Profil

Henrik Ørholst sætter fokus på ledelse og professionel udvikling og viser vej i karriereræset.

Baggrund:
Henrik Ørholst er cand.oecon og international kommunikationschef hos PA Consulting Group. Han er anmelder og klummeskribent i Morgenavisen Jyllands-Posten.


Andet:
Har senest udgivet "Markedsføring næsten uden budget" og en casesamling til undervisningsbrug på handelshøjskole-uddannelserne.


Sted:


Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Jourhavende
Marie Bering

Opinionsredaktør
Flemming Rose

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Karrieresporet

Skrevet af Henrik Ørholst

Mænd er en mangelvare

Dato: d. 11.06.09, 20:19
Af: Henrik Ørholst
Emner:

I disse dage er der sendt 43.000 breve til unge med en studentereksamen i rygsækken, der ikke er gået i gang med en videregående uddannelse. Mere end 40.000 (potentielle) talenter, som kan bruge deres tid på noget andet, end det de gør lige nu. Tal fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling viser at det er især de unge mænd, der ikke er gået videre i uddannelsessystemet.

Og desto længere tid der går, desto større bliver forskellen mellem mænd og kvinder. Et år efter studenterhuen sidder på hovedet, er 39 procent af kvinderne igang med en uddannelse. Kun 32 procent af mændene er i gang med bøgerne. 

Fire år efter er tallet 77 procent for mændene og 84 procent for kvinderne.

Kvinderne overhaler endnu engang mændene i uddannelseskapløbet. De spurter foran mændene, der tilsyneladende hellere vil bruge tiden på noget andet. 

Er det et problem at kvinderne bliver bedre udddannet end mænd? Ja og nej. Det er kun et problem, hvis det betyder mangfoldigheden bliver mindre i uddannelsessystemet.  Det gør den. Mænd bliver en mangelvare, hvis udviklingen fortsætter. Måske ikke de næste par år, men på længere sigt vil vi være væk. 

Tendensen er klar; der kommer flere og flere kvinder i undervisningssystemet. Videnskabsministeriets tal dokumenterer endnu engang, at uddannelsessystemet er under forandring.

Derfor er spørgsmålet om det vil være nødvendigt, at indføre kvoter for mandlige studerende på universiteterne for at sikre, at der er plads til alle talenterne. Eller er det kun i bestyrelseslokalerne, at det er nødvendigt at indføre kvoter efter norsk forbillede?

Kvoter er ikke vejen frem. Hverken i bestyrelseslokalerne eller på univesiteterne.



Kommentarer
Mik Jensen, Herlev | Skrevet: 11. jun 09 kl. 21:43

@ Ørholst

Enig i dit slutresultat at der bør tilstræbes en lige fordeling af køn på de videregående udd. institutioner, og at “kunstige” kvoter ikke hører nogen steder hjemme. Men på den anden side kan man heller ikke tvinge folk (her mænd) til noget de ikke har lyst til. Det er vel et frit land vi lever i. Jeg kender selv til at par yngre “damer” først i trediverne, der både har dobbelte kandidatuddannelser fra universitetet og som pt. er igang med en helt tredie uddannelse om aftenen på CBS (til gengæld er der ikke noget family-life, men det er en anden snak). Så det at læse videre er åbenbart noget, der i høj grad tiltaler kvindekønnet, og det er da helt sikkert noget der initieres i allerede i gymnasiet. Men der er jo også stadig behov for håndværkere, flyttefolk, stilladsarbejdere, skraldemænd, taxichauffører, lokomotivførere, lagerarbejdere, brolæggere, asfaltsjak og den type af beskæftigelse i samfundet, hvilket som bekendt altid har været og stadig er mandsdominerede områder (hvilken udfordring det mon ville være at overføre den “politisk korrekte” kvote-tankegang til disse fag).

Upassende ? Klag over indlæg

 
Bo Nake, 8220 | Skrevet: 11. jun 09 kl. 22:40

Kvoter har Fanden skabt. Naturligvis er det et problem, at uddannelsessystemet er blevet så feminiseret. Det problem løser man bedre ved at tilgodese drenge og mænd på en anden måde end ved kvoter, nemlig ved at give dem reelle udfordringer og aftabuisere konkurrence. Hæv kravene til lærerne og modvirk tendensen til at gøre skoler til væresteder.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Janni Pedersen, Gentofte | Skrevet: 11. jun 09 kl. 22:45

Kvinders andel på de højere læreanstalter stiger i takt med undervisningssektorens femininisering. Dermed falder det faglige niveau.

