Greenland 2011 (arkiv)

Grød eller müsli til morgenmad?

Solen gennemgår fuldt synlig sin cirkel på himlen hvert eneste døgn her i Nordøstgrønland. Men om natten står den ofte så lavt, at bjergene kaster lange skygger over fjordlandskabet og temperaturen falder mærkbart. Ekspeditionen har besluttet at følge en normal døgnrytme - så vi sikrer, at alle får mulighed for at restituere, og at vi kan følge den planlagte tidsplan og rute.

Vi er ude af vores telte hver dag før klokken ni, sådan cirka - nogle lidt hurtigere end andre, men vi er et sted på jorden, hvor stress er en decideret synd. Vi er dog nødt til at forholde os til tidevandet, så vi kan udnytte medstrøm, når det er muligt. Simon er ankermand på morgenmaden og sørgede de første mange dage for at grøden var varm når vi andre kom ud af soveposerne. Vi fandt imidlertid hurtigt ud af, at han var den eneste, der fandt den form for substans særlig spiselig - nu står menuen på müsli og havregryn med tørmælk (naturligvis blandet op med vand) og rigeligt med sukker. Vi er meget fokuserede på, hvor meget mad vi indtager, men ikke med henblik på at passe på vægten. Når man bor i en kold ødemark i telt i 35 dage - og sejler mellem 30 og 45 km i kajak om dagen- koster hver eneste handling på energiregnskabet, så der skal spises igennem.

Den sidste mand vi får ud af teltet er som regel Søren, det er også ham der spiser mindst om morgenen, så det bliver ikke anset for særligt problematisk. Vi skal fungere tæt sammen som et team i mange dage, så der gives plads til vores indbyrdes forskelligheder. Når morgenmaden er indtaget vaskes der op og vi pakker grej og telte i kajakkerne. Det er en rytme, vi meget hurtigt er kommet ind i. Fingre og hænder tapes ind for at undgå at vablerne bliver større - det er specielt Simon og Christian, der forbruger store mængder tape - og hver mand forholder sig til sine egne småskavanker: En skulder der driller, et håndled der gør ondt eller en muligt justering af siddestillingen i kajakken for at afhjælpe lidt smerte.

Vi gennemgår dagens rute og eventuelle udfordringer. Er der vejrforhold vi skal være særligt opmærksomme på - og ikke mindst, hvad vil vi gerne opleve på dette storslåede sted den kommende dag. Sidst men ikke mindst, er der tid til at få sagt hvis noget irriterer en og om man er fysisk og mentalt nogenlunde på toppen. Alt er tilladt at sige - det er ikke optimalt at brænde inde med noget. Indtil videre har vi ikke været udfordrede på det punkt - der er ingen der snorker ubønhørligt, og vi lugter alle nogenlunde lige dårligt efter en lille måneds tid på eventyr. Diskutionen går mest på om en moskusokse eller en gnu er den rette enhed for den sandsynligvis meget ringe lugt vi udsender.

Vi har mad i kajakkerne til godt 8 dage. Det svarer til 3 måltider om dagen, energibarer, energidrik og chokoladepauser. Inklusive personligt grej, sko, tøj, telte, kommunikationsudstyr, kogegrej og våben, vejer hver kajak 75 til 80 kg. Det første vi gør, når vi sætter de tungt lastede kajakker i vandet, er at finde ferskvand. Hver dag bruger vi ca. 15 liter fordelt på drikkevand, madlavning og lidt tøjvask i ny og næ. I de Nordøstgrønlandske fjordsystemers bjergrige landskaber, er der utallige kraftigt strømmende smeltevandsbække. De er ofte så kraftige, at de former små deltaer og farver det blågrønne saltvand brunt på grund af sediment. De kraftige strømme er sjove at skære gennem i kajak, men er på grund af den megen sediment udrikkelige. Vi leder efter mindre bække, der strømmer hen over renvasket stenbund, hvor vi kan fylde vores to vandsække, drikkesystemerne i vores svømmeveste og vores dunke med energidrik.

Dagens sejlads foregår i etaper. Vi sejler non stop indtil frokost, der består af dåserugbrød, dåsepålæg og varm kopsuppe. Er der tid til det, og hvis vi kan finde læ, står den ofte også på en lur. Resten af dagen deler vi op med en chokoladepause, hvor vi får lidt ekstra energi. Lange passager sejler vi med lidt afstand mellem hinanden - der er tid til selvransagelse og tankerne rækker både bagud og fremad i tiden for hver enkelt. Der er også ofte gang i diskutioner og dybe samtaler mens den storslåede natur glider forbi. Hvad samtalerne går på skal her være usagt - hvad der tales om på Grønland i blandt os bliver på Grønland.

Når sulten melder sig og dagens distance passer med vores ruteplanlægning, begynder vi at lede efter et egnet sted at overnatte. Vi går på land og får hurtigt etableret en lejr. Søren er turens kok og kaster sig over tilberedningen af det eftertragtede aftenmåltid, mens der rejses telte på så jævnt et underlag som muligt. Vi sover i to telte - Simon og Bruno i et og Søren og Christian i et andet. Det diskuteres løbende hvem der er telt 1 og hvem der er telt 2. Efter maden - og naturligvis også mens vi er på vandet - gennemgår vi de ting, vi har oplevet. Vi tjekker løbende, hvor mange forskellige dyrearter vi har set og logger vores rute og koordinaterne for det sted vi er nået til. Det sker også, at vi pakker en rygsæk og går på opdagelse på bjergsiderne over vores lejr.

Dagen afsluttes med højtlæsning af Jørgen Riel, lidt hyggelig småsnak - eller hver mand nyder den lyse grønlandske aften, før vi kryber i vores dunsoveposer. Her mærker man den behagelige smerte i hænder og fingre mens de får varmen efter en dag nedsænket i 2 grader koldt saltvand. Vi har som regel ikke problemer med at falde i søvn.

Søren og Simon tanker drikkevand.