

Så overskred Grækenland igen igen en deadline. Er vi havnet i en situation hvor Grækenland reelt er “too big to fail” og derfor bare kan trække de bedre stillede lande med euro rundt i manegen? Det her kan nemt komme til at lyde som en blog om børneopdragelse. Det er ikke tilsigtet for den skulle gerne handle om noget andet. Men jeg er sikker på at Lola fra Go’Morgen på TV2 vil give mig ret i nogle af mine betragtninger.
Enhver med børn vil vide - eller burde vide - at når man stiller grænser og deadlines overfor børn, skal begge parter overholde disse. Lover man konsekvenser hvis noget ikke sker, skal disse konsekvenser ske - ellers ødelægger det al fremtidig autoritet hos forældrene og børnene vil nu søge at overskride grænserne igen og igen.
Sådan lader det også til at være med grækerne. Selv med pistolen for panden og stolen for døren, slår de sig i tøjret og vil selv have lov til at bestemme. Ifølge nyhedsdækningen skyldes en del af dette forestående valg, hvor politikerne gerne vil gøre sig godt. Det er netop et af de store problemer - at græske politikere alt for længe har “købt” sig til stemmer for lånte penge.
Men hvorfor har mor og far - Merkel og Sarkozy - så ikke reageret? Er det fordi Grækenland (og euro-projektet) er “too big to fail”? I så fald er magten i forholdet flyttet sydpå og det bliver nok ikke nemmere at få eventuelle kommende problemøkonomier til at makke ret. Et godt eksempel på dette er at Merkel allerede nu lokker med ny støtte til grækerne - se her - hvis de makker ret. Det ved forældre også ikke virker i længden….
Samtidig bør disse oplevelser også give nye erfaringer til investorer. En amerikansk investor - Dan Alpert - sagde det meget genialt på Twitter forleden: Lån ikke penge til stater! Man kan ikke indsætte sin egen ledelse eller tage aktiver, når det går galt.
Men vi har hidtil antaget at statsobligationer fra vestlige økonomier er sikre. Det er de ikke - og meget tyder på at vi også står overfor statsbankerot i blandt de vestlige økonomier!
I lang tid har EU forsøgt at samle Europa. Men flere og flere økonomer og eksperter mener at Europa får svært ved at være en enhed. Det bliver endog meget svært for de sydeuropæiske lande at få de samme økonomiske muligheder som vi oplever i de nordeuropæiske lande - se for eksempel artiklen side 6 - 9 i dette magasin:
I dag er det faktisk 20 år siden at Maastricht traktaten - der jo er grundlaget for euroen - blev underskrevet. Er bange for at meget er gået anderledes end Kohl med flere forventede - eller håbede på.
P.S. Jeg er ikke ekspert i børneopdragelse - det kan min eks-kone, børn og andre omkring mig sikkert bekræfte. Det er jo også meget nemmere at opdrage på andres børn.
Udmærket oplæg af JB….
Hvis man tager sig tid til at tage sig af sine børn, og ikke bare smider dem hen til fremmed opdragelse i diverse institutioner, eller hen i en krog til TV’et og nogle syge computer-spil, vil man næsten altid opdage at børn er små og søde og ret fornuftige personer som ikke har brug for straf, men for et godt eksempel og for at få snakket med far og mor om alt muligt. Så kan alle i en familie som regel have det hyggeligt og godt, og børnene vil være nemme, rare og loyale i et og alt.
Men den moderne stil hvor børn i stort omfang mister deres forældre af syne, er en sørgelig udvikling for familierne.
Men bortset fra det, så er både Fetterlein og Grækenland langt mere økonomisk ansvarlige end vores hjemlige utopister og fantaster, de radikale og skabsradikale, som er villige til at udplyndre danskerne og gældsætte Danmark ud over alle grænser for at kunne spille gavmilde verdensfrelsere overfor verdenssamfundet.
At det allerede har udhulet velfærden og sundhedsvæsnet mv. og påført hundredtusindvis af danskere store sociale og økonomiske problemer osv., interesserer ikke disse ignoranter.
