

Én procent af danske folkeskolelærere underviser 19 timer ugentlig. Hvad resten af de knap 8.000 søde og rare mennesker i undersøgelsen – Danmark ligger i den absolutte top mht. antal lærere pr. elev – ellers render og laver fra 8 til 15 er der formentlig ingen, der véd, selvom landets mest reaktionære lobbyorganisation, Danmarks Lærerforening, afviser, at lærerne skulle være dovne.
For pokker: De har jo travlt med forberedelse, frikvarter, lærermøder, skolepsykologhjælp og alt muligt andet end at lære blomsten af Danmarks ungdom at læse, skrive, regne og tale et bare nogenlunde dansk – for slet ikke at tale om et gangbart engelsk, tysk eller fransk.
Jeg tager hatten af for den ene procent. Takket være jer er der stadig noget, man kan kalde en skole i traditionel forstand, en offentlig skole, hvor hr. og fru Jensens drenge og piger kan få lært det, som hr. og fru Jensen ikke kan eller ikke har tid til at lære deres små poder uden at skulle have pengepungen frem endnu engang for at betale for en privat skole.
Hvad de 99 pct. angår, er jeg en anelse mere skeptisk. Jeg tror, jeg vil gå så langt som til at kræve, at lærerne enten går markant op i undervisningstid med øjeblikkelig virkning, så skolebørn i såvel Brøndby som på Langeland får en fair chance for lære lidt, eller at samme lærere finder noget mere samfundsgavnligt at lave til daglig. Helt uden forpligtelser.
Men her står jeg mutters alene. Nok er den ansvarlige minister på området, børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), en smule overrasket over, at det står så ringe til i folkeskolen, hvor kun omkring tredjedelen af lærernes tid går foran tavlen.
Hvad vil ministeren gøre? Tjo, bum-bum-bum, hun truer lærerforeningen og kommunerne med, at hun snarest vil “indgå i en dialog”.
Dialog?
Prøv med diktat, Christine, hvis du altså vil se resultater. Men det ville selvfølgelig være komplet udansk og i strid med det kongelige kommunale selvstyre.
Hvad vi alle sammen véd: Der kommer intet som helst brugbart – for børnene – ud af endnu et møde i ministeriets gummicelle med kaffe, mineralvand og dårlige undskyldninger i de ergonomisk korrekte designermøbler. Dét véd parterne udmærket godt, det er bare snak. Kællingesnak. Gratis ord og signaler op til en højtid, skål og lad os så komme videre til hovedretten, mums.
Der ævles, kævles og snakkes kort sagt et øre af i dette land, des mere, desto tættere man kommer på den ministerielle magt og osteklokke. Vis mig det problem, vi ikke kan tale om, og jeg skal pædagogisk oplyse dig om, at du har misforstået det hele fra a til z. Husk nu samtalen, Petersen, her kører vi den ind med dialog. Hver dag, hver nat, hver gang. Dvs. nøjes med at snakke om tingene for netop at lade tingene være som de er. At snakke for at bevare.
Det kan undre en og anden, at netop Christine Antorini, der skal forestille at være en socialdemokrat med både forstand og mod, går med på julelegen. Den Antorini, som i debatbogen Borgerlige ord efter revolutionen (sammen med bl.a. Henrik Dahl) trods alt skrev:
Vi vil gerne være venstreorienterede. Men vi kan ikke udholde det vrøvl, vi er nødt til at sige. Eller de fortielser, der forventes.
Forklaringen er formentlig, at det var dengang. Nu er Antorini minister for det hele. Så kører hun den ind med dialog igen.
P.S.: Ingen skal snydes for denne lille perle fra Danmarks Lærerforening, der bestrider alle undersøgelser af lærernes undervisningstid, men naturligvis ikke selv kender tallene. Avis: Anders Bondo Christensen, hvad viser jeres egne tal – hvor stor en andel af arbejdstiden underviser lærerne?
Vi har ikke lavet nogen opgørelse. Det står heller ikke i vores magt.
Den lader vi lige stå et øjeblik.
Det er ufatteligt, at Anders Bondo og Danmarks Lærerforening overhovedet skal tages alvorligt i den politiske proces. Deres gøren og laden er så sjofel over for nationens fremtid, at midlet ligger lige for: DIKTAT fra ministeren. Og det drejer sig ikke om en staveprøve.
Med DL kommer man ingen vegne. En minister, kan ikke både tage DL og problemerne i folkeskolen seriøst. Det har udviklingen sgu da for længe vist. Tag opgøret Antorini. KOM I gang med at jorde DL. Det bliver en lang sej kamp. Men det vil vise sig, at du har folkets støtte. Men tør du??
Upassende ? Klag over indlæg
Socialister elsker fattige. Så meget, at de altid skaber endnu flere når de har magten. Det starter altid med elendig undervisning, så de fremtidige generationer ikke kan forstå hvorfor det går dårligt. F A RV EL-regeringen er allerede godt i gang med det projekt, hjulpet godt på vej af en regering bestående af skatteåle, kommunistiske håndlangere, afdankede skolelærere og studentermedhjælpere.
Upassende ? Klag over indlæg
den danske folkeskole leverer nøjagtigt det der er bestilt, nemlig trivsel, samarbejdsevne, socialisering i verdensklasse og en faglighed der bevirker ,at danmarks bruttonationalindkomst er en af verdens bedste.
Folkeskolen kan sagtens faciliterer mere faglighed , hvis det sker på bekostning af nogle af de mange sociale opgaver og den udbredte skriftlige kontrol der de sidste 10 år er lagt ned over skolen
Upassende ? Klag over indlæg
Hvad var det nu, Poul Nurup sagde ? Jo, det var vist noget med: “Vi vil ikke finde os i det” ! … og hvad skete der så ? INTET ! … og sådan går det også her … igen !
Upassende ? Klag over indlæg
Enig for anden gang i år, Jalving!
Hvad i alverden lavede Bertel Bims i to lange perioder som undervisningsminister. Kunne du ikke skrive lidt om det?
Jeg foretrækker til enhver tid en frisk pige som Christine Antorini, der været på posten i to måneder. Hun har sat sig godt ind i sagerne på folkeskolen til forskel fra Bertel, der måtte stoppe som undervisningsminister, da Lars Løkkes 360 graders serviceeftersyn viste, hvor slemt det stod til.
Upassende ? Klag over indlæg
Befriende blog. Hvor er det en fornøjelse at læse. Lad os endelig gøre op med dialogprincippet - bare et øjeblik - lad os få truffet nogle beslutninger, der rent faktisk ændre ved tingenes tilstand. Den nye regering har i lang tid påstået, at bedre folkeskole var lig emd flere penge. Nu viser det sig, at man kan nå mere, hvis man er villig til at fokusere på undervisningstiden.
For mange møder er blot et udtryk for en sygelig angst for at træffe beslutninger.
