Profil

En nybegynders møde med Afrika.

Baggrund:
Ole Vestergaard blogger om Kenya, om op- og nedture, om bøvl og begejstring og fortvivlelse og overgivelse i sit møde med kenyanerne og deres måde at møde livet på.
Hans udgangspunkt er en midlertidig ansættelse som ulønnet medarbejder i MyC4, der via nettet formidler små og store lån til afrikanere, der brænder efter at stable deres egen forretning på benene.

Ole Vestergaard er journalist på TV2 og har taget sabbat i to måneder. Uddannet som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og en af pionererne fra dengang TV2 startede. Har altid befundet sig bedre i felten end bag et skrivebord og har lavet reportager fra hele verden.

Andet:


Sted:
Kenya

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Jambo Kenya (arkiv)

Skrevet af Ole Vestergaard

Mombasa - slanger i paradiset

Dato: d. 22.02.11, 08:53
Af: Ole Vestergaard
Emner:

Udenfor receptionen ved vores lejede cottage syd for Mombasa sidder Mama Rosa med sine varer. Vi er på ferie ved Det indiske Ocean, et sted mange danskere holder vinterferie. Vi nyder de 35 fugtige grader, havet og stranden - og dog, måske ikke så meget stranden, for den storslåede strand med det imponerende tidevand er også et helvede af beach boys, sælgere, plattenslagere, pushere og sorte loverboys.

 Diani Beach syd for Mombasa

Men Mama Rosa opererer ikke fra stranden længere. Hun har fået nok af sine “kolleger”. Det har vi andre sådan set også, vi skal tage os gevaldigt sammen for at gå en tur langs vandet. Man skal være indstillet på at være meget bestemt i betrækket, og efter et en kort vandring kan man hverken holde sælgerne eller sin egen bistre mine ud.

Ejeren af vores cottage har givet Mama Rosa lov til at sidde stille og roligt udenfor receptionen med sine smukke sarier, tørklæder og sengetæpper og sælge dem til beboerne. Hun har god gang i forretningen, fordi hun ikke er “pushy” (er det mig, der ikke ved en disse om marketing, men sælger man ikke mere, hvis man lader kunderne være i fred, eller er det i virkeligheden sådan, at der går mere “over disken”, når sælgerne er pisse irriterende? - det er nok det sidste, desværre, for millioner af plattenslagere kan da ikke tage fejl?).

- Stranden er helt ødelagt. For ikke så længe siden var her plads til alle, folk kunne være i fred. Bare se i dag, alle turisterne ligger ved deres pool, fordi de ikke orker at bliver passet op uafbrudt, siger Mama Rosa. Hun er ugift men har fem forældreløse børn boende, som hun tager sig af og sørger for kommer i skole. Og hun kan artige historier om de hvide, kærlighedssøgende, europæiske kvinder, der tror deres loverboy virkelig elsker dem.

- Der var en kvinde fra Schweiz, der fandt ud af, at den kenyanske mand hun havde giftet sig med, var gift i forvejen. Hun blev så tosset, at hun fik en til at slå ham ihjel. Der var også en tysk kvinde, der gav sin kenyanske mand penge til at købe en Nissan for. Da hun kom tilbage og besøgte ham, var han gift med en anden, og han havde solgt Nissan’en og købt sig en matatu, en minibus. Hun blev også stik tosset, men hun slog ham dog ikke ihjel. Hvor dumme kan folk være, spørger Mama Rosa.

Kenyas turistindustri beklager sig, ikke så meget over manglende turister. De forsvandt ellers efter de blodige uroligheder efter sidste valg i 2007. Turisterne er vendt tilbage, men kenyanerne vil gerne se flere. De skæver lidt misundeligt til Sydafrika, der har andet end safari og kysten at byde på. - Vi må da kunne diske op med nogle flere produkter, siger de og peger på øko-turisme, adventure-ture og de mange andre muligheder, der ligger i det store smukke land.

For mit vedkommende vil jeg sige, at de kan begynde med at rense strandene omkring Mombasa. Der ligger godt nok ikke så meget som et karamelpapir men smid plattenslagerne ud.

PS. Noget helt andet: New York fører sig voldsomt frem for tiden med lovforslag om at forbyde rygning i Central Park, andre parker og på offentlige pladser som f.eks. Time Square. Newyorkerne kan da bare tage til Kenya, sådan har det været i Nairobi årevis.



Kommentarer
Karl Hansen, 9700 | Skrevet: 22. feb 11 kl. 11:40

Tager hatten af for Mama Rosa, hun forstår virkelig hvordan man binder en god historie på ærmet af en blåøjet dansker. Hun er skam ikke som de andre. Til gengæld har hun fem forældreløse børn at forsørge, jeg kan allerede forestille mig hvordan Ole Vestergaard får tegnebogen op af lommen, mens hun underholder ham med historier, som han gerne vil høre. Jeg giver Ole ret, hun er en meget dygtig sælger.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Ole Vestergaard , | Skrevet: 22. feb 11 kl. 13:35

Jeg købte nu ikke noget af hende.
Vh OV

Upassende ? Klag over indlæg

 
ulla nielsen, gentofte | Skrevet: 22. feb 11 kl. 16:19

Ja der er da stadig dejligt ved det Indiske Ocean, men man kan komme ud for sådanne lidt bizarre situationer, som da vi med vore børn vandrede en tur langs stranden udenfor hotellets beskyttede område. Vores seks år gamle pige spurgte pludselig: “se mor, hvad er det de tre mænd gør ved hende damen uden tøj”.
På hotellet boede adskillige enlige modne damer, hvis ærinde der uden for Malindi vi snart fandt ud af, var dagligt at blive bedækket af veludrustede sorte mænd.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Tina Colls-Vagnholm, Pretoria | Skrevet: 25. feb 11 kl. 13:26

Jeg vil anbefale at du besøger The Kenyaways, det ligger forbi 4/20 south på Galu Beach, Diani Road (helt sydpå). De har et fantastisk projekt hvor de lokale bliver for undervisning i at sy tøj, lave knapper og i at hækle. Produkterne bliver brugt til fremstillingen af tøj til mærket LaLesso der også bliver lavet hos Kenyaways. Det er virkelig et godt innitiativ!!

Upassende ? Klag over indlæg

 

Annonce:







Arkiv
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/