Også Danmark kan ende i statsbankerot og græske tilstande, hvis den hovedløse politik og den udbredte ligegyldighed overfor smuldringen af landets økonomi og demokrati bare fortsætter og fortsætter.
På en måde er der jo allerede tale om en slags delvis statsbankerot, når man ser på kæmpehullet i statskassen, de hundredtusindvis af tabte jobs, den delvis kollapsede infrastruktur, sundhedsvæsnets forfald, den sociale velfærds deroute og kriminalitetens store vækstrater.
Upassende ? Klag over indlæg
@Børge R. Jensen, Randers C
Grækenland, er resultatet af socialistisk korruption, hvor uproduktiv produktion holdes kunstig oppe af EU. Et system hvor olivenbønder der via EU, har samme levestandard, som en tysk industriarbejder, er dømt til at fejle.
Upassende ? Klag over indlæg
Jens Balle, jeg er grundlæggende enig med dine pointer, omend jeg finder det lidt nedladende over for grækerne at sammenligne dem med uopdragne børn. Det er altså ikke alle økonomiske forhold, der lader sig reducere til adfærdspsykologi.
Det er den græske befolknings ulykke, at den har valgt nogle politikere, som slet ikke har været sig deres ansvar bevidst, og som har løjet om landets problemer i stedet for at løse dem. Nu betaler grækerne prisen - og vi andre med.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg er efterhånden kommet til den erkendelse, at det er bedre for Europa at lade Grækenland gå ned end det er at ofre flere penge på at redde dem
1) Intet tyder på, at Grækerne har viljestyrken til at gennemføre de nødvendige reformer til at blive konkurrencedygtige dvs uanset hvor mange penge man bruger på at redde dem, så køber det kun tid, da det tyder på at de vil gå statsbankerot den dag hvor man ikke vil fortsætte med at låne dem penge
2) Det der er et chok for finansmarkeder, er uventede negative nyheder, men alle har vist i årevis, at Grækenland er et håbløst tilfælde og at det kan kun gå en vej
3) En græsk betalingsstandsning vil være en god advarsel til politikere og befolkninger i det øvrige Sydeuropa. Enten gennemfører i omgående de nødvendige men meget ubehalige reformer til at blive konkurrencedygtige eller også kommer i til at lide samme skæbne som Grækerne
Konklusion; Det er spild af gode penge at forsøge at redde Grækerne. Hvis Grækerne selv havde vist ansvar og gennemført flere reformer til at blive konkurrencedygtige, så ja, så havde det givet mening at købe dem tid, ved at bruge penge på redningspakker, men når de fortsætter deres Titanic-fest, så er der kun et af gøre, “Lad dem gå statsbankerot”
Upassende ? Klag over indlæg
Grækenland har en befolkning på ca.11 millioner.Her ud af er der 750.000 offentlige ansatte.Danmark har en befolkning på 5.5 millioner,halvdelen af den græske,men med en offentlig sektor på 860.000.
Så omregnet til danske forhold ville grækerne have en offentlig sektor på 1.720 millioner.
Så lad os se på sigt hvem der har de største problemer.
Upassende ? Klag over indlæg
Nationernes EU er fallit, men det er bare ikke gået op nationerne og dets borgere endnu.
Hammeren falder over Grækenland til Marts og så bliver de smidt ud ag EURO’en og må klare sig med egen valuta i en hård finansverden uden “forældre og omsorg”.
Upassende ? Klag over indlæg
@ dan christensen
Korrekt, der er efter danske forhold masser af rum i den græske økonomi til at brandbeskatte deres borgere som i Danmark - men den hopper grækerne nok ikke på.
Upassende ? Klag over indlæg
Desværre kunne dansk landbrug lære en hel del om økonomisk mådehold af den almindelige græker -
V har ikke ofrtalt hvorledes de forventer at Dansk Landbrug skal betale deres 360 mia store gæld
Upassende ? Klag over indlæg
At Grækenland vil gå bankerot er allerede forudsagt for længe siden af “ikke Eu venlige” aktører som man måske kunne udtrykke det.
Det er kun et spørgsmål om hvor mange penge der smides i det før det sker.
