Profil

Jarl Cordua er blogger og politisk kommentator. Siden 2006 har han drevet den politiske blog, Jarls blog, ud fra et uafhængigt borgerligt–liberalt grundsyn.

Baggrund:
Jarl Cordua skriver politiske analyser til dagblade og lokalaviser og optræder jævnligt i radio og TV.

Fra tid til anden anmelder han bøger og holder desuden foredrag om sin blog om dansk politik.



Andet:
Cand.polit. og selvstændig konsulent. Gift og far til Andreas på tre år.

Sted:
Hellerup

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Jarls valgkamp (arkiv)

Skrevet af Jarl Cordua

Løftebrud i sigte

Dato: d. 02.09.11, 08:58
Af: Jarl Cordua
Emner:

Helle Thorning-Schmidt har kurs mod en pæn valgsejr, men hun får ikke mange hvedebrødsdage i statsministerkontoret. Når en ny rød regering formentlig med de radikale snart sætter sig til ministerbænkene, så starter slagsmålet om at formulere et regeringsgrundlag, der udstikker en politik, der både tilgodeser nogle af oppositionens valgløfter og skaber tillid til, at økonomien også under en ny regering hænger sammen.

Mandag i denne uge afgav Thorning og SFs Villy Søvndal på et pressemøde et løfte om “et skattestop” for nye skatter og afgifter, der ligger udover, hvad S-SF allerede har spillet ud med i deres 2020-plan. Desuden forsøgte Thorning og Søvndal at sætte prop i spekulationerne om, at de vil åbne gaveboden på vid gab, hvis de kommer til magten. Partiernes lancerede et “forsigtighedsprincip”, der således skal sikre, at penge ikke gives ud, før de ligger i statskassen. Eller med andre ord: Flere udgifter kræver nye indtægter. Og de kan kun komme i kraft af enten mere økonomisk vækst eller højere/flere skatter. Så hvis væksten trods alle anstrengelser udebliver, så forbliver kassen lukket i.

Umiddelbart er der udsigt til, at det store slagsmål om regeringsgrundlaget bliver mellem SF på den ene side og de radikale på den anden. Den store indrømmelse, der skal gives til de radikale, bliver, at S-SF accepterer tilbagetrækningsreformen mv. Spørgsmålet er imidlertid, om de radikale betragter en allerede for S-SF tabt sag som en indrømmelse til dem? For Margrethe Vestager er den aftale allerede nede i sækken selvom at der udestår et politisk efterspil efter at et nyt Folketing er kommet i arbejde. S-SF må op med noget nyt, der kan tilfredsstille de radikale.

Slagsmålet om regeringsgrundlaget vil formentlig forløbe sideløbende med fordelingen af ministerposter. Her kunne den store lækkerbisken fra S-SFs side måske være at give Margrethe Vestager finansministerposten. Det kan Thorning gøre også set i lyset af, at hverken S eller SF har oplagte kandidater til den meget afgørende ministerpost. Thorning vil måske komme til at skuffe en Henrik Sass Larsen, men det vil næppe skabe den store interne ballade på et tidspunkt, hvor S-formanden lige har leveret regeringsmagten. Under alle omstændigheder vil de radikale betinge sig at sidde med ved rattet, når den økonomiske politik skal formuleres og eksekveres, så hvorfor ikke give dem den denne afgørende post med det tunge ansvar og de erkendte store problemer først som sidst?

Vestager vil som finansminister sidde for bordenden i en ny regerings økonomiudvalg, hvor hun så fremover kan afvise SF-ministrene, når de komme slæbende med deres utvivlsomt lange ønskelister for, hvad de finder, at der skal bruges skattekroner på.

En radikal finansminister vil sandsynligvis forsøge at skabe økonomiske forlig primært med et eller flere af de borgerlige partier og i øvrigt i sin position skabe sikkerhed for, at ingen af VK-regeringens reformer med halvering af dagpengeperiode og genopretningspakken bliver rullet tilbage. Tværtimod. En radikal finansminister vil fortsætte ufortøvet med at påpege behovet for reformer.

Fællesmængden af S-SFs og de radikales økonomiske politik kunne være at fremrykke lidt flere offentlige investeringer end dem regeringen foreslår i finansloven plus kombinere det med noget investeringsstøtte til erhvervslivet, mens alle de andre udgiftskrævende forslag bliver i skuffen. Det kunne måske være en pakke, der kunne friste de konservative til at springe på. Derved slipper regeringen også for at imødekomme udgiftskrævende forslag fra Enhedslisten, som under alle omstændigheder vil rase over, at en ny regering ikke formår at rulle en eneste af VK-regeringens forringelser for de arbejdsløse og kommende efterlønnere tilbage.

SF kan selvfølgelig undervejs lave ballade og kræve flere udgifter, men så skal de også pege på ny finansiering. De radikale vil indimellem blive nødt til at imødekomme kravene, blot så længe at det ikke bringer en i deres øjne ansvarlig - dvs. stram - økonomisk politik i fare.

Omvendt vil S-SF og de radikale have let ved at finde enighed på politikområder som fødevarer, miljø og landbrug.

