadeddi repræsenterer den moderate, intellektuelle del af det muslimske samfund, der ønsker at samle folket om et styre, der respekterer alle de afghanske etniske grupper og deres forskelligheder. Samtidig har familien været aktiv i de modstandsgrupper, der gennem tiderne har kæmpet imod udenlandske kræfters talrige forsøg på at besætte det svært tilgængelige bjergland.”

og

“Asmat Mojaddedi ryster overbærende på hovedet af de bagkloge, der har anklaget Lars Løkke Rasmussen for at have lidt for tætte forbindelser til muslimske ekstremister. »Dengang var Mujahedin og afghanerne heltene i Vestens øjne. Mujahedin betyder frihedskæmper. Bevægelsen kæmpede på mange planer. Mujahedin er et fælles ord for de afghanere, som kæmpede mod en fælles sag, Sovjet-invasionen. Afghanerne har jo haft en lang tradition for at kæmpe for friheden mod udenlandske besættelser med succes - men kun for den fælles sag. Der var altså både ekstremister og moderate i bevægelsen, og det skabte også uenighed dengang blandt grupperingerne. Meget afhang af hvilket land, de fik støtte fra,« forklarer Asmat Mojaddedi … “

Upassende ? Klag over indlæg

 
ejvind koch pedersen, 8660 Skanderborg | Skrevet: 13. okt 11 kl. 15:36

Preben F1 Jensen, København: Var det ikke dig, der engang benævnte dig Far Jensen, 6100 - og senere en mængde andre mærkelige pseudonymer? Jeg synes jeg kan kende stilen: “…et land hvor en svovlregn af vanvid, uretfærdigheder, skandaler, ulykker, sygdomme og mangeartede forbrydelser hagler ned over danskerne.” Er du flyttet, eller fusker du bare, fordi jp.dk omsider er begyndt at slette anonyme indlæg?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mikkel Madsen, Århus C | Skrevet: 13. okt 11 kl. 16:04

@Steen Jensen: James så lad os prøve af løfte diskussionen lidt ud over den enkelte sag, hvor vi vist ikke bliver enige.

Mit argument er: HVIS man er en del af denne verden og interagerer med andre mennesker i og uden for Danmark, SÅ er der altså en stor risiko for at man får beskidte naller - uanset ens politiske ståsted.

Løkke var i Afghanistan (penge til en kønsopdelt skole/moralsk opbakning til USSR-bekæmpende fundamentalister), Schlüter hyldede DDR og smed dissidenter ud ad ambassaden sammen med Uffe Ellemann, Per Stig Møller (C) har rost Mao og Hartling (V) var muligvis/muligvis ikke imponeret over Maos intellekte, men i hvert fald ikke direkte afvisende overfor ham.
PSM: http://www.180grader.dk/Politik/mao-og-per-stig
PH: http://www.180grader.dk/Politik/mao-og-per-stig

Disse 4-5 eksempler bare nævnt for at imødekomme VKOs tendens til at ville hæve sig selv op på en evig moralsk piedestal, hvorfra de dømmer alt til venstre for de radikale ud fra en ufejlbarlig position.

Fordi sådan er verden ikke - til visse personers store fortrydelse.

Venstrefløjen har også haft sine stinkere her i landet. Det er ikke til diskussion.

I øvrigt dejligt endelig at kunne bruge 180grader-dk til noget fornuftigt.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Bjorn Sorensen, Nyborg | Skrevet: 13. okt 11 kl. 16:12

Vores usynlige mur er der ogsaa nogle danskere som flygter over. Der har laenge vaeret en nettoudvandring af veluddannede som aabenbart ikke er saa lykkelige som dem der er offentligt forsoerget. Men som et gammelt ordsprog siger: Salige er de enfoldige. Saa de enfoldige soergede for masseindvandring af ligesindede.
Er det saa svaert at forstaa hvorfor levestandarten styrtdykker naar flertallet oensker os tilbage til naturtilstanden, dvs fattigdommen.
Joh da,her gaar det godt fru kammerherreinde.
Takket vaere roed stues oekonomiske inkompetance og blaa stues laden staa til er landet igen ved at naerme sig naturtilstanden.

