

Forleden aften sad jeg sammen med min veninde og snakkede. Eller det vil sige, vi var slet ikke sammen, vi sad i hvert sit hjem i hver sin sofa og havde netop puttet hvert sit barn. Vi havde hinanden i røret, og det talen faldt på var gaver… Vi har nemlig en fælles bekendt som for nyligt endte med at give sin kæreste en skidebalde fordi han ALDRIG sendte blomster, købte gaver eller på anden materiel vis huskede at vise sin store, udødelige romantiske, episke og fuldstændigt opslugte kærlighed til hende.
Hvad gjorde manden så? Sendte blomster dagen efter. Købte chokolade to dage senere, og en uge efter lå der en smuk ny kjole på hendes seng (i præcis den størrelse, i præcis den farve og i præcis det design hun helt utroligt tilfældigt havde skrevet ned til ham). Med en enkelt rød rose ovenpå. Og han havde da også lige taget opvasken. Så var hun pacificeret. Og geden barberet. Eller i hvert fald var manden kastreret og levede endelig op til hendes billede af, hvad det vil sige at være lykkelig i et parforhold.
Min veninde i den anden ende af den store telefonregning var slet ikke enig med mig. Hun mener nemlig, at hvis de klaphatte ikke selv kan komme ud af starthullerne med noget af det der romantik, jamen så er de fandme også selv ude om det. Ude om hvad spurgte jeg? Ude om at der er lukket for det varme vand, lød svaret. Hvilket vand?
”Ej, altså Juuuu-lia, du ved da godt, hvad jeg mener: Hvis ikke han er romantisk, så knalder vi ikke.”
Ok, sagde jeg. Målløs.
For åbenbart har selv de klogeste kvinder krav på at blive begavede. Åbenbart koster det en buket roser at få lov til at duske sin kone. Det er selvfølgeligt billigere end ret meget andet, men hvilken kone med respekt for sig selv gider i virkeligheden at koste en buket? Og hvilken kvinde med respekt for sig selv har SÅ rædselsfuldt dårlig sex med sin mand, at det koster en ny kjole at komme i gang med det? Og hvilke kvinder gider have en mand, der lever op til alle definitionerne på Disney-romantik? Hvor voksent er det lige?
Nå, men som jeg kom til at tænke over disse ting den aften i sofaen, kom jeg i tanke om flere eksempler: Jeg var engang ude med en kollega, som faldt over et par sindssygt dyre støvler hun bare var nødt til at eje. Men hun havde ikke 7.500 kroner til noget flettet ged med ko. Hun blev i så dårligt humør, at tårerne var ved at løbe ud af øjnene på hende (hun var på det tidspunkt fyldt 30), og de næste timer stod i dette afgrundsdybe tabs navn.
Da jeg spurgte, om hun havde ønsket sig støvlerne længe, svarede hun at nej, det havde hun ikke, for hun havde jo ikke vidst, at de fandtes før nu. Da hun indså med sig selv, at hun ikke kunne leve med det savn og det tab, som det ville være at gå aftenen i møde uden de nye støvler, ringede hun med babystemme til sin mand og fortalte ham om dem. Imens blinkede hun til mig. Min underkæbe ramte brystet i det øjeblik.
Med babystemme og kysselyde lokkede hun 7.500 kroner ud af ham, og den ægteskabelige lykke var sikret resten af ugen. Han elsker at give mig gaver, konstaterede hun da hun effektivt klappede telefonen sammen og satte i skarpt trav mod butikken. Jeg tog hjem.
Men hvad er det egentligt for noget? Er det min generation af kvinder, der er ved at få Sex and the City galt i halsen? Er det den sidste rest af uligestilling, eller hvad er det, der gør, at kloge, veluddannede, seje damer forfalder til beskidte tricks og tåbelige lyde for at få styr på mandens (penge)pung? Og hvad sker der med kærligheden, hvis den kan købes, betales og lægges tilbage på hylden i Magasin, hvis den ikke passer, som man synes den skal? Og nej, selvfølgelig er det ikke alle, der er sådan, og selvfølgeligt er det her grelle eksempler, men damer og mænd: Hvis du skal købes / betales til husfred og ømhed, så er det nok ikke det rigtige sted, du sover.