Helt ærligt, så tror jeg heller ikke på at ret mange EU-tilhængere længere har tiltro til at det går godt i Grækenland.
Min mistanke går til gengæld på at nogle i EU prøver at slå mønt på krisen, og trække endnu flere lande ind i spiralen.
Og dermed få endnu flere lande helt ind i EU.
Upassende ? Klag over indlæg
Grækenland skal producere en lagkage - og afhængig af lagkagens størrelse kan de så beslutte, hvor meget der skal gå til de offentlige udgifter.
Hvor svært kan det være?
Personligt vil jeg foreslå, at de starter med et opgør med den omfattende korruption og de mange skattesvindlere.
Så længe solen skinner og badevandet er rent, vil jeg personligt godt lægge drachmer/euro i landet.
Det er et herligt ferieland.
Upassende ? Klag over indlæg
Undskyld Jens Balle. Jeg glemte at skrive, at jeg er 100% enig i dit indlæg.
Upassende ? Klag over indlæg
Grækenland er færdige - lad dem gå bankerot så deres valuta kan finde et passende leje. De har levet for lånte penge ALT for længe.
Eneste grund til der krampagtigt holdes fast er at pamperne nede i EU ikke har villet indse deres projekt har været fejlkonstrueret fra starten.
Upassende ? Klag over indlæg
Når den græske regering igen og igen overskrider deadlines og ignorerer opfordringer til dit og dat er det selvfølgelig fordi hele ensemblet Merkozy, EU og IMF ikke har noget at true med. Ja, Grækenland kan gå bankerot og må indføre Drachmer igen og det hele kan blive noget rod…… for regeringen og græske politiker generelt er det imidlertid klart at foretrække fremfor at skulle lægge navn til drakoniske nedskæringer, der om 3 måneder vil komme ramme dem som en boomerang når grækerne går til valg.
Grækernes valg er mellem pest eller kolera…. Merkozy vil have dem til at vælge pesten, men set fra Grækenland virker koleraen knapt så dræbende.
Upassende ? Klag over indlæg
ja lad grækerne gå statsbankerot deres problemer er så store at det vil være meget omkostnings fuldt at redde dem og det vil tage mange år der er heller ikke nogen som vil redde dem gang efter gang jeg tror ikke det varer særlig længe føre EU smækker kassen i
Upassende ? Klag over indlæg
Drop Grækenland. Deres betydning for Europa er nul, og at droppe dem vil have en stor pædagogisk virkning mod at deltage i financiering af uansvarlige stater. Der er jo nogen der har investeret vores skattepenge og pensioner i et land der var pilråddent, fordi de mente: jamen en stat kan da ikke gå rabundus. EU har set til medens gælden bare voksede. Og derefter vil de have at ansvarlige nordeuropæere skal betale gildet?!
Upassende ? Klag over indlæg
“Lån ikke penge til stater! Man kan ikke indsætte sin egen ledelse eller tage aktiver, når det går galt.”
Dan Alpert tager lodret fejl…hvorfor har EU indsat to teknokrater med en fortid i Goldman Sachs til at bestyre protektoraterne Italien og Grækenland?
Det er vel det tætteste man kan komme på regulære statskup.
Desuden er et af IMF’s våben altid et brandudsalg af en “klients” assets for at rejse hurtige penge…
Upassende ? Klag over indlæg
Følgerne ved indførelse af en stærkt devalueret Drachma vil have uoverskuelige konsekvenser for naboen…tyrkiske hotelejere i Antalya vil ved sæsonstarten spørge sig selv…hvor fa’en bliver turisterne af?
Ouzo og Parthenon bitchez…
Upassende ? Klag over indlæg
Ja, og græsk mad er bedre end tyrkisk mad, og man er fri fra de de vræl fra tårnet kl 6 om morgenen når man lige er kommet hjem med scoringen. Hvad venter vi på?
Upassende ? Klag over indlæg
@ Dan Christensen!
Sådan kan man ikke stille det op!
Det kommer an på,hvad resten af befolkningen tjener ind. Arbejdsmoral og ansvarlighed er forskellig.
