

Jeg hader nærighed. Påholdenhed hader jeg også. Og hvis der er noget, jeg på ingen måde kan holde ud så er det noget-for-noget-tankegangen. Jeg er stor modstander af milimeterdemokrati, og hvis der er nogen, der begynder at forklare mig, at jeg skylder 4,25 mere af en fælles regning for to kopper kaffe og to croissanter fordi min croissant var med chokolade, så er jeg ved at indse at det venskab er kastet over kanten.
På samme måde ved jeg også, at jeg simpelthen nærmest ikke kan holde ud at være i selskab med mennesker, der liiiiiiige er lidt for langsomme til at hive tegnebogen op af lommen, når der skal betales for noget fælles. Dem der lige tøver det ekstra halve sekund til at det når at blive pinligt, og jeg så i stedet er den der er hurtig med dankort og kontanter.Du kender dem helt sikkert.
Og så står man der og har endnu en gang betalt, og de siger tak og ih og åh, og hvor føler man sig bare åndssvag, omgivet af en dyne af sur og tvær gavmildhed. Den anden variant over det samme, er dem, man aldrig nogensinde må skylde noget.
Dem, der er så bange for at have lagt 12 kroner ud for en, at de nærmest ikke kan tale om andet indtil man finder en hæveautomat, en vekselvillig kiosk så man kan afregne helt præcist, og der igen er ro i kroppen på det stakkels menneske der i hele 34 minutter har ageret bank for én. Og omvendt: Dem der ikke kan tåle at skylde én hele 62 kroner, men cykler gennem isregn og halg for at komme af med dette mastodont-beløb. Jeg kender alle slags.
Den største mellemmenneskelige kvalitet jeg kan komme i tanke om, er tværtimod gavmildhed. Jeg kender mange gavmilde mennesker og jeg er vild med dem. Rundhåndede mennesker er på alle måder sjovere at være sammen med – ikke kun fordi de kan finde ud af at give, men faktisk også fordi de kan finde ud af at tage imod. Alt det der handler om penge, er så vidt min erfaring rækker, kun et symptom, på hvilken slags menneske, man rent faktisk er.
Hvis man kan give en kop kaffe uden at få ticks i venstre øje, så kan man faktisk også godt give et kram, en venlig hilsen og den helt almindelige omsorg, som rækker ud over en selv og helt hen i hjertet på andre. Det er også gavmilde mennesker, der ikke er nærige med deres tid. Den slags, der godt kan overskue at hjælpe en med noget man ikke selv kan finde ud af, eller bare sidde og høre på, hvad man har at sige om livet og tilværelsen en kold aften i november.
Og det vildeste ved gavmildhed kontra nærighed er, at det siver ud til resten af ens liv: Som chef har oplevet, hvordan medarbejdere begyndte at pakke tasken fem minutter i fire, så de kunne kaste sig ud af døren, præcis når klokken slog fire, og arbejdsdagen officielt var slut. Jeg har også oplevet, hvordan man kunne fremvise et overarbejdsregnskab, hvor der var optalt minut-vist i måneder – at de mennesker så nok ikke havde det så sjovt på netop det arbejde, er naturligvis også en del af sandheden. Men jeg vil faktisk vove pelsen og den påstand, at nærige mennesker, er nærige alle vegne i deres liv.
Og hvad er så problemet i det, spørger du nok? Jooo, jeg synes at problemet er lige præcist det, at vi kan gå hen og bliver så nærige og så påholdende overfor hinanden, både med penge tid og omsorg, at samfundet faktisk forandrer sig. For, hvis jeg hele tiden skal gå rundt og være nærig med tid, penge, mig selv, omsorg for andre og med min deltagelse i samfundet, fordi jeg oplever at alle andre også er det, og fordi jeg alligevel ikke får noget igen, så er vi faktisk i gang med at opdrage vores børn til at være sig selv nærmest, skubbe guldet hen til egen dør, og aldrig nogensinde give noget som helst ved selv samme dør.
Jeg er helt sikker på, at der er perioder af mit liv, jeg slet ikke ville have klaret mig igennem, hvis jeg havde været omgivet af nærighed, i stedet for den gavmildhed, jeg mødte, og der er en sandhed at hente i at man faktisk skal huske at give noget tilbage af alt det gode man får.
