

Ok. Det er sket. Jeg har overgivet mig. Jeg er stoppet med at ryge. Det er ikke det klummen her skal handle om, for jeg orker ikke at begå hybris, prale for meget og så begynde at ryge igen, for derefter at skulle de her abstinens / junkie-dage igennem igen. Så jeg tier stille og holder tanden lige der foran tungen, hvor ingen ord slipper forbi, og venter med at fortælle om mine endeløse lidelser til et andet tidspunkt.
Men fordi jeg har truffet den beslutning er jeg begyndt at blive bange: For fedmen. Jeg har det som om straffen for at have nydt at ryge ligger i at man tager 14-15 kg på ved det rygestop som alligevel er så latterligt rædselsfuldt at det burde være straffen i sig selv. Så jeg er begyndt at løbe. Igen. Jeg er virkeligt dårlig til det. Jeg har en uskøn løbestil, hvor jeg bliver mere og mere lilla i hovedet, meter for meter, og hvor jeg aldrig rigtigt har fundet ud af, hvad jeg skal med armene: Skal de hænge og daske ned langs siden, eller skal de ligesom være oppe ved kroppen i en fast ironman-position? Og hvorfor siger ALLE at de bare slet ikke kan undvære deres daglige løbetur? Jeg kan virkeligt godt undvære min…
Var det ikke for den fedmefrygt, som jeg løber væk fra, så ville jeg nemlig godt kunne undvære løbeturen, men der er kommet en ny slags social armod ind i vores samfund: De kontrolsvage. Det er rygerne og de tykke. Det er dem, der ikke har viljestyrke nok til at leve et sundt og godt liv, hvor de ikke ligger samfundet til last (Samfundet er jo så alle de andre. Alle dem, der er tynde som siv og aldrig i deres liv har haft en last, en usund vane eller fem minutter uden en kost i røven – sorry, slap den ud på papiret? Troede bare jeg havde tænkt den.) Jeg gider simpelthen ikke stå ude foran min arbejdsplads i vinterkulden og rystende inhalere røgen fra en kræftpind, for derefter at gå ind og være hende der lugter. Det er den ene side. På den anden side, gider jeg heller ikke være hende, der på rekordtid er blevet så tyk, at de andre ikke fortæller mig hvor kagen står. Så derfor løber jeg. Findes der mon en løbeklub for folk som mig? Folk, der bander og svovler og alligevel trækker løbeskoene på, for under hele løbeturen at glæde sig til at komme hjem?
Jeg læser alle steder, at vi skal lære vores børn at nyde det sukkerfrie liv, at vi skal lære dem at nyde motionens glæder, at vi skal lære dem at blive sunde mennesker, som er fri for nedbrydende laster og dårlige vaner. Og ja, selvfølgeligt skal vi det. Jeg havde heller ikke tænkt mig at lære min søn at ryge. Eller at lære ham at hælde ottehundrede gram sukker ned i havregrøden. Men jeg har faktisk tænkt mig at lære ham forskellen på hvid sukker og god rørsukker at kende og på, hvad det betyder for havregrøden. For vi skal vel også lære vores børn at nyde livet, den krop de er blevet givet og at glæde sig over den gode mad sammen med andre? Mon ikke det er bedre at lære dem at gøre en forskel ude i verden end at tænke på om de vejer 500 gram for meget? Jeg mener, hvilken nekrolog ønsker du dig: Den hvor der står: Hun var tynd som et siv hele livet og kunne passe alle kollektionsprøver. Eller den, hvor der står: Vi kommer til at savne hendes chokoladekage, hendes gæstfrihed og hendes for indsats for verdensfreden. Jeg ved godt, hvilken en, jeg helst vil have. Jeg mener bare at, nok er jeg selv optaget af at løbe hurtigere end kiloene kan indhente mig, men det er jo ikke det jeg behøver at give videre til mine børn. Jeg kunne jo gå, eller løbe for den sags skyld, foran med et godt eksempel, hvor jeg sørger for at de kan blive det de allerhelst vil, og skulle jeg gå hen og få døtre, sørge for at de ikke (som jeg) bruger årtier af deres liv på at overveje om de vejer et kilo for meget eller for lidt? Og måske, hvis jeg bliver en af de helt fantastiske mødre, kunne jeg måske have en lille bitte spinkel chance for at lære mine børn, at det er sjovt at dyrke motion (man må nemlig godt lyve lidt for sine børn, hvis det tjener et virkeligt godt og nobelt formål), at det er hæsligt at ryge (jeg fortæller aldrig til dem, hvor skønt det er at mærke nikotinen trænge ind i kroppen på en. Den hemmelighed bliver hos mig) og at det er bedre at maden smager dig, at du nyder du den i fantastisk selskab, end at du sidder for dig selv og skammer dig over en smørklat.
