

For to uger siden skrev jeg om iPad-forsøget i Odder Kommune, hvor alle elever og lærere gratis får en tavle-pc udleveret. Her på bloggen og i Morgenavisen Jyllands-Posten. Skal jeg dømme efter det antal tilbagemeldinger via mail og direkte kommentarer, ramte jeg et emne, som interesserer mange.
Mange af jer kom også med nye, gode vinkler - tak. Derfor denne opfølgning.
Mange andre i gang
Det er meget tydeligt, at der er mange andre forsøg i gang - om end ikke mange i samme skala som i Odder Kommune.
Alt lige fra Lyshøjskolen i Kolding, der uddeler netbooks til en hel, startende folkeskoleårgang til forskere og studerende på Ålborg Universitet. Andre eksempler er VUC Sønderborg, som uddeler MacBook pc’er til alle de 2.500 voksne studerende. De regner med, at anskaffelsen tjener sig selv hjem gennem papirbesparelser samt lavere omkostninger til undervisningsmaterialer.
Hvad er resultatet?
New York Times berettede for nyligt om erfaringerne fra det amerikanske skoledistrikt Kyrene. Her er der investeret massivt i digitale hjælpemidler. Alligevel er elevernes resultat faldet i tests af deres evne til at læse tekster eller til til at løse matematiske problemer. Mens elevernes resultater i andre skoledistrikter - i den samme stat - er steget.
Der er altså ikke nødvendigvis en positiv sammenhæng mellem digitale investeringer og elevernes færdigheder.
Kan vi risikere noget tilsvarende herhjemme? Måske: Den seneste PISA-undersøgelse indeholder et særligt bind, som fokuserer på danske unges evne til at læse elektroniske tekster. 2.268 elever i 15 års alderen deltog i testen.
Danske børn er digitale
Først og fremmest viser undersøgelsen, at praktisk taget alle danske skoleelever har adgang til pc’er og internet: Kun 0,2 % af de 15årige har aldrig anvendt en computer. 99 % har adgang til internettet hjemmefra, og mere end 99,4 % har adgang til computere på skolen. Tallene bringer os på flotte anden- eller tredjepladser i målingerne af, hvor stor adgangen er til de digitale hjælpemidler.
Ikke blot er udstyret til stede, men det bliver også anvendt i undervisningen i Danmark - i højere grad end i andre lande.
Det oprindelige mål med de store it-investeringer i Folkeskolen er altså opnået: Lærerne kan tilrettelægge undervisningen i vished om, at eleverne har adgang til it. Både derhjemme og på skolen.
Lille effekt
Men har det så haft en effekt på elevernes læsefærdigheder, når de arbejder med de nye it-redskaber? Tilsyneladende ikke: Danske elever klarer sig gennemsnitligt på papir, men under OECD-gennemsnittet, når de læser digitale tekster. Forskellen er signifikant. På trods af de store it-investeringer. PISA-undersøgelsen siger ikke noget om hvorfor.
Svært at læse digitalt
I 2006 viste forsøg udført af forskere på Göteborg Universitet, at mennesker opfanger og producerer information hurtigere på papir end på digitale medier. Ikke mærkeligt, for den visuelle kvalitet af digitale tekster er ofte dårligere end de trykte. Men dette forklarer i sig selv ikke noget om, hvorfor danske børn er dårligere end andre til at læse elektroniske tekster.
De svenske forskere påviste også, at teksterne skal være tilpasset det digitale medie. Ellers er de endnu sværere at opfatte. Indskannede udgaver af papirbøger eller artikler er ikke nogen lettilgængelig føde til hjernen.
Derfor kan noget af forklaringen på vores børns digitale læseevner søges i, at de danske digitale undervisningsmaterialer ikke er tilstrækkeligt gode. Eller at der ikke undervises tilstrækkeligt meget i, hvordan man læser elektroniske tekster, der nogen gange er anderledes: Eksempelvis læses teksten ofte ikke lineært: Der er links, der gør at man let kan hoppe rundt indenfor teksten eller videre til helt andre tekster.
Elektronik erstatter ikke lærere
Måske kommer Bent Eriksen, lokal lærerformand i Odder Kommune, tættere på en forklaring med disse ord:
Man skal huske, at der ikke bor en lærer i en iPad
Eller sagt med andre ord: Det hjælper ikke at investere store midler i digitalt udstyr, hvis der ikke samtidig investeres undervisning i, hvordan der skal læses på de nye hjælpeværktøjer.
