Profil

Kim Ege Møller blogger om kommunikation; i politik, i erhvervslivet og i pressen.

Baggrund:
Kim Ege Møller er seniorkonsulent i Mannov og har mere end 15 års erfaring med journalistik, strategisk kommunikation og PR.

Som journalist på bl.a. dagbladet BT, TV3 og TV 2 har han haft sin daglige gang på Christiansborg og beskæftiget sig med politik, erhvervs- og retsstof.

Kim Ege Møller er ekspert i strategisk kommunikation, PR, krisehåndtering, Public Affairs og finansiel kommunikation.

Andet:
Medforfatter til bogen "Til kamp mod it-fadæser", og forfatter til artikler i Børsens ledelseshåndbøger.

Sted:
København

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Propaganda

Skrevet af Kim Ege Møller

Go away Fødevarestyrelsen

Dato: d. 14.02.12, 14:05
Af: Kim Ege Møller
Emner: , ,

Den kække juicebar ’Joe and the Juice’ har fået Fødevarestyrelsen på nakken, fordi de kalder deres juice bestående af gulerødder, ingefær og æbler for ’Go away doc’. Måske har Fødevarestyrelsen principielt ret i det juridiske, men den moralske sejr må tilfalde Joe and the Juice.

Besøger man den smarte juicebar ’Joe and the Juice’ i Krystalgade i København, bliver man mødt af en mellemfornøjet smiley. Ikke fordi køkkenet er beskidt, eller fordi æblerne ikke opbevares ordentligt, men fordi juicebaren kalder en juice for ’Go away doc’. Og da juicebaren ikke kan dokumentere, at man undgår lægebesøg ved at drikke juicen bestående af gulerødder, ingefær og æbler– ja så har man forbrudt sig mod reglen om, at produktnavne skal holde det, de lover. Derfor er ’Go away doc’ og andre juicer som ’Strong Bones’ og ’Immunity’ røget på den sorte liste. Ingen sætter dog spørgsmålstegn ved det essentielle i, at en juice bestående af gulerødder, ingefær og æbler faktisk er sund.

Juicerne serveres på alle de snart 30 juicebarer i Danmark, England og Tyskland, men af en eller anden grund er det kun juicebaren i Krystalgade, der har fået den knotne smiley på grund af juicenavnet. Juicerne har været solgt under de problematiske navne siden 2002, så man kan undre sig over, hvorfor Fødevarestyrelsen først finder det problematisk nu, og kun i Krystalgade i København. Helt mystisk er det, at man bruger smiley-ordningen til at slå Joe and the Juice i hovedet med. Smiley-ordningen er markedsført som en ordning, der skal vise forbrugerne, hvorvidt sundheden og hygiejnen hos fødevareproducenter er i orden. Skal det fremover også give en sur smiley, hvis der er rod i momsregnskabet, eller i indbetalingen af feriepenge?

Et godt gæt er, at man ovre hos Fødevarestyrelsen synes, at denne her sag er ualmindeligt irriterende, og at det var en måske lige lovlig emsig kontrollant, der for nylig tjekkede baren i Krystalgade. I hvert fald har Fødevarestyrelsens håndtering medført flere kritiske spørgsmål, end man har formået at svare på. Lederskribenter, politikere og journalister har sultent kastet sig over sagen, og svarene har været mangelfulde eller tvivlsomme. Endelig har Fødevarestyrelsen selv kørt kampagnen ’6 om dagen’ – der også er en kreativ leg med ord og løfter.

Leder man efter forklaringer på Fødevarestyrelsens hjemmeside, må man lede længe. Man kan hverken finde de nærmere regler for, hvor mange smiley’er man mister ved at have et forkert navn, eller en forklaring på hvorfor Joe and the Juice ikke fik påtalen ved sidste kontrolbesøg, eller for fem år siden. Man kan heller ikke finde forklaringen på, at barer må kalde deres drinks for ’Orgasme’ på trods af, at de bare består af vodka og sodavand.

Og leder man så hos Joe and the Juice efter deres forklaring på, hvad man nu vil stille op med sin mugne smiley, og hvad man vil gøre, hvis også de andre Joe and the Juice-barer får kedelige smileys, ja så finder man heller ingenting. Kun på virksomhedens facebook-side kommer man med noget, der ligner en forklaring. Det er ikke voldsomt imponerende kommunikationshåndtering, hverken det ene eller det andet sted.

Tilbage står det helt principielle spørgsmål: Er der virkelig nogen, der tror, at fordi en juice hedder ’Go away doc’, så vil den holde lægen for døren? Eller at man er garanteret sex på stranden, bare fordi man drikker en drink, der hedder det. Nej, det er der naturligvis ikke nogen, der tror. Og dette er kun væsentligt, fordi andre produkter går over grænsen. Men hvor Fødevarestyrelsen er gode til at afgøre, om der er rent i et køkken eller ej, så er vi i vurderingen af juicenavne ovre i kategorien smagssag – og her har man efter min mening smagt forkert.



Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
Peter Lauritzen, Herlev | Skrevet: 14. feb 12 kl. 14:40

Endnu et eksempel på, at det er høje tid, at nogen (en regering eller minister)rydder op, ikke bare i mængden af udvalg, komiteer og styrelser, men også i konventioner og internationale aftaler, som DK er tiltrådt. Ja, der er sikkert også brug for at rydde op i danske love, der ikke mere er tidssvarende.
I fremtiden burde love og aftaler forsynes med en sidste “salgsdag”, så regelmæssig revision bliver det normale.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Hans Petersen, København S | Skrevet: 14. feb 12 kl. 14:58

Vil nogen påstå at Joe and the Juice kalder deres drinks disse helbredsasociaserende navne blot for sjov skyld.

Kunne der være noget om snakken … at ubefæstede sjæle køber udsagnene? Er det ikke mere rimeligt at producenter kalder deres varer for det, det er og ikke påklistrer uverhæftige smartness-mærkater.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Anton Schulz, Løgumkloster | Skrevet: 14. feb 12 kl. 15:20

Forslag til Joe and the Juice: Kald drikken for Go Away.doc - så er der jo bare tale om en word fil.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Stephan Jensen, Helsingør | Skrevet: 14. feb 12 kl. 16:15

Kunne man ikke starte med at give Fødevarestyrelsen en smily. Det skal være en eddikesur smily, fordi de laver et skod-job, hvor de har udviklet sig til et holdningspoliti og bureaukrati-efterretningsvæsen, som beskæftiger sig med alt muligt andet end den konkrete fødevaresikkerhed.

I sandhed et skræmmende eksempel på, hvor galt det kan gå når bureaukrater får lov til at lege alene, uden at være under opsyn af voksne. Ren rockeradfærd med tilhørende dummebøder.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lars Andersen, Aarhus | Skrevet: 14. feb 12 kl. 16:16

Hørt. Man må have tillid til at befolkningen kan forholde sig kritisk til den slags - og hvis ovenstående skaber præcedens er der ingen grænser for, hvor der skal til at uddeles mugne smileys. For eksempel: Der er intet “fransk” over en fransk hotdog - så en muggen smiley til alle tankstationerne - Wienerbrød har så lidt med Wien at gøre, at bagerne heller ikke kan gøre krav på glade smileys. McDonalds Restaurenter er ikke restaurenter, de er cafeterier… osv.osv.osv.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Helge Holm, Holstebro | Skrevet: 14. feb 12 kl. 16:54

Det kan undre hvorfor bloggeren mener, at en “kæk juicebar” ikke skal følge lovgivningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger samt generelle mærkningsregler. Det skal alle andre fødevarevirksomheder da.

“Ingen sætter dog spørgsmålstegn ved det essentielle i, at en juice bestående af gulerødder, ingefær og æbler faktisk er sund.”
Det er givetvis rigtig, men…Det er forbudt at give indtryk af, at en fødevare har særlige egenskaber, hvis alle typer af denne fødevarer har den samme egenskab. Joe’s Jucie er næppe mere eller mindre sund end den juice, jeg selv kan frenstille af gulerod, ingefær og æble.
Reglerne er at finde på fødevarestyrelsens hjemmeside.

Fødevarekontrollen skal naturligvis bemærke dette med en mindre “kæk” smiley, da mærkning og vildledning er en af de ting, de skal kigge efter ved kontrolbesøg. http://www.fvst.dk - søg og du skal finde.

Det er jo også fødevarestyrelsen, du kan henvende dig til, hvis du som forbruger føler dig vildledt. Det er skam ikke noget nyt, og der er masser af lovgivning på området at forholde sig til.

Jeg har umiddelbart vanskeligt ved at se, hvorledes en moralsk sejr tilfalder juicebaren. At have forbrudt sig mod lovgivning i flere år gør vel ikke brudet mere moralsk?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Rune Larsen, Odense C | Skrevet: 14. feb 12 kl. 16:58

Jeg vil give jer ret så langt som at der næppe er den store mængde personer der faktisk tager disse navne bogstaveligt. På den anden side skal man sætte grænsen et sted, og i udlandet har der været flere juice produkter der påstår at kurere en lang række sygdomme. (Prøv f.eks. at google wheat grass juice)

