Gademusik (arkiv)

Rapskolen - er der et behov?

Endnu en gang mange tak for den overvældende mængde kommentarer. Mange tidligere unuancerede kommentatorer har vist sig at nuancere deres holdning til vores arbejde, hvilket glæder mig meget. Jeg er her jo ikke for at lefle for nogens accept, men projektet er meget vigtigt for mig - så hvis jeg kan forklare det på en måde, så læsere og kommentatorer forstår vores bevæggrunde, er det bestemt en succes for mig.

Min redaktør skrev til mig, at jeg jo blot kunne slette nogle af de mest hadefulde kommentarer, hvis jeg synes de er upassende. Men nej: I skal have lov til at stå som en evig skamstøtte med navn og hjemby, så jeg altid kan henvise vores bidragydere til, hvad vi er oppe imod. Jeg er sikker på, at vi får endnu nemmere ved at rejse penge til vores arbejde nu.

Medmindre der går totalt hat og briller i medierne igen, har den værste storm lagt sig nu, og dette vil være det sidste indlæg fra mig, der direkte kommenterer de sidste par ugers begivenheder. Jeg vil selvfølgelig løbende berøre aktuelle ting vedrørende rapcentret og rapskolerne, men det bliver i en mere musikorienteret sammenhæng.

Jeg har en fornemmelse af, jeg glemte et par vigtige pointer i mit sidste indlæg, så dem starter jeg med her:

Jeg mener selv, at vi udfører en samfundsøkonomisk væsentlig opgave med rapskolerne og rapcentret. Min tid i Århus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning blev mestendels brugt til at formidle statistiske data om arbejdsmarkedet, hvilket er skræmmende læsning. F. eks. er der en meget tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og selvforsørgelse. Hvis man ikke har gennemført minimum 9. klasses afgangsniveau, er der en meget høj sandsynlighed for, at man ender på livsvarig overførselsindkomst. Hvis man ikke har gennemført en ungdomsuddannelse inden sit 25. år, er der en lidt mindre, men stadig signifikant risiko for at ende på livsvarig overførselsindkomst. En kontanthjælpsmodtager/invalidepensionist koster hhv. kommune og stat 3-500.000 kr. årligt i ydelser til kontanthjælp/pension, tilskud til bolig, transport og sygehjælp - folk uden for arbejdsmarkedet er nemlig markant oftere i kontakt med sundhedsvæsenet end folk i arbejde.

Det er derfor særdeles nødvendigt at sikre, at selv de allersvageste unge kommer igennem minimum folkeskolen med et rimeligt resultat. De behøver bestemt ikke være bogligt stærke, men de skal have lysten og selvtilliden til at gå ud i verden og finde en beskæftigelse, der er lovlig og gør dem selvforsørgende. Selve den personlige tilfredsstillelse i at være økonomisk uafhængig af kommune og stat er en kæmpe sejr, når man kommer fra en udsat opvækst.

Hvis de unge af den ene eller anden grund tabes på gulvet pga. manglende uddannelse, lurer farer som bander, kriminalitet, alkohol-, medicin- og stofmisbrug osv. Det lyder som en kliche, men det er vitterligt den dystre, veldokumenterede virkelighed. Så de par millioner, det kommer til at koste os at løbe indsatsen i gang over de næste to-tre år svarer til udgifterne for fire til seks tabte unge - om året. Hvis de lever til at blive bare 60 år (hvilket er gennemsnitsalderen for folk, som permanent har mistet kontakten til arbejdsmarkedet), kan man så gange beløbet med 40 - og så har vi ikke en gang taget prisudviklingen i betragtning.

Jeg siger ikke, at vores projekt løser alle problemer for alle udsatte unge i de berørte områder - slet ikke - men selv en meget lille indsats med meget små resultater kan lynhurtigt vise sig at give mening i det store perspektiv. Hvis bare én af de unge, som ellers ville falde helt igennem, kommer ud på den anden side med en ungdomsuddannelse og bliver selvforsørgende, har vi tjent hele projektet hjem på fire-fem år. Så jo, jeg mener, jeg yder en samfundsgavnlig indsats, at små initiativer er meget bedre end ingen - og at jeg er min i øvrigt provokerende høje løn værd
Jeg ønsker heller ikke at male fanden på væggen i forhold til de udsatte områder i Århus. Det er kun en relativt lille procentdel af de unge, der er dysfunktionelle. Til gengæld er de det på et meget tidligt tidspunkt, fordi deres familier ofte fungerer meget dårligt og de ikke har noget personligt netværk ud over familien.

