Mandag 21. maj
Potentialefabrikken
Ann C. Schødt blogger om potentialet i den enkelte - og i virksomhederne
Set fra en sauna
Claus Elholm kommer med kritiske udfald om dansk politik
Den røde jyde
Per Clausens (EL) blog
Nye tider
Kristian Jensens (V) blog
Profil
Henrik Ørholst sætter fokus på ledelse og professionel udvikling og viser vej i karriereræset.
Baggrund:
Henrik Ørholst er cand.oecon og international kommunikationschef hos PA Consulting Group. Han er anmelder og klummeskribent i Morgenavisen Jyllands-Posten.
Andet:
Har senest udgivet "Markedsføring næsten uden budget" og en casesamling til undervisningsbrug på handelshøjskole-uddannelserne.
Sted:
Website:
Besøg
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38
Blogchef
Agnete Stoffregen
Blogredaktør
Tage Clausen
Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen
Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen
Udgiver
JP/Politikens Hus A/S
Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse
Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07
Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten
RSS
DelKarrieresporet (arkiv)
For mange får den forkerte uddannelse
47 procent af humanistiske kandidater fik et job uden for deres oprindelige fagområde, eller hvor der ikke var nogen sammenhæng mellem uddannelse og job. I det næste job var det stort set samme tal. 48 procent. Det er tallene fra en undersøgelse som blev foretaget for to år siden, og er der ingen grund til at tro at de oplysninger har ændret sig siden. Tværtimod. To helsider og en forside satte fokus på spørgmålet om uddannelse kan betale sig i går. Budskabet er at uddannelseskulturen har taget overhånd.
Spørgsmålet er bare om hvordan det skal opgøres. Det er ikke altid at en uddannelse er godt for hverken samfundet eller for den enkelte. De studerende eller elever der bliver presset af forældrene til at få i gang med en uddannelse de ikke har lyst til er spild for alle parter. Det er ikke sjældent at opleve til eksamen nogle studerende der ikke har de stærke følelser for det fag de læser. Og hvorfor så spilde de bedste år af sit liv for at tilfredsstille andres forventninger? Lad være med det. Her snyder alle hinanden.
Gør hvad du har lyst til. Det er den sikre vej til den rigtige uddannelse. Hvis du mener at det er et bedre liv som tømrer eller som skraldemand, så vælg det i stedet for at visne på et universitet, hvor du ikke kan leve dit talent ud.
Men der er noget om snakken om der er for mange der tager overflødige uddannelser. Der bliver uddannet alt for mange til nogle jobs der ikke findes. Eller der kun er meget få jobs. Det er et kæmpemæssigt samfundsmæssigt spild - og det kan endda være en tragedie for den enkelte der aldrig nogensiden får lov til at leve drømmen ud som stjerne.
Tag faget som kok. Det er ikke ret mange år siden, det var et lavstatusfag, men godt hjulpet af TV-programmet og en Michelin-kultur er der kommet meget mere fokus på det (endelig et fag hvor man kan få lov til at bande og opføre sig fuldstændigt urimeligt og alligevel fremstå som en helt på TV) at være stjernekok. Faktum er at det er meget få stjerner der får lov til at funkle på himlen. Og mange af dem er ikke i stand til at drive en god forretning fordi at det er alt for dyrt i råvarer, medarbejdere, lokaler og alt muligt andet. De fleste kokke arbejder mere ydmyge steder i kantiner og steder hvor projektørlyset ikke skærer chefen eller medarbejderne i øjnene når næste optagelse skal i kassen.
Der er brug for en mere realitiske uddannelseskultur. Det vil være alt for nemt at sige det er samfundet problem. Det er spørgmålet om at accepterer at der er nogle fag der har mere prestige indbygget end andre. Det er også derfor at at det er mere sexet at være arkitekt end at være ingeniør eller den håndværker der har været med til at opføre en bygning. her ligger den store udfordring for alvor. At få gjort op med den kultur at nogle fag er finere end andre. Forældre vil automatisk presse på for at få deres børn til at få den “rigtige uddannelse”, og den rigtige uddannelse er ofte en humanistisk uddannelse.
Kommentarer
Carsten Bern, Aarhus |
Utroligt at den nuværende diskussion om humanister ikke har forstået noget helt elementært: Humanistiske fag er en generel uddannelse - skal en filosof kun beskæftige sig i filosof-verdenen, eller må han gerne udnytte sine evner som Pressechef for et cykelhold? Eller som spindoktor for et politisk parti?
Humanister bidrager med et andet perspektiv - det kan man så evt. ikke bryde sig om, men diskuter det frem for at have en præmis om at skomageren skal forblive skomager. Det er altså nogle elementære præmisser der overses og gør enhver dialog umulig.
Se, det er noget man lærer på en humanistisk uddannelse. Måske økonomer kunne lære af dette?
(jeg er i øvrigt ikke egentlig humanist).
Upassende ? Klag over indlæg
Svend Børgesen, Karup |
Henrik Ørholst er inde på et emne, der er afgørende for ethvert vitalt samfund. Og som det er meget fy at tale om. Alt – alt for mange har værdiløse skoduddannelser.
Ordet ”skoduddannelse” blev brugt af uddannelsesvejlederen om alt andet end candidatuddannelser på det gymnasium, hvor mine nevøer gik.
