Hulemænd i habitter

S&P’s kunder vurderer S&P.

At være ratingbureau er heller ikke helt nemt. EFTER krisen i 2008 blev de kritiseret for ikke at være kritiske nok. MIDT I den nuværende krise bliver de kritiseret for at være for sortsynede. Sandheden er en svær størrelse og altid ilde hørt i den rene form.

De lave renter skal ses i sammenhæng med FED’s opkøbsprogrammer samt USA status som politisk og militær supermagt (Save Haven).

Upassende ? Klag over indlæg

I følge Michael Lewis og hans kilder i The Big Short er ratingbureauerne slet ikke på omdrejningspunkt med de aktører de skal kreditvurderer. I bogen omtales medarbejderne nedladende som folk, der ikke havde evner til at begå sig i de store investeringsbanker og derfor valgte en karriere indenfor kreditvurdering.

Men at sige at de er blevet for negative, er at stramme den synes jeg. For eksempel har Frankrig en triple-A vurdering, som forståes som stensikker/fri for risiko.

Det er vel ikke udtryk for overdrevent sortsyn at justere en anelse på denne vurdering?

Upassende ? Klag over indlæg

Det gør vi der har gjort brug af kreditvurderingsselskaberne i en menneskealder.

Vi bedømmer dem på flere led: Selskabets omdømme, analytikerens omdømme og debitorens omdømme. Det koger vi sammen i en heksebryg af historisk erfaring, hvorefter vi kaster runerne. Afspejler kreditvurderingen nogenlunde virkeligheden er værktøjet brugbart. Ellers forkastes det. Derfor fik de japanske selskaber aldrig nogen betydning, og derfor vil de kinesiske selskaber ej heller opnå troværdighed. De er begge inficeret af politisk indflydelse.

Som jeg gentagende gange har skrevet om dette emne, har vor hovedanklage mod kreditvurderingsselskaberne historisk altid været at de er tiltet positiv mod debitorerne, af den simple årsag at debitorerne betaler regningen.

Kreditvurderingsselskaberne er normalt for langsomme til at bringe dårlige nyheder (de kan deres græske historie), hvorfor markedet normalt foruddiskonterer en forværring før den faktisk viser sig.

En lille smule indsigt i det tyske banksystems evner og bogføringsvaner vil kunne overbevise en handelsskoleelev om hvorfor Tyskland for længe siden har tabt sin AAA rating, og kun afventer at virkeligheden klargører dette.

Det er derfor Frau Merkel er så febrilsk, og fortsætter med sit kædebrevssystem, krydret med trusler og dommedagsprofetier.

Vel kun en jernhård nedvurdering af Tyskland og Frankrig vil tvinge den politiske galimatias til at tage ansvar for fortidens makværk, og gøre det rette. I stedet får vi sikkert en EU trussel om censur af kreditvurderingsselskaberne, der vil udmunde sig i en mild nedvurdering. Den gradvise opløsning og forarmelse af euro-landene vil derfor fortsætte.

Euroen og EU har nu antaget klar Sort Hul format, og tyngdekraften er så stærk at vi, der til alt held er uden for denne katastrofe, skal holde tungen lige i munden for ikke at blive suget ind i Det Sorte Hul inden det ødelægger sig selv. Dette er den absolutte hovedopgave for alle statsledere i Norden og Storbritannien.

Upassende ? Klag over indlæg

Man ser hvad man ser efter!

eller
Man finder hvad man leder efter!

Upassende ? Klag over indlæg

Rating bureauer skulle være statslige naturligvis eller så skulle de enkelte stater stå for at vurdere deres samhandelspartnere.
Endelig vil EU til at nationalisere de dårlige banker, som er det eneste rigtige, Men at de ikke kikker ratingbureauerne efter er ubegribeligt.
Vil vi have finansiel stabilitet, så pil de tenditiøse markedsdeltagere ud af spillet og lav de funktioner uafhængige.

Upassende ? Klag over indlæg

Rating beureauerne vurderes af markederne, dvs, deres forbrugere. Hvilket betyder at hvis de fejler, så bliver udkonkurrerede af deres konkurrenter, der er bedre til at lave korrekte vurderinger. Alternativet til dette er det politiske system, hvor, hvis man fejler, så er det fordi man åbenlyst ikke har fået nok penge.

Upassende ? Klag over indlæg

Rating bureauer er ikke uvildige, ligesom bankrådgivere ikke er det.

Rating skulle foregå i statslig regi, den kunne være internationalt, men i regi af et statsorgan, der er uvildig i forhold til regeringerne, ligesom nationalbanken og dommerstanden.

At man tillægger dem så meget betydning, er et udtryk hvor hurtigt, hvor overfladisk og hvor dårligt markedsdeltagerne selv udfører deres risikovurdering.

Der er kun en vej, bankerne skal altså i statsligt regi, indtil vi har stabiliseret sektoren og rating bureauerne skal have statslig konkurrence. Der skal uvildighed til og de der betaler regningen, skal også have gevinsten, derfor tilhører bankerne skatteyderne. Det er ikke kommunistpolitik, det er sund fornuft i en ekstradordinær situation.

Hvorfor skal bankerne låne hos staten, for så at låne de samme penge ud til “os”, som er staten med en marginal - i disse tider, skal de penge direkte ud til “os”, til laveste rente - hvad ellers ?

Upassende ? Klag over indlæg