Profil

Aase Hoeck blogger om vejen til erhvervslivets topposter og den udfordrende adgang til indflydelse.

Baggrund:
Aase Hoeck har været selvstændig headhunter siden 1988 med speciale i rekruttering af kvindelige ledere og kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

I 1989 var Aase Hoeck ophavsmand til - og chefredaktør for Danmarks første erhvervsmagasin for kvinder ”SHE – Magasinet for Erhvervskvinder” og fra 1992 for ”Kvinder & Karriere”.

Hun blev i 1996 den første kvindelige præsident i en Rotary Klub med en ligelig repræsentation af mænd og kvinder.

I dag er hun indehaver af Sekretær- og LederService, jobbasen KarriereProfiler.dk og bestyrelsesbaserne KarriereKvinder.dk og BestyrelsesProfiler.dk.


Andet:
Aase Hoeck er kåret som Årets Erhvervskvinde 2009/2010.

Aase Hoeck sidder i juryen for kåringen af Årets Bestyrelsesformand.

Sted:
København/Århus

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Headhunter

Skrevet af Aase Hoeck

Vil en øremærket barselsorlov øge kvinders karrieremuligheder?

Dato: d. 13.07.10, 10:37
Af: Aase Hoeck
Emner:

 

Med en lovgivning om øremærkning af barselsorloven vil en karrierebevidst ung mand uden børn ved et jobinterview blive vurderet ud fra samme præmisser som en ung ambitiøs kvinde.  Og unge kvinder og mænd vil få stillet lige mange og samme type spørgsmål om deres privatliv med en barselsorlov, der stiller de to køn lige. 

Det er fortsat svært at træffe rette valg, når man er kvinde og gerne vil have to eller tre børn og samtidig satse på en lederstilling på topplan. Ifølge den nyvalgte formand for DI Hovedstaden, Ingelise Bogasin, kan lange barselsperioder ødelægge karrieremulighederne. Derfor mener hun, at et af de vigtigste karrierevalg for en kvinde er barselsorlovens længde. (Kilde Berlingske Business 07.07.10: Kvinder med lederdrømme må neddrosle barsel!).

Og den kvinde, som specifikt har valgt både at dyrke karrieren og stifte familie, skal ifølge formanden have alle aftaler om familieplanlægning og orlov på plads, inden børnene sættes i verden. Jeg synes, det er god og fornuftig rådgivning, men hvorfor ikke hjælpe karrierekvinderne lidt på vej, så der er ét spørgsmål mindre til debat, når familien skal forøges? Jeg mener, at en lovbestemt, øremærket barselsorlov til såvel den nybagte mor som far kunne være en brugbar og tidsaktuel løsning. Med en sådan lov ved begge forældre, hvad de går ind til - og jeg tvivler på, at der bliver født færre børn af den grund. Kvinder undgår en eventuel “offerrolle”, og i rekrutteringssammenhænge vil en kommende arbejdsgiver ikke være tilbøjelig til at fravælge kvindelige kandidater af familiemæssige årsager. Ingen virksomhed vil offentlig indrømme, at et sådant fravalg i visse tilfælde sker, men jeg har mange beviser på det modsatte.

Jeg mener, det er for nemt at sige, at diskussionen om barselsorlovens fordeling skal foregå inden for hjemmets fire vægge - dette vil fortsat give en skæv fordeling - og denne skævhed, tror jeg, speciel vil gøre sig gældende i mange karrierefamilier. Mand og kvinde regnes i mange familier for ligeværdige forsørgere, så hvorfor ikke skabe en platform med lige betingelser for begge køns roller som far, mor og karrieremenneske?



Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
Ahn Pedersen, Hvidovre | Skrevet: 16. jul 10 kl. 16:04

Man kan ikke tvinge mænd på barsel. Til gengæld skal halvdelen af barslen bortfalde, hvis manden ikke ønsker at tage sin tørn. Derudover findes der faktisk tilfælde, hvor kvinden ikke vil give noget af “sin” barsel til manden. Hvis man tvinger folk - og det være sig kvinder som mænd - ender det med at vi ikke har mange selvstændigt erhvervsdrivende, og det er jo dem vi skal leve af. Den sang med at man ikke har råd til det grundet mandens højere indtægt er simpelthen ikke god nok. Hvis man ikke kan holde til at en ægtefælle går ned i løn for en kortere periode af ens liv kan man lade være med at købe hus over evne/holde ferie/køre i dyr bil eller lign.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Nanna G., Kastrup | Skrevet: 19. jul 10 kl. 12:21

Nej, øremærket barsel vil IKKE øge kvinders karrieremuligheder, fordi folk stemmer med benene uanset hvor meget statsmagten måtte prøve at spænde ben for folks selvbestemmelsesret.

Det vil stadig overvejende være kvinder, som prioriterer hjemmet højere, hvilket vil påvirke kvinders status generelt.

Det er klart at det er en hæmsko for den karriereorienterede kvinde, at mange af hendes medsøstre ikke prioriterer karrieren. Løsningen er ikke at disse medsøstre tvinges til hendes mønster, men at hun formår at trænge igennem i sin karriere ud fra den person, hun selv er.