Det ender med at Danmark skal importere udlændinge til alle virkelig krævende jobs.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mik Jensen, Herlev | Skrevet: 11. jun 09 kl. 23:20

Ja, der er nogen der mener at når feminiseringen sætter ind så går fagligheden ud - alternativt at området mister status og forfladiges - jvf. fx den omstridte forsker Helmuth Nyborg - også kaldet for Danmarks modigste mand.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lars Christensen, Smørum | Skrevet: 11. jun 09 kl. 23:20

Så længe de unge fyre bruger al tiden på bajer, venner, weekend, computerspil, fest og farver, og så længe absolut ingen, hverken forældre eller uddannelsessystem, tør stille krav til dem om at se at tage sig sammen og få gennemført en gymnasiel uddannelse, jamen så vil antallet af drenge på de lange videregående uddannelser bare falde og falde.

Tilbage sidder de så i hobevis som 38-årige og er skide ærgelige over at deres liv kun har givet dem tid og talent til bajer, venner, weekend og computerspil. Det kan man bare ikke bruge til noget som 38-årig

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Rasmussen, Århus | Skrevet: 12. jun 09 kl. 06:13

Man glemmer altså at mange af disse unge mænd som ikke tager en videregående uddannelse, men måske en håndværkeruddannelse, istedet bliver nogle af de iværksættere som vores lille land i høj grad er bygget på! Der er enormt mange som tager en eller anden eksotisk, videregående uddannelse som der ikke er brug for og som bare ender som en i mængden af de ineffektive, offentligt ansatte! Luk de uddannelser som der ikke er brug for og koncentrer kræfterne om de uddannelser som der vil være brug for i fremtiden!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Janni Pedersen, Gentofte | Skrevet: 12. jun 09 kl. 07:37

@Thomas Rasmussen

“Luk de uddannelser som der ikke er brug for og koncentrer kræfterne om de uddannelser som der vil være brug for i fremtiden!”

- ja, det ville da være en god ide, blot dens udførelse ikke overlades til politikere eller offentligt ansatte, for så ender uddannelsessystemet med producere socialarbejdere, pæddagokker, kaospiloter, religionshistorikere, mediekosulenter, integrationskonsulenter, kosmetologer og hvad ved jeg.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Søren Christensen, Århus | Skrevet: 12. jun 09 kl. 09:59

Kvoter holder ingen steder, så problemet skal identificeres og løses andetsteds.

Som det er nu, er andelen af studerende med videregående uddannelse 62% kvinder og 38% mænd.
Det er helt uhørt, og det er trist for ikke at sige skandaløst, at politikere absolut intet gør for at modvirke denne tendens, problemet ignoreres fra alle sider (omvendt er der overordentlig stor fokus på fordelingen af kvinder/mænd i bestyrelser).
Det er pinligt !!!

Grunden til de 62%/38% skal findes i, at vi gennem de sidste 30 år har fået skabt et uddannelsesmiljø der klart tilgodeser feminine værdier. Man har ganske enkelt langt større chance for “succes” i uddannelsessystemet hvis man er kvinde i forhold til en mand.

Det er en skam, for vi har altså behov for den dynamik drenge/mænd kommer med, og samfundsmæssigt set vil det være et stort problem hvis vi ikke får løst dette problem i tide, men igen, hvilken politiker vil overhovedet gide at tage fat i en sag, hvor forhold for drenge/mænd skal forbedres ? Ingen.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Børge Gynthersen, Staby | Skrevet: 12. jun 09 kl. 10:15

På alle de vigtige uddannelser, ingeniør, lokumsrenser, mat-fys-kem, landmand, revisor, håndværk, metal, osv., dvs alle de uddannelser, vi under ingen omstændigheder kan undvære er mænd ene eller i klart overtal.

Vi skal ikke have fyldt værdifuld arbejdskraft ind på ligegyldige hum og andre studier.

Mænd vil gøre gavn, de vil udrette noget, der skal ske noget. Det ville være en dyb uretfærdighed at lokke dem ind i ligegyldighedens tomrum for mangfoldighedens skyld. Af h. til med mangfoldigheden.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Bo Nake, 8220 | Skrevet: 12. jun 09 kl. 11:53

Men der mangler også mænd i skolen. Det er derfor, man må hente lærere i tysk og fysik i udlandet.
Det mest sindssyge er, at tysk stadig står på skemaet, og at man stadig aflønner tysklærere, men eleverne lærer bare ikke sproget.
Men derudover er det rigtigt, at bl.a. feminiseringen af uddannelsesvæsenet har betydet, at samfundet poster penge i uddannelsen af en hær af overflødige akademikere.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Simon Shine, København NV | Skrevet: 12. jun 09 kl. 13:51

Der skrives:
“Mænd bliver en mangelvare, hvis udviklingen fortsætter. Måske ikke de næste par år, men på længere sigt vil vi være væk.”

Så er det heldigt at kvinder kan reproducere kunstigt. Nej, mon ikke der er tale om en overdrivelse? Mænd forsvinder ikke, forholdet mellem mænd og kvinder i uddannelsessystemet ændrer sig bare.

Der er stadig uddannelser (eksempelvis datalogi) hvor man kunne ønske sig mere end 5% kvinder for et mere alsidigt arbejdsmiljø.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lars Christensen, Smørum | Skrevet: 12. jun 09 kl. 15:03

Hvis man skal fastholde drengene i uddannelsessystemet, så er man nødt til at gøre op med nogle fordomme på hans køn:

1. Drenge er ikke mindre modne end piger- det handler alene om hvilket miljø børnene bliver målt i og da uddannelsessystemet er et meget feminint orienteret miljø, vil drengene naturligvis fremstå mindre læseegnede og modne end pigerne i en typisk grundskoleklasse.

2. Forældrene må droppe fordommene om at drengen skulle være mindre læseegnet eller bogligt anlagt, bare fordi han nu kommer hjem i ottende klasse og siger han er blevet skoletræt. Det handler alene om at forældrene tager ansvaret og stiller krav til at han gennemfører en boglig uddannelse og bruger sin sunde fornuft og hjerne til det den er skabt for : udvikling og karriere. De fleste muligheder får man nu engang igennem en gymnasiel baggrund.

3. Der skal maskuline værdier tilbage i klasseværelset : Disciplin, krav og konsekvens- og masser af udfordrende konkurrence i undervisningen samt indbyrdes mellem eleverne. På den måde bliver hans naturlige maskuline konkurrencegen for at blive den bedste af den bedste tændt!!!

4. Læreruddannelsen skal revideres så den bliver opgraderet på ledermæssigt niveau. Drenge har brug for ledere mere end lærere - det handler om at signalere autoritet i undervisningen så han ikke mister respekten og dermed interessen for en god lang videregående uddannelse.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Martin Liebing Madsen, København | Skrevet: 12. jun 09 kl. 16:48

Når mændene mangler i uddannelsesystemet ender de i ledighedskøen.

Nye tal viser at mænd for første gang er mere ledige end kvinder - og her spiller det ændrede uddannelsesmønster altså ind.

Betyder det at mænd bliver en ny marginaliseret gruppe på arbejdsmarkedet? Hvordan sikrer vi at de igen kan gøre gavn der hvor der mangler hænder?

Læs mere på vores blog:

http://arbejdsmarkedet.nu/2009/06/m%c3%a6nd-i-raketfart-op-ad-ledighedskurven/

Martin

Upassende ? Klag over indlæg

 
Bo Nake, 8220 | Skrevet: 12. jun 09 kl. 20:40

Når der er flere arbejdsløse mænd end kvinder, skyldes det også, at der er flere mænd beskæftigede i det private, mens kvinder ofte vælger det offentlige, fordi det er mere trygt og mindre krævende. Det sidste vækker snarere lede end længsel hos mange mænd.
I øvrigt bør man udvide uddannelsesbegrebet. Uddannelse er alt det, man har lært, siden man fik sit første job. Det gør folk i det private mere fleksible og selvstændige. Langvarige boglige uddannelser har en tendens til at gøre folk uselvstændige og følgagtige. Bøger kan være godt for meget, men overdreven beskæftigelse med dem, gør mange uskikkede til andet end at kommentere andre bøger.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Henrik Ørholst , | Skrevet: 13. jun 09 kl. 08:27

@Bo Nake
Mon ikke der også er mænd, som satser på jobs, hvor det hele er mere trygt og mindre krævende? Men det er helt rigtigt at udvide udannelsesbegrebet. Man stopper ikke med uddannelse, så snart at eksamensbeviset er i hånden. Det fortsætter. Og uddannelsen kan tage mange former. Ofte er det nødvendigt med en form for “aflæring” når en nyuddannet kandidat skal til at arbejde i det første job. Virkeligheden er meget anderledes end det, der har været hverdagen på universitetet. Heldigvis.

Den sidste sætning med bøger er jeg (som boganmelder) ikke enig i.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jo Lau, 4100 | Skrevet: 13. jun 09 kl. 08:58

Færre mænd betyder mindre faglighed!? Øget feminisering betyder mindre samfundsmæssig værdi!? - og så konklusionen: skolen skal være mere maskulin: krav og disciplin, for at drengene kan følge med? Sikke en gang sludder! Kravene har aldrig været større! Fagligheden har aldrig været højere - for pigerne, drengene stiger af! Bussinessmændende vælter forvirret rundt på manegement- og performancekurser, der forsøger at forretningsgøre de bløde værdier - værdiledelse, kulturledelse, performanceledelse etc. TÆNK MAND! Du kan ikke vende tilbage til neandetalerens industrisamfund, du skal genopfinde dig selv og dit køn i et kultur- og vidensamfund i nye rammer med andre kompetencer, der rækker fremad. Fortiden kan ikke påkaldes som redningsvej. Brug maskuliniteten konstruktivt i en operativ visuel verden. Spil med og sæt en ny dagsorden. Tingene ændrer sig massivt og dermed også relationerne, systemerne, strukturerne. Nye tider efterlader den ydre disciplin som værdiløs. Det er den indre selvdisciplin, den opgavebesatte der bliver produktiv. Man(d) kan ikke nøjes med at følge reglerne mere - regne den ud. mMænd må være med til at skabe rum der kræver nye kompetencer og kundskaber - f.eks. at opfinde nye regneregler. Det regner!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Henrik Ørholst , | Skrevet: 13. jun 09 kl. 09:16

@Jo Lau;

Supergodt indlæg. Det er rigtigt - vi (os mænd) kan ikke gå tilbage til fortiden. Men netop nu er vi midt i en recession, hvor alle de bløde ting rykker om på bagsædet i virksomhederne. Det er ikke længere værdibaseret ledelse, coaching og alt det snak, som ikke direkte kan ses på bundlinien, som optager ledere på alle niveauer. Der er fokus på en eneste ting. At skabe resultater.

Der er brug for de maskuline værdier mere end nogensiden før. Og det behøver ikke nødvendigvis ikke at være mænd der skal stå for det.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Henrik Ørholst , | Skrevet: 13. jun 09 kl. 09:49

@Martin Liebing Madsen;
Jeg tror ikke mænd bliver en marginaliseret gruppe på arbejdsmarkedet. Men der er ingen tvivl om at der er flere og flere fag som tidligere var mandedag, hvor kvinderne er begyndt at ovetage. Malerfaget er et fag, hvor der kommer flere og flere kvinder, og det kan sagtens ende med at det bliver forvandlet til et rent kvindefag efterhånden som tiden går. Mænd er i mindretal på nogle uddannelser, ligesom kvinder er det på andre. Det er trist for alle parter - og for samfundet, at der ikke er en bedre spredning.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Bo Nake, 8220 | Skrevet: 13. jun 09 kl. 09:55

Naturligvis er der mænd, der gerne vil sidde og loppe den af, men hvis folk har den indstilling, vil de have lettere ved at overleve i det offentlige. Kommentaren var udløst af den bemærkning, at der er flere arbejdsløse mænd nu end kvinder. Det må forklares ud fra den branche, de arbejder i. Sammenlign at der nu er flere sygeplejersker, der søger offentlig ansættelse.
Det er muligt, at vi mangler et bedre sprog end at tale om mænd og kvinder slet og ret, men nu var udgangspunktet det faktum, at der er færre mænd end kvinder på langvarige uddannelser. Det er ikke nødvendigvis negativt for mændene, men sikkert for uddannelsesinstitutionerne. Ikke alle har brug for en langvarig uddannelse. Lars Seier Christensen fra Saxo Bank har en studentereksamen som sin sidste formelle uddannelse. Men det betyder jo ikke, at han ikke har uddannet sig derefter. Enhver kan finde flere konkrete eksempler.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mik Jensen, Herlev | Skrevet: 13. jun 09 kl. 10:23