Antallet af elever pr lærer i Folkeskolen har ligget stabilt på ca. 11,1 de sidste mange år, viser talt fra Ministeriet for Børn og Undervisning.
Digitale forstyrrelser
En anden bekymring, man kan have, er om de mange computere kan være en forstyrrende faktor i sig selv. Tit har jeg undret mig over, at min datter opdaterede sin Facebook-profil, mens hun angiveligt modtog undervisning. Men hun er ikke den eneste: I et forskningsprojekt fra 2010 om undervisningen i handelsgymnasierne, svarede over halvdelen (57 %) af eleverne, at computerne forstyrrer undervisning fordi de bliver brugt til andre formål som spil, sociale netværk mv.
PISA-undersøgelsen viste i øvrigt, at anvendelse af sociale medier ikke øger elevernes digitale læsefærdigheder.
Der udestår tydeligvis en pædagogisk diskussion af, hvad de mange computere må – og ikke må - bruges til. Og hvordan eleverne opnår digitale læsefærdigheder, der står mål med de store it-investeringer i undervisningen.
Ville alt være bedre uden Apple?
En del af kommentarerne på bloggen handlede - som ofte før - om Apples produkter kontra andre muligheder. At det blev Apples iPad eleverne fik, var ikke Odder Kommunes valg. Deres udbudsmateriale åbnede op for andre tavle-pc’er. Men kun Atea bød på opgaven, og de bør med iPads.
Spørgsmålet er, om der findes andre tavle-pc’er, som er lige så lette at anvende. Jeg har tidligere prøvet Motorola Xoom. Den sidste uge har også prøvet Lenovos ThinkPad. Begge i den seneste udgave af Googles Android operativsystem.
Lenovos tavle-pc er et lige så godt bekendtskab som Motorolas. Den virker solid og gennemtænkt. Mest opsigtsvækkende er den lille pen, der kan bruges til at skrive med. Modsat alle andre tavle-pc’er. Efter kort tids øvelse kunne den medfølgende software genkende min - ikke særligt pæne - håndskrift.
Hvis jeg skal være ærlig, er ingen af de Android-tavle-pc’er, jeg har prøvet til dato, lige så nemme at anvende som iPad’en. Så den sidstnævnte er stadig et godt valg, når mange - også it-novicer - skal bruge den.
Men det er ikke vigtigt
Jeg synes ikke, den vigtigste diskussion er hvilket it-fabrikat, der skal anvendes. Det må være, om de samme penge kan anvendes på en bedre måde. Eller om skolerne er godt nok forberedt, når de mange digitale værktøjer bliver hverdag i klasselokalerne.
Hvad synes du? Kom med en kommentar eller en stemme i boksen til højre!
Opdateret 21. november 2011: 77% svarede “Nej” til spørgsmålet “Får vi nok ud af it-investeringerne i Folkeskolen?”. 12 % valgte “Ved ikke”, mens 11% stemte “Ja”. Der blev afgivet 73 stemmer
Hej Per Palmkvist Knudsen
Jeg har været IT-ansvarlig på en skole i 10 år, så jeg kan udemærket relatere til meget af det du skriver. Jeg har lige et par kommentarer/refleksioner:
For det første: Drop iPad i skolerne. De går let i stykker, der er udviklet stort set intet pædagogisk materiale og de er en midlertidig teknologisk løsning. Det kan ikke svare sig at opbygge en struktur på skolerne der kan håndtere dem, når de alligvel bliver forældede inden for få år (det samme gælder de interaktive whiteboards som allerede er på vej ud og erstattet af touchskærme som nu er kommet op i en tommestørrelse der gør dem brugbare i en klassesituation - langt mere holdbart end projektorløsningen)
I stedet bør man ude i kommunerne opbygge en it-infrastruktur der understøtter blandede miljøer, hvor eleverne kan bruge deres egne PC’ere, Mac-produkter, smartphones eller tablets. En struktur som ikke bliver forældet efter fem år.
