Kendiskokken Claus Meyer har fået sine klø, og de er ham vel undt. Af en eller anden grund får hans blotte fremtoning mig til at se ham som en, der lider af den skavank, at han er gået gennem livet i kronisk medvind.
Som de fleste nok vil huske, var Meyers delikate dumhed at ansætte en voldsmand i færd med at afsone en seriøs fængselsdom som lærling i et kendisprojekt, som skulle gøre ham og andre kriminelle til Michelinkokke på nulkommafem.
Vel …

