2011 stod i oprørets tegn - startende med det arabiske forår der senere blev fulgt op af oprør overfor forretningsverdenen med Occupy Wall Street. Noget tyder på at oprør blandt aktionærer har bidt sig fast - også i Danmark. Det tyder en række hændelser i de seneste måneder på - og det er vel egentlig også meget fair?
Jeg har flere gange skrevet om at jeg synes at der er sket en skævvridning i fordelingen af virksomheders resultater: Direktørerne tager ofte en alt for stor del af kagen. Se for eksempel bloggen Fordeles virksomheders indtjening rigtigt? eller Det er altså vores penge.
Der er formentlig flere forklaringer på hvorfor det har udviklet sig sådan omkring direktørers aflønning. En væsentlig måske, at de gode år har gjort aktionærerne (som jo er ejerne) dovne og magelige men nu vågner de op. Samtidig har anvendelsen af begreber som “markedskutyme” - som vi i min skolegård også brugte, men der hed det “men Søren må godt” - og derfor blev det pludseligt acceptabelt med astronomiske aflønninger og bonusordninger.
Dette argument har Royal Bank of Scotland (RBS) senest brugt i deres forsvar af en bonus til direktøren - som han så efterfølgende måtte give afkald på, mere om det senere. RBS sagde blandt andet at man var nød til at skele til markedskutyme og ikke til folkestemningen omkring aflønning - se det her.
Men fordi de andre gør det/må det, er det jo ikke rigtigt. Som jeg siger til mine børn: “Hvis de andre stjæler en bil, er det så i orden at du gør det?”. Men der gælder måske andre regler for direktører end for børn……
Men meget tyder på at investorerne har fået nok - her er blot et par hændelser fra den seneste måned:
Førnævnte Stephen Hester, der er øverste direktør i Royal Bank of Scotland, har frasagt sig sin bonus vedrørende 2011. Han skulle ellers have haft en million pund for hans arbejde, der i 2011 blandt andet bestod i fyring af 4.000 ansatte. Men pres fra politikere - den britiske stat ejer 82% af RBS - fik Hester til at give afkald på bonussen.
I USA har topchefen i Goldman Sachs, Lord Bankfein, måttet acceptere at få sin bonus beskåret med 44% efter pres fra aktionærer og omverdenen.
Danske eksempler
Også i Danmark har der været eksempler på aktive aktionærer.
I forbindelse med den første ændring i ledelsen af folkeaktien Vestas - efter en overraskende stor nedskrivning - blev blandt andet begrundet med “aktionær-pres”. Også den efterfølgende anden ændring i ledelsen fik denne begrundelse i pressen. Dansk Aktionærforening har meldt sig ind i kampen og har samlet mange små-aktionærer i en fælles front.
I Vestjylland var der derimod opbakning fra aktionærer (og kunder) da Vestjysk bank kom i et stormvejr. Aktive støtter samlede 600 lokale for at vise opbakning til banken.
Britisk dronning har også sagt fra
Det er ikke kun investorerne der har fået nok i den store verden. Også kongelige siger stop og i England har den tidligere direktør for RBS, Fred Goodwin, mistet sin riddertitel. I den forbindelse bør måske nævnes - til inspiration for det danske kongehus - at tidligere direktør i Roskilde Bank, Niels Valentin Hansen, er Ridder af Dannebrog.



Jeg tvivler på, at aktionærerne tager magten (tilbage), alene af den grund, at f.eks. en folkeaktie som Vestas typisk har et mylder af småaktionærer, som det vel kan være svært om ikke umuligt at samle “mange nok til at flyve i flok” og mønstre stemmer nok på en gen.forsamling. Endvidere ser jeg ikke ligefrem et oprør mod direktionernes grådighed komme fra de aktionærer, der virkelig tæller, som f.eks. ATP, hvis vellønnede beslutningstagere vel ikke vil besudle egen rede.
Men det er virkelig glædeligt, at der synes at rejse sig en harme mod det signal, grådigheden sender. Lad os håbe og tale for, at harmen ikke lige så stille fordufter.
Upassende ? Klag over indlæg