Upassende ? Klag over indlæg
@ Svend Jensen
Korrekt,man kan ikke lige sammenligne lande som Danmark og Grækenland,da det er vidt forskellige nationer med forskellig kultur og traditioner.
Og her ligger jo netop det umulige i globalisternes pjojekter.
Til grækernes fordel (befolkningen) tæller det nu,at de ikke finder sig i alle ydmygelser fra deres politikeres side.De protesterer,strejker med mere.
Imodsætning til det danske kvæg,som finder sig i alverdends grovheder,udmydelser og udplyndring fra herskernes side.
Endvidere kunne det være spændende at få oplyst,i de utallige artikler om Grækenland,senest her bloggen af Jens Balle.Hvorfor det ALDRIG nævnes at de græske politikere fik “hjælp” af det berygtede Goldman Sachs til at skjule en stor del af sin gæld.Og dermed kvalificerede sig til euroen på falske vilkår.
Samtidig har den indsatte statsminister Lucas Papademos arbejdet for det samme Goldman Sachs.Her kunne det være spændende at få belyst hans rolle i miseren.
Men,det er vel for meget forlangt at den korrupte kulturradikale journalistik.
Så er det lettere at fremføre at en lille græsk erhversdrivende ikke betaler nok i skat,eller en græsk pensionist får for høj pension.
Og det er der også lettere at sparke til dem der ligger ned.
Upassende ? Klag over indlæg
@Dan Christensen, 2770
Angående Lucas Papademos, så er hans fortid hos Goldman Sachs ikke det mærkeligste tvist i historien om Grækenland, EU og euroen.
Manden var nationalbankdirektør fra 1994 til 2002 og var derfor dybt involveret i Grækenlands transition fra drachma til euro…altsammen baseret på kreativ bogføring.
Og som belønning blev han siden udnævnt til vice-direktør i ECB…ikke dårligt taget hans forhold til sandheden i betragtning.
Så historien om, at Grækenland “løj” sig ind i euroen er vist noget nær den kraftigst modificerede sandhed man kan komme ud for.
Med hensyn til grækernes cross currency swap arrangement med Goldman Sachs, så bedrev italienerne samme stunt i halvfemserne med Eurostats velsignelse…
Upassende ? Klag over indlæg
Slut nu med den græske tragedie, de må selv tage skraldet. De har snydt fra begyndelsen og bruger nu tiden og vores tålmodighed og regner med at ” tiden læger alle sår”. Se sandheden i øjnene og tilbage til drakmen. - Så starter vi på en frisk.
Upassende ? Klag over indlæg
Hvem låner sin pige, sin bil eller kapital ud til
en tvivlsom person med hasarderet adfærd ?
Som sædvanligt - nu er det snart en naturlov - har køberne af græske papirer ikke gidet at vurdere låntagerens kreditforhold samt mulighed for at betale tilbage.
Når “Låsby-Svendsen” blev spurgt, hvorfor folk købte pantebreve, som lå langt over skorstenen, var svaret klart og kort -” Grådighed og dovenskab.
Hvis renten er høj gider de ikke kontrollere i tingbogen.”
Køberne af de græske papirer er nu tavse.
Spørg Jyske Bank eller f.eks. den belgiske bank Dexia, som efter at have været i krise i 2008 fik offentlige midler tilført, som de derefter investerede milliarder af i græske statsobligationer. Hvilken kreditværdighed lagde de til grund ?
Derfor er det de dårlige långivere,- som fortsat er udenfor pædagoisk rækkevidde-, som skaber kriserne. At børnene er til forbrugsfest og uansvarlighed, kan ikke være overraskende.
Upassende ? Klag over indlæg
For det første er det usmageligt at sammenligne Grækenland med Fetterlein. Mig bekendt er Fetterlein jo netop erklæret personlig konkurs.
Og Det er jo ikke for grækernes brune øjnes skyld at Merkel og Sarkozy er så ivrige for at hjælpe. Det er udelukkende af hensyn til egne banker, og af hensyn til et i forvejen dødsdømt politisk euro-projekt. Og det var jo Tyskland og Frankrig der lagde grunden til at overskride reglerne mht budgetunderskud. Men det glemmer man jo behændigt.