Så ja, jeg er faktisk helt ok med at give ved døren, med at arbejde 12 minutter ekstra om dagen og med at lade være med at føle mig snydt når en anden end mig selv bestilte chokoladecroissanten. Det går nok det hele, og jeg tror faktisk vi går bedre når vi går i store sko, i stedet for de mindste, vi kan presse os ned i.
@Julia
ja, ja, ja, så har vi forstået, at du er gavmild.
Uden at jeg kan vide det med sikkerhed, er du sikkert sådan én, som mener at Danmark (i praksis skatteborgerne!) skal være gavmild over for den tredie verden - er det rigtigt? Har du nogen som helst forståelse for, at jeg ikke giiiiider være gavmild over for den tredie verden? Vil du lade sådan én som mig slippe for at betale til den tredie verden? Vil du også lade sådan én som mig slippe for at betale for al den skatteborgerfinancierede godgørenhed, som din slags bedriver her i landet?
Begriber du overhovedet, at gavmildhed, det bedriver man med SINE EGNE PENGE, OG IKKE VED AT DELE UD AF ANDRES PENGE???
Upassende ? Klag over indlæg
Fantastisk godt indlæg, hvor du rammer lige i måsen på det centrale: Nærighed er en tilstand, der slet og ret ikke kun handler om penge, men om at holde kortene tæt til kroppen i alle livets sammenhænge.
Det giver så god mening, og budskabet om de 12 minutter er i mine øjne bare en sekvens i et sand, rent og dejligt indlæg.
Upassende ? Klag over indlæg
@Julia
12 minutter ekstra om dagen på arbejde, er 12 minutter mindre om dagen med mine børn. Kan du ikke lige hjælpe mig med at fortælle mine børn at, at de skal se deres far og mor 12 minutter mindre hver dag.
Upassende ? Klag over indlæg
@Julia
12 minutter ekstra på arbejdet, hver arbejdsdag, Det blive 72735 minutters kvalitetstid med far og mor, som mine børn vil mister, hvis Helle T kommer til magten. Tror du ikke at det kommer til at gøre en forskel? Eller har du bare et iskoldt hjerte, ligesom Helle T ?
Upassende ? Klag over indlæg
Godt indlæg - der rammer plet lige indtil de famøse 12 minutter om dagen, der INTET har med den generelle mellemmenneskelige (rosværdige) gensidige gavmildhed at gøre.
De 12 minutter (der bliver til en time ekstra om ugen og en del ekstra om året) er jo tid, der går FRA tiden med f.eks. ens børn, ens venner eller ens forældre.
For mig er Sass virkelig dybt afsporet, når han vil “sætte sit politiske liv ind på” at fuldt arbejdsdygtige 60-årige skal kunne gå på fremskudt pension på bekostning af andre menneskers samvær med familie og venner.
Upassende ? Klag over indlæg
Herligt skarpt indlæg, helt enig. Jeg satte navne på, mens jeg læste det.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at når man som Julia Lahme går og holder nøje øje med andres påholdenhed og om andre udnytter ens gavmildhed, så stikker ens egen gavmildhed måske ikke så dybt, men ligner mere en noget-for-noget mentalitet. Jeg tror ikke at ægte gavmilde personer, holder den slags regnskab.
Upassende ? Klag over indlæg
@Julia Lahme
I stedet for at kræve, at vi andre skal arbejde endnu mere, og betale endnu mere skat, burde I måske ophøre med at importere endnu flere kulturberigere herop?, og ophøre med jeres håbløse integrationsprojekter?
Eller hvad med at ophøre med at tvinge os andre til at financiere de dysfunktionelles forplantning?
Eller hvad med at stoppe alt, hvad der hedder skatteborgerfinancieret ulandshjælp? - så kan vi jo også se, hvor mege I gode og anstændige mennesker er villige til at hive op af EGNE lommer!
Eller hvad med at stoppe betalingerne til det latterlige FN?, eller til det endnu værre EU?
Var disse foreslag noget?, eller vil du hellere tvinge os andre til arbejde og betale, så du kan fortsætte med at føle dig god og anstændig og kosmopolitisk?