I et sundt frit samfund ville denne diskussion være overflødig, for her skulle folk selv betale for uddannelse og understøttelse. Og der ville således ikke være overproduktion af humanister (kandidater fra humaniora) og andre. Men sådan er det jo ikke.
Problemet er meget omfattende, og det lader sig derfor ikke behandle i en enkelt kommentar. Men lad mig tage fat i en ende: Skolesystemet og her især gymnasiet.
Lærere og vejlederne for senere studievalg kommer alle fra universiteterne, hvor de er produkterne af en produktion, der skal give nye forskere. Deres verden er meget begrænset. De kender kun erhvervenes verden gennem universitetet, og alle mener de, at lige netop deres uddannelse er sagen.
Så de påvirker og vejleder de unge ind i forkerte uddannelser. Og det er katastrofalt for de unge. For uanset hvad, så vil det være et nederlag for resten af livet ikke at have et arbejde eller et arbejde, der er langt under, det man er uddannet til.
Så derfor er det langt bedre at være en dygtig håndværker eller ingeniør end en med en skoduddannelse fra universitetet. Situationen i Danmark er i øvrigt atypisk for den civiliserede verden, hvor ingeniører generelt er de højestlønnede, og dem med de bedste job karakteriseret ved fx stor beskæftigelsessikkerhed.
Så problemet er i første række uddannelsessystemet, hvor gymnasier og universiteter et blevet en del af beskæftigelsessystemet. Så længe de unge mennesker er her, så optræder de ikke i ledighedsstatistikkerne.
Upassende ? Klag over indlæg
Michael Jensen, London |
og hvad saa hvis man ikke bliver ansat som humanist fordi man har studeret det.
Jeg arbejder selv i udlandet, i en stor International Koncern, og en del af mine kolleger (som selv har betalt deres uddannelse btw…) er uddannet i litteratur, har bachelors i psykologi, har en assistent som er uddannet journalist, og de fleste af disse kolleger er meget mere kvalificerede og dygtige end andre som er uddannet indenfor det felt vi arbejder i. Hvorfor? fordi de er skabt hele mennesker
Upassende ? Klag over indlæg
Peter B., Odense |
@Michael Jensen
Så i tilfælde af du skal opereres så vil du hellere have en der har læst idehistorie end en dygtig læge fordi humanisten er et “helt menneske”?
Og det er egentligt interessant at kun humanister er sande hele mennesker. Jurister, økonomer, ingeniører, håndværkere, biologer osv osv er således ikke rigtige eller “hele mennesker”?
Upassende ? Klag over indlæg
Henrik Ørholst , |
Det er en rigtig god pointe. Alt for lang tid har humanisterne sat sig på debatten og gjort det til at kendemærke, at en uddannelse indenfor netop deres felt gør dem til “hele mennesker”. Der har været alt for lidt modspil.
Der eksisterer en “usynlig humanist-mafia”, der fylder alt for meget i medierne. Det skal der gøres op med. Lad os få andre ud af starthullerne. En ingeniør (eksempelvis) er da også et helt menneske som alle mulige andre. Men det afhænger selvfølgelig af hvilke øjne der ser på tingene.
Upassende ? Klag over indlæg
Henrik Ørholst , |
Selvom man har en cand.mag-eksamen i rygsækken er det ikke ensbetydende med at karrieresporet skal være fastlagt som skinner som ikke kan afviges. Der skal være mulighed for at arbejde indenfor andre felter. Det sker heldigvis i stort omfang. Men den centrale diskusssion er om der er for mange der vælger/lader sig presse ind i uddannelse som ikke er godt for hverken samfundet eller den enkelte. Der er brug for at uddannelsesudvalget bliver set mere bredt end svævert. Og det handler ikke bare om at udbyde endnu flere uddannelser som ingen kan hitte ud af hvad står for. Det er lige så uoverskueligt som at vælge det rigtige telefonabonnement (uden sammenligning i øvrigt)
Upassende ? Klag over indlæg
Henrik Ørholst , |
Jeg kan ikke lide udtrykket “skoduddannelser”. Men det er rigtigt studievejledningen er alt for ensidig på mange gymnasiale uddannelse. Her møder gymnasieleverne kun vejlederne og undervisere der har mødt verden gennem bøger og universiteter. Det giver en afsmitning - meget logisk. Derfor er der brug for at se uddannelsessystemerne på en helt anden måde. Der skal være mere synlighed af ikke-humanistiske uddannelser. Men det kræver samtidig at de ikke-humanistiske uddannelser er i stand til at sælge sig selv meget bedre end de er i dag. Findes der TV-serier der hedder “Ingeniørerne” - eller “slagteriarbejderne” - Nej det gør der ikke. Men der er masser af TV-serier om politi, journalister, at være forfatter og alt muligt andet af den slags. Alt sammen fint nok. Men der er behov for at de andre uddannelser/fag kan gøre sig lige så “sexede” som de andre. Hvor er ingeniørnes svar på Gordon Ramsay?
Upassende ? Klag over indlæg
Henrik Ørholst , |
Mit budskab er ikke at brokke mig over humanister. Tværtimod. Mit budskab er at der er behov for at andre kommer frem på banen og sælger deres fag ligeså godt som humanisterne har været i stand til at gøre i mange år. På trods af arbejdsløshed og studiegæld. I stedet for at sige humanister kan bidrage med et andet perspektiv er det lige så korrekte at sige - “en ingeniør” kan bidrage med et andet perspektiv. Økonomer kan lære meget af humanister. Men humanister kan også lære meget af økonomer (og ingeniører). Der er brug for at få forskellige synspunkter på mange ting. Det bliver alle klogere af.