Spørgsmålet er dog om dele af SFs bagland undervejs falder fra, fordi magten blev købt for dyrt, mens de kan se Enhedslisten rende med medlemmer, vælgere og meninger, som der allerede nu er udsigt til. (Det sker allerede før valglokalerne er åbnet)

En ting er i hvert fald sikkert: En ny rød regering er født med et delikat skisma mellem SFs forkærlighed for at kaste deres bløde hjerte på særligt trængende vælgergrupper og de radikales behov for at føre en stram økonomisk politik, hvor bunden ikke går ud af statskassen.

Det kommer ikke til at skorte på dramaer efter VK-regeringen.



Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
Anders Jensen, København | Skrevet: 2. sep 11 kl. 9:41 am

God analyse. Men hvad med udlændingepolitikken, Jarl?! Hvordan klarer rød blok den efter et valg?

For ikke at tale om under valgkampen?

R vil nu forhandle om 24-års reglen efter et valg, ifølge Jelved. Og SF vil have den afskaffet efter en valgperiode, siger Søvndal.

Upassende ? Klag over indlæg

 
kaj Hansen, Horsens | Skrevet: 2. sep 11 kl. 9:45 am

Jeg tror det er så grumset at de Radikale slet ikke vil være med i regeringen og at de vurderer de kan få mere igennem som støtteparti…og skulle Thorning snuble efter et par år, så har de Radikale ikke fået ridser i lakken.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jarl Cordua , | Skrevet: 2. sep 11 kl. 9:49 am

Anders. Ja den lå indtil videre i faste rammer. Det garanterede S. Men det er så også under opbrud med SFs udmelding om at man i næste valgperiode vil pille ved 24årsreglen. Mon ikke at Thorning inden dagen er omme er ude og understrege at en ny rød regering ikke piller ved stramningerne? Hvis ikke, så har vi en helt ny situation i valgkampen. Og det tror jeg ikke, at S tør risikerere.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Kenneth Rosenmeyer, Hellerup | Skrevet: 2. sep 11 kl. 9:53 am

Kaj Hansen, det lyder besnærende for de radikale at “fedtspille”, men jeg tror reelt Margrethe Vestager har fået så meget blod på tanden, at hun ligefrem ønsker sig i rollen, som Danmarks økonomisk set mest ansvarlige politiker. Så jeg tror Jarl er inde på noget her med analysen. Jeg tror også en kommende “rødlig” regering vil få en forholdsvis kort levetid, da jeg har svært ved at se, hvordan Villy og Thor kan holde sammen på partiet, så længe der gives på SF’s mange mærkesager

Upassende ? Klag over indlæg

 
L. Rasmussen, København | Skrevet: 2. sep 11 kl. 9:59 am

Om 24-årsregel (i det omfang den eksisterer efter indførelse af pointsystemet): SF har allerede i det fælles S-SF udspil fået indføjet, at man er imod reglen men anerkender, at der ikke for tiden er parlamentarisk flertal for at ændre den og derfor ikke vil bringe den til diskussion i første valgperiode. Så intet nyt her. Thorning behøver såmænd bare melde ud, at S ikke ønsker ændring af 24-årsreglen, og med mindre flere partier i blå blok vil gå sammen med R-SF-Ø om at ændre den, bliver den jo ikke ændret.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Bent Larsen, 9541 | Skrevet: 2. sep 11 kl. 10:02 am

Fine analyser og betragtninger fra Jarl.

Gad vide hvordan billedet så ud, hvis Enheden..SF..de radikale…og til en vis grad også S, ikke havde alle de mange muslimske stemmer bag sig?
Enhedslisten..dette besynderlige sammenrend af gammelkommunister, som uanset hvad, stadig er r…. af fjerde division og som sandsynligvis ville have problemer med spærregrænsen, hvis ikke de fleste indvandrere stemte på dem.

Glæder mig til nye analyser fra Jarl imorgen.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Olesen, Odense | Skrevet: 2. sep 11 kl. 10:05 am

Der er ingen tvivl om, at Vestager kraftigt overvejer at gå ind i en regering med S-SF. Hvad der bl.a. taler for er, at det primært er pga. B’s og Ø’s fremgang, at Thorning kommer til magten. Så Vestager vil jo være i mandatmæssigt hopla, når hun står over for Thorning.

Ø’s fremgang kan Johanne ikke bruge til så meget. De er jo udelukket på forhånd. Til gengæld kan fremgangen være udtryk for en spirende venstrepopulisme, der på lang sigt kan true Thorning på samme måde, som højrepopulismen i kraft af O har haft krammet på VK.

Hvad der taler imod kunne bl.a. være at Thorning kommer til strække sig så langt, så bukserne revner (bare spørg VK). Det ved Vestager godt, så måske hun kan få mere ved at gøre noget ud af sit løfte til Barfoed om brede forlig og lade Sass være finansminister. Ø og O kan jo hoppe og danse. De vil være uden for indflydelse.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Edvard Mortensen, 4970 | Skrevet: 2. sep 11 kl. 10:15 am

Bent Larsen. Du har kommunister og muslimer på lever og nyre. Betragt mennesker som mennesker. Vi lever altså i 2011. Muren er faldet for længst, i hvert fald for de fleste. Murene i Mellemøsten falder heldigvis også for tiden. Glæd dig over det i stedet for at blive bag din egen floskelmur.