Så Grækerne har efter min bedste overbevisning langt bedre af at gå statsbankerot, og starte forfra med Drachmer. Og bare vent, jo længere de andre lande holder fast i dette fantasifoster som euro’en er, jo flere tilfælde ser vi. Og hvad er svaret på krisen. Jo man forsøger at luske Europas Forenede Stater ind af bagdøren ved en finanspagt, som første skridt. Naturligvis uden at spørge befolkningen. Hvilket jo er velkendt. For det er jo ikke borgernes europa vi taler om, det er finansens europa, og teknokraternes samt den politiske elites europa.
Derfor man så krampagtigt holder fast i euro’en og Grækenland. Og ikke for grækernes skyld.
Upassende ? Klag over indlæg
Føj hvor har du ret. Sjovt nok at børneopdragelse viser sig også at være politisk opdragelse.
Vi har virkelig “fuck it up” i vores tid.
Må Guderne hjælpe vores efterkommere.
Og ellers ved venlig hilsen . JR
Upassende ? Klag over indlæg
Grækerne er blevet bedraget af deres politikere. Men hvad er danskerne blevet??
Noget af det værste i dansk politik lige nu er at Borgens flertal bevilger hundredvis af millioner og snesevis af milliarder af kroner for at forbedre velfærden og støtte demokrati-bevægelser i en lang række store og fjerne lande, samtidig med at man skærer ned på velfærden herhjemme. Plus at man er ved at afskaffe vores eget demokrati.
Upassende ? Klag over indlæg
Man er nu i gang med at nedlægge to hospitaler og en skadestue i syd- og sønderjylland fordi der mangler 35 millioner kr. til driften. Men at sende tusinder af millioner afsted til Afrika, Asien og EU, det er der sandelig sagtens råd til. Iflg. S, SF og R samt EL, V og K.
Upassende ? Klag over indlæg
For Tyskland og Frankrig er det vigtigt at forhindre Grækenlands statsbankerot, fordi vigtige banker i Frankrig og Tyskland har satset store investeringer i statsobligationer fra Italien, og derfor gælder det om at opretholde markedskræfternes illusion om at statsgældsbeviser fra EU-lande er sikre papirer.
Frankrigs statsgæld burde være mere i søgelyset hos investorer. Den er langt større end Spaniens gæld og stiger kraftigt. Faktisk er næsten alle stater i EU insolvente, og investorerne burde indse at staters ret til at stjæle fra befolkningen via skatteinstrumentet ikke er garanti for tilbagebetaling af gælden, fordi landet ødelægger erhvervslivets konkurrenceevne ved at skatteplyndre.
Upassende ? Klag over indlæg
@ dan christensen, 2770 Hvordan vil du mene at et dansk samfund med et mindre antal offenlige ansatte vil se ud (din logik er tilsyneladende at jo færre des bedre - så hvad med 0 offentlige ansatte: Herligt, eller hvad) ??
Upassende ? Klag over indlæg
d Jensen
En offentlig sektor med 0 ansatte?-det tror jeg ikke nogen ved deres fulde fem ville ønske sig at se.
Men,nærmere henimod de forhold man havde omkring 1970,med ca.400.000 ansatte i det offentlige.Det var i den periode at Danmark havde taget et tigerspring på mindre end et kvart århunderede.
Sundhedsvæsenet,var efter den tids forhold blandt de
bedste i verden,idag er det middelmådigt.Skolerne var langt bedre.
Eller tag Tyskland;der har man syv private ansatte for hver offentlig.I Danmark er den samme ratio tre privat ansatte for hver offentlig.
Upassende ? Klag over indlæg
En valuta skal afspejle den indre værdi i det område den dækker.
I sammenlægning af af øst-og vesttyskland skete der en gigantisk overførsel af penge for at få dette til at ske (er ikke helt afsluttet endnu)
Med hensyn til EURO-området er man først lige begyndt på at overføre penge OG ønsker man at holde liv i Euroen så skal der overflyttes 4 ciffrede milliardbeløb fra nord til syd.