Upassende ? Klag over indlæg
@Peter Madsen
“Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at når man som Julia Lahme går og holder nøje øje med andres påholdenhed og om andre udnytter ens gavmildhed”
- ja, den tanke tænkte jeg også. Jeg kan lige se de for mig: man sidder på en cafe og drikke latte med hende, og det eneste man kan tænke på, er, om hun nu sidder og fokuserer totalt på, om man også har tænkt sig at betale hendes latte. Næppe det bedste udgangspunkt for et bekendtskab.
Upassende ? Klag over indlæg
Vor herre bevares - det er nogenlunde tydeligt, at diverse indlæg er postet af JP’s ‘jeg-tænker-til-enden-af-min-næsetip-kernelæser’ - RYSTENDE for en flok mentale analfabeter… 12 minutter ekstra om dagen uden far og mor (som for en typisk JP-læser jo alligevel tager al den overarbejde, der kan hentes i hus) - eller 6-7 kvalitetstimer i daginstitutioner - tjaeeee - valget er egentlig ikke så svært (men JP’s kernelæsere fatter næppe heller dette)…
Upassende ? Klag over indlæg
Dit indlæg er lige i bulls eye Julia Lahme - jeg er helt enig!
Upassende ? Klag over indlæg
Julia er et uendelig godt menneske, kan jeg forstå ud fra Julias indlæg.
Det er blot et problem med at arbejde mere for løn, nemlig at man bliver nødt til at fyre knap 3% af medarbejderne i den værdiskabende industri og andre steder, hvor man ikke får flere penge til at lønne medarbejderne med, fordi de arbejder mere.
Så din store godhed vil, som tingene er, sende folk ud i arbejdsløshed og i tilgift koste os alle penge.
Som man siger: “Mod godhed kæmper selv guderne forgæves!”
Upassende ? Klag over indlæg
@JP Anti-kernelæser, Thisted.
Tak til Den-anonyme-kryster-jeg-sluger-alt-rå-som-Helle-T-siger-og-min-lommeregner-kan-jeg-heller-ikke-bruge-liste-A-kærnevælger.
Upassende ? Klag over indlæg
Den værste smålighed, er det ikke den hvor folk med tæt på en million om året, eller mere, i indtægt, alligevel fedter regninger på private indkøb og restaurationsbesøg mv. af på skatteyderne? De har jo rigeligt råd til at betale selv.
Og så er der jo også den lidt omvendte smålighed eller grådighed, hvor visse parkerings-firmaer, advokater, naturlæger, værksteder, boligselskaber mv., bruger ethvert påskud for at presse citronen til sidste dråbe.
Man burde vel altid tænke over, at hvis man selv var i kundens sted, ville man nok ikke finde snyderiet/uretfærdigheden/frækheden behagelig.
Ja, nogle gange kan manglen på ærlighed og pligtfølelse jo ligefrem blive årsag til tragedier.
Men Julia har da ret i at man går i små sko hvis man hænger sig i beløb som fem eller ti kroner eller lidt mere. Men for arbejdsløse og andre kan selv ret små beløb jo godt betyde noget, feks. fra 30 kr. og opefter. Ihvertfald sidst på måneden.
Upassende ? Klag over indlæg
PS: Altså egentlig kan man jo slet ikke sætte faste beløb på. Er man sammen med en mangemillionær i kontanter, vil det jo virke sært hvis han vil have 50 eller 100 kr. for at få delt en regning.
Men hvis man får en million om året i løn af staten, og så ikke selv vil betale sine private udgifter, så er man da meget langt ude.
Upassende ? Klag over indlæg
Der er en balance mellem nærighed og gavmildhed, hvor såvel egen som andres formåen og grænser respekteres. Andres omsorg og gavmildhed kan føles formynderisk og ydmygende.
Egen gavmildhed kan udnyttes af andre og omdannes til skyldfølelse, når forventning om større gavmildhed overstiger egen formåen. Det er ret nemt at argumentere for, at hvis du kan betale en kop kaffe én gang, kan du også gøre det igen, og du kan nok også give en kop kaffe med blødt brød til alle venner og alle, der har behov for det. Hvis du kan give en kop kaffe med blødt brød, kan du nok også give husly med spisning, indtil du ikke har mere at give, hvorefter du fremstår som en svag taber, som ikke lever op til omgivelsernes forventninger.