For det andet har jeg en kommentar vedrørende elevernes læsning:
Nu har jeg ikke dykket ned i de undersøgelser du henviser til, men læsning er jo ikke bare læsning, selvom der bliver hentet “informationer” ind fra begge. Når elever læser online materiale er det f.eks sjældent skønlitteratur, men faglige tekster, som generelt er sværere at forstå. Og her står det altså sløjt til, uanset om det er faglige tekster der ligger online eller kommer fra en bog. Det mener jeg faktisk også undersøgelser kan bekræfte. Danske elever bliver dårlige og dårligere til at læse - og forstå - faglige tekster. Måske skyldes det blot stigende krav og forventninger? Måske den kultur mange mener har bredt sig, hvor en overfladisk tilgang til at læse har erstattet evnen og viljen til fordybelse i et samfund hvor vi bliver bombarderet med informationer?
For det tredje er der intet i vejen med at bruge hverken spil eller sociale medier i undervisningen. Det står der faktisk også i Faghæfte 48 om “IT- og mediekompetencer i Folkeskolen” at lærerne skal gøre.
Jeg har f.eks selv lige afsluttet et forløb hvor vi eleverne spillede Sim City 3000 en hel dag som afslutning på et forløb om byplanlægning i faget natur/teknik. Eleverne var topmotiverede og sjældent har jeg set så meget læring komme ind af bagvejen: problemløsning, kreativ tænkning, samarbejds- og kompromisvillighed, engelsk (forudsætning for at klare sig godt i spillet), osv.
Hvis man, som jeg, anskuer det 12 år gamle spil som undervisningsmateriale, og erfaringen er at størstedelen af klassen nærmest trygler om at få lov at blive efter skoletid for at få lov til fortsat at bruge det på skolen (enkelte fik sågar deres forældre med på at købe spillet til dem), så sætter det i hvert fald tankerne i gang hos mig. Når jeg spørger eleverne hvorfor de synes spillet er så godt, nævner mange altid at det bl.a er fordi de føler de “lærer det på en anden - og mere underholdende - måde end fagtekster og tegninger på tavlen.”
Ligeledes findes der utroligt meget fantastisk varieret materiale online - udviklet direkte til brug i folkeskolen. Men jeg mener at landskabet hurtigt kan blive overskueligt fordi det er så udskifteligt. Hvad er det lige man som lærer skal bruge i en pågælden undervisningssituation? Er den hjemmeside med vikingeopgaverne som jeg brugte sidste skoleår stadig online? Har skolen stadig abonnement på verdensdyr.dk? Er der overhovedet ledige computerne til klassen?
Nå… jeg må nok hellere holde her
Upassende ? Klag over indlæg
“Nu sender vi det bare i udbud, og så må vi se, hvad vi får.”
Ikke for at gå ind i en diskussion mellem fabrikater, men det giver unægtelig nogle problemer, hvis ikke tingene er kompatible i og udenfor skolen. Det er trods alt ikke alle, der har råd til at udskifte på hjemmefronten, fordi skolen leverer noget andet.
Nogle kasseekspedienter i supermarkederne skal af og til lige checke sms. Kunne man tænke sig, at en læge midt i en operation gjorde det samme? Måske burde vi stramme op i indlæringen af arbejdsmanerer.
praeterea censeo: at lønnen til politikere skal nedsættes.
Upassende ? Klag over indlæg
Måske skal man ikke tænke så meget i traditionelle PC/MAC/Tablet baner som mest er beregnet til kontorarbejde, men hvordan indlærningsprocessen understøttes bedst. Er det eksempelvis bedst at skrive noter i hånden og optage lyd så kan man bruge en Smartpen (www.smartpen.dk)og tilsvarende i andre situationer.
Der er ikke een løsning der passer til alle behov.
Upassende ? Klag over indlæg
Så vidt jeg har forstået, fungerer iPad ikke sammen med Smartboard, den kan ikke afvikle de nationale tests, og den kan ikke afvikle nogle af hjælpeprogrammerne i it-rygsækken for svage læsere.
Hvis det er rigtigt, så havde det nok været smartere at udlevere bærbare computere.
Upassende ? Klag over indlæg
IT-bossen har også her fat i en pointe. Eleverne / kursisterne skal ikke blot lære at bruge det nye grej, de skal også lære at lære ved hjælp af samme grej(inclusive smartphones m.v.).
Ellers går det lige som når vi forsøger at bruge film, TV o.l. i forbindelse med undervisningen. Alt for ofte læner eleverne sig tilbage og lader sig underholde, uden at reflektere over det sete, endsige tage notater om stoffet. - Lige som man gør hjemme foran tossekassen…
Upassende ? Klag over indlæg
Det havde klædt dig, hvis du havde nævnt navnet på den kvinde, der i den anden tråd henviste til den svenske undersøgelse af læsbarheden.