Jeg er forresten heller ikke ingeniør - men jeg læser Ingeniøren hver fredag for at få et andet perspektiv på tingene end jeg plejer.
Upassende ? Klag over indlæg
Henrik Ørholst , |
Jeg synes ikke det er idioti. Det er skrappe ord. Og der er ikke noget angreb på de humanistiske uddannelser. Der er brug for at se uddannelserne lidt mere nuanceret og erkende at der er nogen som tager en uddannelser som de hverken selv eller samfundet har interesse i.
Der er brug for mere synlighed af andre uddannelser - og her har du ret. Mange uddannnelser har ikke være gode nok til at sælge sig selv. Hvem er forrresten “skinsyge” på de humanistiske uddannelser?
Upassende ? Klag over indlæg
Niels Christensen, 8270 Højbjerg |
Ørnholst, nu er det jo en del år siden, at de humanistiske uddannelser var rettet mod gymnasiet.
Idag har man nærmest indtryk af at de er for lidt rettet derimod.
Så mon ikke forkert skal tages med et gran salt.
Men kik på USA eller Engalnd, her er det jo helt almindelig, at menneksre med en humanistisk uddannelse anvendes alle mulige steder.
Upassende ? Klag over indlæg
Henrik Ørholst , |
De humanistiske uddannelser har bl.a. været rettet mod gymnasiet. Og i UK og USA har der i mange år været mere udbredt end i Danmark, at humanister arbejder udenfor undervisning og forskning.
Upassende ? Klag over indlæg
Ian Kristensen, Århus |
Vedr. diskussionen om hele mennesker er det ganske naturligt, at folk, der har en given uddannelsesmæssig baggrund, favoriserer deres eget felt i forhold til andre. Således nyder mange af mine bekendte med humanistisk baggrund deres “fulde menneskelighed”, mens mine bekendte fra mere naturvidenskabelige og tekniske baggrunde priser sig lykkelige over at beskæftige sig med noget konkret og nøjagtigt fremfor en masse “pseudopladder”. Dette betragter jeg som et udtryk for, at begge grupper nyder, hvad de laver og har valgt deres discipliner med hjertet, hvilket jo er en positiv ting.
På den anden side har HØ også ret i, at et samfund har nogle konkrete behov i form af roller, der skal udfyldes, for at samfundet kan løbe rundt. Sandheden er nok, at der er nødt til at være en evig vekselvirkning mellem individets behov og samfundets behov. Disse to kræfter arbejder både med og mod hinanden, selvom det optimale naturligvis er, når de “trækker” i samme retning.
Upassende ? Klag over indlæg
Ian Kristensen, Århus |
Jeg giver også HØ ret i, at der er al mulig mening i, at de ikke-humanistiske uddannelser gør sig mere “sexede”.
Jeg er ikke selv ingeniør og glad for det, jeg arbejder med, men hvis jeg vidste, hvad jeg nu ved om, hvad ingeniører kan arbejde med, da jeg gik i gymnasiet, er det meget muligt, at jeg havde valgt den vej.
…og det kunne faktisk være spændende at lave et tv-program om nogle af danmarks “cutting edge”-ingeniører og de projekter, de arbejder med. Det er jo drønspændende, såfremt det formidles rigtigt!
Upassende ? Klag over indlæg
Bo Poulsen, Århus |
Ørholst, jeg arbejder som Studievalg-vejleder, og jeg har aldrig haft en samtale med et ungt menneske, som har følt sig presset ind i en humanistisk uddannelse af sine forældre, selvom de hellere selv ville have en sundhedsvidenskabelig/økonomisk/naturvidenskabelig uddannelse.
Jeg har til gengæld mødt rigtig mange, der har følt sig presset ind i en sundhedsvidenskabelig/økonomisk/naturvidenskabelig uddannelse af deres forældre, selvom de hellere ville have en humanistisk (eller anden type uddannelse).
Desuden synes jeg, du har et meget instrumentelt forhold til uddannelse - det lyder som om, du forestiller dig, at der nødvendigvis er et 1:1 forhold mellem uddannelsen og arbejdsmarkedet. Jeg behøver vel næppe fortælle dig, at det ikke er tilfældet for ret mange uddannelser inden for det samfundsvidenskabelige eller humanistiske område i dag - tværtimod. Det er uddannelser, der giver generalist-kompetencer og dermed ikke har et velafgrænset arbejdsmarked. Din statistik er derfor ikke interessant - den er udtryk for et altmodisch syn på uddannelse og erhverv.
Endelig synes jeg du skulle kigge nærmere på seneste nummer af Magisterbladet, som netop fortæller historien om humanister som erhvervslivets grundstof.