I øvrigt synes jeg ikke, de nævnte 12 min. passer med resten af indlægget. De kræver jo netop opmærksomhed på arbejdstiden, og både vi uden for arbejdsmarkedet og de uden fast arbejdstid holdes udenfor. Idéen passer bedst med den ideologi om evig stræben efter perfektion og effektivitet, som skubber flere og flere ud af arbejdsmarkedet. Kun lønmodtagere med fast arbejdstid tæller med, og de må konstatere, at deres arbejdstid tænkes fastsat ved lov i stedet for overenskomst. S-SF forhandler jo højest overenskomst for staten, selv hvis de danner regering.
Som jeg har forstået det, betyder “fair forandring” også, at vi med usund livsstil ikke kan påregne behandling men kun opdragelse i sundhedsvæsenet. Det er ret nemt at argumentere for, at det ikke er fair, at de svage betaler mindst og bruger flest af de offentlige ressourcer, og sundhedssektoren skal bruge flere ressourcer på perfektion af de sunde og raske.
Upassende ? Klag over indlæg
@Far Jensen: De er jo nok blevet millionærer ved at være nærige og få andre såsom staten til at betale mest muligt. Det er først rigtigt sjovt, når nogle af de, der gerne beklager sig over de rigeste adfærd, viser sig selv at være rigere end de fleste, og når dyre kampagner mod skattelettelser til de rige, som må formodes også at være de, der har råd til kampagner. Det virker lidt, som om nogle af de rigeste støtter S og SF for at undgå at dele sin velstand med andre.
Upassende ? Klag over indlæg
Nærighed vokser ud af et personligt underskud, og en person med overskud burde kunne tackle dette uden at gøre det til et problem. Små sko er vel også Julias egen opremsning af småbeløb, hvilket kun kan ses som en manglende klar aftale, enten om at være giver, elle betale for sig selv. De 12 minutter er politiks svigt fra de partier der i årevis har råbt højt om at arbejdstiden skal sættes ned, ovenikøbet i en tid med stor ledighed, og det er bestsemt ikke sympatisk at bestemme over andre på den måde. Det handler om etik og ikke nærighed.
Upassende ? Klag over indlæg
Hvorfor bruger du ikke bare fritiden til at udføre noget frivilligt ulønnet arbejde, så kan du jo sove med fred i sindet, når du går i seng om aftenen.
Upassende ? Klag over indlæg
@Julia Lahme! En rammende og utrolig præcis beskrivelse, på en særdeles nøjeregnende Socialdemokratisk/ Kommunistsk/ socialistisk nasserøv? Der er “sygelig” (særdeles sparsommelig) nærig og KUN tager sin egen pung op af lommen, hvis der er en eller anden form for fordel eller udnyttelse i udsigt? - De elsker, mere end noget andet i denne verden, at give penge ud, men vi taler selvfølgelig KUN om andre folks penge! - Nogle af dem virker endda (på afstand) særdeles rare og tillidsfulde, lige indtil man stifter et nærmere bekendtskab med dem og lære dem rigtigt at kende, så er der tale om øhh. nå ja, men på den anden side så er det jo, øhh. jow nu kan jeg huske det, ordet som jeg ikke kunne huske er - Distanceblænder - hæ hæ hæ?? De har overhovedet ingen “problemer” (skrupler) med, at “Junglerer” (manipulere) med virkeligheden og kan til tider lykkedes med, at få et blændværk til at virke som den skinbarlige sandhed, og det endda i en grad, så selv for længst hedengangne Proffersor Tribini, ville have Jublet hvis han var lykkes med sådan en illusion?? - Men lad endelig være med, at stille nærgående eller kritiske spørgsmål, du vil i givet fald blive mødt med, hva’ f*en er den af mand stoler du ikke på mig, misvisende eller totalt ligegyldige og ubrugelige svar? - Så alt i alt en særdeles kedelig type, så jeg kan sagtens forstå, at du ikke på den Laaaange bane, ønsker deres bekendtskab?