Jeg tænker:
gad vide, hvad der skal til, før vi mødre begynder at støtte hinanden og smide det der store fastelavnsbriller med forvrængede skammebilleder af hinanden.
Hvad skal der til, før vi begynder at anerkende vores egne valg som mødre UDEN samtidig at skulle hive karikaturer frem for at illustrere at SÅDAN er jeg i hvert fald ikke.
Det er ikke moderne at være perfekt mor for tiden. Perfekte mødre er sådan nogle, der lever sukkerfrit, dyrker motion og køber økologisk. Ofte fremstillet som slæber de sig igennem livet, tynde, asketiske, fedtforskrækkede, blodfattige og i ren og skær afsavn.
I ren og skær rædsel over at have i den kategori forsøger bloggende mødre over hele verden at overgå hinanden i beretninger om, hvor uperfekt, rodet og usundt, de lever. Og det er noget, der giver anerkendelse i blog-land. Både i DK og udlandet.Skulle der snige sig en løbetur ind i programmet, så er det god tone at snige en kommentar ind om alle de fedtforskrækkede mødre,og en forsikring om, at løbeturen selvfølgelig er forbundet med lidelse. Så nej, nej. Det er ikke et skridt mod de perfektes verden.
Pyha. Så kan vi trække vejret roligt igen.
Den hyggelige, festlige, gæstfri og kærlige mor er fremstillet som den, der bager kager og hælder rørsukker i havregrøden. tager jeg fejl, når det lyder som om vi andre så er dem, der længes efter rørsukker, imens vi opmærksomt holder øje med tallet på vægten.
Jeg vil gerne spørge:
Gad vide, om billedet holder i virkeligheden? Eller om der er en anden mulighed?
Kunne det tænkes, at der findes mødre, der synes, det er sjovt og fedt at løbe, og derfor lærer sine børn at nyde kroppens bevægelse, sveden på panden, den friske luft i ansigtet?
Kunne det tænkes, at der findes mødre, der lever sundt som en kærlig, nydelsesfuld handling mod både egen og barnets krop og samtidig både er gæstfri, kærlig og sjov at være sammen med?
Kunne det tænkes, at det for nogen (sådan har jeg det) simpelthen er så naturligt og givende at leve sundt sammen med mine børn det meste af tiden og så spise usundt en gang imellem?
Jeg har sunde, stærke børn og en sund krop. Og jeg er fandeme stolt over det.
jeg ville ønske, at vi mødre kunne træffe vores valg og være stolte over dem, uden samtidig at skulle VURDERE hinanden.
Som en klog mand sagde til mig engang:
Vurderinger siger mere om os selv, end om dem, vi vurderer.
Knus
Ninka-Bernadette Mauritson
Upassende ? Klag over indlæg
Damn sikke da en gang ævl. Fortryder jeg har spildt 3 min af mit liv på at læse det. Men det kan du jo godt relatere til, og nu sidder jeg sgu selv bare og ævler og det VED jeg du kan forholde dig til. Hvem GIDER læse det gammelkloge pis, jeg spørger bare? Og bla bla bla. Og nu har jeg forhåbentlig også spildt lidt af DIN tid.
