Modsætninger mødes siger man, og det måske er en medvirkende årsag til at 40% af alle danske gifte ender med skilsmisse. Men når en række lande går sammen, på trods af store modsætninger, forekommer det usandsynligt at de senere skulle vælge at blive skilt.

Modsætninger mødes - og skilles (Copyright: Colourbox)
Dette selvom det i disse dage, bliver mere og mere tydeligt, at der er store forskelle mellem de enkelte lande i euro-samarbejdet. Et eksempel har været i dagens medier, hvor en italiensk far har slået sit barn i Sverige og nu er under sigtelse (læs om det her). Korporlig afstraffelse er helt normalt når man bevæger sig sydpå i Europa, jeg har ved selvsyn set flere håndsky børn da jeg boede i Luxembourg.
Men også på en række økonomiske områder er der store forskelle landene i mellem - se f eks et par grafer om det her
Med så store forskelle burde man ikke have samme valuta. Det er en af konklusionerne i en stor rapport fra den schweiziske bank UBS. Kigger man på den anden side af Atlanten, hvor et stort område også deler valuta (det er USA jeg tænker på) er der dog også store forskelle - man har dog en samlet overordnet finanspolitik.
Hvad så Euro?
Og det er netop en af de muligheder Eurolandene står overfor: Forenede Eurolande.
Timingen for lanceringen af en sådan ide er dog ikke god - folkestemningen er simpelthen imod. Se blot afstraffelsen af Merkel i weekendens valg (læs om det her).
En anden mulighed er opløsning af euroen. Men det er for dyrt. Vil et “svagt” land ud, vil det bombe dem mange år tilbage. Vil et “stærkt” land som Tyskland ud, vil det koste dem 3-4 gange så meget som det koster at redde de svage lande. Se mere om dette i denne rapport fra UBS.
Hvilket så efterlader os med status quo. En gruppe svage lande uden lyst til at sætte tæring efter næring og i stedet lader de stærke lande om at gribe sig. Hvilket fører til slukning af ildebrande med kortsigtede løsninger.
Island en rollemodel?
Men måske skulle man løse vore nuværende problemer på en helt anden måde. De fleste husker Island og deres rolle i den finansielle krise. Landet er nu kommet sig så meget at de ikke længere er under IMFs vinger!
Værktøjerne har været simple og de har virket:
- Nedskrivning af gæld
- Svækkelse af valuta
- Og sidst, men ikke mindst, en national erkendelse af at der er et problem
Kunne eksempelvis Grækenland blot erkende den sidste, ville vi nok komme noget tættere på en løsning af nogen af gældsproblemerne i Eurozonen.
I mellemtiden må makederne se om de kan opdrage lidt på landene - i øjeblikket skal Grækenland betale 94% i rente på et-årige obligationer.
Du kan se IMFs seneste rapport om Island her.



Det er nok svært for grækerne og for den sags skyld også italienerne m.m at erkende at festen er slut.
I alt det morads kan det så undre at vi har politikere der stadig brænder for at vi skal med i det.
At vi har politikere der lige her og nu går rundt og lover guld og grønne skove for lånte penge.
At man lader os være med til at betale for Irlands problemer. Statsmininsteren sendte penge med ordrene: “Fordi vi er et rigt land”, selv om vi jo ikke er med i euroen.
Og nu fabler Eurokraterne om en fælles regering, hvad skulle det hjælpe?
Det er ikke bare Euroen der udstilles men hele det planøkonomiske projekt som nu helt åbent kaldes Unionen, selv om man sagde den var stendød.
Upassende ? Klag over indlæg