Gademusik (arkiv)

Homorapperen

Det virkede næsten for godt til at være sandt - og det var det også. Den meget omtalte historie om en rapper, der står frem i “Dagens Mand” på TV2 og proklamerer, han er homoseksuel. Jeg kender ikke rapperen personligt, men flere af folkene i hans crew Klyng’em Op er i min perifere omgangskreds, og det var ikke svært at gennemskue for mig, at der var tale om et fupnummer.

Men hvorfor er det i det hele taget en historie? Rapperen selv påstår, han ønsker at skabe opmærksomhed omkring homofobien i hip hop-kulturen. Jeg vil ikke spille uskyldig og påstå, jeg ikke har bemærket den hadske tone i rim og personlige ytringer fra rappere både i USA og i Danmark mod homoseksuelle mænd. Det er veldokumenteret, og ord som gay, bøsse, homo og diverse afarter bruges i flæng i en nedsættende sammenhæng om andre mænd/rappere, der opfører sig umandigt, kvindagtigt, svageligt eller svigefuldt. I USA er historien om “The Gay Rapper” et ofte tilbagevendende tema. Historien går ud på, at en af branchens mest prominente rappere er skabsbøsse - men intet er bevist, og ingen er nogensinde stået frem.

Da jeg i sin tid indspillede mit første album med Kongehuset, brugte jeg flittigt en bemærkning som “Det lyder for bøsset” om en indspilning, hvor rapperen måske ikke var 100 % skarp i alle detaljer. Det varede sådan cirka til det sekund det gik op for mig, at vores højt respekterede studietekniker selv var bøsse. Så fik vi os en god snak om hvordan han havde det med mine bemærkninger, og jeg har siden fundet mere nuancerede måder at give konstruktiv kritik på i indspilningssituationer - og i de fleste af livets andre aspekter, i øvrigt.

Det har dog intet med homofobi at gøre efter min mening - det handler mere om den offentlige stereotyp på homoseksuelle mænd, som i film, musik og medier ofte fremstilles som netop svagelig, umandig, vigende og så videre. De fleste mænd - både hetero-, bi- og homoseksuelle har oplevet den omklædningsrumsagtige tone, hvormed mænd kan lave vittigheder om andre mænd ved at hentyde til, at deres opførsel er bøsset, homo eller lignende. Det er usmageligt, barnligt og upassende - men ikke homofobisk.

Homofobi er i min verden forfølgelse ved lov og/eller magt af seksuelle minoriteter. For at drage en parallel kan man sige, at nazitidens Tyskland er indbegrebet af antisemitisme, mens jødevittigheder er upassende - eller korstogene var antiislamiske, men trykningen af mohammedtegningerne var usmagelig og barnlig.

Der findes masser af højt respekterede mennesker i mediernes søgelys, som tilhører seksuelle minoriterer - skuespillere, forfattere, forskere, TV-værter, modeskribenter, musikere, politikere, forretningsfolk, etc. De er kendte og respekterede for deres håndværk og talenter - og så er de i øvrigt homoseksuelle. Hvis en kendt, kunstnerisk relevant rapper var åben om sin homoseksualitet, men i øvrigt ikke brugte den som sin eneste eksistensberettigelse, tror jeg vitterligt ikke, at der var særlig mange løftede øjenbryn fra hverken det almindelige brede publikum eller hip hop-publikummet generelt.

For seksualitet er en privat sag, som man selvfølgelig ikke behøver at skjule, men som heller ikke i sig selv er hverken et kvalitetsstempel eller et brændemærke. Hvis en person i øvrigt er god til et eller andet fagligt/professionelt og bidrager positivt til en større social sammenhæng, kunne jeg vitterligt ikke være mere ligeglad. Jeg ville med glæde gå ud og købe albums, koncertbilletter og merchandise med en homo-Jay-Z, en homo-Snoop, en homo-Nas og i øvrigt lade Li’l Wayne være, uanset om han var homo eller ej

Jeg tror egentlig, Warm (som den falske homorappers kunstnernavn er) fik bevist sin pointe - hvis du kan dit kram, er hele verden (i  hvert fald Danmark) fløjtende ligeglad med, om du er til mænd, kvinder eller begge dele.