“Jeg mener, det er for nemt at sige, at diskussionen om barselsorlovens fordeling skal foregå inden for hjemmets fire vægge ”

Nej: at statsmagten går ind og bestemmer i familien er diktatur og forskelsbehandling. Alle børn skal have samme rettigheder. Det kan ikke være rigtigt, at hvis faderen ikke kan eller vil tage orlov, så skal den orlov bortfalde fra barnet.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thue D de la Cour, Rønde | Skrevet: 21. jul 10 kl. 09:04

Endnu en kvinde der synes, at mændene bare skal tage mere barsel! Hvornår er der nogen, der spørger mændene om de gider tage mere barsel? Jeg synes i høj grad det minder om usund regulering, når det mandlige køn skal tvinges til mere barsel, så kvinderne kan gøre karriere og holde lange orlover med god samvittighed. Kære kvinde, betal dig fra omsorgen i familien hvis du vil gøre stor karriere, det har mændene gjort i mange år og med succes.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Majbritt Nielsen, ringe | Skrevet: 24. jul 10 kl. 08:39

Barnet vil vinde ved øremærkning af barsel.
Øremærke en del af barslen til manden, ville være en god ide. Ikke for at fremme kvindens karriere.

Men for at fremme farens samværd med barnet. Barnet vil helt klart vinde på det.
Barslen skal være frivillige. Manden skal ikke kunne tvinges, men den bør falde bort helt, hvis den ikk bruges af ham.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Svend Rost, Århus C | Skrevet: 28. jul 10 kl. 09:53

Fordelingen af barsel skal foregå inden for hjemmets fire vægge. Jeg siger nej tak til statslig indblanding..

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lone Christoffersen, Århus C. | Skrevet: 28. jul 10 kl. 14:11

Hvorfor snakke om øremærkning og tvangsbarsel, når man i stedet for kan give lige vilkår?

Mænd skal have retten til barsel med fuld løn i samme antal uger som kvinden eller man skal lade det være op til manden og kvinden at bestemme, hvordan fordelingen af ugerne med fuld løn skal ske.

Så kan manden og kvinden indrette deres liv, som de ønsker det (inden for hjemmets fire vægge) og den skævvridning, som hersker imellem kønnene kan elimineres.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Aase Hoeck , | Skrevet: 9. aug 10 kl. 13:16

Øremærkning af barselsorloven er som du skriver ikke nødvendigvis et tiltag til fremme af kvinders karriere, men kan ses i det lys. Du har ret i, at det selvfølgelig er barnet og familieskabet, der skal være i centrum, hvis en sådan lovgivning gennemføres. Og i den seneste uges tid har fagforeningerne kunnet fortælle, at nu trues mænd af fyringer, når de tager barselsorlov - men samme fagforeninger har uden tvivl haft mange sager om kvinder, der fyres under graviditet og barsel,så det er vel en naturlig “risikospredning” når familien forøges. Der er ingen fuldgyldig løsning, men jeg mener det er vigtigt, at såvel mænd som kvinder deltager i debatten med hver deres synspunkter, så vi kan få emnet vedvarende i fokus. Europa har behov for, at der fødes flere børn - set ud fra alle samfundsmæssige aspekter - hvilket nødvendiggør nye løsninger og flere lettelser for den del af befolkningen, der skal sørge for flere nye danskere.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Aase Hoeck , | Skrevet: 9. aug 10 kl. 13:33

Kære Thue,
Du ser gerne, at jeg stiller spørgsmål om mændende overhovedet gider tage mere barsel - så kunne jeg jo lige så godt spørge, om de gider være fædre. Er den del af barnets første opvækstår ikke en fælles opgave i et samfund, hvor såvel barnet far som mor bidrager til husstandsindkomsten i langt de fleste familier? Jeg tror ikke man kan betale sig fra omsorg, men man kan betale sig fra praktiske, huslige gøremål. Alle forældre ved, at en hverdag med et spædbarn kan være langt mere krævende end hverdagen på jobbet, så et naturligt fællesskab omkring barselsorlov ville gøre spørgsmålet om at gide eller ikke gide unødvendigt.
VH Aase Hoeck

Upassende ? Klag over indlæg

 
Niels B. Larsen, 9230 Svenstrup J | Skrevet: 9. aug 10 kl. 13:48

@ Svend Rost

Fordelingen af barsel skal foregå inden for hjemmets fire vægge. Jeg siger nej tak til statslig indblanding..

Nu er ungerne heldigvis fra hånden, men jeg er fuldstændig enig.

Upassende ? Klag over indlæg

 

Annonce:





Benjamin Plejdrup skriver
14.04.12 01:04
Yup, at blive forceret ind i en bestyrelse på baggrund af hvad man nu tilfældigvis er født som, det er vejen frem både til økonomisk velstand og Læs mere
Jette Bjerrum skriver
13.04.12 09:39
Interesting @Nina Rung, like we talked about in Århus. Due to the cultural and structural differences between fex. DK and US, such discussions and Læs mere
Jette Bjerrum skriver
13.04.12 09:39
Interesting Nina, like we talked about in Århus. Due to the cultural and structural differences between fex. DK and US, such discussions and aspects Læs mere
Susanne Hoeck skriver
13.04.12 09:19
Kære Aase - (mor!) - tak fordi du gider blive ved med at bruge din kostbare tid på denne debat - og til jer andre - lad os udnytte hele mediefladen Læs mere
Nina Rung-Hoch skriver
12.04.12 22:16
Without affirmative action in the '60's we'd never have had Obama in the White House today. That took a mere 50 Læs mere


Arkiv
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/