Upassende ? Klag over indlæg
Afløn lærerne betaling pr. udført undervisningstime, så skal de nok komme i arbejde.
Upassende ? Klag over indlæg
Lærere, pas jeres arbejde og hold op med al den indbyrdes snak på lærerværelset i undervisningstiden.
I får jeres løn for at lære vore børn basale kundskaber, så de ikke bliver til grin ude i den store verden, hvis i ikke gider eller formår det, så find jer et andet job. Det er den tale, der lyder uden for skolens beskyttende mure, tænk på det!
Upassende ? Klag over indlæg
@jørgen dich, ribe
Du glemte noget.
Forældre, sørg for at jeres børn kommer velforberedte og og undervisningsparate i skole, så de ikke som curlingbørn bilder sig ind, at de kan forstyrre undervisningen og tror, at det hele kun drejer sig om dem, dem og dem konstant!
Lyt til lærerne og samarbejd, når lærerene beder jer om det.
Upassende ? Klag over indlæg
Ja, selv Mikael Jalving har problemer med den grundlæggende skolelærdom, 8.000 lærere? Nej, snarere vel omkring 80.000 lærere er ansat i grundskolerne, i gymnasierne og ved ungdomsuddannelserne. Hvis de bare underviste, som øvrige lærere i OECD-landene kunne omkring 15.000 af disse spares væk med et finderknips. Kom nu i gang politikere! Dette spørgsmål om lærernes himmelråbende mangel på arbejdsindsats og effektivitet har været diskuteret i 40 år. Opsig overenskomsten med DL, fyr alle lærere og lad dem søge deres egne stillinger, men efter en hel anden overenskomst, der vil sikre, at læreren er på skolerne i 37 timer om ugen. Alt ikke undervisningsmæssigt “sniksnak” skal ud af lærernes opgaver, og de skal undervise omkring 30 timer om ugen. Resten er til forberedelse og møder, der forøvrigt skal foregå på skolerne.
Upassende ? Klag over indlæg
Kunne man ikke lære af privatskolerne? Tror de er bedre og mere effektive…. Helle T. Schmidt og Mette “folkeskole” Frederiksen har fundet ud af det!
Upassende ? Klag over indlæg
Velkomment med debat om det danske skolesystem. Og organisationer som Danmarks lærerforening har det med at levere automatreaktioner præget af en vis inerti. Blot ærgerligt, at debatten igen skal føres via ensidig kvantificering af noget, der ikke kan kvantificeres: den gode undervisning og den gode læring. Meningsløst, som også den udbredte brug af test og kontrolsystemer i skolen. En fremragende kommentar til test-regimets afhumaniserende og strukturelle vold findes i den amerikanske serie “The Wire”, hvis fjerde sæson er dedikeret skolevæsenet.
Upassende ? Klag over indlæg
Mine tykse lærervenner underviser som udgangspunkt 24 timer om ugen. Forberedelse, lærermøder, etc. kommer så oveni. ‘Nuff said.
Upassende ? Klag over indlæg
MÅSKE skulle vi bede lærerne om at lade være med at lave individuelle lærerplaner, kontrol-kontrol og tilsvarende.
Jeg er sikker på, at lærerne er blevet lærere fordi de gerne vil lære fra sig. Så det er kun et spørgsmål om at give lærerne den mulighed.
Upassende ? Klag over indlæg
Glem alt om Danmarks Lærerforening. Den er støbt i beton og uden for pædagogisk rækkevidde. Problemet er, at foreningen har placeret sig som den mest træge og reaktionære fagforening siden typograferne. Medens verden drøner forbi dem, ser de kun på deres egen navle og “rettigheder”. I stedet burde de komme ind i kampen med konstruktive forslag til, hvordan folkeskolen bør udvikle sig - pædagogisk og fagligt. Og hvordan resultaterne kan komme i overensstemmelse med verdens dyreste.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg havde engang fornøjelsen af at tage referat fra DL’s årsmøde. Et emne der fyldte meget var den manglende respekt for lærerfaget. Den ene delegat efter den anden gik på talerstolen for at udtrykke støtte til en resolution, der opfordrede folketinget til at gøre noget ved sagen.
Kun een delegeret havde modet til at sige, at man med en sådan resolution gjorde sig selv til grin. Han blev straks taget i skole af de næste fem talere.
Upassende ? Klag over indlæg
Lad alle lærerne møde fast på skolen fra 0730-1500. Der kan de gennemføre deres forberedelse til timerne, kontrol af lektier mv. Desuden kan de inddække behovet for vikarer ved sygdom. Der vil selvfølgelig være perioder med afspadsering grundet forældremøde, elevsamtaler o.l., men mon ikke afspadsringen kan gennemføres i en af dette i ferieperioderne.
Upassende ? Klag over indlæg
Mikael Jalvig - hvorfra har du statistiken? Kilde?
Det handler vel også noget om, at skolelederne begynder at aggere som leder. Således at den enkelte lærer får defineret klare mål, får defineret klart hvad lærerrollen indebærer - og at der bliver fulgt op på målene og indsatsen.
Upassende ? Klag over indlæg
Det er utroligt at nogen tror at kontrol f.eks. prøver koster ekstra arbejde. Det må da være en fordel at kende elevernes kundskaber så man mere måltettet kan tilrettelægge undervisningen. Mine børnebørn i Luxembourg på 6 og 11 år har prøver hvert kvartal. Lektier næsten hver dag og dobbelt op hvis de ikke udføres. Selv med 80% indvandrere i klassen er det muligt på 3 år at lære dem 3 sprog og til dels skrive 2. Det kunne ikke lade sig gøre uden “kontrol”, dygtige lærere og ro i timerne til undervisning. Forældrene er selvfølgelig også positivt involveret i skolens virke.
Upassende ? Klag over indlæg
Kors hvor er i kloge. Prøv lige at sætte jer ind i hvad en lærer laver før i braldrer op! Elevernes opgaver retter ikke sig selv og de bliver heller ikke bare fanget i den blå luft. De skal forberedes, sættes ind i og planlægges. I er velkommen til at prøve at følge en lærer i en uge, så vil jeres fantasier om lærerarbejdet stoppe øjeblikkeligt! Arbejdstiden ligger ofte over 40 timer om ugen, når hjemmearbejdet regnes med…
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg er sådan set ikke uenig med dig Jalving, men at lærerne går en time (normalt= en undervisningslektion) dvs 45 minutter op i ugentlig undervisningstid, medfører altså ikke naturnødvendigt at eleverne bliver klogere, Så skal gevinsten ved den øgede undervisningsforpligtelse ikke bruges til at få budgetterne til at hænge sammen, derimod til at øge elevernes undervisningstal. Hvilket nok kan være en god idé. Anders Bondo ligner i alle forhold en åndelig letvægter. Han er næppe klog nok til at vide at kun Danmarks lærere tager ham alvorligt. Erhvervsliv og politikere og den almindelige dansker tager ham naturligt nok ikke alvorligt.
