

Den mest overordnede forklaring på afviklingen af det svenske forsvar er Berlinmurens fald i november 1989 og Den Kolde Krigs afslutning.
Det gælder for Sverige som for andre vestlige lande, hvor politikere og iagttagere talte om “fredsdividende” og aldrig mere krig. Når fjenderne var væk, kunne de nationale forsvar også beskæres og besparelsen komme de civile samfund til gode.
Men en anden og mere delikat forklaring er typisk svensk, fremhæver freds- og konfliktforsker ved Lunds Universitet, Wilhelm Agrell. Nemlig den svenske forkærlighed …
Læs merePå Lunds Universitet sidder den 60-årige freds- og konfliktforsker Wilhelm Agrell en vinterdag og kigger ud gennem de store vinduer kun et stenkast fra statuen af Tycho Brahe og universitetets planetarium.
Agrell er professor i efterretningsanalyse og disputerede i 1985 på en diger afhandling om opbygningen af det svenske forsvar efter 1945, men har kontor på Sölvegatan, hvor universitetets naturvidenskabelige fakultet og afdelinger holder til.
I det nærliggende Astronomihuset studeres galaksernes planetsystemer og forudsætningerne for liv, og på Pufendorf Institute for Advanced Studies henne om …
Læs mereMens vi venter på, at den tyrkiske regering med det dertil hørende kor af islamister bestemmer sig for, om Anders Fogh Rasmussen har fornærmet Muhammed for meget til at blive NATO’s nye generalsekretær, er det naturligt at gøre status over Foghs meritter. Man bliver nemt forstemt. Meget bragesnak og få resultater. Der er dog fire forbehold i forhold til min sidste postering. Fire felter, hvor Fogh faktisk har gjort en markant forskel.
Det ene felt er udenrigspolitikken.
Her fik han sænket den …
Læs mereAnnonce: