Profil

Jarl Cordua er blogger og politisk kommentator. Siden 2006 har han drevet den politiske blog, Jarls blog, ud fra et uafhængigt borgerligt–liberalt grundsyn.

Baggrund:
Jarl Cordua skriver politiske analyser til dagblade og lokalaviser og optræder jævnligt i radio og TV.

Fra tid til anden anmelder han bøger og holder desuden foredrag om sin blog om dansk politik.



Andet:
Cand.polit. og selvstændig konsulent. Gift og far til Andreas på tre år.

Sted:
Hellerup

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Jarls valgkamp (arkiv)

Skrevet af Jarl Cordua

Villy med i Løkkes aftenbøn

Dato: d. 03.09.11, 10:08
Af: Jarl Cordua
Emner:

Sent i går aftes, lige før Lars Løkke Rasmussen efter en lang dag i valgkamp sov, bad han sikkert sin aftenbøn. Og gjorde han det, så huskede han utvivlsomt Vor Herre om at holde et vågent øje med Løkkes nye ven, Villy Søvndal, der ved i går at så tvivl om SFs støtte til 24-årsreglen tilsyneladende har givet blå blok nyt håb om en valgsejr.

Rød bloks strateger har kalkeret Anders Fogh Rasmussens strategi om massiv beroligelse af midtervælgerne, som skal pakkes ind i vat. Dvs. alle forslag, der kan få vælgerne til at løbe skrigene bort, har S-SF for længst fået pakket væk. Ikke fordi man er begejstret for 24 årsreglen eller boligskattestoppet, men fordi man ellers derved vil forære blå blok valgsejren. Det var læren fra de tabte valgkampe i 2005 og 2007.

Partierne i rød blok er trætte af at tabe valget og stå uden for indflydelse. Og netop det har skabt en udbredt fælles forståelse for, at kræfterne under valgkampen bliver brugt på at bekæmpe VKO frem for hinanden. Det betyder også, at rød blok bruger krudtet på at tæske løs på de blå partier de steder, hvor blokken står svagest. Skal sådan en strategi give mening, så kræver det naturligvis også, at rød bloks partier IKKE bruger energi på at diskutere emner, hvor rød bloks partnere er politisk uenige, for eksempel i spørgsmålet om 24 års-reglen.

Under Villy Søvndal har SF kun kendt fremgang. Partiets leder er længe blevet tiljublet som en rockstjerne og navnlig mange unge stemmer på Søvndal og Co. i disse år. Imidlertid har tilnærmelsen til S kostet så meget på profilen, at vælgerne nu tjekker ud. Så for første gang i mange år møder SF modgang. Og hvad gør Villy Søvndal? I et panisk forsøg på at få boostet SFs vigende vælgeropbakning får Søvndal skabt så megen usikkerhed om S-SFs valgløfte om ikke at røre ved 24 års reglen, at han opfylder blå bloks hedeste drøm: At gøre udlændingepolitik til et valgtema.

Dermed satte Søvndal gang i en kædereaktion, hvor de radikales Margrethe Vestager krævede, at 24 årsreglen kom på dagsordenen, når en ny regering skal skrive sit regeringsgrundlag. Bemærk dog, at Vestager ikke stiller ultimative krav i den henseende. Til gengæld var ånden nu ude af flasken, og de borgerlige med integrationsminister Søren Pind, De konservatives Naser Khader og DFs Pia Kjærsgaard i front tordnede imod rød blok, som ifølge de blå ville lægge den “faste og fair” udlændingepolitik i graven, hvis det kommer til et regeringsskifte.

I kommentarerne fra de radikale anede man en hovedrysten over, at det var en partileder i rød blok, som “spillede udlændingekortet” på banen i valgkampdebatten. Og naturligvis måtte Helle Thorning-Schmidt op på hælene og stoppe kædereaktionen med sit ultimative våben: At udstede en “garanti” for, at 24 års-reglen ikke bliver rørt. Siden måtte Søvndal så trække helt i land og ydmygelsen af SFs partileder var total. Det der skulle være en indrømmelse til baglandet om, at SF med tiden nok skulle ændre på 24-årsreglen, når man kom i regering. Men det endte med en hastig retræte, hvor både vælgere og bagland blev efterladt mere forvirrede end nogensinde før.

Imens kan de borgerlige så klappe i hænderne over lidt fornyet medvind takket være at den måske kommende udenrigsminister fik demonstreret, hvor lidt is han har i maven, når han møder modgang. Hvis SFs deroute fortsætter under en hård valgkamp, hvor der stadig mangler 12 hårde dage, så kan de blå sikkert håbe på endnu en panikmelding fra Søvndal, der kan sætte brand i de rødes ellers sikre valgsejr.



Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
Gustav Uffe Nymand, Lyngby | Skrevet: 3. sep 11 kl. 10:29 am

I betragtning af at man det sidste år har set store afhopninger af vælgere fra V,K og LA til de radikale i protest over den stramme udlændingepolitik, så betyder de sidste dages debat at det bliver endnu mere vanskeligt at lokke de vælgere tilbage til blå blok.

Upassende ? Klag over indlæg

 
karsten kristensen, 7500 HOLSTEBRO | Skrevet: 3. sep 11 kl. 11:13 am

Jeg tror helt ærligt at der er vigtigere ting her i valgkampen der intresserer vælgerne.Men det er helt klart at DF med Pia Kærsgård i spidsen her i valg kampen desperat forsøger med missiler af sædvanlige paranoya udlændinge forslag,men jeg tror DF storhedstid står for fald,fakta er at DF står isoleret i Dansk politik der er intet parti der vil indetificeres med hvad DF står for. Det lykkedes DF leder at klæde sig sig selv af for åben skærm, i hendes total mangel på basal parat viden, for en parti leder der har siddet på borgen i over 20 år.Hun mente at Poul Nyrop efterlod en økonomi der hang i laser,men sandheden er at Poul Nyrup afterlod en fremragende økonomi med overskud både på statens financer og betalingsbalancen.Jeg tror Danskerne er træt af en regering der er styret af den yderste højre fløj med fungerende statsminister Pia Kærsgård i spidsen,jeg har stor tiltro til at Danmark får en ny regering hvor intilliligens nivauet hæver sig over bund nivau

Upassende ? Klag over indlæg

 
Kenneth Hansen, Otterup | Skrevet: 3. sep 11 kl. 11:18 am

Onkel Villy glemmer af og til, at han ikke står på scenen i fælledparken og lover guld og grønne skove til SF ungdom.

Det er selvfølgelig træls, når folk med hold i virkeligheden hører med. Så ruller bølgen ikke så godt og gnidningsløst (The Wave). Den bliver bremset af fakta og modargumenter. Det er noget rod.

Mon ikke skytset snart skal rettes mod den bly Margrethe Vestager. Hun svømmer i farvandet mellem de to blokke, som hver kæmper for, at holde vandet rent og varmt, så hun kan lide alle.

Det er altså De radikale som vil lukke alverdens muslimsk befolkningsoverskud ind i Danmark, hurtigere end Morten Bødskov kan sige:”Skræmmekampagne”.

God weekend

Upassende ? Klag over indlæg

 
L. Rasmussen, København | Skrevet: 3. sep 11 kl. 11:20 am

Det er ikke kønt at se Villy Søvndal i modvind. Det vækker mindelser om Lene Espersens fald fra tinderne. Begge blev af både deres egne og medierne båret op på en piedestal, hyldet som rockstjerner, som Jarl nævner, og ingen af dem var øjensynlig opmærksomme på den ellers meget udbredte sandhed om højt at flyve, dybt at falde. De burde være klogere end at falde for mediernes sværmerier, når alle i rampelyset glimrende ved, at medierne først tjener en masse på at bygge folk op, og derefter er der endnu flere penge i at pille dem ned igen. Er de med til brylluppet, er de også massivt med til skilsmissen.

Også som politiker har Søvndal vist, at han taber hovedet, når han er i modvind. Nok fandt han ikke på et burkaforbud som Espersen, men han kastede sig som en elefant ind i samme glasbutik. Og ligeså besynderligt det var at høre et lov-og-orden parti fremføre et grundlovstridigt forslag, var det fuldstændig uforståeligt, at Søvndal pludselig satte fokus på 24-årsreglen, der jo faktisk ikke længere eksisterer. I hvert fald ikke i den udgave som SF i det fælles udspil “Plads til alle der vil” accepterede som parlamentarisk umuligt at ændre, når S ikke var med på den.

Jeg tror nu ikke, at det genopliver udlændingepolitikken som en vindersag for VKO. Selv hvis den “gamle” 24-årsregel stadig var gældende, er det efterhånden gået op for mange - også borgerlige - at den rammer unge ganske almindelige danskere meget hårdt, og der er langt ind i borgerlige rækker modstand mod statslig indblanding i hvem danskere gifter sig med og brødføder i deres eget land. Hvis SF en overgang tiltrak vælgere fra DF, er der naturligvis en fare for, at nogle af disse vil vende tilbage, hvis det lykkes at skabe tvivl om de rødes udlændingepolitik. Spørgsmålet er, om de vægter efterlønsforringelsen højere end denne usikkerhed. Men Søvndals manøvre gik nok snarere på at stoppe blødningen til EL og R, der for længst har bragt netop dette emne ind i valgkampen og udstillet, at de tør, hvor SF tøvede.

Men man undrer sig - og de blå kan ikke andet end glæde sig - over, at Søvndal i sin iver for at stoppe afskalning til R ikke snarere fokuserede på emner som dagpengeforringelserne og efterlønnen. En tydelig demonstration af, at han helt tabte hovedet.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Gustav Uffe Nymand, Lyngby | Skrevet: 3. sep 11 kl. 11:31 am

I og med at titusinder af danske statsborgere er hårdt ramt af regeringens stramme udlændingeregler er det for dem samt deres nærmeste familie såsom deres forældre noget der er afgørende for hvor krydset sættes
For dem der er bekymret for indvandring er samfundsøkonomien og hvordan den forbedres af langt større vigtighed end stram udlændingepolitik, det gør, at stram udlændingepolitik er blevet en politisk tabersag

1) Der kan flyttes titusinder af stemmer ved at love væsentlige udlændingelempelser, da de ramte danske statsborgere og deres familie i høj grad er villig til at skifte blok for at få udlændingelempelser
2) Stram udlændingepolitik skræmmer samtidig titusinder af stemmer væk samtidig med at dem der ønsker stram udlændingepolitik vægter stram udlændingepolitik meget lavt i forhold til andre emner såsom “nødvendige velfærdsreformer for at redde Danmark for økonomisk undergang”

Upassende ? Klag over indlæg

 
Anders Bo, 2300 Kbh S | Skrevet: 3. sep 11 kl. 11:38 am

Dette valg som skulle blive det mest betydningsfulde i over 20 år, bliver det mest ligegyldige, når magrethe Vestager peger rødt, men stemmer blåt.

Og 24-årsreglen for hun jo alligevel ikke afskaffet, for så kommer Social Demolisteik Folkeparti (SDF) - fusionen af S og SF - efter 2015 ud i endnu en 10 års ørkenvandring.

Og DÉT vil SDF ikke, for de betragter magten som retteligt deres!

Upassende ? Klag over indlæg

 
L. Rasmussen, København | Skrevet: 3. sep 11 kl. 11:40 am

Gustav Uffe Nymand

Jeg er stort set enig med dig, bortset fra at det store ønske nok ikke er “udlændingelempelser” sådan generelt. Det, man har fået nok af, er de familiesammenføringsregler (pointsystemer mv), der næsten udelukkende rammer danske unge og de (højtuddannede) udlændinge, som erhvervslivet efterspørger. Netop derfor ser man R og EL storme frem. Og netop derfor vil en skræmmekampagne fra DF (og besynderligt nok også K og til dels Pind) på baggrund af dette emne ikke få effekt denne gang. Det løb er kørt, og stemningen er vendt, for mange 180 grader.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Gustav Uffe Nymand, Lyngby | Skrevet: 3. sep 11 kl. 11:44 am

Rasmussen, det er faktisk også hvad jeg mener med udlændingelempelser
1) Danske statsborgere med udenlandske ægtefæller skal have ret til og nemt ved komme til at bo i Danmark
2) Veluddannede udlændinge skal have nemt ved at bo i Danmark

Jeg taler ikke om asylansøgere. Samfundsøkonomisk er det jo billigere, at hjælpe flygtninge i deres nærområder

Upassende ? Klag over indlæg

 
Gustav Uffe Nymand, Lyngby | Skrevet: 3. sep 11 kl. 11:59 am

Anders, mange af det radikale venstres vælgere ønsker
1) Superborgerlig økonomi og reform-politik
2) Massive lempelser i familiesammmenføringskrav for dansk-udenlandske ægtepar
3) Massive lempelser i krav der skal opfyldes af veluddannede udlændinge for at få ret til at bo og arbejde i Danmark
4) Afskaffelse af VKO’s apartheid-systemer

Hvis ikke SSF giver massive indrømmelser på punkt 2 til 4 vil de opleve at i stedet for at være tvunget til at føre borgerlig økonomi politik, at de vil blive tvunget til at føre superborgerlig økonomi-politik, da det radikale venstre i givet fald

1) Vil prøve på at få vedtaget finanslovsforslag og reformforslag med de borgerlige
2) Gøre SSF ministres embede til et mareridt hvor den mindste fejl udløser mistillidsdagsorden

Mange Radikale Venstre vælgere ønsker jo Vestager som statsminister for en VKIR-regering hvis VK først er sluppet fri af den fodlænke der hedder forlig med DF
Hvis ikke VK har opsagt deres forlig inden folketingsvalget så binder de i den næste folketingsperiode, men det betyder jo bare, at hvis de radikale vælter en SSF-regering så kommer der folketingsvalg og da der så er tale om en ny valgperiode så er VK ikke længere bundet af DF-forlig, dvs man kan gå til valg på en VKIR-regering med Vestager som statsminister.

Konklusion:
Der vil blive stillet hårde krav til SSF og de vil blive bakket op med parlamentariske handlinger såsom forsøg på væsentlige forlig med oppositionen samt mindste fejl og der udløses mistillidsdagsordener medmindre SSF har givet massive indrømmelser

Upassende ? Klag over indlæg

 
jimmi kristensen, Frederiksberg | Skrevet: 3. sep 11 kl. 1:53 pm

De røde vil juble over at få udlændingepolitikken ind som tema, denne her gang vil de radikale have en markant bedre evne til at optage utilfredse borgerlige stemmer i forhold til forrige valg og efter ti år som marionetter for DF, er der ingen der har tiltro til Ks udmeldinger, bortset fra de sidste dages hellige.
Heldigvis giver det også LA en god platform, da de er de eneste der tør stå for åbne grænser og lukkede kasser, det eneste fornuftige.
Men venstre, de vil bløde flest stemmer af alle partier, hvis det her tema kommer frem, så jeg ville ikke sove trygt. Er selv en LA-vælger som dog vil smutte over til R hvis vi får endnu et udlændingevalg.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Hansen, Gentofte | Skrevet: 3. sep 11 kl. 2:01 pm

Som blå blok vælger vil gerne benytte lejligheden til at takke Villy Søvndal for at sået alvor tvivl om rød bloks udlændingepoltik. Efter de ‘Konservatives’ forræderi i begyndelsen af valgkampen lå blå blok i ruiner. Men takket være Villy Søvndal har vi nu fået ‘lidt luft’. For nu ruller emnet udlændingepolitik for fuld fart, og senest er de Radikale nu begyndt at stille ultimative krav. De forlanger bl.a. at 24 årdreglen afskaffes såfremt de skal deltage i en rød regering;

http://valget.tv2.dk/article.php/id-43308657:r-kræver-24-årsreglen-afskaffet.html?forside

Rød blok er naturligvis stadig stor-favorit til vinde valget, men i det mindste behøver vi i blå nu ikke at frygte en total nedsmeltning. Mit gæt er stadig at rød blok vinder, men ikke med en større margen, end at det sagtens indhentes ved det følgende valg, (og da slet ikke hvis en rød regering fører en slap udlændingepolitik).

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jarl Cordua , | Skrevet: 3. sep 11 kl. 3:05 pm

Vi skal lige minde læserne om, at denne blog ikke tolerer personangreb. Forhold jer til emnet i analysen og ikke al mulig andet. Tak!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Martin Andersen, Middelfart | Skrevet: 3. sep 11 kl. 3:59 pm

Selvfølglig skal 24-årsreglen afskaffes! Den har jo ikke haft nævneværdig virkning. Det vil være hovedløst ikke at afskaffe denne lov.

Det er lidt sjovt at læse højre-orienterede personers kritik mod den kommende regering. De føler sig stødt over, at den kommende regering ikke deler deres synspunkter. Doh!

Hvad med at være kritisk over for jeres egne, som med stor sandsynlighed taber dette valg. Hvad har de gjort galt og hvorfor?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jørgen Nielsen, 5000 | Skrevet: 3. sep 11 kl. 5:01 pm

Martin Andersen Middelfaer Der er da ingen, der er mere kritisk overfor egen fløj, som netop de blå.

Måske rød fløj skulle være ligeså skeptiske mod deres egne.

Al den polemik om 24 års reglen ser ud til at skærpe tonen i forb med udlændingepolitikken. HTS bruger en del kræfter på at sige, at 24 års reglen ikke bliver afskaffet.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Martin Andersen, Middelfart | Skrevet: 3. sep 11 kl. 5:30 pm

Hvad mener du selv om 24-årsreglen Jørgen Nielsen?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jørgen Nielsen, 5000 | Skrevet: 3. sep 11 kl. 5:48 pm

Martin Andersen Middelfart Hvis du læser, og mest af alt forstår hvad jeg skriver,så har den polemik om 24 års reglen, været med til at åbne op for udlændinge debatten,og så mener jeg ikke bloggen opfordrer til en “afstemning” om 24 års reglen

Upassende ? Klag over indlæg

 
Martin Andersen, Middelfart | Skrevet: 3. sep 11 kl. 7:14 pm

@Jørgen Nielsen

Hele polemikken omkring 24-årsreglen er jo netop et strategisk spil omkring “for og imod” denne lov. Fair nok at du ikke vil melde ud om din egen mening. Tror dog ikke hverken din eller min mening vil rokke ved andres overvejelser - slet ikke herinde på denne blog.

Upassende ? Klag over indlæg

 
kaj Hansen, Horsens | Skrevet: 3. sep 11 kl. 7:37 pm

Jeg skrev i dit indlæg “Ufri Villy” :

“Lad os nu se hvor længe han kan holde sig i skindet”

Der gik et par døgn og nu har han sluppet katten ud af sækken, bliver sjov at følge.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jørgen Nielsen, 5000 | Skrevet: 3. sep 11 kl. 7:37 pm

Et sidste svar herfra Martin Andersen Middelfart Ja det er et strategisk spil, det der kan blive spændende at se, er om det lukker ned for en udlændingedebat.Der er blevet en lille sprække,som HTS søger at lukke med sine udmeldinger om, at “der ikke bliver rokket ved 24 års reglen”.

“Fair nok at du ikke vil melde ud om din egen holdning” skriver du.Det er ikke på en blog, der skal stemmes.

Hvad galt er der ved denne blog,Jarl har klart tilkendegivet ,at han er liberal.Så fremfor din “spydige” bemærkning,kunne du f.eks prøve med modargumenter,og ikke blot bemærkninger i “overskriftsform” Ha`en fortsat god aften.

Upassende ? Klag over indlæg

 
a andreasen, århus | Skrevet: 4. sep 11 kl. 2:36 am

Vi mangler politikere som ham her. Han var god både i valgkampen og i folketinget
http://www.youtube.com/watch?v=xJiehvE1ajo

Upassende ? Klag over indlæg

 
Peter Lauridsen, København Ø | Skrevet: 4. sep 11 kl. 8:52 am

Det kan godt være det ikke er 100% on topic men det er da lidt morsomt at når 24 årsregel og feks pointsystem drøftes forholder liberale sig til emnet udfra strategiske og taktiske overvejelser.

Er I selv for eller imod og forklar gerne for os der ikke er så skolede i liberalismen hvordan en 24 årsregel der sætter hindringer for hvem man kan gifte sig med er liberalt ?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Edvard Mortensen, 4970 | Skrevet: 4. sep 11 kl. 9:58 am

@Peter Lauridsen.

Svaret må være, at Løkke-regeringens liberale taburetter er vigtigere end de liberale principper.

