Sidder man skræmt tilbage efter en uge, hvor Enhedslisten har fået på hattepulden for at mene det, de altid har ment og stadig mener (ned med samfundsbærende elementer som de rige, den private ejendomsret, det personlige incitament, politi, forsvar samt naturligvis bankerne) kan man finde fortrøstning i, at de populære utopisters værdisæt får et komisk islæt, når ord som revolution, klassekamp og det man må kalde en udvidet fortolkning af begrebet fælleseje, rammer offentligheden.
Sådan er det i vores demokratiserede og …