:)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Arvid Holm, Faaborg | Skrevet: 2. sep 11 kl. 10:17 am

Hvis folk virkelig accepterer betingede løfter, kan en politiker love hvad som helst uden ansvar.
Hvis vi kan skrabe pengene sammen?
Medmindre EU eller Menneskerettighedsdomstolen sætter hælene i?
Derefter kan politikeren fortolke selv eller lade andre fortolke hvad som helst som ønsket til det ønskede resultat.

Upassende ? Klag over indlæg

 
karsten kristensen, 7500 HOLSTEBRO | Skrevet: 2. sep 11 kl. 10:23 am

Jamen Helle Thorning får travlt med at styre Fallitboet efter V-K DF.Med en verdensøkonomi der muligvis står forn en nedsmeltning, eller i bedste fald betyder mange år vækst i slæbe sporet.Det gør det absolut ikke nemmere at V-K DF efterlader hende et par tikkende atom bomber i form at et bolig marked der ligger i ruiner, samt en kæmpe offentlig sektor der er total ude af kontrol.Det er lykkedes V-K DF at påføre de Danske skatteydere en kæmpe offentlig sektor der er total ude af kontrol,en sektor der er så stor at den er ved at køre Dansk økonomi i sænk.Det er lykkedes V-K DF at aflevere et boligmarked der ligger i ruiner,V-K DF havde travlt med i en tid hvor boligmarkedet kogte at skubbe til bolig boblen med fastfrysning af boligskatterne tilladelse til afdragsfrie lån.Manglende rettidig omhu fra V-K DF vil komme til at hænge som en møllesten omkring Helle Thorning Danske familier Danske virksomheder Banker Real kredit i mange mange år fremover

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels Rasmussen, 2300 | Skrevet: 2. sep 11 kl. 10:27 am

Glimnrende analyse.

Hvis Søvndal skal være udenrigsminister og Vestager finansminister bliver der vel trængsel om de tunge poster mellem Wammen,Frederiksen,Bødskov, Hækkerup og Sass.
Og med R i regering skal Morten Østergaard også være minister og han tager næppe til takke med transport eller lignende.

Mon ikke der ligger en skuffeplan der efter et par år smider SF (presset af partiets bagland ) ud af regeringen og at der i pipelinen ligger et samarbejde med C.

Med lidt medvind til C i den kommende valgperiode kan det være en flertalskombination.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Hansen, Gentofte | Skrevet: 2. sep 11 kl. 10:29 am

Ja, hvad med udlændingepolitikken. Den kan også godt gå hen og blive et betændt politisk emne for en rød blok regering. Socialdemokaraterne har jo lovet at videreføre ‘en fast og stram udlændingepolitik’. Kna det ikke blive et problem for Socialdemokraterne hvis de Radikale og SF tvinger dem til igen at ‘åbne for sluserne’

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, 2800 Kgs. Lyngby | Skrevet: 2. sep 11 kl. 10:31 am

@kaj Hansen, Horsens

“Jeg tror det er så grumset at de Radikale slet ikke vil være med i regeringen og at de vurderer de kan få mere igennem som støtteparti…og skulle Thorning snuble efter et par år, så har de Radikale ikke fået ridser i lakken.”

Hvis det skulle lykkes for rød blok at vinde valget, hvilket jeg stadig tvivler meget på, så tror jeg at du får ret.

Vestager kan med god samvittighed støtte Helle Thorning uden at gå i regering med S/SF. Hun har tydeligt sagt, at VKO har spillet fallit, og at hun ingen tillid har til Løkke.

Hvis Thorning skulle komme i vanskelighede, så kan hun netop som du siger ‘uden ridser lakken’ stille op som kandidat til statsministerposten.

R er nok det mindst populistiske parti herhjemme, og de har altid tænkt langsigtet.

Upassende ? Klag over indlæg

 
kaj Hansen, Horsens | Skrevet: 2. sep 11 kl. 10:38 am

Kenneth Rosenmeyer
Der er en ting der taler imod at Vestager går i regering, det er tilbagetrækningsreformen.

Det vil jo være helt syret hvis Finansministeren i en S-SF-R regering stemmer for et borgerligt forslag.

Er hun udenfor kan hun frit stemme for den og Thorning ved vi kan leve med at være i mindretal.

