Nietzsche er på trapperne, og man bliver helt opstemt til trods for, at regeringen agter at genoptage importen af mennesker fra Mellemøsten via familiesammenføring ligesom i de gode, gamle dage – naturligvis til venstrefløjens og Liberal Alliances store begejstring.

Hvorfor stemte jeg dog på dette latterlige parti – vil nogen spørge.

Fordi de sagde, at de ønskede en markant mindre offentlig sektor, og dengang ikke lød helt lamme i forhold til indvandring, kultur og sammenhængskraft. Jeg tog fejl. Det var bare snak. …

Det er så sjældent, at er grund til at rose regeringen i almindelighed og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i særdeleshed, at man kan blive helt opstemt, når det en sjælden gang er påkrævet. I skrivende stund kan jeg ikke komme i tanke om en eneste situation, hvor integrationsministeren har sat foden rigtigt, men nu er det tilsyneladende sket. Muligvis ved en fejl. Muligvis under trusler om at gå af. Muligvis for sidste gang. Men lad det nu ligge.

Jeg tænker naturligvis …