Upassende ? Klag over indlæg
Anders Munk, Oxford |
Jeg er selv Cand.Mag. og er endt med at skrive ph.d. på et seminaturvidenskabeligt fag (geografi), så jeg opfatter egentlig mig selv som en form for hybrid. Jeg synes det er nogle udmærkede pointer der bringes på banen. Jeg kan selv blive meget træt af det humanistiske mantra om at kunne tænke helhedsorrienteret og den slags. Jeg opfatter det som et produkt af en virkelighed, hvor man i stedet for at gøre fundamentalt op med optagskvotienterne på fagene, har afkrævet dem ‘erhvervskompetencer’, der så har skullet opfindes til lejligheden. Humaniora er en uundværlig grundsten i ethvert oplyst samfund - dog først og fremmest fordi humanistiske kandidater er skolet til at forske, tænke kritisk, undervise, og skabe debat. Det gør man bedst fra en stilling på et universitet, et gymnasium, en avis, et forlag, et museum, eller lignende. Og der har antallet af jobs selvfølgelig en naturlig overgrænse som vi må være i stand til at diskutere.
Jeg bor selv i England og oplever også, hvordan humanister bruges flittigt i den private sektor. Det er dog ofte bachelorer - noget der slet ikke er tradition for i Danmark. Måske var det værd at overveje, hvor mange der skal videre fra grunduddannelserne til overbygningerne på humnaniora? Og om det ville være gavnligt at tilskynde nogle flere til enten at holde helt efter BA’en eller gøre deres profil men en overbygning et andet sted?
Upassende ? Klag over indlæg
Anders Munk, Oxford |
Jeg er selv Cand.Mag. og er endt med at skrive ph.d. på et seminaturvidenskabeligt fag (geografi), så jeg opfatter egentlig mig selv som en form for hybrid. Jeg synes det er nogle udmærkede pointer der bringes på banen. Jeg kan selv blive meget træt af det humanistiske mantra om at kunne tænke helhedsorrienteret og den slags. Jeg opfatter det som et produkt af en virkelighed, hvor man i stedet for at gøre fundamentalt op med optagskvotienterne på fagene, har afkrævet dem ‘erhvervskompetencer’, der så har skullet opfindes til lejligheden. Humaniora er en uundværlig grundsten i ethvert oplyst samfund - dog først og fremmest fordi humanistiske kandidater er skolet til at forske, tænke kritisk, undervise, og skabe debat. Det gør man bedst fra en stilling på et universitet, et gymnasium, en avis, et forlag, et museum, eller lignende. Og der har antallet af jobs selvfølgelig en naturlig overgrænse som vi må være i stand til at diskutere.
Jeg bor selv i England og oplever også, hvordan humanister bruges flittigt i den private sektor. Det er dog ofte bachelorer - noget der slet ikke er tradition for i Danmark. Måske var det værd at overveje, hvor mange der skal videre fra grunduddannelserne til overbygningerne på humnaniora? Og om det ville være gavnligt at tilskynde nogle flere til enten at holde helt efter BA’en eller gøre deres profil bredere men en overbygning et andet sted?
Upassende ? Klag over indlæg
Henrik Ørholst , |
Humanister er uddannet til at tænke kritisk og helhedsorienteret. Ingen tvivl om det. Men det er ikke noget som humanisterne har monopol på. Andre uddannelser er mindst lige så kritiske som alle mulige andre. Det handler ligeså meget om menneskene som det handler om uddannelserne.
Jeg er ansat i en britisk virksomhed, og der har jeg mødt adskillige kollegaer som har en uddannelse indenfor nogle helt andre områder end det som de arbejder med idag. Det er godt. Men jeg hører også nogen der klager over dårlig projektledelse af IT-projekter fordi (og det er enkeltstående eksempler) projektledere med en humanistisk baggrund ikke har lært de basale “hårde fagdiscipliner” indenfor IT og projektledelse. De kan ikke de basale håndværk.
Vi kan alle sammen tænke helhedsorienteret - hvis vi vil. Det er ikke uddannelsen der bestemmer det.
Upassende ? Klag over indlæg
Henrik Ørholst , |
Nu er det ikke formålet at plaffe løs på de humanistiske uddannelser. Det er mere nuanceret. Jeg ønsker en debat om vi uddanner de forkerte fordi at flere af de ikke-humanistiske uddannelser ikke har været dygtige nok til at fremstå som “sexede”. Måske er det netop derfor at de unge mennesker du møder i din dagligdag ikke har mødt ret mange andre alternativer end netop de humanistiske.
Nu er det ikke min statistik. Den er fra avisen igår - og det er helt klart at man ender mange gange et helt andet sted end det uddannelse sigter på. Det er jeg selv et eksempel på. Der var ikke noget i min uddannelser der pegede i retning af det jeg beskæftiger mig med idag. Altmodisch er nok ikke lige det ord jeg vil betjene mig af.
Desværre læser jeg ikke Magisterbladet. Men jeg vil lige cheke om den ligger på hjemmesiden. Det havde forresten været mere interessant hvis den artikel havde stået i DJØF-bladet og ikke Magisterbladet. Det vil helt sikkert give en række spændende debatindlæg.
Upassende ? Klag over indlæg
Henrik Ørholst , |
God ide - i sidste weekend besøgte jeg Deutsches Museum i Munchen. Der var propfyldt med masser af gymnasieelever. Museet er et bevis for hvor meget teknikken og teknologien kan gøre en forsle. Men vi savner stadig TV-serierne “Ingeniørerne” og “Økonomerne”.
Tænk nu hvis Nynne- TV-serien eller filmen foregik hos et “Rådgivende Ingeniørfirma” istedet for på et forlag (eller var det en avis).