Upassende ? Klag over indlæg
Glem lige den hakken på lærerne et øjeblik. Deres undervisningstid er aftalt med ministeriet.
Men man KUNNE jo fjerne nogle af de tåbelige “planlægningsopgaver” lærerne efterhånden har fået og derved ganske gratis få mere undervisningstid.
Lærerne og ikke mindst mange andre KUNNE jo prøve at opdrage på forældrene så de til gengæld kunne opdrage deres børn til at møde forberedte, til at opføre sig ordentligt i timerne, til at være parate til at modtage undervisning osv.
Hvis især det opregnede i afsnittet ovenfor kunne gennemføres var der betydelig mere tid til egentlig undervisning.
Men det er nok naivt at tro, at forældrene (igen) vil opdrage deres egne børn når de ikke selv er blevet ordentlig opdraget i de par “lalleårtier” vi har været igennem.
Upassende ? Klag over indlæg
@Dan Mortensen
Det har jeg prøvet. En bekendt var lærer, hun assisterede i en specialklasse og havde en arbejdsuge på 8-10 timer. På et tidspunkt bad skolen hende tage en klasse i matematik, men det afviste hun blankt. Hun hadede matematik og havde ikke sans for tal.
Kollegerne invendte at hun jo var matematiklærer, men det var, forklarede hun, flere år siden hun havde været på seminariet. Som eksempel på noget, der forhindrede hende i at tage en klasse i matematik, nævnte hun at hun ikke kunne gange to parenteser sammen og nej, hun troede ikke dette ville ændre sig hvis hun kiggede i matematikbogen.
Hendes tjans var, indrømmet, da også usædvanlig god, selv efter folkeskolens målestok. Hun fik løntillæg for, sammen med en kollega, at vise videofilm for en håndfuld autistiske børn.
En del af miseren er at DL gennem årtier har kørt en overenskomstpolitik der prioriterede mere fritid frem for løn, så i een forstand er tingenes tilstand resultat af en helt legitim proces.
At man som lærer mener at man har meget at lave er forståeligt nok. Jeg har arbejdet på 25-30 forskellige arbejdspladser og har endnu tilgode at finde een, hvor folk ikke render rundt og konstant fortæller hinanden hvor stressede de er, uanset at de så holder en times kaffepause first thing in the morning, en ekstra halv time lagt på frokostpausen og i øvrigt havde pauser og ’summemøder’ gavmildt spredt ud over resten af dagen.
Og i øvrigt: du glemte at fortælle os, hvor mange timer du selv underviser ugentligt.
Upassende ? Klag over indlæg
Hej, som lærer kan jeg blot konstatere, at der i bloggen findes mange “fordomme” om lærerfaget. Derfor vil jeg gerne bidrage med oplysninger om, hvad der rent faktisk er fakta. En lærer har typisk 23-24 undervisningstimer på en uge. Det synes nuvel ikke af mange, men da alle (forhåbentligt) forventer, at undervisningen er af sådan en karakter, at eleverne rent faktiske “lærer” noget og tilegner sig “viden”, har lærerne forberedelsestid. Didaktik er betegnelsen for; forberedelse, udførelse og evaluering af undervisningen (fx finde egnet undervisningsmateriale, lave mål/delmål og differiencere til eleverne, rette stile og opgaver osv). Lærerne kunne selvfølgelig undervise 35 timer uden forberedelse, men kvaliteten ville også være herefter. Udover undervisning består lærergerningen af forskellige møder fx klassemøder, teammøder og teamprojekter samt pædagogiske dage. På disse møder diskuteres fx elevplaner, relevante problemstillinger/udfordringer vedr. enkelte elever eller klassen, samt pædagogiske tiltag m.v. Herudover afholdes forældreaftner, lejrskoler og lærerene deltager i forskellige udvalg/hverv fx It eller er ansvarlig for faglokaler og indkøb af relevant undervisningsmateriale osv… Lærernes arbejdstider er “flexibel”, forstået på den måde at man muligvis har “fri” tirsdag kl 13.00, men så ofte bruger nogle timer om aftenen til at forberede noget til de kommende dage, og på andre tidspunkter afholdes møder, så man går hjem kl 18.00… På alle arbejdspladser synes ordningen om “flexibilitet”, at være en kanon ordning for medarbejderne, bare ikke hos lærerene kan man, efter at have læst dele af bloggen, konkludere ikke sandt Jørgen Dich, Ribe, for lærere er dovne og uengagerede, mens forældrene “altid” forstår at skole/hjem samarbejdet (ifølge folkeskoleloven) rent faktisk er MENT som værende et samarbejde, og ikke bare en envejskommunikation fra hjemmet om, hvor meget skolen skal servicere lille “Carls ego”, og hans forældre der ikke gider yde en aktiv indsats for sit barns skoleliv……???????
med venlig hilsen en glad lærer…
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg har været lærer i snart 8 år. Og ja vi har det sgu godt, måske for godt, 32000 i lønposen plus 5000 hver måned i pension. Vi bliver praktisk taget rullet ind i vat fra første arbejdsdag.Problemet med vores arbejdstid er at vi skal opdrage og ikke undervise børnene i skolen fordi børnene er møg forkælet. Autoriteten er væk og det har den været i mange år men det hænger jo nok sammen med at forældrene har så travlt med at tjene penge til bil nummer to. Vi skal tage tingene i den rette rækkefølge, FØRST DISCIPLIN tak.
Upassende ? Klag over indlæg
Anders Bondo Christensen også kendt som ‘Terkel i Knibes’ far, kender kun et ord: NEJ.
Ligegyldigt hvad der bliver spurgt om eller hvad der bliver forslået af fornuftige tiltag - er svaret altid NEJ fra ABC side.
Upassende ? Klag over indlæg
Og ja vi har det sgu godt, måske for godt, 32000 i lønposen plus 5000 hver måned i pension.
Urgh!
I øvrigt forstår jeg din frustration. Da min datter startede i børnehaveklasse, rejste en forælder sig op på første forældremøde. Hun anmodede om at man ikke kunne slække lidt på den der dumme regel med at man skulle sidde på sin plads. Hun medgav at det jo før eller siden skulle læres, men at man ligefrem fra dag eet forlangte at børnene skulle sidde på deres flade, synes hun simpelthen var for fascistisk. Måske man kunne sådan lære det hen ad vejen?
En anden ting hun også synes var hårdt for hendes lille Brian var, at man skulle række hånden op når man ville sige noget. For nogen gange var det jo sådan at man havde noget man bare MÅTTE dele med kammeraterne, og så kunne man jo nemt glemme det med håndsoprækningen.
Hun sad i skolebestyrelsen, og hendes lille Brian var en modbydlige møgunge.
Upassende ? Klag over indlæg
@Søren Jensen
Læs nu det link, som Jalving har sat ind på det første ord i artiklen. Det er det absolutte minimum, som du kan gøre, når du gerne vil diskutere.