Upassende ? Klag over indlæg

 
peter simonsen, 8450 hammel | Skrevet: 2. sep 11 kl. 10:40 am

Jarl Cordua : Din analyse er sikkert rigtig i.f.g. din egen mening , men meget kan ske efter et valg ,lad nu lige mandaterne blive fordelt ,der har før været overraskelser og store afvigelser efter valget.
Jeg så i går på TV2 en valgudsendelse , eller rettere en del , jeg måtte konstatere at det var langt under niveau og slukkede .
Man blev dog så klog under udsenelsen at alle partier ville forære borgerne det de ønskede sig uaset at kassen er tom .Derfor kan man intet regne med før efter valgaftenen er slut.
Vi har gang på gang set partierne vende på en talerken efter valget.
Ellers tillykke med dit job på blokken og jeg konstaterer hermed at en ny profet er født til at fodre den Danske befolkning med tro og håb og uforusigelige analyser-til ingen verdens gavn.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jarl Cordua , | Skrevet: 2. sep 11 kl. 10:49 am

Hej Peter,

Jeg er ikke en “ny” profet. Jeg har blogget i fem år på min egen blog: http://www.jarlcordua.dk/ Og min trackrecord mht. forudsigelser skammer jeg mig ikke over.

Men tak for de pæne ord.

Altså hvis du ikke ønsker at læse analyser, men vil afvente valget. Så fred være med det. Vi er til gengæld en masse andre, som synes det er spændende. Så hvis det er ok med dig, så fortsætter vi med at diskutere politik her på bloggen.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Hansen, Gentofte | Skrevet: 2. sep 11 kl. 11:00 am

@karsten kristensen, 7500 HOLSTEBRO

“samt en kæmpe offentlig sektor der er total ude af kontrol”

Øh, hvis det havde stået til S+SF så havde denne alt for store offentlige sektor været endnu større.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Simon Hansen, Randers SV | Skrevet: 2. sep 11 kl. 11:06 am

@Bent Larsen, 9541 :

Smid lige et link med den undersøgelse du har læst, hvor det beskrives hvor mange muslimer, der stemmer på hvilke partier?
Som altid er en sådan udtalelse først valid, når linket er tilgængeligt. Ellers er det jo blot øregas, men det er Hr Larsen selvfølgelig klar over.

Upassende ? Klag over indlæg

 
L. Rasmussen, København | Skrevet: 2. sep 11 kl. 11:11 am

R går med i regering, hvis der valget falder ud, som meningsmålingerne spår. Der er absolut ingen tvivl om, at de vil få mere indflydelse i regering end som støtteparti, og R går efter maksimal indflydelse. S-SF har interesse i at få dem med og en gang for alle forhandle på plads i et regeringsgrundlag, hvad man kan blive enige om for de næste knap fire år i stedet for at skulle hoppe fra tue til tue og løbende måtte give efter for R for at blive siddende. Den med at ville have rene hænder har intet med politik at gøre - sådan spiller klaveret ikke.

Jeg er enig med Jarl i, at der er en del, der taler for, at Vestager bliver finansminister. Dels er det en stor luns til R, men det er formodentlig også en disposition, der faktisk kan støtte S internt i regeringen og fremfor alt skabe større sandsynlighed for brede finanslove. Det vil i sig selv gøre regeringen stærkere frem mod næste valg. Og dertil kommer, som Jarl også nævner, at S ikke selv kan stille med bedre kandidater (Lykketoft bliver det IKKE). Jeg har aldrig troet på, at Sass skulle være i pipelinen. Det er Bødskov, der p.t. er finanspolitisk ordfører, så han står nok først i S-rækken til den post.

Som med alle flerpartiregeringer, bliver det absolut ikke nogen dans på roser. Selv i SR-regeringen med kun to partier blev der lagt arm hver eneste dag, og de radikales monsterego bliver ikke mindre med en stor valgsejr i ryggen. Det er SF, der med et dårligt valg bliver den trængte partner, og det bliver spændende hvordan de tackler det på både kort og længere sigt.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Søren Petersen, Kgs. Lyngby | Skrevet: 2. sep 11 kl. 11:21 am

Nu kunne jeg godt tænke mig at få et realistisk bud på hvor meget der vil blive åbnet op for mængden af flygtninge, familie sammenføringer og indvandring i det hele taget og typisk fra den muslimske og 3 verden, hvis det bliver rødt flertal og dermed en regering der bygger på A, B, SF, og (Ø) Gud forbyde det!
Jeg spørger fordi det, selv om det er fy-fy og med udsigt til opblomstring af de “anstændiges” begreb “indre svinehund”, går mig meget på sinde. Vi har nu i omegnen af 500.000 indvandrer som er kommet hertil på forholdsvis kort tid. Vi har en hel del løse ender i forhold til hvor vellykket, eller mangel på samme, integretionen er lykkedes.
Jeg mener ikke det er godt for noget somhelst hvis Dk skal modtage flere “svage” indvandrer, men jeg har en fornemmelse om at der vil blive åbnet godt op for “sluserne” hvis vi får en A,R,SF regering!
Har jeg ret?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Hansen, Gentofte | Skrevet: 2. sep 11 kl. 11:27 am

@Simon Hansen, Randers SV

“Smid lige et link med den undersøgelse du har læst, hvor det beskrives hvor mange muslimer, der stemmer på hvilke partier?”