Jeg er så heldig at få lov til at skrive en ugentlig klumme i JP PULS. Dette er dagens klumme.
Jamen, hvis vi kvinder vil have noget, må vi jo sige det. Højt!
Hvis det er behov mellem mand og kvinde, må vi fortælle hinanden det, vi tænker, for der findes altså ikke tankelæsere.
Og hvis vi har brug for noget materielt (støvler til SYVTUSINDOGFREMHUNDREDE KRONER???), må vi vurdere om det er noget, vi i fællesskab har behov for og råd til. Synes jeg.
Kvinder: I må selv tage ansvar for romantikken. Og lade jeres skønne mænd være romantiske på deres måde.
Upassende ? Klag over indlæg
Hvis “vi kvinder” har brug for støvler, hvad så med at betale dem af egen økonomi. Og altså undvære dem, hvis egen økonomi ikke rækker. Mine støvler er med sikkerhed ikke noget “vi i fællesskab har behov for og råd til”. Og derfor heller ikke noget andre skal vurdere, om jeg har behov for og råd til.
Upassende ? Klag over indlæg
Det, du beskriver, ligger meget, meget tæt op ad regulær prostitution.
Måske bare med en fast kunde, i forhold til freelance,som de, der trækker på gaden.
Og ja, det virker som endnu et udtryk for amerikanisering af vores kultur. I hvert fald har mange af de sitcoms, vi ser på TV som element, at kvinderne aftaler samlejer på et forud bestemt tidspunkt som modydelse over for deres mænd.
Hvor er romantikken henne dér?
Ville Julie sige nej til at kysse med Romeo, fordi han ikke kom med et dusin røde roser? Ville hun måske foretrække en af sine ældre bejlere, der var mere ved muffen?
Upassende ? Klag over indlæg
Super godt skrevet denne her blog…
Jack Nicholson sagde det jo meget rammende i filmen Det bliver ikke bedre, da en Bimbo bad ham om at definere kvinden.
Svaret var: Man tager en mand, fjerner alt hvad der minder om sund fornuft, realitetssans og ansvarsfølelse…så har man en kvinde…
Han kan jo kun have ret, når man læser de eksempler Julia her kommer med…
Men skribenten beviser jo så også hermed at Jack ikke har 100 pct ret…:-)
Upassende ? Klag over indlæg
@ Hans Sønderberg:
Selvfølgelig skal vi kvinder købe vores støvler selv. Men at påstå at kvinder er rippet for forstand og fornuft er nu at gå over stregen. Der skal to til en tango og hvis manden ikke kan sige fra, så er han heller ikke helt uskyldig i denne deroute.
Upassende ? Klag over indlæg
Det er dejligt at få en gave, som viser at ens partner ved, hvad man kan lide - og lige så dejligt at give ham en, som man ved han kunne finde på at købe til sig selv (men ikke har penge til overs til lige nu). Men det er jo ikke gaver, hvis de betales med sex - eller hvis manglen på dem straffes med nul sex, så bliver de til betalingsmidler. Jeg håber da, at Julias eksempler er undtagelsen, der bekræfter reglen om at vi kvinder kan sørge for os selv, og både give og modtage rigtige gaver.
Upassende ? Klag over indlæg
Julia Lahme
”Da jeg spurgte, om hun havde ønsket sig støvlerne længe, svarede hun at nej, det havde hun ikke, for hun havde jo ikke vidst, at de fandtes før nu. Da hun indså med sig selv, at hun ikke kunne leve med det savn og det tab, som det ville være at gå aftenen i møde uden de nye støvler, ringede hun med babystemme til sin mand og fortalte ham om dem. Imens blinkede hun til mig. Min underkæbe ramte brystet i det øjeblik.
Med babystemme og kysselyde lokkede hun 7.500 kroner ud af ham, og den ægteskabelige lykke var sikret resten af ugen. Han elsker at give mig gaver, konstaterede hun da hun effektivt klappede telefonen sammen og satte i skarpt trav mod butikken.”
Samt
” Men hvad er det egentligt for noget? Er det min generation af kvinder, der er ved at få Sex and the City galt i halsen? Er det den sidste rest af uligestilling, eller hvad er det, der gør, at kloge, veluddannede, seje damer forfalder til beskidte tricks og tåbelige lyde for at få styr på mandens (penge)pung?”
