It-bossen

Facebook er for børn. Det samme kan siges om SMS og Hotmail.

Hvis man i arbejdstiden bruger tid på den slags, så er man ikke produiv. Man retter sit fokus det forkerte sted.

En arbejdsgiver må spørge sig selv om virksomheden kan overleve hvis den slags barnlig adfærd tillades.

Hvis virksomheden tillader disse tjenester, vil virksomhedskulturen ændre sig, og indtjeningen falde.

I sidste ende vil medarbejderen blive fyret, gå arbejdsløs, og fra sit hjem kan den arbejdsløse genoptage sine barnlige lege med Facebook, sms og hotmail.

Upassende ? Klag over indlæg

@Eric: Jeg ville gå ud fra, at de ikke ville fakturere mig for den time. Derudover ville jeg have bedt om en fast pris på opgaven, så jeg ikke behøvede at bekymre mig om tidsforbruget.

På samme måde bør vi agere på en arbejdsplads: Aftale resultater,og så stole på, at medarbejderne selv kan finde ud af at disponere tiden. Både arbejdstiden og fritiden.

Upassende ? Klag over indlæg

Der er desværre kommet en mærkelig trend med at mange er deres egne behov nærmest. Flere af tidligere indlæg beskriver klart, hvorfor det IKKE er kan være acceptabelt at lade ansatte have fri brugsret af eks. facebook. Jeg har tidligere indført i min afdeling, at kun få personer havde adgang til internet, resten havde kun adgang via en anden brugerprofil, som ikke kunne aktiveres samtidg med deres arbejdsprofil. Klart nok var der nogen som ikke var tilfredse med den ordning, men produktiviteten steg tydeligt og der var ikke flere af disse overraskede medarbejdere, som blev taget på fersk gerning igang med alt andet en arbejde. Så det er desværre nødvendigt når ansatte ikke har den fornødne selvjustits. Men mon ikke finanskrisen vil give noget ekstra tid til en række ex-ansatte, som fremover kan bruge deres egen tid derhjemme.
Til dem, som mener at det er deres ret, så tænk blot over, hvis det var dig selv, som drev en virksomhed og 15-20% af tiden blot blev ødslet væk…

Upassende ? Klag over indlæg

Man får kun det, man selv tager. I forvejer spilder man 8 timer eller mere om dagen på at arbejde for en usynlig aktionær, mens hovedparten af den omsætning man genererer bliver konfiskeret og udbetalt til ledere og føromtalte aktionærer (der selv er de første til at brokke sig over, at de skal betale skat af penge, andre har skabt for dem). Selvfølgelig søger man lidt intellektuel stimulans på spiegel.de eller New York Times eller Dagens Nyheter for i de mindste at forsøge at undgå at de mentale tandhjul går helt i stå. Og så er der jo alt det praktiske der også skal passes (kontakt med kommunen, håndværkere, skatteforvaltning, børneinstitutioner etc) Facebook kan jeg sagtens undvære (og jeg kan alligevel tjekke det via mobilen), men de store aviser er livsnødvendige

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg mener ikke der kommer noget godt ud af et forbud. I konsulentbranchen, som jeg sidder i, er der så mange nye web 2.0 tjenester i brug (facebook, twitter, LinkedIn, Yammer, Flickr), som unge konsulenter tager for givet, og bruger på samme måde som andre bruger manualer og opslagsværker.

Hvis man først har set een gang hvor hurtigt man kan få nyttige råd og henvisninger til et problem ved at bruge disse netværk, så opdager man hvad der KAN ligge i brugen. Her kommer HP’s professionelle underviser ind - for selvfølgelig er der meget sjov og ballade på disse sociale netsteder, men min overbevisning er at et forbud hjælper intet. Bliver det indført har man som virksomhed tabt. For der er så mange smuthuller, at det kræver kinesisk censur metoder at opretholde et virksomheds forbud.

Man skal stole på sine medarbejdere, og hvis man ikke er effektiv nok på sit arbejde, så vil det komme frem på mange andre måder.

Upassende ? Klag over indlæg

Er helt med på, at man kan lukke for adgangen til facebook.com. Sagen er bare den, at mange opdaterer facebook profiler fra mobilen eller andre programmer og webapps. Man kan så let som intet sætte et feed op fra eks. Twitter (mikro blog program, der er ved at tage alvorligt fat) der opdaterer facebook live. Der udvikles et virvar af applikationer, som er begyndt at integrere til hinanden, også kaldet mash-ups, der så at sige krydsopdaterer hinanden. Disse muligheder skyder dagligt op i nye interessante varianter, og er praktisk umuligt at holde styr på. Din it & netværksadministrator vil blive sat på en umulig opgave, og snart henvende sig og bede om flere ressourcer.

Jeg holder fast i at forbud ikke er vejen frem, men kan godt forstå man ikke vil finde sig i at medarbejdere ikke passer deres job.

Min bøn er bare, at man skal give folk noget frirum, og at det endda kan være at man kan få noget positivt ud af det som virksomhed. Hvis medarbejder misbruger den fremstrakte hånd, så vil det komme frem uanset hvad.

Som chef ved man godt hvem der performer godt og altid vil give en ekstra skalle, og så er det vel ikke adgang til facebook der er afgørende?

Upassende ? Klag over indlæg

En lille kommentar

“Din it & netværksadministrator vil blive sat på en umulig opgave, og snart henvende sig og bede om flere ressourcer.”

Præcis den bekymring der gør, at flere overvejer det. Sikkerhedsaspektet i forretningsfølsomme informationer gør, at uden afgrænsninger (mentalt, it, fysisk eller andet) vil det blive en voldsom omkostning, at sikre stabil data anvendelse.