Vi taler her om at man ikke må sælge ting som medicin eller skrive de afhjælper sygdomme uden at de er godkendt til det. Hvis jeg kalder mine produkter for Immunity, Go Away Doc etc. og sælger dem i en ANDEN kontekst, så VIL det være at påstå at de har medicinsk effekt. Hvis man skal have en chance for at slå ned overfor sådanne produkter baseret på en lov, så rammer det desværre også Joe and the Juice der bruger navnene med et glimt i øjet.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Knud Poulsen, Viborg | Skrevet: 14. feb 12 kl. 19:01

Jeg har arbejdet i et fødevarefirma hvor vi af princip ikke ville bruge syntetisk farve i produkterne. Vi fremstillede et rødt produkt, jeg kan ikke fortælle hvilket, hvor farvestoffet var rødbedesaft, og vi reklamerede med at det var “naturligt farvestof”. Det måtte vi ikke, for det var ifølge ovennævnte styrelse plus et par forbrugerorganisationer ikke naturligt at rødbedefarve var tilstede i bemeldte produkt. Hvis man bruger rødbedesaft som farvestof er det kun naturligt hvis produktet er rødbeder. Det er en noget stram fortolkning af ordet “naturlig”.
Vi protesterede og viste at det stod på klart dansk i varedeklarationen, men det var ikke nok. Vi stod så der, at vi ville blive stillet lige med den producent der brugte rendyrket kemi og deklarerede det med et uforståeligt e-nummer, til en tiendedel af prisen, og meget nemmere at håndtere i produktionen. Kemi mugner ikke, men det gør rødbedesaft.

Ja, det ville være en god ide hvis alle love havde en “holdbar til” dato.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Peter Larsen, 2000 F | Skrevet: 14. feb 12 kl. 19:04

Er det så også forbudt at sælge en “bloody mary”, og hvad med en “whisky on the rocks”, for der er jo ikke skygge af sten i den?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Gustav Uffe Nymand, Lyngby | Skrevet: 14. feb 12 kl. 20:19

Jeg tænker nu mere på, at siden det er et gammelt ordsprog, “et æble om dagen holder doktoren væk”, om fødevarestyrelsen nu har gjort det pågældende ordsprog ulovligt

Upassende ? Klag over indlæg

 
Erik Bramsen, 1622 | Skrevet: 14. feb 12 kl. 21:16

Jeg foreslår at man på forbrugerombudsmandens hjemmeside laver en knap der hedder “Tryk her, hvis du er blevet vildledt af Joe and the Juice’s menukort.”

Når man trykker, bliver der afspillet et hånligt latterbrøl, klagerens webcam kapret og der tages et snapshot. Billedet bliver hældt online på ombudsmandens hjemmeside med et par æselører photoshoppet ind og et banner der siger: “Danmarks Største Idioter.”

Upassende ? Klag over indlæg

 
l mikkelsen, Århus | Skrevet: 15. feb 12 kl. 00:40

Der er heller ingen italienere i italiensk salat eller russere i russisk salat.

Der er heller ikke altid en eller flere sale i de danske butikker, der reklamerer med “Sale”. Mange af butikkerne er ganske små og ligger i stueetagen.

Eller danskere i Danish - jow for søren da, i den kommende glemselens kulturby Århus, hvor Danish er engelsk for Rethink, eller hvordan er det nu lige, det er?

Ja, du vel sel’ fortsætte ……..

Upassende ? Klag over indlæg

 
David Kjær, Albertslund | Skrevet: 15. feb 12 kl. 01:35

Helge,

“Fødevarekontrollen skal naturligvis bemærke dette med en mindre “kæk” smiley, da mærkning og vildledning er en af de ting, de skal kigge efter ved kontrolbesøg. http://www.fvst.dk - søg og du skal finde.”

Kan vi ikke bare vedtage at dem der føler den rådgivning er absolut afgørende for deres liv og levned aflønner kontrollanterne af egen lomme?

Jeg føler mig ærlig talt besudlet over at sådan noget ubegavet pjat skal betales af produktive mennesker.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Peter Krogsten, 6640 | Skrevet: 15. feb 12 kl. 10:51

Jeg synes det er udmærket, og vil gerne betalke for, at der holdes øje med hygiejnen de steder hvor jeg køber mad, enten for at spise den på stedet, eller for at tage den med hjem. Min farmor havde et spisested, og hun sagde altid: “Gå aldrig ud i et restaurationskøkken, det er ikke det samme som hjemme”. Jeg håber hun mente det var pinligt rent, men jeg har hende svært mistænkt for det modsatte.

Jeg synes også det er helt fint, at der holdes øje med standarden på sygehuse og andre behandlingssteder, og at den medicin vi tilbydes er af ordentlig kvalitet. Ligesom det er godt at der checkes lidt på sikkerhedsstandarden på farlige arbejdspladser.

