Indefra (arkiv)

Om at anskaffe sig en livsfilosofi

Jeg har tænkt lidt på at anskaffe mig en filosofi. Ikke en hvilken som helst filosofi, men allerhelst en livsfilosofi. En af den slags filosofier, som man kan smøre ud over hele sit liv og bruge den til at komme bedre igennem livet, eller bare til at kunne forstå livet lidt bedre. Som smør på et stykke knækbrød. Og her taler vi altså ikke minarine, margarina, kløverdal (findes det, eller er det noget jeg lige har fundet på?), kærgården eller …

Flyverdragten

Denne klumme burde måske snarere hedde: Ode Til Tabt Viden Og Perfekte Mødre, men det blev på en eller anden måde både lidt for langt og lidt for trist og patetisk. Men det er i virkeligheden det jeg mener. Min mor døde inden jeg selv blev mor, og med hende døde oceaner af mor-viden, som jeg havde været alt, alt for ung til at overtage inden hun døde. Det vil sige at jeg nu står midt i et børnefamilieliv og …

Slå to geder med et smæk

Prøv at lægge mærke til det. Lige nu stønner og sukker alle over hvor slemt det er at de skal ud og købe julegaver. Det er hæsligt, fortæller folk, og man brokker sig: ”ÅÅÅÅH NEEEIIII, nu er jeg NØDT til at gå i Magasin og købe FLERE julegaver.” Som om det er en straf at købe gaver til dem man elsker, eller som om Magasin med vilje lukker alle de andre idioter ind som bare tager pladsen og tiden fra …

Om rudekuverter

Mens vi bevæger os støt og roligt mod julen er det på tide at tale om penge… For julen er sød, rød, velduftende og dyr som bare fanden. Min mand og jeg plejer at praktisere en særlig juleleg fra begyndelsen af december og året ud: Nemlig den, hvor vi tager hinanden fast i hånden, lukker øjnene og bare springer af sted. Ud i julen, ud mod de fire meter høje juletræer og de gaver, man ved vil glæde den anden. …

De tykke og rygerne

Ok. Det er sket. Jeg har overgivet mig. Jeg er stoppet med at ryge. Det er ikke det klummen her skal handle om, for jeg orker ikke at begå hybris, prale for meget og så begynde at ryge igen, for derefter at skulle de her abstinens / junkie-dage igennem igen. Så jeg tier stille og holder tanden lige der foran tungen, hvor ingen ord slipper forbi, og venter med at fortælle om mine endeløse lidelser til et andet tidspunkt.

Men fordi …