

Vi kan ikke leve af at klippe hinanden. It-virksomheder kan skabe store værdier, men det kræver at de får en eksportandel af betydning - som jeg tidligere har skrevet om.
En af de reaktioner, jeg har modtaget, kommer fra Torben Majgaard, farverig direktør for virksomheden Ciklum. Torben stiftede for femten år siden sin virksomhed i Kiev. Forretnings-idéen var og er, at virksomhederne ansætter Ukrainske it-udviklere gennem ham. Han sørger for rekruttering, pc’er, lokaler, ansættelseskontrakter mm. It-folkene er formelt ansat hos Ciklum. Men den daglige ledelse skal udføres af virksomhederne selv. Så priserne er i bund.
Torben har nu fået den - på én gang nye og gamle - ide, at han kan hjælpe sine kunder med at sælge deres it-produkter i Ukraine og Rusland. Alt lige fra kommisionssalg til oprettelse af datterselskaber mm. Sikkert en god hjælp i den administrative og kulturelle jungle, der gælder derude.
Virksomheden CC-Interactive er en af de første kunder, der både får udviklet software hos og sælger gennem Ciklum. Virksomhedens direktør Harald Riis Thomson udtaler i en pressemeddelelse fra Ciklum:
Min virksomhed er lille og relativ ung, derfor har det naturligvis været en fantastisk hjælp at kunne få denne lette afgang til et spændene marked hvor vi allerede har genereret omsætning for millioner
Indrømmet: Det lyder næsten for rosenrødt til at være sandt. Men idéen er jo egentlig gammel: Man kalder den i andre sammenhæng for en barter-aftale: Hvis du køber dette af mig, så køber jeg dette af dig.
Når jeg tænker over det, kunne Torbens idé sagtens bruges i andre lande, hvor vi sourcer it-opgaver til: Kina, Indien, Pakistan, …. Alle lande, der kan være svære at trænge ind i, hvis man ikke har en lokal kontakt.
Idéen er hermed givet videre.
Glimrende ide, der er værd at undersøge for virksomheder, der out-sourcer it og muligvis også for virksomheder, der producerer materielle produkter i udlandet med henblik på salg her.
Såfremt at der er et marked for det, er det ikke noget, der umiddelbart vil skabe danske arbejdspladser, med mindre virksomhederne ekspanderer kraftigt i udlandet og derfor får behov for forskellige slags knowhow(ledelse, udvikling mm)fra Danmark. Til gengæld skulle det jo give eksisterende virksomheder større omsætning, hvilket kan medføre en trickle-down-effekt og generel økonomisk styrkelse af det danske samfund, hvilket kan skabe arbejdspladser indirekte.
Upassende ? Klag over indlæg
… man kan også spare mange penge ved at skære outsourcing-virksomhederne væk, og gå direkte til udviklerne. Så undgår man også den unødvendige og irriterende kilde til misforståelser, en “projektleder” eller “account manager” kan være.
Jeg har f.eks. en inder til at lave nogle ting for mig. Vi har direkte kontakt. Det virker bedre end de gange jeg har outsourcet til et firma, og har skulle igennem en account manager, som ikke forstår at stille de rigtige spørgsmål.
Direct Outsourcing kalder jeg det. Og prisen, ja det er halv pris af hvad outsourcing-firmaerne tager. Ca. $2000 om måneden.
Oveni dette, er den indiske udviklers løn dobbelt op af hvad han fik før, hvor han netop arbejdede for et outsourcing-firma i Indien.
Jeg har også hjulpet nogle kammerater i deres eget firma med at få kontakt til en udvikler med 20 års erfaring i Armenien - igen til samme pris.
Det sjove er, at de faktisk selv har henvendt sig til mig, via mit website. Så det har været ret nemt at få kontakt til dem. Det er nok ikke sidste gang jeg outsourcer på denne måde. Jeg er ganske tilfreds med kvaliteten, intelligens og indstilling derovrefra.
Upassende ? Klag over indlæg
Hvem gider have en gammel cobol programmør med 20 års erfaring fra Armenien ansat????
Og hvorfor skulle indere få dobbelt op i løn, hvis man går udenom outsourcing firmaerne?
Upassende ? Klag over indlæg
“… man kan også spare mange penge ved at skære outsourcing-virksomhederne væk, og gå direkte til udviklerne. Så undgår man også den unødvendige og irriterende kilde til misforståelser, en “projektleder” eller “account manager” kan være.”
Ved at læse artiklen, ser det nu ud til at kunden har den direkte kontakt til udviklerne, så de unødvendige misforståelser bliver minimeret.
Man kan selvfølgelig sagtens ansætte en udvikler direkte, til at lave lidt venstrehånds arbejde, men hvis det er virksomheds kritisk udvikling, er man jo på herrens mark, hvis personen pludselig finder et bedre job og bare forsvinder…eller har lavet et system, som han mener han skal have flere penge for, før han udlevere kildekoden.
De par $ du muligvis sparer ved den direkte kontakt, er dem der ellers ville blive brugt på at du har en lokalt, der kan holde udvikleren i ørene og sørge for at der er de rigtige kontrakter er på plads, og kan følge op, hvis det bliver nødvendigt.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Giver det nogle arbejdspladser i Danmark?
Upassende ? Klag over indlæg