Men. Når man læser et tilfælde som ovenstående, og selv har kendskab til tilsvarende fjollerier, eller læser de utallige kostråd og sundhedspegefingre, toppende med Lone de Neergårds advarsel om at tobaksrøg kan sive gennem nøglehullet, eller trænge gennem betonadskillelsen til nabolejligheden og dermed skabe passiv rygning, er vi ude i det rene Monty Python.

Og hvorfor er vi endt der? Kan det tænkes, at det skyldes, at der i disse styrelser hovedsagligt beskæftiges kvindelige akademikere, der aldrig har haft den mindste kontakt med den verden, hvor der skal produceres salgbare produkter for at overleve, og tror befolkningen er deres børn, der altså skal opdrages og passes på? “Big Mother”.

Kan det måske også skyldes, at når man “tilfører ressourcer”, altså bruger flere af skatteydernes penge til at ansætte flere kontrollanter, skal disse kontrollanter skrive rapporter, for at retfærdiggøre deres tilstedeværelse? Altså at arbejdet opfinder sig selv.

Bemærk også at mange af disse afgørelse er inappelable, altså rent diktatur. Pay or else…

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jan Søndergaard, 4070 Kirke Hyllinge | Skrevet: 15. feb 12 kl. 12:41

Dette er et virkeligt dårligt indlæg! Kim Ege Møller burde virkelig undersøge sagen lidt nærmere, før han farer i blækhuset med sin liberalistiske tilsvining af offentlige myndigheder.

Som en anden læser har skrevet, så er vildledning en af de ting, som Fødevarestyrelsen skal kontrollere, hvilket enhver kan konstatere ved en ganske ringe indsats.

Med hensyn til den moralske sejr, så må jeg tage mig til hovedet. Hvor har Kim Ege Møller opholdt sig det sidste halve år? Det må være et sted uden kontakt til omverdenen, eller et sted, hvor kun propaganda og ikke fakta har adgang.

Joe and the Juice har kynisk udnyttet ungdomsarbejdsløsheden ved ikke at betale sine ansatte løn i en “optræningsperiode”. Derudover har kæden instrueret sine ansatte i at svindle med fødevaresikkerheden ved at lyve for Fødevarestyrelsen ved kontrolbesøg.

Se f.eks. her:

http://ibyen.dk/restauranter/ECE1406069/unge-arbejder-gratis-for-job-hos-juicekonge/

og her:

http://politiken.dk/tjek/ECE1418536/juicekonge-politianmeldt-for-foedevarefusk/

Mener Kim Ege Møller virkelig, at Joe and the Juice er moralsk overlegen?? Det må da være en spøg!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Kim Ege Møller , | Skrevet: 15. feb 12 kl. 13:03

Først og fremmest: Tak for en som altid god og seriøs debat!
# Helge Holm og # Jan Søndergaard

Jeg tror I misforstår mig. Jeg synes bestemt ikke det er i orden at snyde med løn, feriepenge og skat, og virksomheder der lyver om indholdet af deres produkter skal straffes. Men det mener jeg heller ikke er dokumenteret, at Joe and the Juice gør.

I dette tilfælde er vi alt andet lige, ude i en tolkningsdiskussion. Det er generelt anerkendt at gulerødder, ingefær og æbler er sunde, og styrker sundheden - i hvert fald mere end andre typer af produkter. At denne juicebar så kalder et produkt bestående af disse ingredienser ‘Go away doc’ er i mine øjne kækt, men jeg kan simpelthen ikke, selv med min bedste vilje anerkende, at der er tale om ‘klokkeklar vildledning af forbrugerne’, særligt ikke når fødevarestyrelsen selv har kørt kampagner der må betegnes for ‘kække’.

Jeg har uendelig stor respekt for Fødevarestyrelsen og dens smiley-kampagne, og stor respekt for den kontrol de udfører. Men i dette tilfælde er de i mine øjne gået langt over grænsen, i tolkningen af reglerne om navngivning af produkter, og jeg foruser en meget lang retssag som følge af sagen. Retssager kan være fine nok, men jeg tror ikke at denne vil fremme fødevarestyrelsens gode sag, om hygiejne, sundhed og forbrugertryghed.