Upassende ? Klag over indlæg

 
harry Christiansen, København | Skrevet: 13. okt 11 kl. 16:20

steen jensen
““Familien Mojadeddi repræsenterer den moderate, intellektuelle del af det muslimske samfund, der ønsker at samle folket om et styre, der respekterer alle de afghanske etniske grupper og deres forskelligheder”
Hvor er de så i dag?
Hvornår kommer denne forståelse for helheden tilbage i afghanistan, så vi kan trække vores tropper hjem igen?
eller har vi været til grin overfor familien afghanistan’s fællessag?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Henning F. Jensen, 6100 | Skrevet: 13. okt 11 kl. 16:54

Hvorfor har en Preben F 1 Jensen tyvstjålet en
F1JensenH betegnetlse fra 8000??

Nåh jo, han angiver at være køvenhavner ….

Upassende ? Klag over indlæg

 
Steen Jensen, Frederiksberg | Skrevet: 13. okt 11 kl. 17:33

@ harry Christiansen, København

Nogle af dem er i Danmark, hvor de forsøger at udbrede den nævnte information, men det er jo tungt, når visse danskere hellere vil fortælle usandheder.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Preben F1 Jensen, København | Skrevet: 13. okt 11 kl. 21:13

Det er pudsigt så sure nogle bloggere bliver, når man er politisk ukorrekt og siger eller skriver sandheden om kommunismen, unionen, jobtabene, indvandringen, de vidtåbne grænser, den radikale feminisme og pladderhumanisme, borgens anti-danske og asociale poltik, nedbrydningen af velfærden, den hastigt voksende kriminalitet osv.

Det er altsammen emner som visse kredse mener bør ties ihjel.

Alene det at jeg skrev at kriminaliteten er mangedoblet og nu en alvorlig trussel mod alle danskere, gjorde et par bloggere eddikesure.

Sandheden er ofte ilde hørt. Men uden sandhed kan man ikke leve, som russerne siger. Efter at over 100 millioner af dem døde, eller fik livet og livsglæden ødelagt af kommunisternes løgne og forbrydelser.

Uden sandhed, uden saglig debat, dør demokratiet. Og derefter alt med frihed, tryghed, værdighed og civilisation.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Patates Bey, København V | Skrevet: 13. okt 11 kl. 22:21

Far Jensen@

Hvor er det du er politisk ukorrekt?

Hvorfra ved du at du er i hænde af sandheden?

Upassende ? Klag over indlæg

 
jan aage jeppesen, Almunecar | Skrevet: 13. okt 11 kl. 23:33

“Hvad ville det østtyske regime dog med den mur?”

Det officielle svar fra DDR var, at beskytte folkedemokratiet, nationen og befolkningen mod kapitalisme og fascisme. Derfor var det officielle navn da også: Den antifacistiske Beskyttelsesmur.

DDR var som ‘frontliniestat’ en skrøbelig statsdannelse hvis eksistens var afhængig af støtte fra Sovjetunionen og forbud mod at borgerne frit kunne vælge i hvilken del af Tyskland de ønskede at bosætte sig. Straffeloven indeholdt derfor bestemmelser om straf for ‘republikflugt’ og med opførelsen af Muren og udbygningen af grænsebevogtningen i 1961 blev det yderst vanskeligt og farligt at forsøge at krydse grænsen mod Vesttyskland. Det såkaldte ’skydecirkulære’ pålagde grænsevagterne at skyde for at dræbe hvis de observerede personer der ulovligt forsøgte at krydse grænsen. På dette punkt overtrådte regimet helt klart folkeretten og siden Genforeningen er flere af de ansvarlige for skydecirkulæret og nedskydningerne blevet straffet. Regimet begrundede drabene som legitimt selvforsvar.

Et analogt problem, dog med modsat fortegn, er den menneskesmugling og menneskehandel der har ramt EU, hvor millioner af illegale indvandrere udgør en trussel mod samfundenes økonomiske og sociale stabilitet. Strafniveauet for menneskehandel er i EU faktisk det samme som straffen for republikflugt var i DDR. Og begrundelsen for de strenge straffe (op til 12 års fængsel ifølge EU’s Rammeafgørelse) er nøjagtig den samme som DDR’s begrundelse for at straffe republikflugt: at beskytte nationen og befolkningen mod de negative konsekvenser af illegal masseindvandring.