Hvilket Pia måske nok er glad for, selvom de liberale ikke vil lukke Pia indenfor i deres liberale stue.

http://www.youtube.com/watch?v=qD6T1lUjCII

:)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jarl Cordua , | Skrevet: 4. sep 11 kl. 10:08 am

Her er et indlæg af Klaus Kristensen, der blev slettet ved en beklagelig fejl:

Den røde ”rockstjerne” forsøgte skam bare at dæmme op for det forhold at SF ”bløder” stemmer til Enhedslisten grundet deres tilslutning til 24 års reglen.
I samråd med sine spinddoktorer kom han frem til at den røde valgsejr er så solidt funderet i masserne at den ikke for alvor ville komme i fare hvis han bragte 24 års reglen ind i valgkampen.
At de seneste 10 års valgnederlag primært har skyldtes at mange midtervælgere mente at den røde fløjs udlænding politik var for slap er de nemlig fuldt ud bevidst om hos folkesocialisterne.
Derfor er udmeldingen også en kalkuleret chance fra Søvndal’s side og ikke blot en pudsig indskydelse.

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, 2800 Kgs. Lyngby | Skrevet: 4. sep 11 kl. 10:41 am

“Under Villy Søvndal har SF kun kendt fremgang. Partiets leder er længe blevet tiljublet som en rockstjerne og navnlig mange unge stemmer på Søvndal og Co. i disse år. Imidlertid har tilnærmelsen til S kostet så meget på profilen, at vælgerne nu tjekker ud”.

Hvis ikke Villy Søvndal havde fået inspiration fra Norge til, sammen med S, at fremstå som et realistisk alternativ til VKO ved at ’skrue ned’ for egne mærkesager, så havde meningsmålingerne de sidste halvandet år ikke set så positive ud fra rød side.

Hvis rød stue vinder skyldes det denne taktik.

At Søvndal i 11. time få ‘gummiben’, når han ser partier som R og Ø blive belønnet for at køre egne mærkesager, som ingan gang har på jorden, er efter min mening taktisk uklogt.

Han skulle have haft is i maven 14 dage endnu - og alle der bare følger det mindste med i politik ved udmærket, at 24-års reglen aldrig har været SF
’s kop te.

At blå stue nu har kastet sig over Villys bemærkninger viser blot, hvor desperate de er - og det viser, som jeg også skrev tidligere, at hvis blå stue vinder valget (som jeg tror), så bliver det ikke på deres ansvarlige politik, men endnu engang fordi de med ‘udlændingekortet’ vil skabe frygt og usikkerhed i befolkningen.

Til gengæld så tror jeg, at hvis Løkke genvælges med DF’s og LA’s mandater, så vil det blive en regeringsperiode, han gerne havde været foruden.

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, 2800 Kgs. Lyngby | Skrevet: 4. sep 11 kl. 11:16 am

Apropos overstående skrev jeg til Morten Uhrskov for et par dage siden:

@Morten Uhrskov
Jeg er, til en afveksling, uenig med dig.
Det vil ikke være en sensation, hvis blå blok vinder valget.

VKO vil gøre Villys kommentarer til valgets hovedtema fra nu af. Det bliver atter ‘udlændingekortet’, der giver magten til Venstre & Co.

Når det drejer sig om politisk spin, så er der ingen partier, der når Venstre til sokkeholderne.
Det bliver endnu engang blå stue, der får magten, men det kræver også LA’s mandater.

De har deponeret deres stemmer hos Lars Løkke. Det bliver ekstremt underholdende at se Emil Ammitzbøll og Pia Kjærsgaard danse kinddans, når de skal blive enige om hvilke krav, der skal stilles med hensyn til udlændingepolitikken, den positive særbehandling af de mest velhavende i Danmark - og et bedre integreret EU.

Cirkus Løkke bliver et stort hit!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Skriv en kommentar [Regler]
Fornavn*
Efternavn*
Adresse*
By*
e-mail*
Telefon**

*
For at sikre kommentarerne imod spam, beder vi dig venligst skrive ordet du ser i billedet til højre.

Anti-Spam Image



* Skal udfyldes.
** Valgfrit.
Kun fornavn, efternavn og bynavn vises på sitet.
Kommentarer uden korrekt navn fjernes.
Når du kommenterer, accepterer du JP Mediers vilkår

Annonce:







Arkiv
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/