

Christine Lagarde er finansminister i Frankrig og en af dem, der absolut var imod kvoter for flere kvinder i de franske bestyrelser. Hun har nu skiftet mening (Politiken i dag 24.11. - Frankrigs finansminister tror nu på kvindekvoter) og er overbevist om, at de franske bestyrelser ikke kan undvære kvindelige talenter. Uanset argumenter fra modstanderne har hun bragt et lovforslag til endelige afstemning i januar, hvor hun kræver, at der skal være 40 procent kvinder i samtlige virksomhedsbestyrelser i Frankrig. Dette betyder et langt strammere krav end den “norske model”, hvor samme lovforslag kun gælder de største børsnoterede virksomheder i Norge - de såkaldte ASA virksomheder.
Et af hendes argumenter er, at hun mener, at antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer er langt under det naturlige niveau i store dele af verden. Hun tilføjer, at eneste undtagelse er de nordiske lande, hvor det ser anderledes positivt ud for kvinderne. Danmark kan så her score positive points på norske tilstande, da Christine Lagarde ikke skelner mellem de enkelte lande i Norden.
Samme oplevelse havde jeg på Women’s Forum i Deauville, Frankrig for nylig, hvor jeg var indlægsholder og repræsentant for Danmark i en paneldebat om de nordiske lande. Ikke blot de franske kvinder, men kvinder fra såvel en række europæiske lande som fra Rusland og Baltikum opfatter Skandinavien som et sandt paradis for kvindelige ledere og kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Deres opfattelse af Danmark ligger rigtig langt fra virkeligheden og den efterfølgende debat understregede yderligere, at Danmark af en eller anden grund står som en mønsterelev i denne sammenhæng.
Men jeg vil sige som finansminster Lagarde, at forandringerne må komme oppe fra - og de danske kvinder er ret så utålmodige - nu skal der ske noget, også i Danmark. Vi kan ikke fortsætte med at debattere og fremsætte argumenter for og imod kvoter - vi må handle, for kvinderne vil være med i ledelser og bestyrelser.
Tilslutter mig Lars Petersens kommentar og glæder mig over at så få vil læse og svare på Aase´s blog.
Skulle vi nu ikke bare holde fast i ideen om et frit og ikke diskriminerende samfund, som den berømte vestlige samfundsmodel repræsenterer.
Upassende ? Klag over indlæg
Endnu engang beviser Aase Hoeck at kvinder nutildags er så massivt uden kompetencer og evner så de ikke kan blive erhvervsledere uden at tvinge bestyrelser til at ansætte dem.
Men det er Aase Hoeck vel klar over, når hun selv agiterer for forskelsbehandling? Som en anden monopolist vil hun påføre befolkningen sit underlegne produkt (læs: kvindelige ledere) igennem lovmæssige tiltag.
Upassende ? Klag over indlæg
Hvis Danske kvinder er så utålmodige, bør de måske bevise deres værd, istedet for at kræve en plads ved lov.
Måske kan vi også lave en lov, hvor 40% af alle skilsmissebørn skal bo ved deres far. Eller en lov, hvor jeg som faderen kan modtage børnebidrag. Man kunne også lave en lov, hvor Danske mænd er ligestillet, når hans udenlandske kone føder et dansk barn, for derefter at få en regning, da moderen ikke er dansk.
Jeg syntes denne latterlige neo-rødstrømpebevægelse burde gøre mere ved deres kvalifikationer, istedet for at dække sig bag lovgivningen, selvom dette jo er nemmere.
Upassende ? Klag over indlæg
Lige dårlig behandling
Åh, elsker vi ikke ideen om positiv særbehandling?
http://www.bitterblog.dk/2010/11/lige-darlig-behandling.html
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg er også utålmodig. Jeg væmmes over at se, at stort set alle hjemløse er mænd - ikke kvinder. Jeg væmmes over kolde kønsegoister som aase hoeck, som er helt med på endnu flere fordele til kvinder, og så ellers lade mænd sejle deres egen så.
De største problemer herhjemme vedrører mænd - ikke kvinder, så bestyrelsestaburetter til fornærmede forsmåede kvinder kan umuligt være det som der skal sættes fokus på.
Jeg er ret tilfreds med, at der i Norge faktisk er FÆRRE kvinder i bestyrelser efter de indførte mandediskriminationskvindekvotereglen, ganske enkelt fordi firmaer skifter status for at undgå feminismevanviddet.
Upassende ? Klag over indlæg
Det er godt at læse kommentarerne hér.
Samtidig kan jeg kun opfordre til at mænd vender ryggen til disse tåbelige kvinder og det samfund der støtter dem.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg arbejdede for nogle år siden i en stor virksonhed indenfor produktion af store elementer i stål. Vi var lidt kede af at vi kun havde kvinder i de traditionelle job: Reception, rengøring, sekretærer, regnskab, personaleafd, kantinen, og besluttede at næste gang vi søgte ingeniører ville ALLE kvinder blive indkaldt til samtale, og af mændene ville vi gøre som sædvanligt - udtage de bedste.
Der var faktisk en hel del velkvalificerede kvinder, men da de fik at vide at vi havde en vagtordning som følge af produktion døgnet rundt, sagde samtlige nej tak.
Hvad skulle vi gøre hvis der nu var en 40% tvangsregel. Undlade at ansætte nogen overhovedet, eller presse nogen kvinder til at tage et job de var velkvalificerede til men ikke ville have?
Verden er altså nem, hvis man slet ikke rører den med fødderne.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg kan se dit argument, men resultatet af jeres ansættelsesproces viser vel også, at det fortsat er kvinderne, der har hovedansvaret for hjemmet og familielivet.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Du er bindegal dame!
Upassende ? Klag over indlæg