En undersøgelse baseret på gennemgang af 8000 læreres arbejdsopgaver har vist, at kun en procent af lærerne har 25 undervisningstimer om ugen - selv om aftalen med KL siger, at de skal have mindst 25,5 undervisningstimer.
En procent!
Lærermøder, forberedelse og pausetid tager over halvdelen af tiden.
Upassende ? Klag over indlæg
Måske nogen af de alle de kloge kommentatorer her, inklusiv Jalving skulle søge det der luksusjob, det åbenbart er at være lærer?
Så kan man jo passende sætte sig ind i hvad det er man skriver om, man kan tage debatten med forældre, der kommer 10 minutter inde i timen (meget normalt) og som så klager over deres lærer aldrig har tid til at snakke med dem.
Man kan også tage sig af alle de uvorne, utilpassede og dem med diagnoserne, alt imens man skiller slagsbrødrer ad, klare konflikten mellem pigerne og så videre.
Vi skulle virkelig vælge Jalving, til undervisningsminister.
Men lad os høre, Jalving & co - lærerne har de samme arbejdstider som resten danskere, de skal udfylde de opgaver, som de er pålagt af diverse regeringer, herunder ikke mindst de forgangne radikale ministre.
Hvad er det der skal skæres væk? Frikvarters vagterne? Forberedelsen? Rette prøver? Forældremøder/samtaler? De pædagogiske møder, hvor man forsøger at gøre lærere klogere? Skemalægningen, IT-arbejdet eller hvad?
Endelig, så overlever man meget sjældent som lærer, hvis man er doven og uengageret, for det er jobbet alt for hårdt til.
Upassende ? Klag over indlæg
For en god ordens skyld, så har alle offentlig ansatte ret til 30 minutters betalt pause pr arbejdsdag, det gælder sjovt nok også lærere.
Endelig, så ligger ansvaret ved ledelsen & KL, det er sjovt nok dem, der har indgået arbejdstidsaftalen og dem som forvalter dem.
Ville man klage over at en svejser, kun svejsede 19 timer om ugen, hvis værkføreren satte ham til alt muligt andet?
Upassende ? Klag over indlæg
Dan Mortensen. Jeg følger meget med i mine børnebørns skolegang. Selvfølgelig skal prøver forberedes og kontrolleres. Det er dog mit indtryk at selv med så mange sprog på 3 år letzeburgisk, tysk og fransk er det mit indtryk at skolelærerne ikke føler det er en speciel stor opgave, men en nødvendig opgave. Med så mange indvandrer fra forskellige lande er det simpelt hen nødvendigt at have en effektiv undervisning. Der tales 3 sprog til daglig plus det sprog som barnet taler hjemme så 4 sprog når man er 5-6 år er normalt. Man kan spørge sig selv om en dansk lærer magtede det samme det er mit indtryk at opgaven i DK med et sprog er svært nok. Der er således stor forskel til fordel for hvem kan kun tiden vise.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeps, som sagt: Dansk folkeskole leverer stemmekvæg til “rød” blok, en fordobling af folk på overførselsindkomster på små 10 år (uha, man er godt nok enten fra “blå” blok eller ondskaben selv hvis man påpeger dette), et ufatteligt antal af analfabeter fra div. sump- krat og mosehuller, som ALDRIG kommer til at yde andet end en gevaldig pukkel/trængsel omkring fængsler. Antallet af folk, som ikke kan stave, læse endsige forstå har ALDRIG været højere, trods div. forsøg på at gøre ord så lette at genkende, at alt over 5 bogstaver er ved at være faset ud og alfabetet skal rundes ned til ca. 10 bogstaver, så poderne har en chance for at følge med. For stille krav?? NEJ DA, det er altsammen samfundets skyld. Kan ikke skrive mere, skal ud og tjene til den stigende efterspørgsel på kontanter fra folk med liggesår
Upassende ? Klag over indlæg
underligt er det, at Danmarks Lærerforening har omkring 60.000 lærer som medlemmer, når nu Mikael Jalvig skriver, at der er knap 8.000 af de søde og rare folkeskolelærer i Danmark.
Lad det nu ligge - den mindre difference kan jo kun betyde, at Mikael Jalving måske ikke er så velorienteret om sagen som han her forsøger at give udtryk for.
Til gengæld er jeg ganske velorienteret. Jeg har i mange år været gift med en af de søde og rare mennesker. Da jeg selv altid har været anstændigt aflønnet, har det undret mig, at man er lykkedes med at få så mange lærere til at yde den store arbejdsindsats de præsterer til den lave løn.
Min kære ægtefælle har i flere år haft 25-28 konfrontationstimer - som det hedder i de kredse - om ugen. Jeg ved ikke om Mikael Jalving har prøvet at være sammen med 28 elever i 5 klasse i 5 timer på en dag, samtidig med, at der stilles store krav til forældresamarbejdemed forældrer, der er blevet mere og mere Mikael Jalving agtige, teammøder, undervisningsplaner, ugeplaner, projekter m.m.m.
Prøv det Mikael Jalving, så vil du måske også bedre kunne forstå, at det ikke er helt uden grund, at flere og af min ægtefælles kollegaer er blevet nødt til at sygemelde sig i lange perioder på grund af stress.
Af hensyn til min ægtefælles stress-niveau bliver jeg ganske vred, når jeg ser mennesker, som Mikael Jalving kloge sig om noget, han kun har kendskab til via en meget grov statistik.
Glædelig jul!
Upassende ? Klag over indlæg
@ Mogens Rasmussen: Det er dejligt at læse om dine positive oplevelser med børnebørnenes undervisning i Luxembourg. Det bliver sjældent sagt, men jeg kan betro dig, at vi faktisk også er mange, der ikke gider hyle med i Jalvings nedrakning af det danske skolesystem. Vi har leveret flere børn til den danske folkeskole, og vi har kun godt at sige om det samarbejde. Lærerne har arbejdet stenhårdt med såvel det faglige som det sociale aspekt, og børnene har udviklet sig til dygtige elever, der på alle områder er langt dygtigere, end vi var, da vi havde den alder.
I dit indlæg tvivler du på, om danske lærere vil kunne præstere et lige så godt stykke arbejde, som du oplever i Luxembourg. Det kan de helt bestemt. Faktisk scorer de danske elever markant højere end de luxembourgske i samtlige Pisa-testens områder!
Upassende ? Klag over indlæg
@ Jalving
Fremragende indlæg - TAK!
Det eneste der kommer ud af mødet i ministeriet er, at der bliver bevilget nogle flere “DIALOGBÆNKE”!!
Upassende ? Klag over indlæg
“Lad det nu ligge - den mindre difference kan jo kun betyde, at Mikael Jalving måske ikke er så velorienteret om sagen som han her forsøger at give udtryk for.”