Vi har skabt os et samfund, hvor det overfladiske, det narcissistiske er blevet en normalitet. Så tilfældet, der her beskrives, er ikke enestående. Men netop en normalitet i samfundet. Den pågældende mand er ligeledes en normalitet. I virkelighed har de helt samme, grundlæggende psykiske problemstilling. Hvor manden er narcissistisk selvudslettende, der er hun narcissistisk grandios. Forskellen er kun tilsyneladende, for begge er lige følelseskolde, lige overfladiske, begge har et latent mindreværd og ingen af dem er i stand til at give deres barn/børn en psykisk sund opvækst. Hvorfor børnene, på grund af den sociale arv, bliver som deres forældre.
Da mange forældre er, som de her beskrevne, og da den sociale arv altid overfører forældrenes psykiske problemer til børnene, da gør der sig en normalitetsfaktor gældende. For normaliteten i et samfund er altid den gennemsnitlige psykiske tilstand. Med opformeringen af det psykisk syge, på grund af den sociale arv, forandres samfundsnormaliteten helt i overensstemmelse hermed. Med det resultat, at vi har skabt os et samfund, hvor det overfladiske, det narcissistiske er blevet en normalitet.
At de fremstår som kloge, veluddannede, seje damer er karakteristisk for narcissistiske personlighedsforstyrrede. Det er først i situationer, som den du beskrev, man forundres. Det skyldes, at den narcissistiske personlighedsforstyrrede falder ud af sin facade-rolle, som den kloge, veluddannet og seje dame på 30 år, og bliver til dén, hun i virkeligheden er… en pige på 10-12 år. Kendetegnende de narcissistiske personlighedsforstyrrede er netop infantiliteten, der skyldes, at hun selv blev ofre for sine forældres afvigelser, som også hendes egne børn vil blive ofrer for deres mors afvigelser.
Som du nok kan se, så er her tale om en accelererende samfundsopløsning, hvor også evnen til at føle oprindelig kærlighed… er blevet et rolle-spil!
Så det med at mor er den bedste i verden er i dag blevet til, at hun er den farligste!
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg kan ikke lade være med at tænke stakkels mænd der bliver underlagt kvinders idealer og ønsketænkning. Tænk hvis det var den anden vej rundt så ville det blive betegnet som et ryk i ligestillingen den forkerte vej. Hvad sker der for kvinder der pålægger mænds deres fantasi-eventyrere om hvordan et forhold skal fungere. Vil du have romantik i dit forhold må du selv skabe den. Man kan ikke få noget uden at sige det eller gøre det, så simpelt er det og har altid været det. Prostitution ved jeg ikke om det er, jeg vil heller kalde det dårlig kommunikation og total misforståelse af romantik.
Så drop ønskerne om tankelæsene mænd, men ønsk heller mænd der er stærke og som du kan elske lige som de er. Ellers er det måske tid til at komme videre og finde en anden der kender dit eventyr og omvendt.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg ved ikke hvor meget nyt, der er i bloggens fortælling. Efter mine erfaringer passer det meget godt til virkeligheden (jeg er 74 år). Var der ikke for nylig en amerikansk undersøgelse af colege-pigers forhold til sex som konkluderede noget i retning af, at formålet med et forhold for pigerne først og fremmest var at opnå noget fra manden (og det var ikke sex eller kærlighed) det kunne være gentjenester eller gaver eller underkastelse.
Upassende ? Klag over indlæg
@Bjørn Holmskjold
Ja, relationerne mellem kønnen i Vesten er forfærdelige. Det er noget andet i muslimske ægteskaber - der tager manden, hvad han vil have, og hvis kvinden modsætter sig, får hun et lag tærsk. Gør dette ikke kvinden medgørlig, så får hun alvorlige tærsk, og hvis heller ikke dette hjælper, så smides hun ud fra altanen eller får en gang koncentreret svovlsyre i ansigtet!
Vi danske mænd har meget at lære af islam, og vores kvinder ville end ikke have hørt om kvindefrigørelse eller andet moderne sludder, hvis bare vi danske mænd underkastede os islam.
Bjørn, hvor kan man søge om medlemskab i islam?