Upassende ? Klag over indlæg
@Julia
Sikke en katastrofe du er på vej ud i. Med din holdning til samfundssind er det sikkert bedre for dine børn at se mindre til dig og overlade deres opdragelse til en person med større visioner.
Stakkels Danmark, der har så mange af din slags.
Upassende ? Klag over indlæg
UPS stor fejltastning skulle være til
@Ole Iversen, undskyld mfejlen!
Upassende ? Klag over indlæg
@ Julie
Du bliver sur når de andre ikke vil betale din chokoladecroissant. Du bliver sur når du skal betale deres kaffe. Og i det hele taget lyder det som om, du lægger rigtigt meget mærke til hvem der betaler hvad og hvordan de har det med det. Er det tid til lidt selvransagelse?
Upassende ? Klag over indlæg
lidt naivt indlæg. De 12 minutters ekstra arbejde om dagen gælder kun for den private sektor, hvilket betyder, at folk der arbejde i den private sektor ikke vil få overtidsbetaling når de arbejder en time ekstra. Dette er til gavn for virksomhederne, der får mindre lønudgifter og statskassen, der får flere skatteindtægter. Jeg har derimod vanskeligt ved at se, at det skulle være til gavn for lønmodtagerne i den private sektor. De vinder ikke en dyt. tværtimod så taber de både fritid og lønindtægt ved reelt at skulle gå ned i løn for den ekstra time arbejde mere om ugen. Jeg synes det er beskæmmende, at man øger arbejdstiden for folk i den private sektor samtidig med, at man giver folk, der er fyldt 60 år mulighed for reelt at gå på pension. Med det forslag er Danmark i endnu højere grad ved at udvikle sig til et “ældemandsvælde”.
Upassende ? Klag over indlæg
Ok, Julie bliver let sur - det er det.
Når man insisterer på, at andre skal have, hvad der måtte tilkomme dem, er det måske udfra en betragtning om, at du ikke skal afgøre, hvad de kan eller ikke kan undvære.
Og kære S. Mortensen - er sparsommelighed ikke en borgerlig dyd?
Upassende ? Klag over indlæg
@Ole Casthoej, 20000 Chonburi
Citat:
Sikke en katastrofe du er på vej ud i. Med din holdning til samfundssind er det sikkert bedre for dine børn at se mindre til dig og overlade deres opdragelse til en person med større visioner.
Stakkels Danmark, der har så mange af din slags.
Svar:
Da dit åndelige habitus afskære dig fra at fremføre saglige argumenter, måtte du jo prøve med tilsvining af min person.
Hvis du havde en minimum af empati, ville du forstå at der sidder er menneske i den anden end og læser det du skriver. Og alle der har prøvet at blive forældre ved at det værste der kunne ske, var at man skulle se mindre til sine børn.
Upassende ? Klag over indlæg
Små sko, for små sko vel at mærke, klemmer så forbandet meget, og man risikere, ved at gå videre at få disse, på jysk trælse, væskefyldte vabler nogle små, og atter andre, meget større. Fælles for vablerne er at de heles med tiden, og især heles de hurtigere, når man, eller jeg, jeg taler af erfaring, smider de for små og for trange sko, ad helvede til.
Måske skulle Julia Lahme begynde med hendes egen garderobe og se at få smidt 20% af samtlige hendes mindste sko ud. Ud i skradespanden eller i Genneren. Nu er der såldes plads til at J.L. formodentlig, kan købe mindst 10 par nye sko.
Da bør du blot være opmærksom på at du køber dem store nok, når du køber nye. Så får du nemlig ikke ondt nogle steder. Andre steder end der, hvor du måske pt har permanent ondt!
Nå spøg til side Julia Lahme. Endnu et godt indlæg hvor rammer right spot on, i forhold til vore alles indre svine-nærighund. Din blog her vidner om at det sætter tankerne i gang hos mange indsigtfulde bloggere.
Tak.
Upassende ? Klag over indlæg
Julia Lahme er forfatter og foredragsholder. Jeg spørger mig selv hvordan hun lige tror at det gør nogen forskel at hun arbejder 12 minuter længere om dagen. Absolut ingen.