Upassende ? Klag over indlæg
Henrik Ørholst , |
Du har helt ret. Vi er alle sammen et produkt af vores uddannelse og baggrund. Derfor er det lige netop vores egen baggrund de er den “rigtige”. Det bedste er selvfølgelig hvis der er sammenfald mellem hvad den enkelte samfundsborger synes er det bedste og det som samfundet har brug for. Men der er ikke sjældent en afvigelse mellem de to ting.
Upassende ? Klag over indlæg
William Troensegaard, 1872 |
Jeg tror, mange vælger en humanistisk eller samfundsvidenskabelig universitetsuddannelse, fordi de har en - måske berettiget - forventning om, at arbejdspresset her er mindre end på en såkaldt professionsuddannelse som ingeniør, læge, tandlæge osv.
Dertil kommer sikkert det attraktive ved ikke at låse sig fast i nogen bestemt retning, men til stadighed have muligheden for at drive for vinden og forfølge nye til tider filantropiske interesser. Det er heller ikke forbundet med så stort et tabu at være arbejdsløs humanist, for så hører man jo trods alt stadig til i socialklasse 1 og kan tillade sig at tale med, når andre veluddannede ytrer sig. Måske er det derfor, at mange kvinder traditionelt har valgt disse uddannelser: et studie i ro og mag, et enten ikke-eksisterende eller forholdsvis bekvemt arbejdsliv, ofte indenfor offentlig administration eller undervisning, kombineret med manglende risiko for udstødelse af det gode selskab.
Som tidligere underviser på en sundhedsvidenskabelig uddannelse, hvor der i øvrigt også er mange kvinder, oplever jeg, at de nyoptagne studerende har en nærmest allestedsnærværende frygt for at skulle demonstrere en succesfuldt tilendebragt indlæring af konkret viden af ikke diskutabel karakter. Det får vi dog gudskelov hurtigt pillet ud af dem, når eksamensspøgelset begynder at lure i horisonten og fårene skal skilles fra bukkene.
Jeg underkender på ingen måde nødvendigheden og den samfundsmæssige gavn af at have humanister uddannet indenfor hele fakultetets spektrum, men spørgsmålet er hvor mange og hvem, det skal være.
Jeg synes, fakulteterne skulle gøre sig selv og deres studerende den tjeneste, hvilket de naturligvis af økonomiske årsager er fuldstændig uinteresserede i, at gøre
deres uddannelser kompetitive. Hæv niveauet. Afkræv de studerende resultater. Undervis dem mere end 7-8 timer om ugen. Overlad dem ikke til sig selv det meste af tiden.
Dette vil uden tvivl afskrække bekvemmelighedsflygtninge til stor nytte for arbejdsmarkedet og A-kasserne.
Upassende ? Klag over indlæg
Henrik Ørholst , |
En skarp og meget rigtigt kommentar. Ikke sjældent er der behov for nogle hårde faglige kundskaber, som ikke kan diskuteres. Vi kan ikke opbygge et samfund alene på grundlag af humanister. Der skal meget mere til. Det er også derfor at alle andre uddannelsesretninger skal være meget mere fremme i skoene for at synliggøre at andre fag også er spændende og interessante.
Det centrale er at der er behov for mangfoldighed i samfundet, og på arbejdspladserne. Det er der mere brug for end nogensiden før.
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
Kære Henrik Ørholst
Mens jeg studerede kemi, var jeg med i en studentergruppe som arrangerede foredrag og virksomhedsbesøg for vore medstuderende. Een af foredragsholderne havde en kandidatgrad i kemi og var ansat ved IBM.
Ifølge ham, havde man hos IBM folk med kandidatgrader i (naturligvis datalogi), filosofi, dansk, historie o.s.v.
Igen - ifølge ham (jeg har glemt hvad han hed…) drejer det sig ikke, for virksomheder som IBM, om at faa folk som har skrevet 50.000 liner maskinkode. Man kan buge kandidater fra næsten enhver uddannelse. For de man har brug for, er (eller ihvertfald var, dengang) folk som med en kandidatgrad havde vist at de kunne faa sig selv hevet igennem en universitetsuddannelse. Det var det der talte - ikke hvad specialet var skrevet i.
Den type udtalelser, synes at foreslaa at der ikke nødvendigvis findes forkerte uddannelser.
Dernæst siger du:
“Forældre vil automatisk presse på for at få deres børn til at få den “rigtige uddannelse”, og den rigtige uddannelse er ofte en humanistisk uddannelse”
Kommentar:
Det var ikke min oplevelse paa universitetet!
Min oplevelse var at en del studerende var blevet presset af deres omgivelser, til at studere det de havde karaktergennemsnittet til. D.v.s. havde man et karaktergennemsnit fra gymnasiet paa 10,5 var det svært at modstaa families grænsende-til-krav om at studere medicin eller jura.
Man lavede faktisk en undersøgelse blandt nyuddannede læger, engang i første halvdel af halvfemserne. Den viste at hen ved halvdelen af alle nyuddannede læger havde fortrudt at de havde taget deres medicinske uddannelse.