EU’s ydre grænser beskyttes i Middelhavet med sømilitære midler samt grænsepoliti. Det er dog ikke tilladt at skyde på de illegale immigranter, der i realiteten er fattigdomsflygtninge som søger en bedre fremtid i EU. I Grækenland afvises 95% af alle asylansøgninger som grundløse. Problemet er blot, at meget få af de afviste bliver sendt tilbage til deres hjemland. Asylsystemet er ligesom økonomien de facto brudt sammen og Grækenland overtræder den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved en yderst langsommelig og lemfældig asylprocedure og ved at holde asylansøgere indespærrede i årevis, fastslog Domstolen i en kendelse forrige år.

Blot lidt stof til eftertanke.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Preben F1 Jensen, København | Skrevet: 14. okt 11 kl. 01:43

Ja, det er rigtigt at asylsystemet og økonomien de facto er brudt sammen for Grækenlands vedkommende. Men dermed er det jo ikke slut.

For sagen er jo den, at sammenbrud kan iagttages overalt i Europa og i Danmark, og på flere og flere områder.

En generel svækkelse af moralen og tænksomheden er ret tydelig. Politikken bliver mere og mere kortsynet og ufolkelig i disse år, og arbejdsmoralen i både det offentlige og det private er blevet ringere, i takt med at overfladisk og fordummende underholdning opsluger større og større dele af borgernes tid og tanker, i takt med at totalitær ideologi, nihilisme, ateisme, feminisme, marxisme og falsk humanisme mv. vinder frem.

En åndelig ensretning er i gang, en ensretning som vildleder og undergraver, og fører til forvirring og forråelse og til angreb på hele den kultur og civilisation som er bygget op gennem århundreder og årtusinder.

I Sovjetunionen har vi et “strålende” eksempel på et helt samfunds moralske sammenbrud. Staten endte som en stat der terroriserede og myrdede sine egne borgere. Ikke titusinder, ikke hundredtusinder, men millioner og atter millioner af uskyldige og harmløse mennesker blev arresteret, skudt, hængt eller banket ihjel, eller de blev sendt i lejre hvor mange frøs eller sultede til døde, eller omkom som følge af mishandling og sygdom.

Solsjenitsyns bogværk “Gulag Ø-havet” beskriver på mere end to tusinde sider leninisternes og stalinisternes rædsels-regime. Men har slet ikke fået alle forbrydelserne med.

Også Tyskland blev i trediverne omdannet til en slags Sodoma og Gomorrha, og det samme skete i Kina og adskellige andre lande.

De skred der er sket i moralen og tænksomheden i Danmark er stadig af en anden karaktér, men vi risikerer at de baner vej for et van-vid og en o-n–d-skab som er uden grænser.

Senere kan vi komme tilbage til konkrete eksempler på de urimelige, forrykte, farlige, u menneskelige og bar ba ri ske tilstande som er opstået i Danmark indenfor historisk set meget kort tid.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mikkel Madsen, Århus C | Skrevet: 14. okt 11 kl. 08:30

@Preben F1 Jensen :”Sandheden er ofte ilde”.

Hørt - og man skal i øvrigt ALTID være på vagt overfor personer, der påstår, at netop de besidder “sandheden”.

Det har det seneste århundredes historie i hvert fald lært os.

Fortsat god dag:-)

Upassende ? Klag over indlæg

 
harry Christiansen, København | Skrevet: 14. okt 11 kl. 10:16

prebenf1 jensen
Spis brød til.
Dine tal er helt hen i vejret.
Mange blev dræbt i kommunismens navn, præcis som mange har misbrugt Gud/Jesus’s navn til at begå forbrydelser.
I dag bruges demokratiets navn til at begå yderligheder, bare se på Afghanistan og hvad demokratiet udføre der.Gulag er stadig åben og Rusland bruger demokratiet og terror loven ligesom USA til at anholde og indspærre mennesker uden rettergang og på ubestemt tid.
Det er ikke hvad folk siger du skal være opmærksom på, men det de gør.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Ole Olesen, 2200 N | Skrevet: 14. okt 11 kl. 13:18

“Arkiverne er nemlig lukkede. Der skal ikke rodes i fortiden, lyder meldingen efter sigende.”

I Danmark har vi en særdeles restriktiv tilgang til åbning af arkiver. Det er dybt beklageligt at hvis man vil vide noget om f.eks. Danmarks holdning til Sovjet eller DDR, er de russiske arkiver langt mere åbne end de danske. Vil man vide noget om hvad der skete på Grønland skal man have fat i USA’s arkiver.