Der er ikke noget nyt i, at de er rastløse - det var vi også på landet, hvor jeg voksede op - men de er mange, de bor meget tæt, og der er meget få fritidstilbud til dem. De lokale fodboldforeninger har for længst kastet håndklædet i ringen, og fritidsklubberne kræver et kontingent på 700 kr. pr. barn om måneden - et beløb, som de færreste forældre har råd til i disse områder. Så børnene får i vid udstrækning lov til at passe sig selv. Når skolen generelt heller ikke byder på konstruktiv adspredelse, fordi de er for ukoncentrerede og bogligt svage til at kunne få succes på den almindelige folkeskoles præmisser, er der dømt lediggang - roden til alt ondt.

Den sociale indsats i områderne går i høj grad ud på at aktivere unge og motivere de voksne til at danne foreninger og lave aktiviteter i områderne. Men når en meget stor det af de voksne mere eller mindre har opgivet at komme i gang i det danske samfund og i stedet har valgt den totale resignation, er det virkelig svært at etablere blivende aktiviteter for unge.

Vores fokus med rapskolerne og rapcentret er som jeg nævnte i et tidligere indlæg at etablere en blivende indsats. Jeg skubber det i gang, laver retningslinier, bygger broer og skaber samarbejde, hvor jeg kan. Men jeg bruger primært de midler, kommunen allerede har sat af til indsatsen for unge. Når jeg er væk, fordi projektets bevillinger løber ud, kan indsatsen fortsætte i lokalområderne uden mig, fordi vi har opbygget erfaringer og netværk, der gør hver enkelt klub eller ungdomsskole selvkørende i rapskolesammenhæng.

Jeg vil undtagelsesvis svare direkte på et indlæg, som AliGi har indsendt et par gange. Jeg svarer på det, fordi der bliver stillet nogle yderst relevante spørgsmål fra en person, der selv har oplevet nogle af disse projekter på egen krop og derfor kan belyse nogle problematikker, som jeg endnu ikke har berørt. Han skriver:

Hej Henning

Tak for en grundig forklaring men du taler desværre lidt udenom. For hvad er rap værd i det arbejde hvis ikke værdierne følger med? Hvad er arbejdet værd hvis de voksne i projektet ikke har mod til at sige fra?

Jeg vil dog gerne igen understrege at du har min fulde støtte til tanken om et rapcenter i Århus V.

Som en person på 24 år med anden etnisk baggrund end dansk der altid har været en del af Hip Hop miljøet er jeg nemlig ikke et sekund i tvivl om at rap kan være en særdeles attraktivt redskab til at nå, og arbejde med, unge fra udsatte boligområder.

Når det så er sagt må jeg tilstå at jeg både er vred, skuffet og forundret over den måde som det her rapcenter går til opgaven på.

Hele episoden minder desværre om endnu et tandløst ”integrationsprojekt” der ikke tør tage fat hvor der gælder hvorfor hele ideen med rap og integration falder til jorden med et brag. Dette skyldes primært 2 forhold:

1) En ikke ubetydelig del af den danske rapscene er ganske enkelt for konfliktsky til at kunne arbejde med de unge og resultatet kan derfor have den stik modsatte virkning end den ønskede.

Mange danske rappere vil hellere lave politisk ”bekvemlighedsrap” hvor man tager en fri omgang ved at gå hårdt til angreb på personer, der ikke slår igen (i dette tilfælde en politiker fra Dansk Folkeparti) end at gå i kødet på de problemer, der virkelig betyder noget for os der bor i udsatte boligområder som eksempelvis udpræget hash-misbrug, bander/vedhæng, dårlige skoler/integrationsprojekter samt fundamentalister der forsøger at kapre islam fra den store flertal af muslimerne, der mener at religionen skal praktiseres i fredelig pagt med andre trosretninger og styreformer.

Vi har med vilje valgt vores undervisere ud fra visse kriterier, bl.a. dette: de er enten opvokset i det kvarter, de underviser i - eller de bor der nu. Der er ingen, der rejser fra Risskov til Bispehaven og skynder sig hjem igen. Underviserne har de unges respekt både som personer fra lokalområdet og som rappere. Endvidere er underviserne opmærksomme på de konkrete problematikker, der rører sig i lokalområdet - netop nogle af de emner, du nævner. Misbrug, bander og vedhæng og dårlige oplevelser med skolerne er de væsentligste. Der bliver taget hånd om problemerne, og flere undervisere oplever den lidt akavede situation, at det er dem, der skal tage forældrenes ansvar på skuldrene og fortælle de unge, at gutterne ude på torvet ikke er værd at se op til. Men underviserne gør det gerne - det er en hjertesag for dem både at løfte kvartererne og at lave rapmusik.

Jeg lavede en stor undersøgelse blandt de unge i de udsatte områder inden vi iværksatte projektet for alvor, hvor jeg bl.a. fik tudet ørerne fulde med utilfredsheden over alle de velmenende, men kortsigtede projekter. Af samme grund er vores projekt designet således, at jeg gerne skulle overflødiggøre mig selv i løbet af et par år. Alle løntimer, husleje og materialer bliver i forvejen finansieret af Århus Kommunes driftsbudget, så vores fremtid ligger først og fremmest i Magistraten for Børn og Unges hænder. Så længe der er en ungdomsindsats i området, vil rapcentret og rapskolerne kunne leve uden projektpenge.