Bedste hilsner
Kim

Upassende ? Klag over indlæg

 
Henning Sørensen, Skårup | Skrevet: 15. feb 12 kl. 14:31

Hmmm - hvordan gives der mon smileys til beværtninger hvor der serveres “Sex on the beach”, “Blowjob” eller “Screaming Orgasm” ?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Henning Sørensen, Skårup | Skrevet: 15. feb 12 kl. 14:37

@Knud Poulsen, Viborg:
Jeg arbejdede engang på en levnedsmiddelvirksomhed, hvor der blev fremstillet produkter “Uden farve” og “Uden konserveringsmidler”.
“Tricket” var at de konserveringsmidler, der anvendtes var 90% farve og 10% konserveringsmiddel og farvestoffer var 90% konserveringsmiddel og 10% farve. Det er godt nok en del år siden, men lur mig om ikke samme fortsat gør sig gældende. Jeg kan ihvertfald ind imellem undres, når man ser let-fordærvelige varer sælges “uden konserveringsmidler”.
A lá “ikke sprøjtet” frugt og grønt, der istedet har været forbi et bestrålingsanlæg i et land, hvor den slags er tilladt.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Tobias Zacho Larsen, 1903 Frederiksberg C | Skrevet: 15. feb 12 kl. 16:52

@helgeholm

Hej Kim.

Det er en interessant og god diskussion du rejser. Særligt fordi denne case er lidt af et grænsetilfælde. Alle de storby-smarte mennesker, som kommer hos Joe har ganske rigtigt rigeligt overskud til at forstå, at man nok ikke går ret meget mindre til læge ved at drikke deres juice. Problemet er blot, at det er umuligt at håndhæve regler, som fordrer, at skal være åben for lidt kækhed og have lidt humoristisk sans. Det er en helt uholdbar glidebane, som ville give grobund for daglige blogindlæg à la dette, hvor der kan peges fingre af de humorforladte, verdensfjerne og snerpede jurister i styrelsen.

Jeg må derfor give Helge Holm ret. Der er sgu ikke så meget at rafle om, for hvis vi slækker på forståelsen af sundhedsanprisninger, så skaber vi en meget mere uholdbar retstilstand. Så det kan ikke være anderledes.

Det kan vel heller ikke afvises, at Joe med “Go away doc” rent faktisk har opnået et ganske let mersalg hos alle de sundheds-opmærksomme storby-forbrugere. Og lige netop her ligger begrundelsen for, hvorfor sundhedsanprisninger er ulovlige.

Dbh. Tobias

p.s. dette er som sådan ikke et forsvar for Fødevarestyrelsen, men et forsvar for en fortsat stringent (humorforladt) fortolkning af sundhedsanprisninger.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Kim Ege Møller , | Skrevet: 15. feb 12 kl. 17:50

Hej Tobias - tak for din gode kommentar!

Kernen her er jo, at Fødevarestyrelsen takket være deres ‘humorforladte, verdensfjerne og snerpede jurister’ netop selv har startet en bølge af diskussioner. Havde de ikke grebet ind overfor Joe and the Juice, ville navnene på deres juicer blot blive betragtet på samme måde ’sex on the beach’, ’sødmælk’ og ‘fransk hotdog’. Nu undrer lederskribenter og bloggere sig over at netop disse produktnavne må have kække og fantasifulde navne, mens ‘Go away doc’ ikke må.

Men jeg er enig i, at dette er et grænsetilfælde - i mine øjne gør Fødevarestyrelsen så bare sig selv den bjørnetjeneste, at de nu forventes at gribe ind hvergang nogen navngiver en fødevare med noget der ikke kan dokumenteres, og det kan blive en lang tur op ad bakke, med en helt masse medfølgende fortolkningssager, som jeg ikke tror vil gavne nogen.

Bedste hilsner
Kim

Upassende ? Klag over indlæg

 
jens laursen, holstebro | Skrevet: 15. feb 12 kl. 18:23

1 liter “letmælk” er ikke lettere (i vægtmæssig forstand) end 1 liter “Sødmælk” - der heller ikke er sød.

En “blodappelsin” har aldrig været i nærheden af et skaffot.

En “screwdriver” er et elendigt stykke værktøj.

“Guldkorn” er ubrugelige som betalingsmiddel

Et “Stjerneskud” er ikke en astronomisk begivenhed

I retfærdighedens navn - alle er jo lige for loven - må forretninger der sælger ovennævnte produkter så også stå til at modtage en sur smiley for vildledning.

Upassende ? Klag over indlæg

 
John Jensen, Kolding | Skrevet: 15. feb 12 kl. 19:33

Jens laursen,

ja i sidste ende er det et velkommen til de gamle østtyske butikker. Gråt i gråt.

Her i Kolding har vi et boligområde der hedder Fjordparken. Det ligger ved fjorden, der er fantastisk udsigt, men der er ikke meget park over 15-etagers højhuse, nogle p-pladser og et falleret indkøbscenter. Det er vel også falsk anprisning.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Erik Rasmussen, Esbjerg | Skrevet: 15. feb 12 kl. 19:41

Jeg kan supplere Henning Sørensen og Knud Poulsen.

Jeg arbejde på en nu lukket fiskeindustri her i Esbjerg. Man forarbejdede færdigretter, pakket klar til at blive puttet i ovnen. De havde naturligvis en produktionsdato og en “mindst holdbar til” dato, der var produktionsdatoen plus 2 år.