Det kunne måske også tænkes at Hr. Andersen i Esbjerg ikke har forstået det han har læst. Jalving refererer til en undersøgelse omfattende 8000 lærere, ikke antallet af lærere i Danmark. Måske skulle Hr Andersen tage en konfrontationstime med sin kone og få fakta på plads?. Derefter kan vi tage debatten.
I øvrigt finder jeg at en løn på 32.000 plus 5000 i pension med 8 års anciennitet er ganske pæn, og ikke kommer ind under begrebet lav løn. Har man et job hvor man gentagne gang er langvarigt sygemeldt på grund af stress, burde man måske overveje om man har det der skal til for at bestride jobbet. Kodeordet her er måske “konfrontationstimer” om undervisningstimerne, hvilket svarer til at en ekspedient bare hader alle kunderne, det er et dårligt udgangspunkt.
Hvordan kan det være at jeg kommer til at tænke på den nylige undersøgelse af loko-førernes arbejdstider?
Upassende ? Klag over indlæg
Ud med Fogh regeringens DJØF-kontrol regime og mere tid til undervisning. Det tror jeg faktisk ville gøre alle parter mere tilfreds - pånær måske et par DJØF’ere. Men det overlever vi nok…
Handlingsplaner for hver enkelt elev… Spild af tid! Hen foran tavlen og undervis. Hvis der er enkelte, som har brug for at man laver en handleplan for dem, så gør endelig det. Men døm ikke for tidligt drengene som DAMP-børn, der skal i specialklasser, fordi de ikke er så gode som pigerne til at sidde stille og række hånden op. Drenge er ikke dårligere mennesker - de er drenge!
Upassende ? Klag over indlæg
At arbejde med og udvikle mennesker er uden tvivl noget af det absolut sværeste arbejde man kan påtage sig! Hver gang man står overfor et nyt menneske, bliver man nødt til at omstille sig, for at tilpasse og optimere ens ageren (herunder undervisning) overfor det enkelte individ - sådan siger teorierne, men også almindelig sund fornuft. Enhver lærer ved godt at dette ikke lader sig gøre i praksis, når man står overfor 23 plus/minus små poder. Men nogle forældre kræver at der tages specielle hensyn i hoved og bagdel for deres små guldklumper, når lærerne ikke makker ret kommer det i pressen og så er vi(ja jeg er også uddannet lærer) de små igen. Vi prøver at efterkomme de forskellige faglige behov vha. undervisningsdifferentiering, hvilket ofte giver op til dobbelt forberedelsestid. Dette lader sig heller ikke gøre, så derfor vil der blive slækket på enten den ene eller anden gruppe og dermed på nogle af eleverne. Heldigvis er min erfaring at det store flertal af forældrene er yderst samarbejdsvillige og er helt klar over, hvor meget arbejde lærerne lægger i deres børn, men der er nogle få forældre, som tror deres børn er hævet over de andre - og det er disse forældre, som er enhver lærers forbandelse, for hvis forældrene skaber problemer for læreren, så er sandsynligheden at deres barn skaber endnu flere… Forældrene skal lære deres børn at makke ret, føje sig for læreren og stole på at lærerne nok skal ordne deres job (selvfølgelig ikke uden konstruktiv kritik). Vi er også mennesker og vi er en af de arbejdsgrupper, som er udsat for mest kritik, hvilket giver anledning til mest selvrefleksion og selvkritik - vi arbejder SÅ hårdt på at gøre det godt, men vi sidder altså ikke bare og arbejder med tørre tal, økonomi, huse, håndværk og andre gode arbejder.
Skal vi behandle børn som mennesker eller som produkter?
Upassende ? Klag over indlæg
Kære alle og især Michael Jalving.
Som andre også er inde på har en lærer typisk mellem 25 og 28 timer (lektioner) i en klasse. Og det lyder jo ganske fedt, ikke sandt? Og ja, det er det da; der er ikke noget som at opleve et ellers fagligt svagt barn/en elev blive glad og stolt fordi man som lærer roser deres arbejde
Eller udtænke lidt sværere opgaver til de bedste elever eller tænke på hvordan man nu skal vinkle netop den novelle i en 7.klasse, og tænke over hvordan eleverne skal arbejde med den. Skal de mon lave et drama over den og hvorfor? Skal de mon lave en fremlæggelse - skal der være en skriftlig aflevering med eller? Alt dette i dansk selvfølgelig. Eller hvad med en 8. eller 9. klasse i samfundsfag? Hvordan gøre dem interesseret i ord som højkonkunktur, kryds-elasticitet eller et sociologisk begreb som livsform?
Som andre lærere der kommenterer denne her blog er inde på kræver det en viden om didaktik (tilrette-læggelse af undervisningen) og pædagogik (at ville noget med andre mennesker) - og alt det jeg nævnte ovenfor; hvis det skal lykkes i en 8.klasse eller såmænd i en 2.g eller endog i en 3.g - ja, så skald er forberedelse til. Men lad os nu holde os til folkeskolen.
Mange ved nok ikke, at lærerens pauser i dag er en del af undervisningen, lærerne har stadig gård-vagter og gangvagter. Dette er er også en del af lærernes arbejde. Præcist som det er en del af lærernes arbejde at forberede skole/hjem-samtaler, forældremøder; derudover er der næsten hver uge (nogen gange to gange om ugen) møder. De her møder kan være: klasseteammøder, hvor klassens lærere holder møde årgangsmøder hvor årgangens lærere diskuterer eleverbe f.eks. 8. årgang, afdelingsmøder, pædagogiske rådsmøder mm. og der er sikkert mange flere møder (endnu). Derudover skal man forberede lejrskole-ophold hvis man f.eks. har en 6. eller en 8.klasse. Og samtaler om elevplaner og om hvordan det går med elevens faglige og såmænd også det sociale i klassen med elevens forældre. Og alt dette tager tid at forberede.
Herudover kommer så at mange lærere også har funktioner som f.eks. it-ansvarlig, eller er læsevejleder, eller er skolebibliotekar. Afdelingslederne er ofte også uddannede lærere; de underviser dog ikke. Derudover har man i dag også en AKT-lærer (og ikke en skolepsykolog som Jalving åbenbart tror); AKT-læreren tager sig af uvorne elever, som a) kommer alt for sent for mange gange eller b) slet ikke kommer i skole eller c) forstyrrer undervisningen for mange gange. En del lærere udfører også special-undervisning….
Og ja, lærerne, der har frikvarter bruger måske 5-10 minutter af et 20 minutters frikvarter på at drikke kaffe, udveksle erfaringer med andre lærere om undervisningen, og om eleverne. Og så bruger man måske 5 minutter på at kopiere en opgave til eleverne, som man som lærer har lavet derhjemme, eller på skolen i en mellemtime. De sidste 4-5 minutter bruger man måske som lærer på at bladre lidt i dagens avis, måske der der står noget i Urban eller MetroXpress som kan bruges som diskussions-oplæg i en dansktime eller i en samfundsfagstime. Eller man kigger lige hurtigt på en engelsk eller tysk hjemmeside - hvis man er engelsk eller tysklærer - eller man kigger på nettet for at finde noget inspiration til sin undervisning. Og så ringer det….ind altså….til time…
Og som en anden er inde kan der ske det at man f.eks. har fri cirka klokken 13.00 —– den dag. Og at man så skal møde igen på arbejde fra klokken 18-21 eller 19-21 på grund af eksempelvis forældremøde, skole/hjem samtale eller et andet møde.
