Danske medier interesserer sig ikke for Sverige. Det skriver Politiken, og det mener Daniel Sandström, chefredaktør for Malmø-avisen Sydsvenskan.

Han har ret. Med det forbehold, at mange svenske medier, herunder Sydsvenskan, heller ikke interesserer sig for Sverige.

Men fordi jeg nu engang er sådan et godt menneske, ofrer jeg mig gerne for sagen og kolporterer denne lille godbid fra Stockholm – lost in translation. Det drejer sig om en ny udredning med titlen Främlingsfienden inom oss, som den siddende borgerlige regering satte i værk i maj 2011 og nu er offentliggjort.

I ekspertpanelet har siddet bl.a. lederskribent ved Dagens Nyheter Lisa Bjurwald og og RUC-professoren Lars Dencik, og resultatet er derefter. 365 siders regeringsstemplet propaganda.

Skal man tro eksperterne, er svenskerne i fuld gang med at blive mindst lige så fremmedfjendske som danskerne, ungarerne, grækerne og andre undermennesker.

Muligvis endnu værre. Derfor må alle gode kræfter naturligvis også påskønne den svenske regerings redningsindsats. Det er nu eller aldrig! Hør blot:

”En grundläggande princip i internationella mänskliga rättighetskonventioner liksom i svensk lagstiftning är att alla, utan åtskillnad, ska ha lika rättigheter och möjligheter. Främlingsfientlighet är en omständighet som kan förhindra att Sverige lever upp till den principen.”

Vist så, det handler om principper, uskyldsrene principper. Det gør det jo altid derovre, og vores eget Institut for Menneskerettigheder kan godt gå hjem og lægge sig; de danske spejderdrenge og -piger når ikke den borgerlige svenske regering til sokkeholderne.

Konklusionen er ikke til at tage fejl af. Som det hedder i den stockholmske kancillistil:

”Även i dag gör sig många skyldiga till olika former av vardagsrasism. Med fel signaler från ledande politiker kan den snabbt växa till svårare former av främlingsfientlighet. Historiska erfarenheter från såväl andra länder som Sverige är varnande exempel. Arbetet mot mer brutala former av främlingsfientlighet måste börja med den främlingsfientlighet som finns i vardagen. Vi måste börja med oss själva.”

I Sverige er det som regel svenskerne selv, den er gal med. De er børn, der skal retledes. Uvorne unger. Mener regeringen, uanset om den er rød eller blå. Derfor foreslås følgende handlingsplan iværksat hurtigst muligt:

- Ombudsmanden skal fremover holde ekstra øje med de fremmedfjendske.

- Der skal oprettes “antidiskriminationskontorer” i hvert et sogn.

- Et allerede eksisterende foretagende, Forum för levande historia, skal fremover informere om islamofobi og fremmedfjendtlighed.

- Endnu et offentligt organ, Ungdomsstyrelsen, skal give særligt tilskud til projekter på nettet, der påstår, at de arbejder for at fremme tolerance.

- En såkaldt quick response-funktion (vistnok inspireret af det stærkt venstreorienterede EXPO) skal have støtte fra staten for at modvirke, hvad der siges og skrives om indvandrere i svenske medier.

- Et tredje statsligt forskningsråd, Forskningsrådet för Arbetsliv och Socialvetenskap, får til opgave at klarlægge, hvad der forskes i med relation til fremmedfjendtlighed, og hvor der er behov for nye ”satsninger”.

- Svenske skolelærere skal efteruddannes i ”menneskerettigheder”.

- Skoleinspektion skal have særligt øje for ”demokrati” og vejlede i, hvordan fremmedfjendtlighed kan modvirkes i skolerne.

- De kriminalpræventive rådskal lægge vægt på ”hadforbrydelser”, og statens statistik skal føre nærmere tilsyn hermed.

Man bliver helt paf. Jeg synes, jeg har set en del i vores kære naboland, men med denne klamme meningskontrol skruer magthaverne bissen på. Nu skal det være slut med Sverigedemokratarne, der i meningsmålinger har rundet 10 pct. af vælgerne, og alle andre dissidenter og illoyale undersåtter. Nu er det alvor. Man mærker hensigten og bliver forstemt.

Eller det vil sige: Efter at have brugt en formiddag på at læse så meget af rapporten, som jeg orkede, sidder jeg her med gigantisk hovedpine, som havde jeg været til julefrokost i DR-Byen i forrige uge. Det har jeg ikke, det vil jeg gerne lige understrege.

Jeg har bare mødt den svenske regerings seneste påhit og er ved at brække mig over den nonchalance, hvormed den henvender sig til sin egen befolkning på.

Mens regeringen Reinfeldt i skøn forening med den ræverøde opposition kæfter op om uretmæssigheder begået i Israel og hele verden, overfalder den sig egen befolkning verbalt igen og igen og på så ussel maner, at nogen burde give den en pris i kataklysmisk demagogi. Humbug, som Vera Grus ville have sagt.

Det officielle Sverige bevæger sig med hast ind i et mørke midt på dagen, som det og kun det selv har ansvaret for, og på den baggrund er det ikke så underligt, at man kommer til at tænke på den dér film. Eyes Wide Shut. Stanley Kubrick kunne ikke have opfundet Sverige. Det er for syret.