Mht. fundamentalisterne har vi ikke haft en konkret problematik endnu. Men underviserne er i kraft af deres lokalkendskab selvfølgelig orienteret om problematikken, og vi er rede til at tage den op, hvis den skulle udtrykke sig konkret i forhold til rapskoler eller rapcenter.

2) At mange rappere bare ukritik bygger videre på de unges offermentalitet og dermed bygger videre på den omvendte racisme mod danskerne som allerede er etableret og institutionaliseret i vores store sociale boligbyggerier.

Underviserne har hver deres personlige tilgang til de unge og offermentaliteten. Nogle af underviserne er etniske danskere med kernesund rugbrødsbaggrund fra oplandet i Østjylland, mens andre er statsløse palæstinensere, sydafrikanere eller noget helt tredie. Men alle er enige om, at vi ikke kan bruge offermentaliteten til noget. Vi har haft emnet oppe flere gange i forbindelse med nogle tekster, de unge har skrevet. Underviserne går konkret ind og taler med den unge om, hvordan han/hun oplever sig selv i forhold til det samfund, de er i. Det er igen en lidt akavet situation, som forældrene burde have taget med de unge - men nu bliver det altså vores undervisere. Lad mig i øvrigt henvise jer til en anden 8210-dreng, den 19-årige Negash Ali, som på sit debutalbum fra dette forår behandler emnet eminent på nummeret “We Get By”. Det kan høres på Negash Alis myspace-profil.

Mange husker sikkert Zaki (http://politiken.dk/kultur/article69354.ece ) som var en af de første i Danmark (og eneste?) der oplevede at man ikke gad/kan bruge hans offer-rap til noget.

Endelige vil jeg gerne sige helt klart at UANSET hvilken etnisk , social eller religiøs baggrund man end måtte have er det på ingen måder i orden at lade en lille dreng på 11 år lege med et begrebsunivers, der handler om drab på en politiker og at denne politiker bare kan sutte hans 11-årige …

Hvis min 10 årige lillebror var kommet hjem fra jeres rapskole med sådan en tekst i hånden var jeg fanme blevet gal.

I den konkrete sag har underviserens dømmekraft svigtet - det skal jeg være den første til at beklage. Det handler både om metaforikken og det konkrete indhold. Hvis du virkelig er en kender af rapmusik, vil du dog absolut heller ikke løfte et øjenbryn over teksten bortset fra, at den kommer fra en 11-årig, der er i en undervisningssituation i en offentligt finansieret klub med en restriktiv sprogpolitik. Jeg mener stadig, det er meget nemt at gennemskue, at det er metaforer, og at teksten hverken opfordrer til mord eller til oralsex med mindreårige - selv læst med en 11-årigs briller.

Hvis i arbejder med tekster, der ender med at udtrykke respekt for og mellem anderledes tænkende, bøsser, jøder, Shia/Sunni, kurder/tyrker, SF/DF og mange af de andre områder i normalt aldrig tør arbejde med så får jeg respekt for jeres projekt.

Rap udtrykker sig traditionelt i negative vendinger - man disser dem, man er uenig med. Det er ikke noget, jeg forsvarer - det er noget, jeg konstaterer. Det er en måde at kanalisere den rastløse energi over i noget konstruktivt, hvor tingene bliver luftet på en mikrofon i stedet for at de unge brænder inde med det, indtil bægeret pludselig flyder over og nogen måske kommer til skade. Du kender udtrykket tomme tønder buldrer mest - og det gælder altså også her. Jo mere de kan få luft for, desto mere harmløst bliver det. Den rigtige gangster/racist/islamist/[indsæt selv fjendebillede] siger ikke et ord.

Personligt bifalder ikke hadefulde udfald mod minoriterer, men hvis man kan begrænse det til verbale udfald frem for fysiske overfald, kan jeg slappe lidt mere af. Når rap er allerbedst, kan der jo sagtens komme vittige og veludførte verbale udfald mod enkeltpersoner eller grupper, hvor man i selve udførelsen af sangen kan høre, det er ment med humor og ironi. Jeg må minde om, at ingen faktisk har hørt leveringen af den meget omdiskuterede tekst, hele denne batalje udspringer af.

Hvis ikke: er det bare flere penge ud af vinduet på endnu et integrationsprojekt der vil være glemt om 5 år. Desværre.

Vi omgiver os med en hær af professionelle boligsociale medarbejdere, pædagoger, klubledere, FU-ledere og politikere som alle har mange års erfaring med at skabe gode langvarige indsatser i udsatte områder. Jeg er overbevist om, at vores omend meget lille indsats vil afføde nogle positive og mindeværdige resultater.

Venligst
AliGi

Lige over.