Og ang. kommentaren om Anders Bondos kommentar til det hele er svaret dette her: Nej, Danmarks Lærerforening har ikke magt eller agt til at lave en sådan undersøgelse. I Danmark er det kommunerne, der bestemmer over folkeskolerne, derfor er det kommunenre der opgør tallene for hvor meget lærerne underviser. Desværre opgør kommunerne tallene meget forskelligt; den nye undersøgelse har ganske vist hevet lærernes ferie ud af deres arbejdstid. Men den medtager stadig pauserne som ikke-undervisning. Og som vi har set er pauserne en del af under-visningen, da stort set alle lærere, hvis da ikke alle lærere, har gård og gangvagter.
Her kommer vil til det interessante spørgsmål - hvad er undervisning egentlig. Heldigvis behøver ikke svare på dette i denne forbindelse, da overenskomsten siden 2002 har fastslået at al kontakt med eleverne er undervisning. Derfor er pauser undervisning, derfor er skolefester undervisning, derfor er udlandsrejser med en 8.klasse undervisning, derfor er en skoletur til København i 9.klasse i samfundsfag for at se Folketinget undervisning.
Måske ville det være konstruktivt at kigge på om man kunne lette de administrative byrder fra lærerne, bl.a. omkring forberedelse og gennemførelsen af nationale tests, elevplaner mm.
Hvis man f.eks. kigger hvordan amerikanske ellerr endda måske engelske og tysker eller finske lærere underviser har de en bog, de går ud fra. Og den underviser de så ud fra. Og eleverne gentager sådan set indholdet i bogen til læreren; dermed er pensum nået. Men se, sådan har den danske folkeskole, helt tilbage fra 1814-loven stort set aldrig været. Og da slet ikke efter 1903-loven, eller 1937-loven.
Kritisk sans og refleksion og det at det lærte aktivt skulle bruges til noget er har siden i hvert fald 1937-loven (for folkeskolen) i større eller mindre grad været en del af den danske folkeskole-tradition. Og det kræver at lærerne har ro og tid til fordybelse og til forberedelse…
Upassende ? Klag over indlæg
Måske er Christine Antorini slet ikke egnet til at være skoleminister. Ihvertfald går hun ind for at den kristne kulturarv skal ud på lossepladsen, så vi kan få noget mere multi-kulti ind i skolerne, i form af tvungen undervisning i hinduisme, buddisme, islamisme, ateisme og 117 andre meget fremmedartede religioner, tankesæt og livsanskuelser.
Er C. Antorini i virkeligheden en slags rød tomat eller rød peberfrugt?
(Ja, ok, jeg har sat det lidt firkantet op, men C.A. er ihvertfald ikke specielt dansksindet, men nok nærmere en feministisk internationalist, som ikke stikker meget af fra hvad man finder i den røde radikale hønsegård.)
Upassende ? Klag over indlæg
19 timers “konfrontationstid” er ret meget. Som underviser kan man ikke gå ind uforberedt og afvikle en fornuftig undervisning - heller ikke/slet ikke på folkeskoleniveau. Hvis du skal styre en klasse i f.eks. 4 timer hvor lang tid tror du selv du skulle bruge på at forberede et fornuftig forløb?
Hvis en underviser har et sted mellem 10 og 16 timer foran tavlen om ugen synes jeg det lyder fornuftig.
Vores datter er i øvrigt lige startet i folkeskolen, og det er utrolig imponerende at se men hvilken kyndig professionalisme der bliver taget hånd om hende. Allerede nu, efter 3 måneder, kan hun læse: “Læsefidusen laver mad”!
Upassende ? Klag over indlæg
Kan man ikke blive andet, kan man altid blive skolelærer.
Upassende ? Klag over indlæg
Med dagens tumultartede tilstander i klasseværelsene, kan man undre sig over at nogen overhovedet orker, at forsøke undervise.
Jeg resignerede for egen del for 15-20 år siden. Og det var ikke børn i folkeskolen men gymnasieelever, der manglet enhver forståelse for hvordan deres adferd i en undervisningssituation saboterede undervisningen.
Upassende ? Klag over indlæg
Man må i hvert fald indrømme lærerne, at de har en næsten umulig opgave, med at få forældrene til at have respekt for SKOLEN, og få flyttet fokus fra børnenes fritidsinteresser over på skolekundskaberne. Da jeg var barn, var mine forældres loyalitet altid på lærerens side, når der var noget galt i skolen. I dag er det omvendt. Ja læreren bebrejdes oven i købet ofte, at barnet ikke opfører sig ordentligt der hjemme. Det er sgu deres egen pligt som forældre at opdrage barnet til at opføre sig ordentligt også i skolen, og se til at det får læst sine lektier (hvis man da har nogen).
Upassende ? Klag over indlæg
Kære alle sammen
Godt at se, at så mange faktisk mener, at den offentlige skole skal være en skole. Det betyder i praksis, at ministeren, kommunen og lærerne er pinedød tvunget til at prioritere midler og tid – for ingen kan klare alting samtidig.
Hvis man vil have lærerne til at bruge mere tid på det væsentlige, som i mine øjne er at undervise og gøre viden interessant og vedkommende for de små, så må man i praksis fjerne nogle andre af de opgaver, der bliver nævnt i kommentarsporet. Hytteturen? Klassens time? Ja, om nødvendigt. Intet er helligt – bortset fra undervisning, færdigheder og glæden ved at bliver mere kompetent.
Lærerne kan ikke alt, og hvis de ikke kan få curlingforældre til at vise respekt for skolen, dens mødetid og skema, så må lærerne have magt til at smide eleven ud af skolen. Hvis man vil have lærere med autoritet, skal de også have beføjelser til at ændre tingenes tilstand.
Men det er her, jeg fornemmer den største modstand. Lærerforeningen vil i virkeligheden ikke ændre på noget med fortsætte derudad som en søvngænger. Hvad ministere vil, er der slet ingen, der véd.
Upassende ? Klag over indlæg
Bortset fra at undersøgelser viser at DK er et af de klart bedste lande til at uddanne “Medborgere”, der er aktive i deres samfund, som tager ansvar og som deltager aktivt i demokratiet.
Det er du så klar til at droppe, så vi kan få bedre Pisa-tal eller hvad?
Tro det eller ej, det er alt det andet, som du er klar til at skære væk, der danner hele grundlaget for læring i skolen - det andet, det er terperi & det lærer ingen noget af - højest at være en papegøje.