Er det det vi vil?
Men det er ihvertfald det som Merkozy, Thorning og resten af eurokraterne vil.
Upassende ? Klag over indlæg
Hvad med om vi her i Danmark begyndte med at koncentrere os om vore egne problemer. Subprimelån f.eks.
Danske politikeres økonomiske ansvarlighed er aldeles ikke eksistrende.
Upassende ? Klag over indlæg
tak til jens balle. jeg var ved at blive bange for at ingen kunne se, hvad der foregår!!! dine pointer er spot on!!!
Upassende ? Klag over indlæg
@karina pedersen
Tjo - Splinten i øjet er sandelig ikke blevet mindre.
Upassende ? Klag over indlæg
I forhold til befolkningstallet har Danmark en ca. tre gange så stor offentlig sektor som Grækenland. En stor del af denne sektor består af rendyrket bureaukrati, der hverken bidrager positivt til samfunds-økonomien eller velfærden.
Hvis man ved naturlig afgang reducerede dette bureaukrati (som AFR og VKO har et stort medansvar for), og hvis man skar ned på de milliardbeløb som man forærer væk til EU og Afrika osv., vil der ikke være brug for en betalingsring, ligesom en lang række skoler og hospitaler osv. kunne bevares.
Upassende ? Klag over indlæg
De skal ud, og skal de ind igen, skal det være efter kvalifikation og med optagelsesprøve etc.
Den græske administration såvel som befolkning fejler. At der i hele taget bruges så meget tid på forhandling viser hvor galt det står til.
De skulle alle sætte deres interesser til side, og implementere good governance, og komme frem til en løsning.
Sjovt bliver det ikke, men handling skal der til.
De lader ikke til at tage situationen alvorligt.
UD!
Upassende ? Klag over indlæg
Så længe grækerne ikke betaler deres skat og så længe politikerne lader dem undlade det skal de ikke have én krone i hjælp.
Lad dem gå fallit til skræk og advarsel for de øvrige sydeuropæiske utopister.
Upassende ? Klag over indlæg
Utroligt. Nu set resultatet af de langvarige forhandlinger. Jeg er mørkebå, men hvor skulle de ledende politikere stilles for en voksen domstol og have bank. Tænk at friholde, end ikke nævne de økonomiske kriminelle. De som har ansvar for at bringe Grækenlands finans helt ud af proportion, og så lade den lille mand bøde. Føj hvor skulle Merkozy skamme sig. Igen, har GR de nødvendige værktøjer til at styre landets økonomi. NEJ. Prøv lige at hakke følgende af: Folkeregister, personforhold, ansættelsesforhold, egne værdiforhold (eje svøøøømmmepøøøøl), indtægtsforhold, skatte adm. -system og kontrolsystem. Man bliver da helt EL-ektrisk af sådan en gang kriminel adfærd, der her stilles til skue for os undrende danske befolkning med 75 % skat. Hvor er vor Stasiminister henne? Ups -Stats-. Op på barrikaden. Ud med grækerne i toppen. Det er dog ækelt.
Upassende ? Klag over indlæg
Her er den Græske plan, den skulle modificeres til Danmark.
•Minimumslønnen på 751 euro om måneden før skat skal reduceres med 22 procent. For unge under 25 bliver den sænket yderligere 10 procent. Minimumslønnen bliver samtidig låst i de næste tre år.
•En fastfrysning af alle former for lønstigninger indtil arbejdsløsheden er faldet fra de nuværende 19 procent (seneste officielle tal fra oktober) til under 10 procent.
•Antallet af offentlige ansatte i de statslige selskaber OTE Telecoms og Public Power Corporation skal skæres med 15 procent. Antallet af offentligt ansatte sømænd skal reduceres med 7 procent.
•Antallet af offentlige ansatte skal reduceres med 150.000 inden udgangen af 2012. Nu og her indebærer det, at 15.000 offentligt ansatte placeres i reservepuljen, der blev oprettet sidste år. Det betyder, at de skal omplaceres inden for et år eller fyres.