I USA frigives arkiver almindeligvis efter 25 år, samme i England. I Danmark er det generelt 20 år, og det lyder jo fint - men: Hvis det er kirkebøger eller korrespondance mellem offentlige myndigheder er fristen 50 år, og er der personoplysninger i materialet er det 75 år. Her har vi altså også en kedelig verdensrekord, måske overgået af Nordkorea.

Upassende ? Klag over indlæg

 
jan aage jeppesen, Almunecar | Skrevet: 14. okt 11 kl. 15:18

@Preben F1 Jensen, København | Skrevet: 14. okt 11 kl. 01:43

“Også Tyskland blev i trediverne omdannet til en slags Sodoma og Gomorrha, og det samme skete i Kina og adskellige andre lande.”

Hvad har Bibelens fortælling om Guds straffeaktion mod de homoseksuelle syndere - efter moderne begreber et folkedrab - at gøre med situationen i Tyskland i trediverne?

Mest relevant er nok, at de kristne kirker mente, at Hitler ville gøre op med opløsningen af lov og orden, sædernes forfald og den florerende amoral som efter deres mening prægede Weimartiden. Derfor stemte mange kristne på nationalsocialisterne.

I 1928 skrev nazistpartiet følgende om homoseksualitet i det nærmeste, man kommer en officiel erklæring om emnet:

“Det er ikke nødvendigt, at du og jeg lever, men det er nødvendigt, at det tyske folk lever. Og det kan kun leve, hvis det kan kæmpe, for at leve er at kæmpe. Og det kan kun kæmpe, hvis det kan bevare sin maskulinitet. Det kan kun bevare sin maskulinitet, hvis det udøver disciplin, især i forhold til kærlighed. Fri kærlighed og afvigelser er udisciplinerede. Derfor afviser vi jer, som vi afviser alt, der skader vores nation. Enhver, der tænker på homoseksuel kærlighed, er vores fjende.”

Den fordærvede personlighed, der mentes at følge med homoseksualiteten, truslen mod videreførelsen af den ariske race og den epidemiske smittefare, som de homoseksuelle udgjorde, var tre vigtige grunde til Det Tredje Riges homofobi.

Henvisningen til fortællingen i Bibelen om Guds rasende hævntogt mod de ugudelige sodomiter er dybt problematisk af flere grunde, hvis den anvendes som moralsk rettesnor.

Lot og hans familie fremstilles som de eneste retfærdige og gudfrygtelige i det område af Jordandalen som Gud udslettede med svovl og ild.
Da byens homoseksuelle mænd omringer huset og kræver sex med de to engle Lot har som gæster, forsøger Lot at afværge dette overgreb ved i stedet at tilbyde sine to uskyldige døtre til fri voldtægt:

“Jeg har to døtre, som ikke har ligget med nogen mand. Dem vil jeg føre ud til jer, så kan I gøre med dem, hvad I har lyst til. Men disse to mænd må I ikke gøre noget; de er gæster under mit tag.”

Sodoma var altså en by, hvor indbyggerne var så perverse, at alle indbyggerne blev myrdet, men … Der gøres en undtagelse for en fader der tilbyder hans døtre til voldtægt. Faderen var nemlig ikke lige så pervers, som de andre borgere i Sodoma.

Ikke alene bliver den datter-pimpende Lot reddet af Gud, men også Lots to døtre reddes fra ødelæggelserne. Det muliggør at døtrene kan leve lange, lykkelige og dybt perverse liv:

Den ældste datter sagde til den yngste: “… Kom, lad os give far vin at drikke og så ligge hos ham, så vi kan føre slægten videre ved vores far.”

Moralen er altså, at homoseksualitet bør straffes med døden, at det er i orden at udlevere egne døtre til voldtægt, at incest er i orden blot det sker for folkeformeringens skyld. Døtrene bliver i hvert fald ikke straffet for at voldtage deres gamle far, men belønnet med moderskab.

Araberne tog fortællingen om Sodoma og Gomorra til sig da de skabte islam. I Koranen findes adskillige henvisninger der fordømmer homoseksualitet netop med denne reference:

“Vil I nu hore med mænd og forlade jeres kvinder, som Gud har skabt til jer? I er i sandhed et folk, der overskrider enhver grænse. (Sura 26,165).