På grund af kvoter og sæson, var råvaretilgangen meget svingende, hvilket gør det svært at planlægge en produktion. Derfor frøs man ned, 1000 kg blokke der holdtes i minus 35 grader. De blev senere tøet op, der kunne godt gå 8-9 måneder før det skete, og indgik i produktionen.

Produktionsdatoen, og dermed senest holdbar til, var den dato og det tidspunkt det blev lagt i pakken, og ikke de dag fisken var fanget eller bragt i land og frosset ned. Det var, og er, fuldt lovligt. Færdigretten kunne så tilberedes med fisk der var fanget 3 år tidligere. Velbekomme.

Lidt mere interessant end navnet på en juice.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Helge Holm, Holstebro | Skrevet: 15. feb 12 kl. 23:36

Ligesom Tobias Larsen, er jeg såmen heller ikke ude og løbe styrelsens ærinde.

Men man må forholde sig til (og overholde) lovgivningen.
Man kan naturligvis diskuterer, om smiley-ordningen er den mest optimale platform for netop denne type sager, da det rigtig nok kan give nogle kunder en forkert opfattelse af en virksomheds hygiejne og fødevaresikkerhed.

Det er muligt, at man har gjort sig selv en bjørnetjeneste i styrelsen.
Lovgivning er dog sjældent særlig humoristisk læsning, og lovgivningen på området for sundhedsanprisninger levner ikke rigtig plads til fortolkning.

Mærkningsbekendgørelsens § 76.
Det er forbudt ved mærkning, reklamer m.v., at anvende:

1) angivelser om, at fødevarer er anbefalet af læger, eller at indtagelse af den pågældende fødevare kan forebygge, lindre eller have gavnlig virkning på sygdomme eller sygdomssymptomer, eller

2) angivelser, der er egnet til at vække eller udnytte angstfølelser hos forbrugerne

Om “Go away doc”, kan opfattes som et grænse-tilfælde, ved jeg ikke. Et æble om dagen…og alt det der :o). Men “strong bones” og “immunity” spiller da om noget direkte på helbredet.

Om der bør lettes på regler vil jeg ikke gøre mig til herre over, men i givet fald bør kritiken nok nærmere rettes mod de lovgivende forsamlinger i EU og medlemsstaterne.

At reglerne i mange tilfælde er rigide, er der dog ingen tvivl om. Hvis vi opfandt franskbrødet i dag, havde vi ikke fået lov til at kalde det for et franskbrød, med mindre vi importerede brødet fra Frankrig.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Finn Petersen, 7182 | Skrevet: 16. feb 12 kl. 07:41

Jeg tør da slet ikke tænke på, hvor sur en smiley (surley) Toms kan få næste gang man ser på BonBon poserne. Uha da da - Hundeprutter - lossepladsen. Det går da helt galt.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Peter B. Jensen, Søborg | Skrevet: 16. feb 12 kl. 08:45

Hvis Brian fra bodegaen skifter de 5-7 daglige ud med juice af gulerødder, ingefær og æbler så kan navnet ’Go away doc’ vel endda ha en vis forbindelse med virkeligheden?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Kim Ege Møller , | Skrevet: 16. feb 12 kl. 14:53

Fødevarestyrelsen har nu besluttet at trække rapporten fra Joe and the Juice tilbage for at granske indholdet.

I artiklen herunder siger Fødevarestyrelsens Esben Egede:

“Jeg forventer heller ikke, når jeg går på cocktailbar, at der er en russer i min “White Russian”. Vi bliver oversvømmet med vittigheder af den karakter, og folk der klager over, at der ikke er noget blod i deres “Bloody Mary”,” siger Esben Egede Rasmussen.

Og tilføjer:

“Vi har ikke noget behov for, at vores autoritet som myndighed bliver undergravet af den type sager her. Selvom vores medarbejdere har ageret inden for lovgivningens rammer, så tager vi kritik alvorligt og lytter til den,” siger Esben Egede Rasmussen.

Dermed forholder Esben Egede sig til kernen af den kritik, der også har været diskuteret her på bloggen.

Stor respekt for Fødevarestyrelsen!

http://fpn.dk/mad/fodevaresikkerhed/article2697023.ece

Upassende ? Klag over indlæg

 
R Engholm, 8600 | Skrevet: 16. feb 12 kl. 19:00

Når man tænker på hvor meget udokumenteret(langt liv,skønhed,potens mm) diverse naturlægemidler må love og sælger forrygende på , er det helt ude i hampen at få forkvabbelse over et sjovt navn på en frugtsaft.
Tåbelige bureaukrater.Hvem kan nu tage dem seriøst?
De viser så tydeligt at de ikke er pengene værd.