Upassende ? Klag over indlæg
de længste meter har altid været dem hen til løbeskoene. stopper man med at ryge, er det heldigvis noget man IKKE skal gøre!!!
armene skal have en vinkel på 90 grader og hænge løst fra skulderen…
godt gået smukke!
Upassende ? Klag over indlæg
@Julia Lahme
Jeg tror, at
der er hundredetusindvis af danskere, som genkender det, du beskriver.
At holde op med at ryge OG tabe sig er så forbandet svært for mange mennesker, og det kræver ofte en næsten umenneskelig indsats. Folk som IKKE har problemer med rygning og vægten kan ikke forestille sig hvor hård denne kamp kan være.
For et lille årstid siden (IKKE som nytårsforsæt!)traf jeg selv DEN STORE BESLUTNING - både at holde op med at ryge OG tabe mig.
Mens rygestoppet var en ren, ‘kold tyrker’, så krævede slanketuren lidt mere strategisk planlægning.
Jeg synes, at motion (løb, gang, svømning, cykling) er fantastik til at ‘koble af’ og ‘tænke tanker’, MEN jeg tror IKKE at den er altafgørende som slankemiddel.
Det er til gengæld en ændring af kostvaner.Der skal fyldes færre kalorier på end du brænder af. Den kendte sportsmand og læge, Knud Lundberg, sagde for snart 50 år siden, at problemet ikke var, at danskerne spiste for meget. Han mente, at vi spiste for LIDT - for lidt af de ‘rigtige’ ting. Mere frugt og flere grøntsager var vigtigt. Det tager efter min erfaring 2-3 måneder at ‘vænne sig’ til en kostændring, men til gengæld ser man hurtigt resultatet.
Med hensyn til børnene, så er man ikke en ond forældre, hvis man reducerer deres sukkerindtag betragteligt. Det er som med frugt og grøntsager nævnt ovenfor en ren vanesag. Det er også vigtigt at børnene får lettet bagdelen fra computeren - og kommer ud og får lidt frisk luft.
Heldigvis holder børnene af os - uanset om vi klarer rygestoppet/slankekuren eller ej.
Upassende ? Klag over indlæg
Hvad vi gjorde her i huset var at fjerne al form for sodavand (og øl og anden form for alkohol). Herefter fjernede vi al form for snacks fra skabene og sørgede for at der altid var frugt i kurven. Da jeg finder løbeture nøjagtigt lige så kedeligt som at tælle får, valgte jeg andre sportsgrene 3 gange om ugen (svømning og badminton). Børn har det med at kopiere deres forældre, og det gør de ubevidst. Den største glæde har derfor været, ikke at jeg smed 10 kilo taget på efter rygestop, men at sønnike har fået langt bedre spise- og drikkevaner, og har gjort det alene ved at kopiere sine forældre. Her ligger runen gemt.
Upassende ? Klag over indlæg
Du må da hjertens gerne ligge samfundet til last, bare du gør det for at gode råd om sund livsstil og bekræftet, at du ikke er syg. I stedet for sukker skal du helst spise frugt og grønt, gerne økologisk. Det er andre mennesker, du ikke må ligge til last. De kan ikke lide lugten af tobaksrøg, og kan ikke lide synet af buttede, anstrengte kroppe.
Upassende ? Klag over indlæg
Dine udgydelser er altså ikke ret heldige. ” - for vi skal vel også lære vores børn at nyde livet” er citat fra bloggen. Meningen er klar: Vores børn (og os selv?) kan åbenbart ikke nyde livet uden at indtage (for) mange kalorier. Jeg har lidt ondt af dig. At være så uskarp (måske uintelligent?) og snæversynet, at sætte livsnydelse lig med for mange kalorier! Og det bliver værre - arketyperne står bøjet i neon: Slanke personer er egoistiske og uden nogen form for evne til at føle empati, ej heller evner de at indgå i givende sociale relationer. Det er alene forbeholdt de buttede og tykke. Er det en intelligent kobling? Er de to ting hinandens modsætning, eller for den sags skyld hinandens forudsætning? Jeg må citere en kendt ølreklame: Har du da fuldstændig tabt sutten! Man henfalder i stille undren over, efter hvilke regler der mon tilbydes blog-plads.