“Og fortæl om Lot. Han sagde til sit folk: Handler i uanstændigt, selv om I kender uanstændighedens skammelige væsen, idet I begærer mænd frem for kvinder?”. (Sura 27,55).

I fordømmelsen af homoseksualitet er der fælles fodslag mellem jøder, kristne, muslimer og nazister.
En fælles opfattelse af den seksuelle synd som nazisterne forstod at udnytte i deres propaganda og omsatte til et udryddelsesprogram rettet mod homoseksuelle som ikke er set i verden siden Bibelens fortælling.

Homoseksuelle har sandsynligvis aldrig været udsat for en så systematisk og brutal forfølgelse som under Det Tredje Rige. For første gang siden oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet blev der igen indført dødsstraf for homoseksuelle i Europa på et tidspunkt, hvor seksuelle minoriteter ellers var begyndt at samle sig i subkulturer, organisere sig og kæmpe for deres rettigheder med en vis succes. Denne begyndende succes blev slået tilbage med en brutalitet, som ingen før havde set, og mere end 100.000 mennesker blev dømt til fængselsstraffe, ophold i koncentrationslejre og døden for at elske folk af deres eget køn.

Fra 1934 og årene fremefter blev homoseksuelle arresteret i massevis og sat i fængsel. Men fængselsstraffe for homosex var kun begyndelsen. Den anti-homolov, §175, der blev indført i 1871, blev skærpet den 28. juni 1935, nøjagtig et år efter angrebet på Röhm. Strafferammen blev udvidet, og flere handlinger blev gjort strafbare.

Hetzen mod homoseksuelle blev intensiveret gennem hele nazitiden, så det til sidst var strafbart bare at tænke på bøssesex eller at sende lystne blikke til andre mænd (hvilket er svært at bevise, at man ikke har gjort). Rygter og sladder gjaldt som bevismateriale og var nok til at sende en person i fængsel.

Da de allierede havde befriet kz-lejrene, kunne de fleste forfulgte grupper komme hjem til venner og familie og fortælle om deres oplevelser og dele deres lidelser. I de følgende årtier fik de legal, økonomisk og historisk oprejsning, en oprejsning som stadig er i gang, og som nok aldrig vil være færdig. For de homoseksuelle var det anderledes.

Den nazistiske version af §175 gjaldt stadig i Vesttyskland til 1969, og i DDR gjaldt en revideret version til 1968.

Samtlige homoseksuelle kz-fanger blev klassificeret som kriminelle, og mange blev kørt direkte i fængsel, hvor de skulle afsone resten af deres oprindelige straf, eftersom kz-lejrene ikke talte som fængsel. Andre blev arresteret igen og igen op gennem 50’erne og 60’erne, og afpresning og trusler om afsløring forblev hverdag. Alene i Vesttyskland blev 50.000 yderligere dømt for homoseksualitet indtil 1969.

Udover dette var de former for tortur, som homoseksuelle havde oplevet under Hitler, af så ydmygende karakter, at de skammede sig over at fortælle om det.

Dette skrevet som en advarsel mod at anvende religiøse myter og moralforestillinger som argument for noget som helst i en seriøs debat.

Dermed være ikke sagt, at marxisternes forsøg på at ‘videnskabeliggøre’ moralen ikke krævede langt flere uskyldige ofre end nazisternes forsøg på at begrunde den på socialdarwinisme, pseudovidenskab og religiøs magisk tænkning fra den nordiske mytologi til Martin Luthers hadefylde udfald mod jøderne.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Henrik Skovdal Larsen, Storkbh. | Skrevet: 14. okt 11 kl. 17:06

Der kan skrives meget om den gamle østbloks forsøg på at virkeliggøre den marxistiske utopi, og alle de ræsler det medførte.

På Museum of communism i Prag er det enkelt og kortfattet beskrevet, så alle (der vil) kan forstå det; Communism: The dream, The Reality, and The Nightmare.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Vivi Bech, Silkeborg | Skrevet: 14. okt 11 kl. 20:04

Jeg fatter ikke, hvorfor Ole Sohn skal bebrejdes de østtyskere, der forlod staten allerede i 1949, som det sker med formuleringen:

“I 1949, hvor Ole Sohn-staten blev grundlagt, forlod 129.245 østtyskere Østtyskland uden at spørge magthaverne om lov”.

Det giver ingen mening, for dansk wiki oplyser, om Ole Sohn, at han er født den 12. september 1954. Det var ca. fem år senere end da de folk forlod den østtyske stat.