Desværre, den Sorte skole ER lukket & slukket i DK.
Igen - du er totalt ude af trit med virkeligheden i skolen og dens ansatte og ledelse. Upåagtet hvad en eller anden har “opdaget”.
Og nej, jeg er ikke rød og nej, jeg bryder mig ikke om Bondo, men bloggen og en god del af indlæggene rammer meget ved siden af.
Upassende ? Klag over indlæg
Man kan f.ex læse her: http://www.informaworld.com/smpp/content~db=all~content=a783719585 (Undersøgelse af 28 landes skolesystemer, med henblik på deltagelse i samfundet.)
Eller tjekke fællesmål, som er rammesætningen for folkeskolen. http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Folkeskolen/Faelles-Maal/Alfabetisk
Men pas på, man risikerer at blive klogere og få sine fordomme udfordret.
Upassende ? Klag over indlæg
I Norden er det kun i Finland, at lærere fortsat mødes med respekt - af såvel foreldre som elever. En naturlig respekt, som gør dette med at undervise langt mere lystbetonet.
Jalving har i øvrigt ret i, at lærerstanden i mangt og meget synes uvillig til at kræve forandring, trods at standen i overveiende grad af politisk kulør ikke er blå og konservativ.
Upassende ? Klag over indlæg
@Mikael Jalving
“Lærerne kan ikke alt, og hvis de ikke kan få curlingforældre til at vise respekt for skolen, dens mødetid og skema, så må lærerne have magt til at smide eleven ud af skolen. Hvis man vil have lærere med autoritet, skal de også have beføjelser til at ændre tingenes tilstand.”
Tak for dit svar. Det glæder mig, at vi er enige om forældrenes ansvar.
Her er det lidt nemmere for privatskoler, der selv bestemmer, hvem de vil have i skolen.
Folkeskolen ‘hænger på’ elever med alle mulige, forskellige baggrunde og kan ikke vælge og vrage som de private skoler.
Vi har store problemer med børn, der ikke kan læse og skrive. Jeg tvivler på, at dit forslag om at smide dem ud af skolen vil hjælpe på deres færdigheder.
Upassende ? Klag over indlæg
@Hanna Egedius, Praha
“Jalving har i øvrigt ret i, at lærerstanden i mangt og meget synes uvillig til at kræve forandring….”
Ja, på det punkt er de nok ikke forskellige fra alle andre mennesker.
Efter 50 år på det private arbejdsmarked har jeg oplevet, at flertallet oftest er skeptiske overfor ændringer (tryghedsnarkomaner). Det gælder nok også offentligt ansatte.
Upassende ? Klag over indlæg
@niels hansen, 2800 Kgs. Lyngby | Skrevet: 6. dec 11 kl. 11:07
Men det er jo et paradoks, at når lysten til at træde ind i klasseværelset og begynde sin undervisning, byttes ud mod en intens modvilje, så kræver læreren fortsat ikke forandring, men reduserer i stedet antal undervisninstimer til et minimum.
I de britiske skoler er tidligere tiders kadaverdiciplin, med spanskrør og det hele, nu erstattet af elever der psykisk og fysisk terroriserer sine lærere. Og dette dramatiske skifte af magten i klasseværelset har på øriget fundet sted i løbet af de sidste 3-4 årtier!
Upassende ? Klag over indlæg
@Hanna Egedius, Praha
Vi skal heller ikke male Fanden på væggen.
De fleste børn er glade for at gå i skole - og lærer noget. Så dårligt er vort skolesystem ikke.
Jeg tror selv på, at vi trænger til mere efteruddannelse af lærere - og forældre som støtter skolens bestræbelser på at bibringe eleverne viden.
Når to ‘modsætninger’ som Jalving og undertegnede kan blive enige om, at curlingbørn er et stort problem, så må det være her vi sætter ind.
Men som skrevet tidligere hænger folkeskolen også på de ‘tungere’ elever.
Det problem er privatskoler så dejligt fri for.
Kodeord: uddannelse
Upassende ? Klag over indlæg
“Bortset fra at undersøgelser viser at DK er et af de klart bedste lande til at uddanne “Medborgere”, der er aktive i deres samfund, som tager ansvar og som deltager aktivt i demokratiet.
Det er du så klar til at droppe, så vi kan få bedre Pisa-tal eller hvad? ”
Jeg synes egentlig det er noget forældrene skal lære deres børn, så kan skolen koncentrere sig om det faglige.
Danske skoleelever er så heldige at de alle tilbydes undervisning. Man burde kunne forlange som et minimum at forældrene sørger for at ungerne møder op om morgenen forberedt og parate til at modtage dette gode, omikke andet så da i det mindste for at få lidt for skattekronerne. Det vil sige at ungerne kommer hver dag, har lavet hjemmearbejdet, har fået den nødvendige søvn, ikke møder op med tømmermænd, og viser respekt for de andre elever, skolen, læreren, og ikke mindst deres egen fremtid, ved ikke at sabotere undervisningen.
For at det skal kunne nås, kræver det vi alle tager ansvar for vores eget liv, og ikke bare skriver til kommunen når der er noget galt, eller, som jeg har kendskab til, møder op på skolelederens kontor med en advokat.
Det kræver også at lærerne har større ambitiooner end at ville være venner med eleverne, og synes at en god time er en time hvor der kun har været et slagsmål (konfrontationstime). Ikke mindst ville det være en stor hjælp, hvis forældrene tog rollen som forældre til sig, og var til stede i deres børns liv, også udover det man med ægte Orwell’sk newspeak kalder kvalitetstiden.
Måske skulle en ny generation af seriøse lærere, der har forstået at det er et stort privillegium at have fået lov til at arbejde i det vigtigste erhverv vi har: At sørge for næste generations uddannelse, smide et betonhovede som Bondo Rasmussen på porten.
Upassende ? Klag over indlæg
Hvor mange timer har Jalving om ugen - rart at have noget at sammenligne med?
Upassende ? Klag over indlæg
Kære alle igen - og da især Jalving.
Hytteturen er forlængst skåret væk, udlandsturene er forkortet med en dag eller to, klassefesterne og skolefesterne er aflyste. Og det folk kalder curling-forældre er jo i virkeligheden bare forældre, der vil det bedste for deres børn.
Et lille link til almindelig oplysning:
http:// http://www.folkeskolen.dk/503927/den-udvalgte
(artiklen handler om en lærer som blev fyret, men nu heldigvis er kommet videre)
Man bedes venligst bemærke dette:
“Han tænkte, at seks er mange at skulle sige farvel til. De, der er tilbage, får godt nok travlt. I forvejen er lejrskoler og alle ture blevet skåret væk. Et øjeblik kom han helt i tvivl om, hvorvidt han overhovedet har lyst til at være lærer på en skole uden plads til udvikling. Den dag var en stille dag på lærerværelset.”