Upassende ? Klag over indlæg
Bo Møller fra Nørresnede har ondt af Julia Lahme. “At være så uskarp (måske uintelligent?) og snæversynet, at sætte livsnydelse lig med for mange kalorier!” skriver han forarget. Og opnår i forbifarten at sætte livsnydelse lig med uskarphed og måske uintelligens.
Men Bo, har du ikke hørt at det er kræftfremkaldende at beskylde andre for at være dumme?
Upassende ? Klag over indlæg
U. Jensen: Der kunne være brugt et andet ordvalg, hvilket dog ikke ville have ændret substansen.
Upassende ? Klag over indlæg
Bo Møller: Jeg finder det til gengæld uskarpt, måske uintelligent, at læse JL´s indlæg, som du gør. Med mindre, du vitterligt mener, at dét engang imellem at unde sig et stykke god chokoladekage, nyde god mad sammen med andre OG - måske - veje et halvt til et helt kg for meget, er synonymt med at gøre det til definitionen på livsnydelse at indtage “for mange kalorier”?? Jeg leder forgæves efter passager, hvor hun reklamerer for et kronisk, umådeholdent indtag af for mange kalorier.
Havde JL nævnt nydelsen ved i ny og næ at drikke en halv flaske god rødvin, ville du måske også have skudt hende i skoene, at hun gjorde sin livskvalitet op i antal branderter?
Sætter man dit mavesure og fordømmende indlæg op mod JL´s humoristiske og positive ditto, fristes man til at tænke, at et LIDT mere afslappet forhold til kalorieindtaget måske vitterligt HAR en positiv effekt på humøret - og evnen til at fungere socialt med andre.
Upassende ? Klag over indlæg
Ninka M.: Du har nogle fine pointer, men som det ses af indlæggene fra Bo Møller og Børge Jensen, kommer det stereotype billede af de selvtilfredse, fordømmende og ud i egen indbildning “rigtigste” mennesker ikke ud af den blå luft. Ytringer af den kaliber, disse herrer præsenterer, gør lige så meget skade for “din” sag, som ekstremt overvægtige og evigt kalorieindtagende personers gør det for Julias.
Jeg har sympati og respekt for din kamp mod stereotyperne, men det er tydeligvis en kamp, der må gå begge veje. Og: Når alt kommer til alt, så er der vist flere penge og mere glamour ved at udbrede det sunde budskab, end ved at blogge om egen uperfektionisme…
Upassende ? Klag over indlæg
Stine Søndergård: Selvfølgelig skal man både spise kage, drikke rødvin og indtage andet guf. Men vel ikke nødvendigvis til et niveau, så det giver sig udslag i ekstra kilo? Kilo, som jeg kan forstå at man gerne vil af med igen!! Min pointe er, at man godt kan nyde livet, dels ved et kontrolleret indtag af kalorier, dels er der et bredtfavnende udvalg af mindst lige så lækre ting, der er mindre kalorieholdige. Og livet kan iøvrigt nydes mange andre steder end ved spisebordet. Jeg synes det er synd (og direkte forkert) at bibringe sine børn den opfattelse, at overindtag af kalorier er lig med livsnydelse - det er da vistnok ikke en tjeneste at gøre dem! Så jeg er gerne både uskarp, uintelligent, nærmende sig det stupide, bare det ikke feder!
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg undrer mig over, at man “skal” spise kage, drikke rødvin og indtage guf.
Jeg undrer mig over, at kvinder drømmer om at løbe sig fra kiloene i en forventning om, at det rent faktisk vil føre til et liv med mange, dejlige løbeture.