Nåeh jo, hvis vi anser ordbrugen som et politisk angreb, så giver den manipulerende ordbrug naturligvis mening, på trods af den åbenlyse historieforfalskning, der viser, hvilken moral skribenten ligger for dagen.

Æv.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Preben F1 Jensen, København | Skrevet: 15. okt 11 kl. 01:00

Harry Christiansen, København…….

Du trænger vist til at læse nogle bøger om hvad der er foregået i kommunistiske lande. Du véd nok ikke ret meget om tingene, når du prøver at bagatellisere de røde massemord.

Upassende ? Klag over indlæg

 
David Gress, Århus | Skrevet: 15. okt 11 kl. 01:43

Alle taler udenom.

Mikaels pointe er Muren, denne voldelige forhindring af frihed.

Jeg besøgte Vestberlin nogle gange i de onde år 1961-89, og har aldrig forstået, at nogen demokratisk politiker nogen sinde har kunnet tale med DDR-tyskere uden at spytte dem i ansigtet. Men det kunne Poul Hartling i 1974, og det kunne mange andre.

Deres minde være forbandet.

Disse “mennesker”, disse DDR-kreaturer, var ikke mennesker, men uhyrer. Som naturligvis alle, efter 1989, burde være skudt som de udyr, de er. Men nej, de hæver pension som andre tyske embedsmænd, idet deres terrortjeneste for DDR regnes dem til gode som normal statstjeneste.

Føj!

Upassende ? Klag over indlæg

 
harry Christiansen, København | Skrevet: 15. okt 11 kl. 11:31

preben f1
“Du trænger vist til at læse nogle bøger om hvad der er foregået i kommunistiske lande. Du véd nok ikke ret meget om tingene, når du prøver at bagatellisere de røde massemord”
ha ha hvem skriver disse bøger, fascister?
Du skal lære en simpel ting først, inden du prøver at analysere noget på skrift. Hvad er hvad og hvordan opfatter den enkelte et ords betydning.
feks. hvad er kommunisme
Hvor ligger forskellen i opfattelsen af andre mennesker i det gamle rusland og det nye? eller hvad med Kina, er Kina også kommunistisk? ha ha

Upassende ? Klag over indlæg

 
Finn Petersen, Helsingør | Skrevet: 15. okt 11 kl. 13:02

Jamen Harry, fortæl os uvidende om det, udgyd din visdom over os.

Hvad ER forskellen i menneskesynet hos Zar styret og Sovjetstyret? Er Kina kommunistisk eller ej?. Hvad ER kommunisme/socialisme for nogle størrelser, og hvor har det været forsøgt gennemført og med hvilke resultater?

Hvilke bøger bør vi uvidende læse, og specielt hvilke kapitler?

Upassende ? Klag over indlæg

 
jan aage jeppesen, Almunecar | Skrevet: 15. okt 11 kl. 14:59

@David Gress, Århus | Skrevet: 15. okt 11 kl. 01:43

Ingen vil nok beskylde dig for at tale udenom:

“Disse “mennesker”, disse DDR-kreaturer, var ikke mennesker, men uhyrer. Som naturligvis alle, efter 1989, burde være skudt som de udyr, de er.”

Man mærker vreden og frustrationen over, at der ikke efter DDR’s sammenbrud kom et retsopgør mod de ansvarlige for regimets forbrydelser således som det skete med de ansvarlige for nazismens forbrydelser efter regimet var nedkæmpet militært i 1945.

I genforeningstraktaten blev det aftalt, at et retsopgør med DDR-regimet skulle
baseres på dagældende DDR-ret. Herved så politikerne bevidst bort fra Nürnbergprincipperne, udformet af dommerne under Nürnbergprocessen i Tyskland i 1945-46. Under retssagen viste det sig nemlig, at mange af de anklagede henviste til, at de blot havde fulgt ordrer. Domstolen slog derfor fast, at hvis handlinger der falder ind under forbrydelser mod freden og menneskeheden samt folkedrab er udført efter ordre, er det undskyldende, men fritager ikke for straf. Principperne blev anerkendt af den Internationale Lovkommission i FN i 1950, og dermed gjort til international lov.