-Ikke en rar tanke for den der staar overfor en operation: Plat eller krone? Skalpelsvingeren hader hvad han/hun laver…
Personligt ville jeg foretrække at blive snittet i af en laege hvis karaktergennemsnit i gymnasiet rager mig en fjer, men som meget gerne brænder for hvad han/hun nu laver…
De bedste hilsner
Kurt
Upassende ? Klag over indlæg
Bo Poulsen, Århus |
Kære Kurt
Din kommentar spejler nøjagtigt - selvom den ligger nogle år tilbage - hvad der er min erfaring fra en hverdag blandt studievejledning af unge i de gymnasiale uddannelser. Blandt unge med et meget højt gennemsnit er der ofte en destruktiv forestilling om at være “forpligtet” til at bruge sit høje gennemsnit til at komme ind på et fag, man egentlig ikke brænder for - og dette fag er ofte medicin. Det skaber sjældent gode læger.
Til Ørholst er der flere ting: opdelingen i hårdt og blødt er grundlæggende latterlig. Mener du ikke, at der inden for humaniora findes “hårde faglige kundskaber”?
Jeg kan heller ikke se, hvorfor det skulle være mere interessant at en artikel om humanister som erhvervslivets grundstof skulle være mere interessant af at stå i djøf-bladet. Grundlæggende er djøf-uddannelser lige så meget generalistuddannelser som humanistiske uddannelser. Debatten kunne være interessant, hvis den stod i Ingeniøren.
Desuden synes jeg, du skulle tage på besøg ude i de gymnasiale uddannelser en dag og prøve at få afkræftet nogle af de vrangforestillinger du har om humanioras placering i disse uddannelser. Hverken på HTX eller på HHX er det lige frem de fremherskende uddannelsesretninger. Det er de sørme heller ikke på studieretninger på STX med samfundsfag på A-niveau eller de naturvidenskabelige studieretninger på STX. Og det er heller ikke tilfældet på HF, hvor hovedparten fokuserer på mellemlange videregående uddannelser. Prøv med et reality check ved lejlighed. Jeg inviterer dig gerne med på et besøg i den virkelige verden.
Endelig, her er magisterbladet i webudgave: http://viewer.zmags.com/publication/b0afbd6a#/b0afbd6a/1
Her kan du bl.a. også læse om de nyeste ledighedstal fra AC, som viser, at humanisternes ledighed falder, mens djøffers og ingeniørers stiger eksplosivt…
Upassende ? Klag over indlæg
Karl Erik jensen, Silkeborg |
Et godt og nødvendigt indlæg. Det er et spørgsmål om ikke der er/bliver tale om et kollosalt samfundsmæssig spild når så mange mennesker uddanner sig til arbejdsløshed, eller ender i et erhverv, hvor uddannelsen ikke er relevant. Hertil kommer de ofte meget lange studietider. Endelig er der vel en (national)økonomisk grænse for hvor mange unge mennesker, der kan opholde sig i årevis på de forskellige læreanstalter når alternativet er beskæftigelse i et for samfundet nødvendigt arbejde.
Sidst, men ikke mindst: er det virkelig nødvendigt at snart sagt alle skal have højere uddannelse? Tidligere havde man såkaldte mellemuddannelser dvs. uddannelser, der kunne tages med en realeksamen som adgangskort. Så afskaffede man realeksamen med det resultat at studentereksamen blev et krav - også til kortere uddannelser.
Upassende ? Klag over indlæg
Henrik Ørholst , |
Artiklen i JyllandsPosten i går tog netop udgangspunkt i at det ikke er nødvendigt med at så mange gennemgår en lang uddannelse. En lang uddannelse er ikke nødvendigvis ensbetydende med at et samfund bliver mere innovativt eller mere kreativt. Men der er ingen tvivl om det hjælper.
Jeg synes det er nødvendigt at gøre op med tanken om at det er bedst for samfundet at så mange som muligt får en videregående uddannelse. Måske handler det i virkeligheden om at vi skal accepterer at der er en (akademisk) elite og dyrke den lidt mere, således at vi får flere der rækker ud over gennemsnittet globalt, og Danmark er med til at sætte nye standarder.
Upassende ? Klag over indlæg
Henrik Ørholst , |
Mange tak for invitationen. Jeg har været derude. Faktisk er jeg der hver dag. Jeg glæder mig til at læse artiklen. Jeg savner dog lidt mere mangfoldighed i fagbladenes debatter - det gælder både DJØF-bladet og Ingeniøren.
Upassende ? Klag over indlæg
Henrik Ørholst , |
Supergodt indlæg. Selvfølgelig kan uddannelser føre til fagområder der ligger langt udenfor det som man oprindeligt havde tænkt dig. Heldigvis. Der er heldigvis masser af eksempler på at talenten har båret frugt mere end det formelle ansættelsespapir. En af Danmarks dygtigste direktører er Lars Rebien Sørensen fra NovoNordisk og han har en uddannelsesmæssig baggrund som ligger et stykke fra det oprindelige han havde uddannet sig indenfor.
Upassende ? Klag over indlæg
Kaj Vilhelmsen, 2300 København S |
Der er brug for at se uddannelserne lidt mere nuanceret og erkende at der er nogen som tager en uddannelser som de hverken selv eller samfundet har interesse i.
Der er brug for mere synlighed af andre uddannelser - og her har du ret. Mange uddannnelser har ikke være gode nok til at sælge sig selv. Hvem er forrresten “skinsyge” på de humanistiske uddannelser?