•Hvis nye overenskomster ikke kan komme på plads senest tre måneder efter den eksisterende udløber, skal ansatte lønnes efter et nationalt gennemsnit. De mister samtidig alle fordele tildelt på baggrund af ancinnitet, jobsrisiko, antal børn og ekstra uddannelse.
•Overneskomster vil fra nu af have en løbetid på tre år, mens eksisterende kontrakter med to år tilbage nu vil udløbe om 12 måneder.
•En undersøgelse skal undersøge den specielle lønstatus, som juridiske ansatte, læger, diplomater, politi og militæret har. Resultatet skal være klart senest ved udgangen af juni.
•Senest ved udgangen af juni skal aktier i følgende statsejede selskaber være solgt: Public Gas Corporation (DEPA), gas distributor DESFA, Hellenic Petroleum (ELPE), den græske tipstjeneste OPAP, Attica og Thessaloniki vand- og kloakselskaber (EYDAP and EYATH) og International Broadcasting Center.
•Livstidsansættelse i de statslige selskaber og banker afskaffes.
•Skattefradrag indskrænkes, og momsen og ejendomsskatten skal simplificeres. Samtidig skal 200 skattekontorer lukkes i løbet af det næste år. Til gengæld skal der ansættes 1.000 nye skatteopkrævere inden udgangen af april.
•Forsvarsbudgettet skal reduceres med 0,15 procent af BNP.
•De græske banker skal rekapitaliseres gennem aktier med begrænsede stemmerettigheder og gennem obligationssalg
Det er endnu ikke kommet frem, hvor de 300 millioner euro, politikerne har skændtes om, skal findes. Men kilder siger til græske medier, at blandt andet forsvarsbudgettet skal skæres yderligere ned.
Upassende ? Klag over indlæg
Kan Grækenland sælge en ø, eller 2 og på den måde komme ud af deres gæld? Kan nogen forklare om det er muligt juridisk og stats-retsligt? Det undrer mig at der ikke er nogen som har foreslået det.
Upassende ? Klag over indlæg
Folk har travlt med at kritisere den græske håndtering af deres samfund.
Men hvad med vi ser indad…
Vi har verdens største boliggæld, målt i forhold til BNP, og det hele bliver holdt kunstigt oppe af lave renter, og afdragsfrie lån, som nu udgør mere end 50% af det samlede udlån.
Hvad tror i der sker , når renterne stiger, og danskerne skal betale tilbage…. så er festen forbi venner.
Upassende ? Klag over indlæg
@Bjørn Feddersen
Hvad tror i der sker , når renterne stiger, og danskerne skal betale tilbage…. så er festen forbi venner.
Danskerne(flexlånerne) kan allerede nu, ikke betale afdrag,festen ER slut.
Google :Økonomidebatten
Upassende ? Klag over indlæg
@Børge Rasmussen
Det gider vi ikke tale om. Det er meget sjovere at tale om de uansvarlige Grækere.
Se bare hvad realkreditinstitutterne nu gør:
Moody’s har jo luret, at de Danske mursten kun var gule og alligevel ikke lavet af guld. Men så smider de da bare Moody på porten, og så er en mursten stadig sin vægt værd i guld. Eller er den?
Eller hvad med vores egen “ansvarlige” økonomiminister Margrethe Vestager’s udmelding:
Jamen det betyder ikke noget, at Danskerne er forgældede til op over begge ører, for de har jo også en enorm opsparing. Altså igen de forgyldte mursten. Og skulle det knibe kan vi jo bare begynde at male alle marksten guldfarvede og bilde os selv ind, at de også er deres vægt værd i guld. Det skulle jo nok kunne booste opsparingen.
Tjo, hvis ikke det var fordi man så det med egne øjne, ville man tro det var løgn.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Og både Grækenland og Fetterlein er mere ansvarlige end dansk erhvervsliv. Grækenlands største udfordring er ikke for store udgifter men for små indtægter forstået på den måde, at en meget stor andel af Grækenlands økonomi ikke beskattes. Dermed er Grækenland nu i den situation, som Liberal Alliance og dansk erhvervsliv kræver af Danmark: En stor offentlig sektor uden indtægter.
Upassende ? Klag over indlæg