Jeg undrer mig over, at nogle mennesker har brug for at kalde andre “uintelligente”, “uskarpe” og “dumme”.
Jeg undrer mig over, at være slank tilsyneladende er lig med at være “egoistisk” og “stiv”.
/Helle
Upassende ? Klag over indlæg
@ Ninka
Jeg kunne ikke være mere enig. Vi skal tilgive os selv, når vi ikke kan overholde løfterne til os selv, men når vi gør, må vi godt være stolte, og vi må også godt sige det højt, uden frygt for at blive placeret på en høj hest.
Jeg vil også meget gerne høre noget mere til den tjekkede side af mødrene i blogland, for jeg kender nogle af de mødre, og de ER tjekkede. Det skal de - og vi - også stå ved, ligesom vi skal stå ved, at vi falder i en gang i mellem, når hverdagen tager over, for det tror jeg også på, den gør, og så er det, det kan være svært at få spændt løbeskoene på og spise det, som er godt for os.
Kh
Lykke Rix
Upassende ? Klag over indlæg
Der er en ting man i den frelste sundhedsdebat ofte glemmer. Vi skal alle dø, og ofte er vi syge i et stykke tid inden vi dør. Sygdommen vi dør af, er endda ofte en eller anden kræftform eller hjertelidelse, som ikke kan undgås uanset hvor asketisk og småborgerligt man i øvrigt er kommet igennem livet på, og altså ikke nødvendigvis regningen for et liv fyldt med nydelse og vellevned.
Der er en ting man i den frelste sundhedsdebat ofte glemmer. Vi skal alle dø, og ofte er vi syge i et stykke tid inden vi dør. Sygdommen vi dør af, er endda ofte en eller anden kræftform eller hjertelidelse, som ikke kan undgås, uanset hvor asketisk og småborgerligt man i øvrigt er kommet igennem livet på. Død og sygdom er altså ikke regningen for et liv fyldt med nydelse og vellevned.
At for rigelig mad, alkohol og tobak, samt mangel på motion, oftest vil afkorte livet, bør måles i forhold til afsavn og selvpineri. Nuvel, hvis man nyder at stampe rundt i noget stretchnylon og afstå fra indtagelse af flødekager og cecil, skal man da endelig gøre dette. Man bør dog ikke pånøde andre sin egen forsagelse, fordi man selv føler jesu genkomst når man stæser hen ad en smattet skovsti. Endnu er vi nogenlunde frie til at træffe egne valg, skønt det er oppe i tiden at projicere egne, ofte absurde, sundhedsidealer over på andre.
Upassende ? Klag over indlæg
Fantastisk Julia - ELSKER at læse dine blogs…ligeså meget som jeg følger med i Ninkas. Må sige at jeg synes det er lidt “sjovt” at lige netop Ninka taler om at man skal stå ved sig selv uden at karikere andre. Jeg har hørt foredrag, læst stort set alle hendes blogs, bøger osv. Og historien er altid den samme - hun er ikke længere den småfede, dovne, sukkerafhængige, storrygende, svampebefængte ikke-millionøse kvinde med uregelmæssige menstrautioner og søvnbesvær. For slet ikke at tale om hendes tidligere dårlige sexliv med manden og børn med adfærdsforstyrrelser. Hold da helt op!?! Mod hun rammer nogen? Som måske lidt mere trænger til et skulderklap end dem hun selv prøver at “forsvare” her?
Og Ninka, jeg synes bestemt ikke du på nogen måde kan sige dig fri for at vurdere andre - både kvinder, børn, ernæringsfolk mv.
Lige så vel som du (som altid) vender den om ala vi vurdere os selv når vi vurdere andre, så læser du måske også en kritik af dig selv og dine, hvor den måske og højst sandsynligt ikke er der?
