*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

torsdag 2. oktober 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten blogs

Profil

Mikael Jalving dyrker politiske skandaler fortrinsvis i Danmark og Sverige og retter skytset mod både genier og fjolser. Indimellem læser han tilmed en bog og roser regelmæssigt de forkerte. Bestyrer Jalvings Historietime på Radio24syv og bruger fritiden på sin familie og sin racercykel

Baggrund:

Historiker og kommunikationsrådgiver

Andet:

Forfatter til bl.a. Absolut Sverige (2011/svensk 2012), Mig og Muhammed (2010) og Magt og ret (2007)

Sted:

Bag en Dell Vostro på Rådhuspladsen

Website:

Besøg

Mikael Jalving

Kirkegården i Prag

Dato: 15. februar, 2013

Emner: , , , , ,

 

 

Der er nu ikke noget som penge. Slet ikke i Danmark. Engang var vi rige, snart går vi på røven, hele banden. Knap er et problem skitseret, før den offentlige samtale kommer til at handle om, hvem der skal betale, og det er gerne nogen andre end de ansvarlige.

Det gælder således også, når blomsten af Danmarks ungdom går bersærk i Prag. Straks var det i radioen noget med, at rejseselskabet havde snydt de unge og ikke leveret den forventede service, så det kun var rimeligt, at de unge havde udtrykt deres misbilligelse, om end lidt demonstrativt.

De unge er vilde, sådan kan vi jo li’ det, og anderledes bliver det ikke før nationens solnedgang et lille stykke ude i det fjerne. Hvis noget forandres, er det til det værre, ikke med et brag, men med små, ynkelige forringelser dag efter dag. Så meget for Change and Hope for slet ikke at tale om Fagre nye verden.

Kirkegården i Prag, hedder Umberto Ecos seneste roman såre profetisk. Mit gæt er, at næste års vinterferietur for den danske gymnasieungdom ender just dér. Med lange gravtaler om tolerance og inklusion og vi-ska-gi-jer-ska-vi. Gravøl bagefter, naturligvis. Alle skal være her og der og alle vegne.

Passende kan vi læse denne dagbog fra Prag, forfattet af en typisk ungersvend – og plukket fra Berlingske. Hans ord opsummerer bedre, end jeg kan give udtryk for, danskeren som ung mand. Han har set alt, prøvet alt – nu handler det bare om at få noget alkohol i krydderen.

Lærerne? Ja, de er naturligvis komplet overflødige.

Hvad skal de egentlig i Prag?

“Fredag 8. februar:
Vi lander i Prag klokken 14 efter at have fløjet i fire timer med mellemlanding i Zürich. Vi var trætte efter turen, så vi besluttede at blive hjemme i lejligheden og hygge med nogle øl i stedet for at gå i byen.

Lørdag 9. februar:
Dagen hvor alle andre gymnasier og handelsskoler ankom til Prag med bus. Vi købte billig mad og sprut og tog i byen ved 24-tiden. Vi var også i Prag sidste år og har derfor allerede et par »stambarer«, som vi kommer på. Det er såkaldte »danskerbarer«, hvilket vil sige, at der altid er fyldt med andre danskere. Denne aften blev det James Dean, som er en kæmpe 80er-bar.

Søndag 10. februar:
Seværdighederne har vi set i Prag, så vi fortsatte, hvor vi slap dagen forinden. Desuden ramte vi også et kasino, hvor vi for resten ikke vandt noget som helst.

Mandag 11. februar:
Vi tog et par ture op og ned ad de lange gågader i centrum og slappede ellers bare af. Herefter tog vi til Det Gule Marked, der er sprængfyldt med ulovligheder.

Tirsdag 12. februar:
Vores sidste egentlige dag i byen, da vi skal flyve af sted fra Prag klokken otte torsdag morgen. Vi ramte forskellige barer og sluttede af på kasino. En i gruppen var så heldig at vinde 20.000 danske kroner, så vi rundede turen godt af, må man sige.

Onsdag 13. februar:
Sidste dag har vi brugt på at rydde op i vores lejlighed, mens vi hygger med en øl. Alle gymnasier er taget hjem i dag, og derfor er der ikke længere så mange danskere i byen. Men vi har stadigvæk to ekstra dage hernede, fordi vi selv valgte at tage flyet herned og bestille lejlighed uden om rejsebureauerne.

Det er tid til at gøre status: Alt i alt har turen været helt vild. De fleste hernede har været her før, så folk kender de gode steder og byen. Så der har måske været lidt mere alkohol i år, fordi folk ikke har brugt tid på at se forskellige seværdigheder. Angående knivstikkerierne har folk selvfølgelig været rystede, men alligevel trygge, da vi alle går i store gruppe og altid befinder os på »danskerbarerne«. Der har ikke været noget tidspunkt, hvor vi reelt set har følt os utrygge hernede.”

P.S. Ja, jeg har også været på ”studietur” i gymnasiet, drukket min del og brækket mig ud over næstkommanderende (mindst) i Stasi i elevatoren op til de øverste kadrer i kommunistpartiet. Østberlin, var det, og siden Athen. Jeg lærte formentlig ingenting, men vi blev fandengalemig trukket rundt fra det ene historiske højdepunkt efter det andet. Om ikke andet, så for at understrege, at vi ikke selv bestemte, hvilket i grunden var og er en vigtig pointe.

 

 

 

Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her

Seneste kommentarer

Sami Sami skriver
06.05.14 04:19
Vrøvl. Slesvigerne ville netop ikke løsrives fra Danmark, de ville vedblive at være danskere, som de havde været siden 6-700 tallet med grænse Læs mere
Peter Krogsten skriver
21.04.14 14:08
Kristina Jessen Hansen Næh, eneste forskel er at i en diktaturstat ved du at du ikke kan vælge hvem du vil have. Her stemmer du på dem partierne Læs mere
Kristina Hansen skriver
20.04.14 13:16
Så flyt til en diktaturstat. Så slipper du for Læs mere
D Marcelino skriver
17.04.14 20:18
Jeg har altid sagt, at ingen poltikere bør bestride et embede uden forudgående undersøgelse af seks uafhængige psykiatrikere og seks uafhængige Læs mere

Arkiv