I en tid, hvor riget fattes hænder og folk, der – modsat SF – ikke knokler for at bevare folkepension og efterløn, er det godt at vide, at også den usynlige hånd – Adam Smiths elegante metafor for markedets evne til at skabe velstand og vækst for mennesker i alle aldre – bliver anerkendt for det, den kan.
Det sker takket være en lille flok ildsjæle, der genopliver selskabet og tidsskriftet Libertas. Netop nu, hvor dansk økonomi indleder sin lange vej …