Hilsen en on-off kernesund, storrygende, ikke-løbende og kæmpe livsnydende fan af både Ninka og Julia fordi i bare er for seje
Upassende ? Klag over indlæg
Der findes både sygelig og ikke-sygelig stimulansindtagelse. En moderat overvægt og under en pakke cigaretter dagligt vil mange sunde mennesker kunne overleve i lang tid.
Det er karakteristisk at både verdens ældste mand, Kristian Mortensen, og verdens ældste kvinde, Jeanne Calment, begge var cigarrygere. De var dog så fornuftige at holde op med at ryge i tide, nemlig som henholdsvis 105-årig og 110-årig. Chris Mortensen var også overvægtig, men klarede sig fint ved at drikke mindst 5 liter vand dagligt.
Upassende ? Klag over indlæg
Vurderinger kan ingen sige sig fri for at belaste verden med. Vi smider dem ud i verden hver eneste dag.
Det bedste foredrag jeg var til, var med en af klodens mest vise mænd. Og han sagde, at han havde lovet sig selv verdens største sundae fudge med karamel, hvis han kunne gå igennem bare en dag uden at vurdere andre.Det er ikke lykkedes ham 8eller nogen andre)endnu.
Vi vurderer og vurderer og vuderer. Kun de klogeste af os tier stille og vender opmærksomheden indad for at finde ud af, hvad fanden det er for følelser, andre tænder i os? For at finde ud af, hvad der er at lære af andre.
Der er jeg slet ikke endnu.
Det er rigtigt, at jeg i mine foredrag ( da jeg holdt dem) også brugte meget tid på at fortælle om hvor uperfekt, jeg var og stadig er. Det gør jeg stadig.
Jeg har aldrig troet på perfekte glansbilleder. De findes ikke i virkeligheden. (Det gør skræmmebillederne af de vægtforskrækkede, kedelige mødre heller ikke)Og derfor fortæller jeg altid begge sider. Jeg er hele vejen igennem gået efter at vise det autentiske billede af mit liv. Som både har været og er kikset - og som også er det modsatte: Overskud, nærvær, kærlighed til kroppen, lykke og en vidunderlig livsstil i frihed.
Det eneste, jeg efterlyser, og selv hele tiden må minde mig selv om er: At anerkende mine egne, sunde valg, uden samtidig at gøre (vurdere) andres forkerte eller kedelige.
I starten af min kernesunde livsstil var jeg meget optaget af at overbevise andre, gå i debat med og clinch med andre, der mente anderledes end mig.
Men jeg kan mærke, at det ikke rykker noget. Hverken for mig, dem eller de, der skal høre på det.
Og det interesserer mig heller ikke.
Hvad der giver glæde, lykke, overskud, gæstfrihed og et liv, der er værd at skrive mindeord om er SÅ forskelligt fra den ene til den anden.
Derfor vil jeg stræbe efter at holde mig til at udtale mig om, hvad jeg er vild med, stolt af og har succes med.
Og jeg vil meget gerne mindes om, når jeg - ligesom alle andre mennesker - ikke lever op til det.
KH
Ninka
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg synes det er pudsigt at der er så mange der mener at rygere og overvægtige ligger samfundet til last. Jeg har læst det forholder sig lige omvendt, at det er de sundeste der er de dyreste, og det giver jo god mening hvis man tænker over det. Før eller siden bliver vi alle gamle og syge og behandlingskrævende. De tykke og rygerne dør bare hurtigere end “os” andre så samfundet slipper for at udbetale så meget folkepension til dem.
Så hvis man ingen positive tanker har tilovers for folk som nyder røg eller mad, så kan man jo altid glæde sig over at de samlet set er billigere end helsefreak gruppen.
Upassende ? Klag over indlæg
@Louise D, 8380
“Jeg synes det er pudsigt at der er så mange der mener at rygere og overvægtige ligger samfundet til last”.
Efter min mening må alle spise og ryge, som de har lyst, og jeg mener heller ikke, at de skal bagest i køen på hospitaler og sygehuse.
