Gademusik (arkiv)

Veni vidi vici

Musikfestivalen Aarhus Took It er netop afsluttet. Det er en hip hop-festival, der oprindeligt tog udgangspunkt i undergrunds-hip hoppen og denne genres kernepublikum. Da vi startede, var dansk rap en sjælden gæst på hitlisterne og i radioen, og der var derfor behov for en fest for den hip hop, som trods manglende medieopmærksomhed trivedes i bedste velgående på undergrundsniveau.

Der er sket uendelig meget siden 2000, hvor den første festival fandt sted. Dels er hip hop blevet en helt naturlig del af enhvert ungt menneskes musiksamling (på linie med mange andre genrer), dels er vores oprindelige publikum langt oppe i 30′erne, bor i forstæderne og har børn, dels er pladebranchen sunket i grus.

Vi har med festivalen forsøgt at køre en linie, hvor vi balancerer mellem at have relativt store udenlandske navne kombineret med det bedste fra den danske over- og undergrund. De sidste to-tre år har vi dog været hårdt ramt af aflysninger fra de udenlandske kunstnere, samtidig med at de udenlandske kunstnere, der så dukkede op, virkede voldsomt uengagerede i deres publikum med kedelige optrædender til følge.

I år tog vi konsekvensen og lagde en linie, der først og fremmest skulle sikre, at vi fik nogle gode shows. Der gik ikke længe før vi måtte indse, at vi kun kunne garantere for kvaliteten ved at booke danske kunstnere. Ingen af os i bookingudvalget kunne huske en eneste amerikansk kunstner, som ikke havde skuffet fælt på et eller andet tidspunkt - og som stadig er i publikums bevidsthed.

Så vi bookede et program med udelukkende danske kunstnere. Da jeg først luftede tanken for nogle udenforstående, var det så som så med forståelsen - hvad blev der af de store amerikanske navne osv.? Nogle er endda gået så langt som at flå vores plakater ned fra standerne i vrede og skuffelse over at være blevet forrådt.

Men da vi åbnede dørene til vores tiende festival i fredags, var det for en flok virkelig glade og entusiastiske unge mennesker, som alle glædede sig voldsomt til at komme ind og feste i hip hoppens tegn. Faktisk var fredag aften blandt de allerbedste jeg selv kan huske i festivalens historie. Folk havde det virkelig godt og fik rigtig mange gode oplevelser med hjem fra en perlerække af dygtige og engagerede danske artister. Uden at forklejne nogen til jeg tillade mig at fremhæve Jooks Clemens, Johnson, Kasper Spez og Negash Ali som nogle af mine personlige højdepunkter fra festivalen.

De to væsentlige ting, der adskilte denne festival fra de sidste to-tre års knap så vellykkede festivaler var dels kvaliteten af de shows, der var på scenen, og dels kvaliteten af det publikum, der overværede dem. Førstnævnte er en no-brainer i min optik: de bedste danske hip hop-grupper er både repertoiremæssigt og showmæssigt fuldt på højde med langt de fleste amerikanske kunstnere, som vi har oplevet til Aarhus Took It. Den anden var en måske forudsigelig overraskelse: når vi dropper den amerikanske undergrundsrap og satser bredere med populære danske rapnavne får vi et publikum, som er langt mere åbne og festklare end de halvgamle, sure undergrunds-hip hoppere, som jeg ærligt talt også selv er ved at være lidt træt af.

At satse hele butikken på ét bræt og forsøge at vende en synkende skude, der har været læk i et par år, har krævet mere end almindeligt store n….. fra min side. Jeg har - indrømmet - også haft mine tvivl lige til det sidste. Men jeg vidste, at kvaliteten af programmet var i orden. Jeg vidste også, at vi med dette program ville miste ca. halvdelen af vores oprindelige publikum. Jeg anede helt ærligt ikke, om vi ville kunne opdyrke et nyt og lige så engageret publikum og ikke mindst få dem til at hygge sig lige så meget som publikum har gjort ved tidligere tiders mere vellykkede festivaler.

Men missionen lykkedes. Budgettet holdt, mine nerver er intakte, publikum er ellevilde og kunstnerne glade, men trætte. Sådan skal det være, når det er godt. Nogle gange må man gerne fejre sig selv