Her er en meningsmåling fra Januar 2010 foretaget blandt ikke-vestlige indvandrere og flygtninge, (=hovedsagligt muslimer):

“Massivt rødt flertal blandt indvandrere”:

http://jp.dk/indland/indland_politik/article1960840.ece

Det er ikke uden grund, at partierne i rød blok har en interesse i at åbne for en ladeport af ikke-vestlig indvandring.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Kenneth Rosenmeyer, Hellerup | Skrevet: 2. sep 11 kl. 11:27 am

Kaj Hansen, god pointe, men jeg tror stadig Vestager vil gå efter en finansminister post, for det vil give hende styrke til at få Thorning og Søvndal til at glemme alt om at trække reformen tilbage. Men lad os se hvad der reelt sker. Der er ingen tvivl om, de radikale har skabt mange problemer for Thorning og Søvndal, for de kommer IKKE til at regere uden om Vestager. Det er helt sikkert.

Upassende ? Klag over indlæg

 
M Hansen, København | Skrevet: 2. sep 11 kl. 11:39 am

Jarl, er din spekuleren om Vestager som finansminster ønsketænkning eller bygger du det på inside information fra rød blok?

Hvordan vurderer du selv sandsynligheden for dette scenarie?

Jeg vurderer den til næsten nul. Regeringens største parti vil naturligvis have det vigtigste ministerium. Tilgengæld håber jeg at Thorning smider Sass på porten og giver pladsen til f.eks. Corydon (som jeg dog ikke kender meget til…). Hvad er din vurdering af ham og chancerne for Sass vs. Corydon (eller Bødskov eller Vestager) i Finansministeriet?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jarl Cordua , | Skrevet: 2. sep 11 kl. 11:50 am

M. Hansen. Helle T ringede her forleden dag og så snakkede vi ministerlisten igennem…. Nej. Pjat. Det er naturligvis analyse baseret på mine, men også andres iagttagelser.

Jeg er enig i at udgangspunktet må være, at S sætter sig på finansministerposten. Så skal vi sige 40 pct. på at Vestager får finansministerposten?

Corydon er helt sikkert også et godt bud. Der er vel en grund til at han skal i Folketinget nu. Både han, Sass og Bødskov er bud. Men det er Vestager også.

Og Sass er ikke længere storfavorit, som jeg ser det.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Anders Jensen, København | Skrevet: 2. sep 11 kl. 11:57 am

Sass er hverken kløgtig eller flittig, og det ved HTS godt. Så nej, han er ikke favorit - heller ikke blandt sosserne.

Upassende ? Klag over indlæg

 
karsten kristensen, 7500 HOLSTEBRO | Skrevet: 2. sep 11 kl. 12:05 pm

@JENS HANSEN GENTOFTE: Dine skræk senarier eller mareridts drømme om hvad der ville være sket hvis S-F havde siddet på magten kan jeg abolut intet bruge til.Jeg forbeholder mig ret til at dømme den siddende regering på deres handlinger,og fakta er at den siddende regering har gennem 10 år ladet den offentlige sektor stige explosivt.Den siddende regering har om nogen manglet rettidig omhu med at i en opturs periode at få trimmet den offentlige sektor,Synderegistret for denne regering er lang,lad mig nævne nogle få.Regeringen har smidt 26 milliarder ud af vinduet på forkvaklet job indsats.Regeringen har smidt milliarder af skattydernes kroner ud af vinduet på værdiløs fordummende aktiverings cirkus,hvor folk blev sendt på kursus i at finde deres indre fugl

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Hansen, Gentofte | Skrevet: 2. sep 11 kl. 12:31 pm

@Søren Petersen, Kgs. Lyngby

“at der vil blive åbnet godt op for “sluserne” hvis vi får en A,R,SF regering! Har jeg ret?”

Ja!!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Kenneth Hansen, Otterup | Skrevet: 2. sep 11 kl. 12:32 pm

Har man et valg?

Når S-SF ikke fortæller, hvad deres 12-minutters plan går ud på, men hævder, at den giver 15 mia. kroner i statskassen?

Når S-SF vil låne penge til at kickstarte dansk økonomi og forøge den offentlige sektor, uden at det betyder rente eller skattestigning?

Når S-SF vil lave betalingsring rundt om København for at mindske trafikken på vejene og gøre luften renere. Staten tjener mange mia. kroner på biler og afgifter, samt giver enorme tilskud til offentlig trafik. Det forhold forrykkes så indtægterne fra bilerne formindskes og udgifterne til offentlig transport forøges.
Det er vist kun skatteforhøjelser som kan klare den udfordring.

S-SF vil hæve afgifterne på tobak og slik med 25% og tror, at det vil give penge i statskassen.

Vi har ikke noget valg, fordi der er ikke noget at tage alvorligt.