Upassende ? Klag over indlæg

 
R Engholm, 8600 | Skrevet: 16. feb 12 kl. 19:18

Når fødevarestyrelsen kan fare ud på den måde , må der være noget i deres realitetssans der er ravruskende galt.
At de så trækker i land , når fornuftige mennesker gør opmærksom på det absurde , er måske lidt beroligende.
Men tænk for megen skade sådanne regelryttere kan forvolde hvis de styres af korrupte magtmennesker og blindt følger disses regler.
Der må kunne laves et skuespil over denne parodi på en styrelse.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mikael Brorson, 6100 Haderslev | Skrevet: 16. feb 12 kl. 22:58

Når jeg læser om dette, så er der to ting som falder mig ind.

For det første er der et økonomiske aspekt. Hvordan hænger en finanskrise, som vi skal kæmpe os ud af med optimale muligheder for vores erhverv, sammen med at vi skal være så snobbede a man ikke må overdrive så voldsomt med sine navne på drinks - undskyld mig, men man skal være overordentligt dum for at tro at man undgår vagtlægen med en juice!!

Men der er også det etiske i det - er det ikke bare for dumt at gå ind og begynde at rette sådan noget. Det er lige lidt i overkanten!!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Tobias Zacho Larsen, 1903 Frederiksberg C | Skrevet: 16. feb 12 kl. 23:37

Kære Kim,

Det var da frygteligt, at Fødevarestyrelsen har ladet sig hyle ud af denne mediediskussion. Det mener jeg er helt forkert, og udtryk for manglende stamina. For jeg synes at det er meget nemt at skelne mellem tingene. Når du siger, at det er ligesom “sex on the beach”, sødmælk eller ‘fransk hotdog’, så er den store og meget nemt fortolkelige forskel, at de ikke indeholder sundhedsanprisninger. Ej heller gør Bloody mary eller white russian eller nogen af de mange andre eksempler, som slynges ud for at underbygge pointen om at styrelsen er galt afmarcheret. Og derfor må de godt have kække navne, mens “Go’ away doc” og “strong bones” ikke må. Det er for mig krystalklart.

Hvad Fødevarestyrelse nu skal bruge sin betænkningstid til, vil jeg gerne vide. Og jeg gruer for det. Hvis det ender med, at de trækker deres påbud tilbage, så vil det paradoksalt nok betyde, at det som kunne opfattes som en sejr for Joe vil svække retstilstanden for alle andre fødevarevirksomheder, som derefter kan begynde at eksperimentere med forskellige kække navne med forklædte sundhedsanprisninger uden at være sikre på, om det vil være humoristisk nok eller ej. Det ville være en Pyrrhussejr af de helt store til alle fødevareproducenter.

Dbh. tobias

Upassende ? Klag over indlæg

 
Kim Ege Møller , | Skrevet: 17. feb 12 kl. 10:19

Kære Tobias
Uden at vide det, så tror jeg at denne sag har overrasket Fødevarestyrelsen. En, måske emsig, kontrollant har valgt at uddele en halvsur smiley alene på grund af juice-navnene. Historien er så endt i pressen, og pludselig bliver Fødevarestyrelsen tvunget til at svare på et hav af kritiske spørgsmål. Det handler ikke bare om navnene på juicer & drinks, men også om hele håndteringen, og om smiley-ordningen er det rette sanktionsværktøj overfor misvisende navne.

Vi er helt enige om, at der skal være sammenhæng mellem navne og produkter - men trods din klare skillelinje ved det sundhedsanprisene, vil der stadig være grænsetilfælde. Er juicen ’stress down’ fx sundhedsanprisende?

Jeg synes det er fornuftigt at Fødevarestyrelsen tager en ‘time out’ for at finde den mest passende måde at håndtere denne type sager på fremover. Det betyder ikke, at der nu gives fri leg til at finde sjove navne, men formentlig blot at Fødevarestyrelsen vil være sikre på, at de har en klar linie og en sikker håndtering af fremtidige sager.

Bedste hilsner
Kim

Upassende ? Klag over indlæg

 
Tobias Zacho Larsen, 1903 Frederiksberg C | Skrevet: 17. feb 12 kl. 10:34

Hej Kim.

Det tror jeg du har meget ret i (de er blevet overraskede). Og som det også har været nævnt her (bl.a. af Helge Holm, som er en klog mand), så er smiley-ordningen måske heller ikke det rigtige sted at “sanktionere”. Håndteringen pressemæssigt fra styrelsen har jeg ikke studeret indgående. Og det interesserer mig egentlig også meget lidt.