Til gengæld tror jeg, at langt de fleste mennesker gerne vil leve sundt og længe - og det synes jeg samfundet skal være med til at støtte (selv om det godt kan være svært for den enkelte).
Upassende ? Klag over indlæg
Der er så mange mennesker som lovpriser løb, og har det rigtig godt med det - når de først er kommet igennem den første hårde tid indtil de er kommet i bedre form.
MEN vi er nu også rigtig mange som HADER at løbe. Jeg har prøvet flere gange i mit liv, både i dårlig træning og i superform at løbe. Har gjort det i en lang periode og løb fint 10 km. uden problemer. - men jeg hadede det stadigvæk.
Man skal ikke prøve på at kunne lide en motionsform bare for at tabe sig, blive sundere eller bedre form. Så er det dømt til at mislykkedes.
Mærk efter hvad som du syntes er “sjovt” - Dans hvis du elsker at bevæge dig til musik. Ro hvis du vil ud i naturen (uden at løbe) Aqua-spinning eller vand-gymnastik hvis du hader at svede osv.
Det samme med mad og sukker. Find sunde velsmagende alternativer, for det kan sagtens lade sig gøre.
Det sværeste er omgivelsernes fordømmende holdninger, fordi man måske tænker og reagerer “alternativt”
Det er din krop og dit liv.
Held og lykke med det.
Upassende ? Klag over indlæg
hey hvor er der dog nogle interessante holdepunkter i den blog der. Kroppen og vores udseende har med modens diktatur fået lov at fylde så meget, at det moderne individ har frataget sig selv sin selvstændighed og indflydelse på eget liv. Et rygestop med efetrfølgende fedmebekymring bliver en klar “udefra og indefter” tilstand. Omgivelsernes langsigtede formaninger har langt om længe fået dig til at bukke under, og efterlade dig med dårlig samvittighed. Du er fanget nu! I den kommende periode vil du i en metaforisk term, leve mellem anoreksien ( jeg har kontrol over mig selv, og er i stand til at fornægte mig selv det usunde ) og bulimien, hvor jeg slipper kontrollen og er hæmningsløs, fordi jeg netop har fornægtet mig selv i en længere periode. Ydermere kan vi krydre det med lidt stress oveni. Du har fldstændig ret i, at vores samfund har fået stigmatiseret de tykke og rygerne, som de karaktersvage mennesker. Det er mere accepteret at være kriminel, løgner, utro osv. Du har brug for at kigge på dit liv og din hverdag i et større perspektiv. Rygestoppet er et naivt symptombehandlingsforsøg, der vil mislykkedes - sorry. Find en super-coach og find frem til, hvad DU VIRKELIG gerne vil. Jeg oplever selv som coach, at mine kandidater, som jeg kalder dem, at alt for mange lever et mellemtilfreds liv, hvor de med mellemrum prøver lidt slankekur, rygestop, mindfullnes osv. De committer sig bare aldrig til de projekter de kaster sig ud i. Når projekterne så langsomt, men sikkert løbr stille ud i sandet, vender de tilbage til de gammel kendte vanemønstre. Det gode liv handler om at finde dybden i sig selv, og det er sgu et hårdt arbejde, men det kan lade sig gøre for alle
Upassende ? Klag over indlæg
Julia, du har holdninger og humor, and I love it. Som altid velskrevet og med stof til eftertanke (det viser alle indslagene jo tydeligt).
Bliv ved. Mer fra din hånd, tak .
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Kære Julia
Jeg vil godt være med i din løbeklub. Mit niveau er ca. det samme som dit. Jeg har nu løbet mere eller mindre reglmæssigt det sidste halve år, og jeg er ikke blevet bedre, jeg synes ikke det er sjovere og jeg bliver ærlig talt bare mere og mere indebrændt.
Jeg løber fordi jeg vilder mig selv ind, at jeg er begavet nok til at vide at det er sundt for mig, efter otte timer i en kontorstil.
God vind *N
Upassende ? Klag over indlæg