Til Henrik Ørholst
Uddannelsesvalget og arbejdsvalget må være helt frit uden indblanding fra “samfundets” side, hvis landet da ikke ligefrem er i krig, så tvingende grunde gør sig gældende. Arbejdsgivernes interesser er ikke tvingende grunde, så derfor bør arbejdsgivernes interesser ikke komme i betragtning som “samfundets” interesser. Og jeg tror da heller ikke, at der er flere humanister end metalarbejdere, der fortryder deres uddannelses- og arbejdsvalg, men man lader bare som, fordi man gerne vil dirigere folk over, hvor det passer arbejdsgiverne. Det er her skinsygen kommer ind; man hører aldrig erhvervsfolk beklage sig over, at der er alt for mange økonomer, metalarbejdere og slagteriarbejdere, uanset hvor mange der går arbejdsløse, men de beklager sig over, at der findes arbejdsløse humanister. Erhvervsfolk og mediefolk har altid et horn i siden på humanister, og det er ved at være lidt trættende. Bare folk dog kunne passe sig selv og lade være med at forveksle deres egne interesser med “samfundets” interesser. Det er ikke eksperterne, der skal bestemme folks uddannelses- og arbejdsvalg, men borgerne selv.
Upassende ? Klag over indlæg
Henrik Ørholst , |
Evhvervsfolk og mediefolk har ikke noget horn i siden på nogen som helst. En del af dem har jo netop en humanistisk uddannelse. Mange af de dygtigste journalister (som jeg også henregner til mediefolk) har en kandidatgrad med fra et universitet netop indenfor de humanistiske fag.
Jeg kan ikke lide ordet skinsyge. Det tror jeg ganske enkelt på. Men problemet kan sagtens være at humanisterne er mere synlige end de andre, og derfor bliver det problem mere synligt end at der er for mange økonomer, slagteriarbejdere eller alle mulige andre.
Upassende ? Klag over indlæg
Peter Sjølin, Hvidovre |
En glimrende kommentar, desværre ville det være stærkt urealistisk, da menensket ikke tænker som “the economic man”.
Dernæst ville problemet opstå med hvilke professioner har man om 10, 15 eller 35 år? Og hvad skal kandidaterne (ikke nødvendigvis folk med kandidatgrader, men folk som kunne tænkes at søge stillingerne) kunne?
Hvis vi ser 25 år tilbage så havde uddannelserne ligegyldigt orientering (samfundsvidenskab, naturvidenskab eller humaniora) ikke et internationalt fokus. I dag ser man de fleste (univeristets)uddannelser bygger op omkring at de udbudte fag er på engelsk eller andet fremmedsprog og forelæseren gerne skal have international erfaring.
Vi ser også et større fokus på naturvidenskaberne f.eks. i form af offentlige midler på trods af danske ledere (fag som management og leadership inden for diverse descipliner) ofte bliver anerkendt og rost i vores omverden.
Vi kan med andre ord ikke indele uddannelserne ud fra, hvad erhvervslivet nødvendigvis har behov for i dag, i morgen eller 15 - 25 år. Der er simpelthen ske for meget.
Upassende ? Klag over indlæg
Henrik Ørholst , |
Der er ingen der ved hvad der vil ske. Men jeg savner i højere grad at flere uddannelser er i stand til vise flaget noget mere. Undersøgelsen der blev omtalt i JyllandsPosten i fredags peger på at det ikke altid er nødvendigt med så lange uddannelser. Er det nødvendigt at være PhD’er for at være underviser? Eller for at blive en god forsker? Det er ikke entydigt, men det er et skridt på vejen. Hvorfor er der forresten heller ikke flere der vælger at få en doktorgrad idag?
Upassende ? Klag over indlæg
Kaj Vilhelmsen, 2300 København S |
Nej, det er måske ikke nødvendigt med så lange uddannelser for at opfylde erhvervslivets krav, men nu er jeg egentligt også så naiv, at jeg tror på påstanden om, at uddannelser er til for borgernes skyld. At man ikke behøver en Phd for at undervise, det er kun rigtigt for underskolens vedkommende, for på højere niveauer er det faktisk meget vigtigt, at underviseren har et meget højt fagligt niveau. Og jeg tror ikke et øjeblik på, at man kan blive en god forsker, hvis man ikke har tilegnet sig forskningens metodik i en forskeruddannelse. Folk forveksler ofte forskning med en banal tilvejebringelse og opstilling af fakta, men rigtig forskning er langt mere. Og der er en meget enkel forklaring på, at der ikke er så mange disputatser i dag som tidligere, for at skrive en sådan kræver tid, og folk druknes bestandigt i aktuelle småopgaver. Der er ikke mange rigtige forskerstillinger tilbage, for alle humanister er efterhånden forpligtet af daglig administration og reorganiseringer. Det er ikke som før i tiden, hvor folk kunne sidde i ro og tænke, mens de skrev en doktordisputats. I det hele taget betegner de sidste 30-40 år et vældigt kulturfald, og det ses ikke mindst i uddannelsesverdenen, hvor det nu bare drejer sig om at få folk uddannet hurtigt og billigst muligt. Halvstuderede røvere - jo, det skal nok hjælpe samfundet!
Upassende ? Klag over indlæg
Kaj Vilhelmsen, 2300 København S |
I øvrigt - så kan man jo se på folkeskolen, hvor galt det går, når de halvstuderede røvere tager over. Engang var også folkeskolelærere kulturpersoner med høje idealer og en stor viden, nu er det folk uden megen reel viden men med hovedet fuldt af pjattet mode-pædagogik, som erstattes af en ny pædagogik måneden efter. Det er rædselsfuldt - jeg har selv oplevet det, og jeg ønsker ikke at komme til det igen. Folkeskolen blev ødelagt, netop fordi man ville “følge med tiden”.