Upassende ? Klag over indlæg
@Bjørn Holmskjold
Jamen altså kære Bjørn, du MÅ da indrømme, at det er bemærkelsesværdigt, at der på de danske krisecentre er en overrepræsentation af muslimske kvinder, en overrepræsentation som er på MANGE hundrede procent?! Det KAN du altså ikke komme uden om, Bjørn.
Du MÅ da OGSÅ indrømme, Bjørn, at det ikke bare er én muslimsk mand, som kaster sig over sin egen kvinde, men at andre muslimske mænd også hjælper denne mand med at få fat i hende - ja, du ved jo nok, at hvis en muslimsk kvinde flygter fra sin muslimske mand, så hjælper andre muslimske mænd ham med at lede efter hende, og at disse muslimske mænd endda, om nødvendigt, selv står for den nødvendige, korporlige adfærdskorrektion af hende.
Bjørn, nu ved jeg jo godt, at du vil postulere, at de muslimske mænd er ekstremt maskuline og selvsikre, og at det er deres naturlige, maskuline og muslimske beskyttertrang, som får dem til at ville gøre alt for at holde deres kvinder på dydens og ærens smalle sti, men helt ærligt, synes du ikke, at det er lidt for brutalt, at muslimske mænd hakker kvinderne i stykker med macheter, smider dem ud fra altanerne, river deres øjne ud eller kaster syre i hovederne på dem?
Upassende ? Klag over indlæg
@Bjørn Holmskjold
Kære Bjørn
Jeg havde endda her i den årle morgenstund helt glemt, at I muslimer også straffer jeres kvinder ved at grave dem halvt ned i jorden, sætte en sæk over hovedet på dem, efterfulgt af en regn af sten, som efter en tid resulterer i, at den opsætsige muslimske kvinde afgår ved døden.
Hvorledes dette foregår, kan du selv se her:
http://www.apostatesofislam.com/media/stoning.htm
- ja, det må sandelig ha’ været en meget ulydig og opsætsig kvinde, siden I muslimer syntes, at denne adfærdskorrektion var nødvendig….
Ja, ja, Bjørn, jeg ved godt at du, Kurt Dejgaard, Niels Hansen, Karin Bennedsen og Abdul Wahid Pedersen vil påstå, at stening af udlydige og opsætsige muslimske kvinder ikke finder sted i Danmark, men alligevel….
Er du forresten selv tilhænger af stening? - altså når islam indføres i Danmark?
Upassende ? Klag over indlæg
Sex and the city er en farlig serie - husker et afsnit jeg engang blev tvunget til at se, hvor hende Carrie var på date med den perfekte fyr - altså, rig, lækker, køn, elegant osv. Men på restauranten fandt hun ud af hans grin var uudholdeligt - dumpet. Det er vel rimelig overfladisk - men hun er jo et idol idag?!
Upassende ? Klag over indlæg
Hvad gjorde manden så? Sendte blomster dagen efter. Købte chokolade to dage senere, og en uge efter lå der en smuk ny kjole på hendes seng (i præcis den størrelse, i præcis den farve og i præcis det design hun helt utroligt tilfældigt havde skrevet ned til ham). Med en enkelt rød rose ovenpå. Og han havde da også lige taget opvasken.
Den typiske vatpik.
Vil kvinden ha’ opmærksomhed må hun selv skabe basis for den. Hun har på ingen måde ret til at forvente den blot fordi hun er kvinde.
Den gik tilbage i ‘50erne, men ikke i ligestillingens æra.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Prostitution er der nogen der kalder det.
Jeg havde engang en kæreste der ofte sad tilbage med en mund så stram som en hønserøv af smækfornærmethed, når jeg ikke var i stand til at gætte mig frem til hendes behov og ønsker. Disse var langt fra altid af materiel karakter, men som hun proklamerede: “Hvis ikke du ved hvad jeg vil ha’, er der ikke tale om ægte kærlighed”! Tak for kaffe. Hun fandt sig senere en tankelæser…
Jeg tror måske det er lidt af den tendens der kan ligge til grund for nogle af dine observationer, og som i den grad kan undergrave kærligheden hvis ikke fænomenet spottes og stoppes.
Modsat er der da ikke noget federe end at give kæresten det hun virkelig ønsker sig. Uden at skulle gætte.
Upassende ? Klag over indlæg