Det såkaldte ’skydecirkulære’ der beordrede DDR’s grænsevagter til at skyde for at dræbe for at forhindre “republikflugt” var så vidt jeg kan se gældende DDR-ret i lige så høj grad som al anden DDR-lovgivning. Efter international ret var der efter min opfattelse tale om en forbrydelse mod menneskeheden.

Ved retsopgøret er tre grænsesoldater idømt fængselsstraffe for sådanne drab sammen med tre medlemmer af DDR’s nationale forsvarsråd, der havde udstedt skydeordren.

Indtil nu har retsopgøret resulteret i at 25 mennesker fik ubetingede fængselsstraffe for ugerninger i DDR-tiden på trods af, at der faktisk blev rejst 42.000 tiltaler. I dag er det ved at være for sent at retsforfølge tidligere topfolk i DDR. Forældelsesregler er trådt i kraft, og der er heller ikke politisk vilje til at fortsætte sagerne.

Man kan kalde det sejrherrernes retfærdighed med omvendt fortegn for målet var at få straffet så få som muligt for ikke at vanskeliggøre genforeningen af de to tyske nationer.

Sejrherrernes retfærdighed betyder den dobbeltmoral hvor man straffer andre for forbrydelser man selv har begået, men friholder sig selv for ansvar. Ved udarbejdelsen for Nürnberg Domstolens statuetter var Sovjetunionens oprindelige krav, at samtlige medlemmer af SS og nazipartiets partifunktionærer automatisk skulle idømmes dødsstraf. Dette er helt analogt med David Gress´ opfattelse af retfærdighed, hvilket burde få eftertanken til at melde sig.
Interessant nok, blev der ikke rejst anklage om krigsforbrydelser mod de nazistiske ledere der var ansvarlige for tæppebombningen af engelske storbyer. Forbrydelser de Allierede selv havde begået mod den tyske civilbefolkning ved at tæppebombe tyske storbyer mod krigens slutning fra februar 1945. Egentlig behøvede anklagerne ikke at gøre denne implicitte indrømmelse af egne forbrydelser, for de anklagede var afskåret fra i deres forsvar at henvise til de Allieredes mulige krigsforbrydelser. Göring forsøgte, men blev bragt til tavshed af dommerne.

Ved krigsforbryderdomstolen i Tokyo blev japanske generaler dømt til døden for at have anvendt kemiske masseødelæggelsesvåben, der var forbudt efter krigslovene, mens ingen nogen sinde er stillet til ansvar for tæppebombningen af japanske storbyer med spræng- og brandbomber eller atombombningen af to japanske byer i krigens allersidste fase. Dette på et tidspunkt hvor Japan de facto havde kapituleret, men ikke så betingelsesløst som USA krævede, idet man afviste at respektere kejserens fredhellighed.

Japan åbnede krigen ved uprovokeret at angribe et rent militært mål, flådebasen Pearl Harbor, hvilket var en forbrydelse mod freden, men ingen krigsforbrydelse. USA afsluttede krigen ved at begå vel nok verdenshistoriens største krigsforbrydelse. Atombombningerne var helt unødvendige som middel til at sikre den totale sejr over Japan. Det eneste fornødne var at definere hvad begrebet ‘betingelsesløs kapitulation’ indebar på en anden måde end man gjorde, hvilket flere medlemmer i USA’s regering da også havde stillet forslag om.

Retfærdighed er således et ret flydende begreb, der fastlægges af de politiske magter og sejrherrerne i en væbnet konflikt.

DDR havde faktisk afskaffet dødsstraffen i 1987, så med mindre David Gress er lige så blodtørstig som den danske befolkning i 1945, ville det indebære, at man vedtog straffelove med tilbagevirkende kraft, inden der kunne komme gang i de nedskydninger af ‘DDR-kreaturerne’ debattøren kræver. For slet ikke at tale om, at dette ville være i konflikt med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention der eksplicit forbyder dødsstraf.

At kalde DDR-regimets folk for ’skadedyr der bør skydes’ er udtryk for et nazistisk menneskesyn, som jeg på det skarpeste må tage afstand fra. At de led af ideologisk forblændelse og bildte sig ind, at de var berettigede til at anvende ethvert middel for at skabe idealsamfundet - det kommunistiske samfund - adskiller dem ikke fra andre der begår forbrydelser i en ideologis navn. De skal straffes for deres handlinger, når disse strider mod den internationale retsorden, men ikke for deres holdninger. Alt taget i betragtning vil jeg konkludere, at det milde forløb retsopgøret fik var det som var politisk muligt når to folk skal genforenes. Det ville have været en katastrofe for Tyskland at lade en international straffedomstol fælde dom over DDR-regimets folk. Her valgte man efter min mening rigtigt. Så kan man altid diskutere om ikke flere burde være dømt, men den diskurs er ret så akademisk da dette kapitel i Tysklands historie nu er definitivt afsluttet.