Upassende ? Klag over indlæg
Torben pedersen, 2300 |
Hvis erhvervslivet brokker sig over antallet af arbejdsløse humanister, så vil jeg for en god del tilskrive dem selv ansvaret. I foråret 2006 stod jeg med en humanistisk udddannelse, dansk arbejdserfaring, udenlandsk arbejdserfaring og klar til at tage stort set hvad som helst (minus hårdt fysisk pga. knæskade). Jeg måtte springe fra vikarjob til vikarjob, fordi jeg enten var “overkvalificeret”, manglede “relevant erfaring”, eller på anden måde ikke passede ind i systemets rammer. I mine vikarjob mødte jeg mange andre i samme situation. Samtidigt kunne du næppe åbne en radio uden at høre erhvervslivet skrige på arbejdskraft. En yderst frusterende situation.
England har tidligere været nævnt i denne debat, og præcis England er langt mere villig til at tro på at generelt begavede folk kan læge noget nyt.
Uanset uddannelse skal man stoppe klynkeriet, tage et job, lære hvad man kan og bruge det næste gang noget (måske) mere relevant byder sig til. Til gengæld skal erhvervslivet også stoppe med at afvise folk, fordi de ikke lige passer ind i de rammer, som de er vant til at arbejde indenfor!
Upassende ? Klag over indlæg
Kaj Vilhelmsen, 2300 København S |
Torben Pedersen har på en måde ret. Man hører altid et hyl fra arbejdsgiverne om arbejdskraft, men når det så kommer til stykket, så har de ikke brug for folk. Derimod er jeg ikke enig med Torben Pedersen i, at man uden videre skal acceptere forholdene på arbejdsmarkedet og bare tage et dårligt job, mens man venter på et godt, der måske aldrig kommer. Det har mange humanister gjort og fortrudt, for de fik aldrig del i de gode jobs. Jeg har mødt flere humanister, der ved pensionsalderen bittert fortrød at have spildt deres liv på et job, der både var uinteressant og dårligt lønnet. De havde brugt al deres tid på noget, som de egentligt anså for værdiløst, og de får som bekendt aldrig den tid igen. Nej, der skal stilles krav til arbejdets kvalitet, hvis man skal tage det, og der skal ikke arbejdes bare for at arbejde. Vi lever ikke i det nittende århundrede, hvor arbejdsgiveren suverænt definerer arbejdet, men i det enogtyvende århundrede, hvor arbejdstageren er i centrum. Og har arbejdsgiveren ikke ordentligt arbejde at tilbyde, så lad ham dog gå ned eller flytte til Asien.
Upassende ? Klag over indlæg
Skriv en kommentar [Regler]
Annonce:
Seneste blogs
Arkiv
januar 2011 (3)
december 2010 (1)
november 2010 (5)
oktober 2010 (1)
september 2010 (3)
august 2010 (4)
juli 2010 (4)
juni 2010 (3)
maj 2010 (3)
april 2010 (3)
marts 2010 (4)
februar 2010 (5)
december 2010 (1)
november 2010 (5)
oktober 2010 (1)
september 2010 (3)
august 2010 (4)
juli 2010 (4)
juni 2010 (3)
maj 2010 (3)
april 2010 (3)
marts 2010 (4)
februar 2010 (5)
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.
Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/
Dette er det rene idioti. Man vælger naturligvis ikke uddannelse efter erhvervsmuligheder, og det skal man da heller ikke. Det ville betyde kaos i samfundet, for så ville alle jo bare vælge de samme få velbetalte fag. Det er netop folks forskellige interesser, der gør, at de fleste erhverv har søgning. Og naturligvis er nogle fag finere end andre, det kan der ikke ændres på. Hvorfor skulle folk dog mene, at et fag med hårdt fysisk arbejde til en dårlig løn var et godt fag? Det er da et elendigt fag, og hvis folk vil deres eget bedste, så holder de sig på lang afstand af noget sådant. Nej, al den snak om realisme er jo bare et forsøg på at få folk lokket til at tage de dårlige jobs. Lad nu folk selv afgøre, hvilken uddannelse og arbejde de skal tage, for vi har tilstrækkeligt med dårlige erfaringer med offentlig ekspertstyring. Eksperter har selv gode jobs, og så sidder de og anbefaler andre at tage de dårlige jobs, det er den sørgelige sandhed.
I øvrigt finder jeg angrebet på de humanistiske uddannelser latterligt, for det er alene et udtryk for skinsyge på disse uddannelsers store popularitet. At andre uddannelser ikke siger folk noget, det er da disse andre uddannelsers eget problem. Og den påståede bekymring angående humanisternes beskæftigelse er grundfalsk, for det drejer sig slet ikke om folks situation, men bare om at forsyne samfundet med arbejdskraft til de dårlige jobs, som man ønsker besat. At være tømrer er da sikkert et glimrende job men ikke, hvis man kun interesserer sig for teologi eller historie. Jeg foretrækker faktisk en ekstra teolog frem for en dårlig og uinteresseret tømrer, især hvis denne tømrer skal bygge mit hus. Realisme i uddannelsesvalget - Vor Herre bevare os!
Upassende ? Klag over indlæg