Indefra (arkiv)

Hvornår flytter I så?

Noget af det første, man som bybo bliver spurgt om, i samme øjeblik det bliver synligt, at der er et barn på vej, er: Nå, men flytter I så snart?

For kan et barn overhovedet vokse op på stenbroen? Kan man overhovedet sikre barnet en lykkelig og tryg opvækst, hvis det ikke har umiddelbar adgang til en have? Og er man på nogen måde en rigtig familie, når man sådan bor på fjerde? Uden bil, uden have, uden sommerhus, uden græsplæne …

Små sko

Jeg hader nærighed. Påholdenhed hader jeg også. Og hvis der er noget, jeg på ingen måde kan holde ud så er det noget-for-noget-tankegangen. Jeg er stor modstander af milimeterdemokrati, og hvis der er nogen, der begynder at forklare mig, at jeg skylder 4,25 mere af en fælles regning for to kopper kaffe og to croissanter fordi min croissant var med chokolade, så er jeg ved at indse at det venskab er kastet over kanten.

På samme måde ved jeg også, at …

Det handler ikke om dig

Tør man skrive noget i Jyllandsposten der indeholder ordet ”muslim”? Jeg ved det ikke, og jeg er ærligt talt i tvivl, for nu hvor Kurt Westergaard er stoppet er der jo (desværre) en ledig plads på hadelisterne. Og den vil jeg ikke have. Overhovedet. Jeg er pro-muslim. Pro-kristen. Pro-nummerolog. Pro-yoga, pro-buddist, pro-jødisk, pro-overtroisk, pro-alt-det-der-gør-dig-glad-og-ikke-skader-nogen. Men jeg er også for en verden, som er stor og åben og indeholder mange, mange muligheder, som man kan gribe uanset om man er kvinde …

Ægthed er det nye sort

Da jeg var otte, barn i Odense og ikke havde lyst til at læse lektier, truede min mor mig med at jeg ville blive Melodi Grand Prix-stjerne, hvis ikke jeg begyndte at gå i skole. Min mor mente nemlig at man måtte være dummere end snot for at interessere sig for den form for pop og kultur, hvor det handlede mere om glimmer og plastic end om ægtihed og oprigtighed. Jeg har nu altid været vild med det, og også …