Jeg har eftersøgt en undersøgelse i efterhånden flere år og først fundet et link efter hun henviste til det.
Desværre kan jeg ikke få hendes navn, da der ikke er “gyldig henvisning” til din tidliere artikel.
Upassende ? Klag over indlæg
Der er en ganske logisk forklaring på at danske skoleelever har sværere end norske og finske skoleelever ved læsning, selv når indvandrere fraregnes. På norsk og især finsk er der langt bedre overensstemmelse mellem udtale og stavning. Derfor kan nordmænd og finner fra det talte sprog genkende et ord set på skrift for første gang.
I Danmark kan man kun lære at læse og skrive ved rendyrket udenadslære som hukommelseskunst. F.eks. sætningen: “Han kan lide lidt lidelse” er næsten umulig at læse og forstå ved brug af logisk sproganalyse.
I-pad ved jeg ikke noget om, men kunne forestille mig det svarede til da min klasse fik udleveret lommeregnere i stedet for regnestok. På det tidspunkt havde alle elever i forvejen deres egen lommeregner, ganske som børnene nu har både PC og Smartphone. Den investering i lommeregnere kunne skolen have sparet, men det var da altid noget at man opgav undervisningen i brug af regnestok.
Skrivepinden har jeg meget dårlige erfaringer med, når postbudet forlanger en underskrift med det redskab. Som venstrehåndet visker man sin egen skrift ud, et problem man ellers skal tilbage til blæktiden for at have været ude for. Det var for ikke at ødelægge blækteksten at man dengang tvang kejthåndede til at lære at skrive med højre hånd, heldigvis før min tid.
Upassende ? Klag over indlæg
Vi er tilbøjelige til ind imellem at glemme, at vi stadig kun lige er begyndt på at bruge IT i vores hverdag. Det er kun ca. 25 år siden at de første computere til forbrugere kom på markedet, og udviklingen på området har generelt været revolutionerende sammenlignet med alt andet!
At vi stadig mangler at komme hele vejen rundt (hvis det nogensinde sker?) for at udnytte computere bedst muligt, er der vel derfor ikke noget unaturligt i. Ting tager som bekendt tid.
Tænk på alt det vi allerede kan med computere, og prøv – om muligt – at forestille jer alle de ting vi fremover vil komme til at kunne på grund af dem! Der er derfor ingen tvivl om at fremtidens skolegang vil blive præget af IT, og det skal jo begynde på en eller anden måde.
Jeg boede i Farum da Brixtofte indførte skolecomputerne, og der er for mig ingen ingen tvivl om at det gav et løft i den rigtige retning for alle skolebørn, og ikke mindst deres forældre, i at udbrede brugen at IT. Derfor er der for mig heller ikke tvivl om at de iPads man nu i Odder har investeret i, nok skal blive et løft for børnene der også.
Jeg har lige afsluttet min læsning af ”Steve Jobs” af Walter Isaacson, og kan varmt anbefale den. Det er indsigt i en person, der uanset hvad man så mener, var med til at ændre den måde vi lever på – nu og i al fremtid – fordi han var som han var.
En af de mange ting jeg hæftede mig ved da jeg læste bogen var, at både Steve Jobs og Bill Gates, ved deres sidste møde i Maj 2011, var enige om at skoler og uddannelse stadig var et område deres virke ikke helt har haft så stor indflydelse på som de måske havde kunnet ønske, og som det f.eks. har haft på områder som medicin, jura og media. For at ændre dette, skal fremtidens IT kunne levere bedre og mere personlig undervisnings materiale samt ikke mindst – feedback.
Den eneste måde hvorpå man kan høste feedback, er ved at komme i gang – på den ene eller anden måde – og få aktiveret brugerne, så der bliver et grundlag at bygge på for udviklerne. Der er defor ingen vej uden om at børn og unge skal involveres i at bruge IT også til undervisning. I Odder har man bestemt sig for i første omgang at give forsøget 3 år. Det er sikkert langt fra nok, men et skridt i den rigtige retning.
“En rejse på 1000 mil skal begynde med det første skridt” som den kinesiske filosof Lau Tzu (ca. 600 år før vor tidsregning) sagde, og som Niels Pytlich fra Odder skrev i sit indlæg d. 7. November, da Per først skrev om initiativet: ”Lad os tale sammen om 3 år!”
Upassende ? Klag over indlæg
Men det er jo ligetil hvad løsningen er ift. programmer/platform mv.