Upassende ? Klag over indlæg

 
harry Christiansen, København | Skrevet: 15. okt 11 kl. 16:50

Finn Petersen, Helsingør
Prøv at læse hr jan aage jeppesen’s indlæg.

Upassende ? Klag over indlæg

 
John Jensen, Kolding | Skrevet: 17. okt 11 kl. 09:45

Der er en lille forskel i de tyske og de engelske bombninger er modstandernes byer. De tyske var primært rettede mod militære mål, den flybesætning der først bombede civile mål ved Croydon, blev stillet for en militærdomstiol i Tyskland og dømt. RAF forsøgte også med bombning af militære mål, og bestemmelserne var så strenge at det egentlig kun var krigsskibe i åben sø, der var legale mål. Da man havde fået meget store tab, op mod 50% af den indsatte styrke, ved sådanne raids om dagen, skiftede man taktik og begyndte at bombe civile mål om natten. Hertil udpegede man Arthur Harris, der skal prise sig lykkelig over at han var på det vindende hold, ellers havde han også fået løkken om halsen efter krigens slutning.

Et af de første mål var Lübeck i marts 1942, og altså ikke i krigens slutning. Hamborg blev brændt af i july 1943, heller ikke i slutningen af krigen. Lübeck var ikke et militært mål, der var ikke vigtig militær industri i byen, men den lå indenfor rækkevidde og ikke mindst var en stor procendel af byens huse gammle bindingsværkshuse i en bymidte med gamle snævre middelalderlige gader.

Metoden man brugte var enkel og kynisk. Man startede med et mindre antal fly lastet med sprængbomber. Disse skulle rive husene i stykker, smadre tagene og blotlægge det gamle tørre tømmer. Derefter angreb et stort antal fly lastet med fosforbomber, som skulle antænde de ødelagte huse. Derefter sendte man den sidst bølge ind, lastet med en blanding af brand- og sprængbomber. De skulle dels sætte ild i det der endnu ikke brændte, dels sprede ilden. En stor del af disse bomber var tidsindstillede med op til dages forsinkelse. Deres formål var at sprede skræk og rædsel blandt redningsmandskabet, som arbejde i ruinerne med at hente kvæstede ud.

Da der blev opstillet en statue af ham i London i 1992, var der højrøstede protester mod det. Eftertiden finder ham for slem. Hans taktik var massebombning af civile mål, og giftgas var inde i overvejelserne, støttet af Churchill.

Min mor boede på Lolland da Hamburg blev lagt flad. Hun fortalte at man kunne mærke rystelserne i jorden. Afstanden er 170 km.

Upassende ? Klag over indlæg

 

Annonce:





Carsten Halvorsen -` flerhed´ tror jeg ikke du skal opfatte som `multikultur´!! Men et Europa med hvert sit nationale folkeslag - altså en ret Læs mere
Hans Andersen skriver
18.05.12 14:08
Lyder sandsynligt Læs mere
Vivi Andersen skriver
17.05.12 17:06
Poul Pedersen Måske, meeen ved selv at tage hånd om vuggestuer og børnehaver + skoler gør man i hvert fald en hel del til, at ungerne ikke Læs mere
Ole Mejlstrøm skriver
17.05.12 16:11
De nye grækere har ikke check på meget, de gamle havde heller ikke! Spartanerne var en ganske anden art...krigere om en hals...sådanne er i høj Læs mere
Ole Mejlstrøm skriver
17.05.12 16:05
Man skal åbenbart ikke gå til politiet i disse sager,men afvente et evt. angreb og så forsvare sig godt og grundigt...derefter ringer man 112,når Læs mere


Arkiv
maj 2012  (6)

april 2012  (6)

marts 2012  (7)

februar 2012  (7)

januar 2012  (6)

december 2011  (9)

november 2011  (8)

oktober 2011  (10)

september 2011  (11)

august 2011  (4)

juli 2011  (9)

juni 2011  (10)

Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/