Et andet lille link:
http:// http://www.folkeskolen.dk/504446/zahle-skal-fyre-undervisere-igen
Og man bedes bemærke dette:
“Der skal fyres blandt matematik- og danskunderviserne, men det er afskedigelser, der skulle være gennemført under alle omstændigheder, siger Kirsten Balle. Det er årsværk, som hidtil har gået til efteruddannelse i matematik i folkeskolen og til en sprogpakke, som zahle ikke længere skal være en del af.”
Man bemærke at det er dansk og matematik-lærerne, der skal fyres. Og vi lader bemærkningen stå lidt.
Og mens vi gør det, kan I (vi) så tænke over, hvordan det nu er det lige står til med dansk og matematik-uddannelsen…og med undervisningen i dansk og matematik. Flere steder der o,oo kr. nada-zilch- no money - til at efteruddanne lærere. Og ja, lærerne har også brug for efteruddannelse, bl.a. for at følge med nye pædagogiske tiltag som f.eks. cooperative learning…
I det så højt besungne Finland besluttede man engang i 1990erne at ville være bedre til matematik. Man satte et udviklingsarbejde igen og smed ialt 550 millioner kr. af til det over fem år. Og resultaterne udeblev da heller ikke. Hvorfor er det åbenbart kun i Danmark at man (stadig) tror, at bedre uddanelser kan fås ved at spare….
Lærerne har ikke magten eller beføjelsen til at smide eleven ud af skolen; kun skoleinspektøren har den magt og den beføjelse. Og alle elever i det her land krav på 10 års undervisningspligt….uanset hvordan eleven er eller opfører sig…
Ang. DLF og Anders Bondo, så kig med her:
http://www.folkeskolen.dk/504565/dlf-anklager-kl-for-spin-om-laerer-arbejdstiden
En alvorlig matematisk og statistisk fejl er denne her:
“Lærerforeningen peger på, at Eurostat sammenligner elev/lærer-ratioerne i primary education (de lave klassetrin), men for Danmarks (og Islands) vedkommende bruger tal for hele folkeskolen.”
Og det er det fordi 1.-6.klasse er der flere lærere pr. elev end der i 7.-9-klasse. Og siden Eurostat bruger tallene for 1.-6.klasse på hele skolen, altså også 7.-9.klasse med, er der tale om en alvorlig statistisk fejl. Fejlen er muligvis opstået da flere andre europæiske landes skolevæsen jo er opdelt i primaru education og i en lower seconday education (7.-9.klasse) som er adskilt rent fysisk og såmænd også rent administrativt fra hinanden.
Det bliver altsammen noget teknisk med det korte af det lange er dette: Tallene fra eurostat bruger lærer pr. elev tallene fra 1.-6.-klasse på hele skolen, dvs. Eurostat regner med at de i 7.-9.klasse er lige så mange lærere pr. elev som der en 1.-6.klasse i Danmark. Muligvis fordi i andre lande i Europa opgør man tallene på den måde, da 7.-9.klassestrin er adskilt administrativt og fysisk fra 1.-6.klasse. Tyskland er et godt eksempel; her går man i gymnasiet efter 6. eller 7. klasse….
Mht. klassens time er det meningen at den skal bruges, af klasselæreren til at tale med eleverne om konflikter i klassen; mange steder bliver klassens time også brugt til at tale med elevern om stoffer og alkohol mm.
Upassende ? Klag over indlæg
G. Jensen,
Jalving er aflønnet af et privat firma, de kan gøre som de vil, og agerer de dumt nok går de fallit.
Læreren er aflønnet af det offentlige - mine penge, det er noget ganske andet. Her er det os alle sammen, der går fallit hvis man agerer dumt nok længe nok, og det punkt er vi tæt på. Derfor er det relevant at se på om vi får noget for pengene, og om vi får mere værdi ved at gøre det anderledes. Til det formål er det nødvendigt at klarlægge hvor vi er. Det hedder en “as-is, to-be, to-do” analyse, nogen kalder det en “gap-analyse” og de skal de da have lov til.
Upassende ? Klag over indlæg
“Og alle elever i det her land krav på 10 års undervisningspligt….uanset hvordan eleven er eller opfører sig…”
Jeps, forældrene er ansvarlig for at deres poder undervises på et niveau som Undervisningsministeriet fastlægger. De har ikke krav på at det foregår i Folkeskolen, og det er heller ikke det offentliges ansvar. Folkeskolen er et tilbud.
Saboterer elever eller forældrene arbejdet i Folkeskolen, eller er de ikke tilfredse med det, står det dem helt frit for enten at tilpasse sig, forsøge på demokratisk vis at ændre det, eller at finde en skole der passer bedre til deres forventniger.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg siger bare: jeg er glad for jeg ikke længere har nogen tilknytning til Folkeskolen.
I min tid var der dengang alt for mange elever der ødelagde de enkelte klassetimer for de øvrige elever.
Vi VIDSTE jo godt hvem disse elever var/er - men kunne ikke gøre noget ved det, i hvert fald ikke det vi gerne ville !
Men det skal opleves - og så bliver man kureret for de fleste tanker om at finde energi til “slæbe” disse elev med, for der er ikke meget at gøre, når eleven IKKE vil lære et anvendeligt dansk, skriftligt som talt.
Stakkels de lærere der finder sig nødtvunget til at fortsætte.
Upassende ? Klag over indlæg
Tag en “blogger”, Mikael Jalving. Lad ham skrive et par ord om lærernes arbejdstid, svine standen til efter laveste fællesnævner, argumentere med statistiske oplysninger fra EU, som ikke tåler et grundigere eftersyn. Se, så åbnes der op for “skraldespanden”. Men selvfølgelig kan man ikke klantre ham for alle de uhyrligheder, der bliver lukket ud. Man kan sidde tilbage med en undren over at manden er historiker. Kildekritisk tilgang er åbenbart ikke relevant i denne sammenhæng.
Uanset hvad man mener om lærernes arbejdstid og arbejdsforhold i det hele taget, så er de aftalt efter forhandlinger mellem de relevante parter.
Dialogen - det er en god dansk tradition, som har givet et smidigt arbejdsmarked, hvor alle er med til at give og tage.
Men tak for den første ironiske kommetar, Gün:” Ned i smadderet med dem, hvor de vitterlig hører hjemme….”. Den satte tingene på plads.
Upassende ? Klag over indlæg
Den opmærksomme læser vil finde, at “klantre” er forkert stavet. Der skal naturligvis stå klandre.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Jalving@
Du har helt ret. Lærerstanden er en flok dovne venstreorienterede hunde, hvis sure em af dårlig kaffe og misundelse kun overgåes af deres manglende tøjsmag.
Ned i smadderet med dem, hvor de vitterligt hører hjemme.
Tak for klarsynet og aldrig svigtende sans for henrettelse af hele befolkningsgrupper.
Upassende ? Klag over indlæg