Smartboards, tablets (Ipads), Mac, PC har alle en browser (IE, Firefox, Crome, Safari). Gør dog lige som:
matematikforalle.dk
matematikfessor.dk
danskhistorie.dk
Læringsplatformen skal være tilgængelig alle steder og der er med nuværende teknologi kun en løsning: Browsere!
Det er der mange af os lærere som har indset.
God dag!
Upassende ? Klag over indlæg
@hasse gårde askmose: Der var mange, som bidrog til denne opfølgnings-blog. Der for valgte jeg at takke alle - kollektivt i indledningen. Linket til den svenske undersøgelse, jeg omtalte, kom Niels Sauer med - tak. Tak for at gøre mig opmærksom på et forkert link. Det er nu rettet.
Upassende ? Klag over indlæg
Som I kan se bor jeg der hvor uddeler netbooks til eleverne. Og det er godt, mener jeg
Det ville være endnu bedre hvis også lærerne kom på efter-uddannelse i hvordan de bruger netbooks mm. til at differentiere undervisningen ifht. eleverne. Desværre synes al efteruddannelse at være forsvundet fra skoleverdenen, i hvert fald indenfor den danske folkeskole…
Jeg er så gammel nu (47) at jeg kan huske da de første lommeregnere kom, Little Professors hed de og de var gule, og sjove at kigge på og regne med. Det var i 1970erne. Men som vores regnelærer dengang sagde ‘en lommeregner er dum som en dør, den virker kun hvis den får det korrekte input.’ Og med det mente hun at den virkede hvis vi var vågne og opmærksomme på at taste de rigtige tal ind. Det samme gælder for computerne og for excel-regne-arket. (som jeg synes er dejligt når jeg skal lave regnskab f.eks)
Pointen er igen, at der netop ikke ‘bor en lærer i en iPad eller i en Iphone eller i en netbook.’ Og pointen er igen også denne, at som lærer må man beslutte sig for hvilke midler man vil bruge for at fremme elevernes læring. Og nogle gange skal eleverne måske lave en powerpoint præsentation, nogle skal de måske spille et spil som SIM 3000, andre gange skal de måske lave drama og optage det, andre gange skal de måske lave en skriftlig opgave mm. Og her kan man sagtens anvende iPad eller netbooks til det. Man skal bare vide hvad man gør som lærer.
Og ja, SIM 3000 kan bruges til at undervise elever efter, hvis man har et klart mål med hvad eleverne skal lære, og hvorfor de skal lære det og hvordan de skal lære det. Men måske kunne det også være sådan, at hvis man nu har brugt SIM 3000 i fem eller seks år som lærer, at eleverne så ikke synes det er så fedt mere….måske…
Jeg har selv haft meget fornøjelse af f.eks. samfundsfaget.dk og danskhistorie.dk - begge sider lader eleverne selv sidde og arbejde med stoffet. ud fra deres niveau, og dermed kan de bedre tilegne sig stoffet - er min erfaring.
Og efter at jeg har arbejdet i mere end 8 år med at lære indvandrere dansk er jeg tilbøjelig til at mene at dansk er en svær en. Især fordi vi skriver støvsugeren men siger sdøvsurn eller tag en sætning Tak skal du have - i daglig tale siger vi -tag sga du ha- vi sluger altså mellem en fjerdedel og halvdelen af de ord der står der. Og ord udtales or..
Faktisk er det akkurat samme problem man ser i f.eks. 1. og 2. klasse i dansk i folkeskolen, når børnene skal lære at stave; hvorfor staver vi sukker, når vi siger sogger - sænkes vokalen yderligere bliver det jo til et helt andet ord - sågger= sokker, altså den slags varme strømper som vi har brug for nu.
Og ja, det kan man godt lære ved at bruge en iPad med talegenkendelse eller en netbook med talegenkendelse. Men der skal stadigvæk en lærer indover og hjælpe børnene, eleverne, med at forklare, hvad de skal gøre og hvorfor.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
[...] Kan it i folkeskolen betale sig?Jyllands-PostenFor to uger siden skrev jeg om iPad-forsøget i Odder Kommune, hvor alle elever og lærere gratis får en tavle-pc udleveret. Her på bloggen og i Morgenavisen Jyllands-Posten. Skal jeg dømme efter det antal tilbagemeldinger via mail og direkte … [...]
Upassende ? Klag over indlæg