Jeg syntes stadigvæk at det er spændende, men virkeligheden bør også spille en rolle.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Hansen, Gentofte | Skrevet: 2. sep 11 kl. 12:46 pm

@karsten kristensen, 7500 HOLSTEBRO

“Regeringen har smidt 26 milliarder ud af vinduet på forkvaklet job indsats.Regeringen har smidt milliarder af skattydernes kroner ud af vinduet på værdiløs fordummende aktiverings cirkus,hvor folk blev sendt på kursus i at finde deres indre fugl”

lad mig gætte: tager jeg helt fejl hvis du var en af dem der blev sendt på aktiverings-kursus?? Ivørigt er disse 26 mia kr. ikke kun brugt i denne regerings tid. Det er 26 mia over en længer eperiode, der også rækker tilabge til Nyrup/Jelved-regeringen.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Morten Andresen, København N | Skrevet: 2. sep 11 kl. 1:46 pm

Hej Jarl,
Du skriver “Delmængden af S-SFs og de radikales økonomiske politik kunne være at fremrykke…”

Mener du “fællesmængden”?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jarl Cordua , | Skrevet: 2. sep 11 kl. 1:52 pm

Præcis. Tak! Er nu rettet.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Kenneth Hansen, Otterup | Skrevet: 2. sep 11 kl. 2:26 pm

Søren Petersen, Kgs. Lyngby | Skrevet: 2. sep 11 kl. 11:21 am

Ja, hvis man skal tage Villy Søvndahls melding om, at han vil afskaffe 24-års reglen og pointsystemet, så er der i høj grad åbnet op for slusen.

Det er helt på sin plads, at evaluere det såkaldte integrationsarbejde, som danskerne har betalt multi mange milliarder af skattekroner til.

Der kan opstilles vide grænser for, hvornår man er integreret i det danske samfund. Det er helt okay.
Man skal ikke være mønsterborger eller supermenneske.
Det er faktisk nok, hvis man ikke er kriminel og taler dansk.

Så optælles hovederne og divideres op i multi milliarderne, som er bekostet.

Det er en post til finansloven.
Det vil hurtigt vise sig, at vi ikke har råd til en eneste, hvis det betyder en udgift for statskassen.

Tværtimod, vi har ikke råd til, at kaste gode penge efter dårlige. Det må stoppe og integrationen er en pligt for den enkelte. Råd og vejlledning er et tilbud fra samfundet.

Asylansøgere kan ikke rejse den halve jordklode rundt og søge asyl, hvor det personlige velfærdsudbytte er størst. Det siger sig selv.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Hansen, Gentofte | Skrevet: 2. sep 11 kl. 2:40 pm

@Kenneth Hansen, Otterup

“Man skal ikke være mønsterborger eller supermenneske. Det er faktisk nok, hvis man ikke er kriminel og taler dansk.”

Og er selvforsørgende. Ikke at forglemme!!! Vi har ikke råd til, at en strøm tilvandrede 3. verdensborgere bliver nye klienter i velfærdsstaten. Vi skatteydere har i forvejen en kollosal forsørgerbyrde!!

Upassende ? Klag over indlæg

 
a andreasen, århus | Skrevet: 2. sep 11 kl. 3:24 pm

Som jeg har nævnt før, er der en del SF-borgmestre, der igennem de senere år med stram økonomisk styring har formået at rette op på skrantende økonomier i forskellige byer rundt om i landet.

Det kunne tænkes, at det også vil ske med en ny regering. Og alle videnskabelige undersøgelser viser jo også at de tidligere socialdemokratiske regeringer havde meget mere styr på økonomien end hvad borgerlige regeringer har haft.

Den siddende regering er faktisk den regering, der af alle regeringer har haft sværest ved at styre økonomien - til trods for de historisk bedste betingelser.

For et par år siden kunne Danmark “købe” hele verden - Nu er der vel nærmest ingen lande (ud over Zimbabwe), der vil eje Danmark.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Kenneth Hansen, Otterup | Skrevet: 2. sep 11 kl. 3:27 pm

Jens,

Det er rigtigt. Det fremgår også af, at vi ikke har råd til en eneste (næste afsnit)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jørgen Nielsen, 5000 | Skrevet: 2. sep 11 kl. 4:24 pm

a andersen århus hold nu op med det der Zimbabwe-fis,det gør dig underlødig.PT er DK i top 5 i Europa.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mikkel Østergaard, 2200 | Skrevet: 2. sep 11 kl. 4:49 pm

Hej Jarl

Interessant analyse men ikke overbevist. Tror ikke Vestager vil have magten direkte som minister men vil foretrække den brede indflydelse som primære støtteparti (baseret på p.t. manddattal) Det er ikke valggas med løftet til konservative, Vestager vil bestræbe sig på forlig henover midten. God klassisk radikal indstilling er at det ikke omhandler hvem man samarbejder med men om hvad. Modsigelsen til dette er de radikales forhold til SF og EL der mildest talt er anstrengt - specielt når det kommer til økonomi. Du har helt ret i at en evt. Finansminister Vestager ville lukke ned for 9 ud af 10 SF ønsker. Men hvorfor skulle Villy så tilbyde Vestager denne mulighed for at være intern gatekeeper fremfor at jage delforlig med EL og tadaaa DF som på en række økonmiske omrøder er klart røde?