Men selvfølgelig hvis Helle siger at alle vores økonomiske problemer (læg mærke til hvordan den ene europæiske stat efter den anden har sat en genopretningsplan i værk - eller oprydning efter socialdemokratisk styre) kan løses ved at vi sidder 12 minuter længere på kontorstolen må det jo være rigtigt. Jeg er chokeret over så meget (desværre ofte kvindelige) naivitet.
Upassende ? Klag over indlæg
Apropos de omtalte 12 minutter daglig mere erlagt på arbejdet, arbejdspladsen.
Mare Nostrum, jeg er lønmodtager, nuvel. Jeg er funktionæransat,(som i hudredetusind andre på det private arbejdsmarked i øvrigt!), jeg erlægger gennemsnitligt mere end 50 timer pr. uge i min beskæftigelse som funktionær. Nogle uger, som denne indeværende, hvor jeg spilder, undskyld, bruger megen tid på at skrive på bloggene her på Opinion, da kun ca. 25 timer. I forrige uge forbrugte jeg ca. 60 timer på mit arbejde. Den uge kom jeg således hjem tre hverdagsaftener mellem kl. 21.30 og 22.45 i min indkørsel, efter endt arbejdsindsats.
Hvis jeg nu i stemmer, at jeg således forpligter mig til at erlægge hver dag 12 minutter mere, end hvad jeg pt. gør, lover I mig så at i stemme et HALLELUJA!
Der er det at tilføje, at det burde, men siger Statskassen ikke,(altså “halleluja”) eftersom de følgende kroner alle til hobe beskattes i topskatten.
Men rolig nu…! jeg forventer dog ingen tak, jeg får jo ingen, som det er i dag.
Upassende ? Klag over indlæg
M Frederiksen, men jeg tilføje, der er ikke tale om kvindelig naivitet. Havde det blot været dette!
Der er her tale om en uhyggelig form for socialdemokralisme; hvor partiet tager for givet, at “vi” tager os dybt for i dine lommer, fordi vi alene vide bedre, hvad som vore svage medborgere i Danmark måtte have yderligere behov for.
Det i et dansk samfund, med verdens højeste beskatning, i et af verden forholdsvis højeste beskatningsgrundlag, i verden uden sammenligning største offentlige arbejdsgiver. De danske kommuner, de danske regioner og ikke mindst den danske STAT.
Velbekomme.
Var der nogen som sagde ublu forslugenhed, på vegne af en andens, os andres pengepunge.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg betaler min skat med glæde, også i 2007 hvor billet var over en ½ million danske kr.
Men kære medborger, hvor går grænsen så.
Den grænse skal efter mine sølle demokratiske evner, ikke kunne defineres af Helle T. Scmidt, som hvis mand udstiller sig selv, trods også mandens, dybt forankrede socialdemokratiske baggrund, betaler til et fællesskab, hvor det er laveste betalende fællesnævner, som tilsyneladende bestemmer, hvor beskatningen foretages(i Schweiss).
Blot er Niel Kinnock’s søn, som er gift men Helle T. Schmidt, også far til danske børn, med kone og børnene bosiddende i Denmark.
Men som den troværdige omfordelingspotiker Helle T. S. er, udtaler hun i sin, på vegne af sin mand, selvretfærdighed, at DER INTET ER AT KOMME EFTER.
Tak for det Helle T. S. endnu en sten til at putte i den kiste, hvor dine drømme om at blive næste statsminister i Danmark bliver parkeret.
Upassende ? Klag over indlæg
Det var så den blog, sommervarmen har sat sit tydelige præg på vor alle sammens aktivitetsniveau. Er der nogen her på bloggen, som vil med på stranden i morgen tirsdag. Det kunne da være fedt. Hvad med dig Julia L., jeg kan evt. tilbyde lede efter barnet bagefter, hvis det bliver nødvendigt.
Upassende ? Klag over indlæg
Et pragtfuldt indlæg - jeg er bare så enig. Er der noget værre end at invitere på middag og så brok fra en deltager over at de skulle køre langt.