Det er mest af alt perspektiverne der interesserer mig, for der er meget, meget mere på spil i denne sag end blot mediehåndtering, hvis “Go away doc” tillades. “Stress down” er rigtignok sværere og mere på grænsen, og du har ret i, at det vil være meget vigtigt at vende skråen og måske få defineret nogle lidt klarere retningslinjer for disse grænsetilfælde, hvis der ikke er tilstrækkelig hjælp at hente i sundhedsanprisningsreglerne, som de står nu. Det er hovedsageligt vigtigt, at der er klarhed på reglerne, så den præcedens man skaber i mindst mulig grad skal være op til subjektive afvejninger. Selvom mange ønsker sig det og efterspørger det, så er det afgjort ikke i fødevareproducenternes egeninteresse på sigt.

Dbh. tobias

Upassende ? Klag over indlæg

 
Peter Larsen, 2000 F | Skrevet: 17. feb 12 kl. 11:43

Styrelsen har en dårlig sag. Joe and the juice, som jeg i øvrigt har meget ringe agtelse for på grund af deres personalesager, kan med god ret hævde, at deres juice holder doktoren borte bedre end 2 øl eller ½ liter cola. Det er ikke anprisning, blot konstatering af fakta. Enhver middelmådig advokat kan køre den hjem med den ene hånd i lommen.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jørgen Dahl, Hout Bay | Skrevet: 17. feb 12 kl. 12:33

Tænk hvor sjovt man kunne have det med lægens kone og et glas af denne juice.

Upassende ? Klag over indlæg

 
P. Christensen, Slagelse | Skrevet: 18. feb 12 kl. 12:52

Jørgen Dahl, Hout Bay
Dejligt med humor i denne noksagt verden, men lige et råd: Alkohol virker langt bedre . :-)))))

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lars H.Æ.K., København | Skrevet: 20. feb 12 kl. 17:58

Fokus, please!

Kunne vi ikke slippe for alle de dårlige vittigheder i stil med ingen blod i en Bloody Mary…?

Det handler om sundhedsanprisninger - det er “sex on the beach” næppe.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Rene Hansen, Aalborg | Skrevet: 8. mar 12 kl. 09:04

Det handler ikke om sundhed for fødevarestyrrelsen, tvært i mod. Nedenstående kan dokumenteres.

Jeg fik et kosttilskud godkendt, i samarbejde med fødevarestyrrelsen, vi gennemgik produktets indhold flere gange sammen, og fandt det egnet til markedsføring.

Jeg fik lavet labels til produktet, og satte dog grænsen til 15 år, da nogle af ingredienserne havde udrensende effekt og jeg mente at dette produkt ikke var egnet til børn. Jeg fik dog et indskærpet påbud om at nedsætte grænsen til 1 år.

4 md. senere kom en bøde på 20000 ind af brevsprækken, med med et påbud om at trække alle produkter tilbage og kontakte alle kunder om at returnere produktet.

Det viste sig at de havde sat en grænse værdi op på en af ingredienserne i kosttilskuddet, og derefter sendt en bøde af sted. Da de mener at man skal kunne forudse dette som forhandler??!!.

Det viser sig yderligere at produktet automatisk bliver udfaset pga. EU lovgivnen, så min forhandler har ret til at sælge ud af sit lager, men stoppe produktionen. Noget tyder jo på at man ved dette og skynder sig at ulovliggøre produktet før det automatisk forsvinder fra hylderne.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Skriv en kommentar [Regler]
Fornavn*
Efternavn*
Adresse*
By*
e-mail*
Telefon**

*
For at sikre kommentarerne imod spam, beder vi dig venligst skrive ordet du ser i billedet til højre.

Anti-Spam Image



* Skal udfyldes.
** Valgfrit.
Kun fornavn, efternavn og bynavn vises på sitet.
Kommentarer uden korrekt navn fjernes.
Når du kommenterer, accepterer du JP Mediers vilkår

Annonce:





Julie Hyldgaard skriver
19.05.12 23:31
Halvorsen der er forskel på boycott og så at blive væk. Lærer man ikke det på Uni Læs mere
Jens Sørensen skriver
16.05.12 16:44
Slumrende danske levebrødspolitikere blev overhalet indenom af den tyske kanslers udmeldinger til det beskidte ukrainske giftblander-regime. Flovt Læs mere
Kaj Hansen skriver
16.05.12 14:50
..go værkstedshumor Læs mere
Flemming Rickfors skriver
16.05.12 14:13
Hvem er Uffe Elbæk? Og hvem gider bruge tid på halvdårlige fodboldkampe når de rigtige kampe udspiller sig dagligt. Lige nu følger vi Læs mere
Carsten Halvorsen skriver
16.05.12 14:04
Selvfølgelig skal politikerne boykotte EM. Sport og politik hører ikke Læs mere


Arkiv
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/