Med den kontinuerligt udvidelse af antal og anvendelse af WEB 2.0 applikationer er ’sikkerhed’ ift fx virus fremover (også) et spørgsmål om, hvor mange penge skal du bruge på x antal IT konsulenters x antal timer a 1500-2500 kr/time.

Dette kan være et nødvendigt økonomisk parameter i en aktuel forretningssituation, og ikke kun et spørgsmål om ‘forhistorisk ledelse’, men tilpasset ledelse.

Upassende ? Klag over indlæg

Problemet med øget overvågning og adgangsbegrænsninger er, at de bliver til en slags selvopfyldende profeti. Hvis du behandler og betragter dine medarbejdere som ude af stand til at tage ansvar, så vil de også begynde at opføre sig herefter. Det virkede i industrisamfundet, for arbejderne ved samlebåndet der helst skulle opføre sig som maskiner, men i det 21. århundredes videnssamfund synes jeg, at det er noget af en corporate dinosaur holdning at have. Jo flere regler og begrænsninger ledelsen sætter, des mere vil medarbejderne lede efter smuthuller og smide ansvaret overbord. Og i tider hvor der (ihvertfald lidt endnu) mangler kvalificeret arbejdskraft kan man også spørge sig selv: hvilken slags virksomhed vil Du helst arbejde for?

Upassende ? Klag over indlæg

Uanset om diskussionen er brug af Facebook i arbejdstiden eller enhver anden aktivitet som ikke er direkte arbejdsrelateret, bør virksomheden opfordre til ansvarlig brug.Det handler om at lære medarbejderne at tage ansvar. Ansvarlige medarbejdere kan godt disponere arbejdstiden sådan at en personlig samtale eller et tjek på netbank ikke skader arbejdsgiveren. Man kan vende den om, og diskutere om et forbud virker hvis man har uansvarlige mdarbejdere. Jeg er ansat på en Handelsskole og her er Facebook brug i skoletiden naturligvis også en nærværende debat. På nogen måder starter opdragelsen i uddannelsessystemet, da eleverne også her skal lære ansvarlig brug. I øjeblikket handler debatten om Facebook, men snart er det noget andet, som vi må forholde os til i forhold til en vekselvirkning mellem arbejde og fritid/frihed og ansvar. Problemet er mere aktivt efter arbejde og fritid flyder sammen, og det virker sjovt nok begge veje.Jeg arbejder en del i min fritid, og det er jeg i meget stor udstrækning ikke alene om.

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg går udfra at alle de virksomheder, der lukker for Facebook og i øvrigt begrænser medarbejdernes adgang til nettet, også finder det helt i orden at medarbejderne slukker for både internet og mobiltelefon og på den måde begrænser arbejdspladsens ret at invadere privatlivet udenfor normal kontortid?

I mange organisationer tror jeg at sammensmeltning af arbejdsliv og privatliv er til lige så stor gavn for virksomheden som for medarbejderen - jeg kender stort set ingen der ikke af og til svarer på mails om aftenen - eller tager en søndag til hjælp, når der er travlt.

Spørgsmålet er vel også om ikke opsplitningen mellem privatliv/arbejdsliv er en praktikalitet, vi har arvet fra industrialiseringen? Og som ikke nødvendigvis giver mening i vidensøkonomien?

Da bønder gik i marken - og da håndværkere var medlemmer af laug - var der vel heller ingen opsplitning af arbejdsliv/privatliv - så spørgmålet er om ikke det inden for en overskuelig fremtid bliver mindre “naturligt” at opretholde et skel?

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg mener også at det skyldes en forældet tankegang hvis man prøver at begrænse sine medarbejdere på den måde.

Det hele hænger sammen med hvordan man aflønner/måler sine medarbejdere, jvf. eksemplet med håndværkere i starten:

Hvis de er timelønnede, ja så vil man selvfølgelig have at de arbejder i alt den tid man betaler for, men som der nævnes vil man i mange tilfælde bede om et fast tilbud, så timelønnen er irelevant.

Det samme gør sig gældende på mange arbejdspladser, som forrige kommentar også pointerer, det er ikke den tid man bruger der tæller, men derimod resultaterne.

Hvis jeg leverer “varen”, så kan min arbejdsgiver jo være ligeglad med hvor lang tid jeg har brugt på det, sålænge han får det han ønsker.

Selvfølgelig kan han mene, at hvis jeg har tid til en times Facebook/Twitter/SMS/telefon om dagen, så skal jeg have MERE arbejde, så jeg skal levere MERE for den samme løn, men det er jo altid en balance - man kan jo også presse folk så hårdt at de brænder ud eller går ned med stress.

Efter min mening er den rette indstilling i vores moderne samfund, at man ansætter folk til at løse en række opgaver. Hvordan, hvornår og hvor hurtigt de opgaver løses er mindre relevant, så længe de bliver løst inden for den givne deadline og med et tilfredsstillende resultat.

Nogle medarbejde vil så bruge alle 37 timer om ugen på at nå at løse opgaverne, andre vil kunne klare det på mindre tid. Nogle vil løse alt i arbejdstiden, andre vil måske arbejde mindre på kontoret og mere derhjemme - men i sidste ende handler det om at opgaverne bliver løst tilfredsstillende - ikke hvordan de bliver løst.

Hvis man ikke stoler på at ens medarbejdere kan klare DET, bør man nok overveje om man har de rette ansatte

Upassende ? Klag over indlæg

[...] Facebook bør forbydes på arbejdspladsen. Et eksempel på den debat er et ellers fornuftig blogindlæg fra It-direktør i JP/Politikens Hus, Per Palmkvist Knudsens. Teknologiforskrækkelsen viser sit [...]

Upassende ? Klag over indlæg