Nej gevmildhed en generøsitet er skønne egenskaber ber beriger livet i stedet for at begrænse det.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg synes tit det er kvinder der er fokuserede på nærighed. Mænd må ikke være nærige, det er usexet mener de. Jeg vil for alt i verden ikke være sammen med en nærig mand! Det er da det værste! Så er det bedøvende om han er psykopoat, utro eller bare et svin generelt. Sålænge han bare ikke er nærig. Jeg kan da nævne adskillige gode ting ved at være nærig. Men ok hvis man er kvinde ser man jo nok lidt anderledes på det. For manden skal jo oveni en efterhånden alenlang liste af krav også være skaffedyr. Hvad hjælper en nærig fyr hvis man vil have kærestegaver hver uge eller hvis man vil på diskotek og drikke gratis drinks hele aftenen, eller hvis man vil have blomster, sko eller parfume? Så hjælper en nærig mand ikke så meget og jeg har lidt på fornemmelsen at det er her hunden ligger begravet.
Fortsat god søndag.
Upassende ? Klag over indlæg
hej Julia
Det essentielle som du fokusere på er vel ikke de 12 minutter, eller 4,25,- for ekstra belægning på croissanten, men nærmere den egocentrerede tendens der er i stigning og så giver sig til udtryk i nærighed på samtlige ressoucer, om det er tid, penge eller følelsesmæssig involvement. Jeg syntes dit indlæg er godt - tak for det. det maner også til eftertanke at det som i stigende grad er fokusområde er selvpromovering i eksempelvis musik, tv-shows, politik osv. Et samfund som det danske er bygget, om man kan lide ordet eller ej - som et socialistisk retssamfund med en grundlæggende respekt for individdet og et fælles løft til fælles gavn - det er vel det man bryster sig af når man siger man er dansk. Nærighed og selvpromovering er ikke dansk.
Upassende ? Klag over indlæg
Bare en lille kommentar: jeg blev inviteret ud at spise med en veninde. Inviteret, fordi hun havde vundet en middag det pågældende sted.
vi spiste, maden var god regningen kom. Min- tidligere -veninde sagde: ja, jeg har jo vundet min middag, så regningen er så din, Jette.
Upassende ? Klag over indlæg
Tankevækkende hvor meget man her pensler ud, hvad Julia måtte rumme af indre projektioner - i stedet for som kommentator at ta fat i sagens kerne: Vi ku alle ha det meget sjovere, hvis vi turde give fremfor at ha fokus på at inkassere og fylde op i sin egen lille families forrådskamre! Jeg tror, det er en perverteret samfundspræget udvikling af urmenneskets instinkt til overlevelse, og vi skal nok lige spørge os selv, om vi ikke hellere skulle fejre, at vi netop har mulighed for at ha’ det en hel del sjovere i dag !?
Anneli Sejer Iversen, Sønderjylland
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Det var godt nok et langt indlæg, bare for at gøre os klart at Julie går ind for at vi alle giver 12 min ekstra om dagen i støtte til S/SF planen. Måske har vi andre set, at planen ikke hjælper en bønne på de aktuelle problemer. Planen er lagt frem, som om at hvis vi bare går med på bedraget, så behøver vi ikke frygte flere tiltag eller begrænsninger fra S/SF. Det er dét, der er problemet. Regeringen har jo heller ikke påstået, at vi ikke mangler hænder på arbejdsmarkedet, når de store årgange går på pension/efterløn, men de foregøgler ikke, at så er alverdens problemer løst. Regeringen vil gerne have vi bliver pensioneret senere, det ligger i hele efterlønsreformen. Men LO har ikke tidligere været indstillet på at øge arbejdstiden, eller reelt at fjerne en hel ferieuge. Hvordan skulle det kunne afhjælpe det største problem vi har iøjeblikket, nemlig ledigheden, ved at andre arbejder ekstra ? Ledigheden kommer kun ned, når de store årgange går på pension og/eller hvis erhvervslivet får mindsket omkostningerne, enten gennem lavere skat eller lavere/fastfrysning af lønninger. Spar os for at pakke det hele ind i om man er mere eller mindre gavmild, nøjeregnende eller påholdende.
Upassende ? Klag over indlæg