Der er imo flere ting der taler imod end for. Vestager vil være den ansvarlige der holder økonomisk tråd i regeringen. Det gøres i politik oftest lettere med en armslængde. Tænk på at for hver gang DF har fået indflettet en lille præmie for at acceptere et forslag kan Vestager nu stå i samme position og sige… ok, så forsøger vi med stigende afgifter på xy eller z og støtter en kattegatbro men så skal i også acceptere private sygehuse og pligt til udbud i kommunerne. Indflydelsen er langt større for det primære støtteparti ved at stå uden for regering.
Men det er jo så blot min subjektive analyse.
Godt valg!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Christian Larsen, Kbh | Skrevet: 2. sep 11 kl. 5:07 pm

Men den time kan findes på mange forskellige måder, siger Helle Thorning-Schmidt til DR Update:

- Man kan sikre, at dem, der er på deltid og gerne vil på fuldtid, får mulighed for det. Man kan spørge, om arbejdstagerne vil veksle den femte og sjette ferieuge til løn. Hvis alt det her ikke kan lade sig gøre, så bliver man nødt til at kigge på normalarbejdstiden.

Som tidligere sagt. Deres plan holdt ikke og nu vælter skelleterne ud af skabet.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Christian Larsen, Kbh | Skrevet: 2. sep 11 kl. 5:08 pm

Men den time kan findes på mange forskellige måder, siger Helle Thorning-Schmidt til DR Update:

- Man kan sikre, at dem, der er på deltid og gerne vil på fuldtid, får mulighed for det. Man kan spørge, om arbejdstagerne vil veksle den femte og sjette ferieuge til løn. Hvis alt det her ikke kan lade sig gøre, så bliver man nødt til at kigge på normalarbejdstiden.

Som tidligere sagt. Deres plan holdt ikke og nu vælter skeletterne ud af skabet.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Christian Larsen, Kbh | Skrevet: 2. sep 11 kl. 5:18 pm

Mere spin fra rød blok efter de sidste dages historier fra AE, LO (danskeerne vil arbejde 12 minutter), kom så Ugebrevet A4 der sørme havde set i rapporten fra DORS der er flere måneder gammel og så fik hevet den gamle formand for AE, Christen Sørensen frem og konkluderet at der manglede mia. i efterlønsaftalen:

I en pressemeddelelse fredag eftermiddag bekræfter vismændenes sekretariat de 17 mia. kr., men føjer hertil:

“Beregningen er behæftet med usikkerhed, og den er naturligvis påvirket af de underliggende antagelser. En retvisende fremstilling af den beregnede saldoeffekt kunne således være, at den med relativt stor sandsynlighed ligger i intervallet 15 - 19 mia. kr.”

Regeringens eget skøn på 18 mia. kr. ligger således inden for vismændenes interval på, at efterlønsreformen giver mellem 15 og 19 mia. kr. Så i bedste fald er der slet intet hul.

http://epn.dk/okonomi2/dk/article2533869.ece

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, 2800 Kgs. Lyngby | Skrevet: 2. sep 11 kl. 7:44 pm

Tak til Jarl Cordua, Jens Hansen og Christian Larsen for en for en yderst lærerig blog.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Christian Larsen, Kbh | Skrevet: 2. sep 11 kl. 9:25 pm

niels hansen, tak for din ros.

I øvrigt tror/mener jeg at den generelle arbejdstid i Danmark skal op. Det være sig en normal arbejdsuge på 38/39 timer uden overtidsbetaling og fjernelse af efterlønnen. Det bør dog være med fleksibilitet, så ingen tvinges.

Dette dels grundet den globale konkurrence, dels af hensyn til den finanspolitiske holdbarhed.

Jeg kan på ingen måde se at der er grundlag for at øge skatterne yderligere. Tværtimod. Dertil vil kravene til sundhedsusgifter stige. De kommende generationer af ældre vil kræve mere og mere, særligt på kræftområdet der er stærkt udfordret.

Desværre går hele den politiske valgkamp op i valgflæsk.

Som Peter Birch Sørensen nævnte i går, var det vigtigt med de strukturelle reformer, da Danmark som åben og lille økonomi ikke kan gøre meget.

Danskerne skal videre indstille sig på, at det kræver en indsats at beholde det nuværende nievau for levestandarden, for slet ikke at tale om at øge den.

Upassende ? Klag over indlæg

 
T Nielsen, 8600 silkeborg | Skrevet: 2. sep 11 kl. 10:47 pm

Stop de politiske kandestøberier omkring Vestager.

Hun er journalisternes darling, og hun bliver aldrig stillet de svære spørgsmål.

Men læg mærke til, at hver eneste gang, hun bliver spurgt, erklærer hun, at hun støtter Helle Thorning. Det kommer selvfølgelig også til at betyde, at hun i alt væsentligt vil rette ind efter Thornings økonomiske politik eller mangel på samme.

De radikale har lige så meget overbudspolitik som utroværdige Villy. De vil hæve ulandsbistanden med flere milliarder - de lover flere boliger til unge og ældre - de vil afskaffe starthjælpen - de vil åbne op for yderligere import af udenlandsk arbejdskraft i en tid, hvor ungdomsarbejdsløsheden også blandt veuddannede unge danskere er stigende.

Men alle selvmodsigelserne i den radikale politik spørger journalisterne ikke til - de har mere travlt med at prøve om de ikke i samarbejde med AE kan finde bare et lille hul i VKs økonomiske plan.

En stemme på Vestager vil give grimme tømmermænd efter den 15/9.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Nikolaj Hansen, Flemming | Skrevet: 3. sep 11 kl. 5:06 am

@karsten kristensen, 7500 HOLSTEBRO

Nu er det ikke VKO, der har tvunget folk til at gældsætte sig over evne.

Folk har af fri vilje brugt penge på samtale køkkener, fladskærms tv og huse, der er dyrere og større end deres budget tillader.

Når man påtager sig en 30 års forpligtigelse i form af real kredit lån, så er det op til EN SELV at tænke længere frem end 3 år.

Det er bekvemt at give den omklamrende (kvælende imho) velfærds stat skylden, når der ikke lige er medvind på livets cykelsti.

I virkeheligheden handler det om, at tage ansvar for eget liv og egne beslutninger i stedet for at tude som en tøs, når det ikke lige går i ens egen retning det hele.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thormod Hansen, 3400 | Skrevet: 3. sep 11 kl. 8:44 am

“Det udgør ingen fare for dansk økonomi, hvis S og SF vinder valget, konkluderer Danske Bank.”

http://www.b.dk/politiko/danske-bank-roedt-eller-blaat-er-lige-godt

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jørgen Nielsen, 5000 | Skrevet: 3. sep 11 kl. 9:21 am

Udtalelsen fra Danske Bank er skrevet til udenlaandske investorer for at “berolige” dem,og hvad mener Danske Bank med den “korte bane”?.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Tom Romdal, Søborg | Skrevet: 3. sep 11 kl. 9:55 am

Corduas overskrift råber “Løftebrud”, men der står da ikke noget om løftebrud i artiklen?

Det eneste løftebrud S-SF ville kunne begå er at sætte boligskatten op - det er et klart kabinetspørgsmål.

S-SF har gjort klart at man ikke engang kan garantere at efterlønnen bliver bevaret under Thorning. I og med at de radikale er med på banen, så er “Fair Løsning” ikke = regeringsgrundlag. Når efterlønnen ikke engang er garanteret, så er det jo klart at heller ingen af elementerne i FL er garanterede, og der kan ikke være tale om løftebrud.

Kontraktpolitikken døde med blokpolitikken.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jarl Cordua , | Skrevet: 3. sep 11 kl. 10:11 am

Tom.

Jeg tror, der er en forventning om blandt rød bloks vælgerbase, at de borgerliges reformer rulles tilbage. Og hvis det ikke sker, så tror jeg en ny rød regering får skylden for at intet sker. Til den tid er det jo dem, der står med ansvaret. Og dermed bliver der vel tale om et løftebrud. Vi kan jo høre hvad Enhedlisten siger til den tid.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Tom Romdal, Søborg | Skrevet: 3. sep 11 kl. 10:33 am

Thorning er efter min mening decideret begavet, og hun prøver at opdrage vælgerne til at forstå at der ikke er tale om kontraktpolitik.

Jeg tror de fleste vælgere allerede har forstået at de radikale ikke er til at spøge med. Der skal forhandles, og alt er på bordet.

Hvis de radikale går i regering, Vestager bliver finansminister, og boligskatten IKKE bliver sat op, har de radikale så begået løftebrud? Nej, fordi i et sådant samarbejde kan man nu engang ikke få alle sine ønsker opfyldt.

Upassende ? Klag over indlæg

 
klaus kristensen, Frederiksværk | Skrevet: 4. sep 11 kl. 5:31 am

Jeg spørger om det samme !!
Jeg erklærede mig grundlæggende enig i bloggerens synspunkter jeg angav tilmed en plausibel årsag til hvorfor Sønvdal bragte 24 års reglen på banen.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Niels B. Larsen, 9230 Svenstrup | Skrevet: 4. sep 11 kl. 7:08 am

Det bliver fornøjeligt at iagttage de 4 partiers fumlerier efter valget.

Ehl, som har en uansvarlig økonomisk politik, som ville ruinere landet på få måneder.

SF, som er i intern splid over eksempelvis 24-årsreglen og som har vidtløftige og urealistiske tanker om økonomien.

S, der som altid vil hæve skatter og afgifter til skade for konkurrenceevnen og investere i det eneste, som ikke frembringer produktion: det offentlige.

R, som vil lempe på udlændingelovgivningen og føre borgerlig økonomisk politik.

Et kludetæppe, som kræver en ualmindelig stærk tråd at holde sammen på. Og en tråd, som de ikke har til rådighed.

Nyvalg om kort tid.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Skriv en kommentar [Regler]
Fornavn*
Efternavn*
Adresse*
By*
e-mail*
Telefon**

*
For at sikre kommentarerne imod spam, beder vi dig venligst skrive ordet du ser i billedet til højre.

Anti-Spam Image



* Skal udfyldes.
** Valgfrit.
Kun fornavn, efternavn og bynavn vises på sitet.
Kommentarer uden korrekt navn fjernes.
Når du kommenterer, accepterer du JP Mediers vilkår

Annonce:







Arkiv
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/