Der er noget om at uddannelse ikke stopper når det formelle bevis er i hus - jvf. begrebet livslang læring. Det sker dog for nogen at de sætter bøgerne helt på hylden når de er færdige med uddannelses-systemet - en epoke er forbi og en ny kan begynde. Samtidig er det min erfaring at en potentiel arbejdsgiver ikke falder på halen af benovelse når man står og vifter med det endelige bevis i hånden. De stiller hellere spørgsmålet: “Hvad er det så du kan, nu når du har taget denne uddannelse”. Og her er der markant forskel på hvordan den enkelte omsætter teori til praktisk handling, selv mellem folk, der har taget helt identiske uddannelser. Dermed er det ikke uddannelse i sig selv, der bør overfokuseres på, da man principielt stadig er en form for “halv-fabrikata” når man forlader uddannelsen. Samspillet mellem den lærte teori og efterfølgende praktiske erfaring er straks mere interessant. Og det er nogen man bør arbejde med hele tiden, også selv om drømmejobbet tilsyne-ladende er sikret.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Børge Gynthersen, Staby | Skrevet: 13. jun 09 kl. 10:37

Sjældent har jeg læst en sådan gang kaudervælsk indholdsløs Richard Florida snak, som den Jo Lau præsterer. Det er jo bundløst at tage fat på, så jeg vil nøjes med at konstatere at Jo Lau aldrig nogen sinde har været der, hvor værdierne skabe. Og værdier er ikke ”operativ forkastelse af den ydre disciplins kultur og vidensamfunds indreselvdiciplin kompetencer og kundskaber”. Værdier er det vi alle har brug for: Mad, bolig, varme, meningsfyldt tilværelse, tryghed og sundhed. Hertil kommer fred og fremtid.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Henrik Ørholst , | Skrevet: 13. jun 09 kl. 10:52

@Mik Jensen

Du har helt ret. Når vi (hos PA Consulting Group) ansætter nyuddannede direkte fra eksamenbordet er det sjældent eksamensbeviset alene der gør udslaget. Alle arbejdsgivere ønsker at ansætte de bedste. Her er en uddannelse me et flot gennemsnit kun et af kriterierne. På den måde har du ret i, at en uddannelse er en slags halvfabrikata.

Det er netop evnen til at omsætte uddannelsens til praksis, der er mest interessant.
I denne tid er jeg meget censor - og det er let at mærke en MBA-studerende, eller en HD-studerende har et langt større forståelse for hvad der virker og hvad der ikke virker i praksis.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Henrik Ørholst , | Skrevet: 13. jun 09 kl. 12:11

@Bo Nake

Jeg ved ikke om det er lettere at overleve i det offentlige end i det private. At dømme efter antallet af sygedage er det meget hårdt at være ansat i det offentlige, og så er det en ren loppetjans at være ansat i det private erhvervsliv. Spørgsmålet er bare om det virkelig kan passe, at det er så hårdt at være offentlig ansat?

Ikke alle har brug for en langvarig uddannelse, skriver du - det er helt rigtigt. Den ene af medstifterne af Saxo Bank har gjort det glimrende, og han har formodenligt uddannet sig efterfølgende på andre måder.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Bo Nake, 8220 | Skrevet: 13. jun 09 kl. 13:08

Om det er hårdt eller ej i det offentlige, er nok et spørgsmål om, hvem man er. For nogle er det måske bare træls, fordi arbejdsmilieuet er som det er, og ledelsen ofte uduelig. Jeg spurgte en officer i handelsflåden om, hvor tit en skibsfører har lov til at sejle ind i molen. “Det gør han kun een gang”, svarede han. I det offentlige kan en leder stå for så mange fiaskoer, han kan nå at lave inden pensionen. Men det er jo faktisk træls for personalet, især for de engagerede.
I øvrigt må modsætningen mænd-kvinder ses i relation til, hvilken sektor de arbejder. Den bedste leder, jeg har haft, er kvinde - i det private.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Henrik Ørholst , | Skrevet: 13. jun 09 kl. 13:19

@Simon Shine;

Da jeg fik på universitet for mange år siden var kønsfordelingen på oecon-studiet meget skæv. Der var næsten kun mænd, og hold (de fleste) hvor der kun var mænd blev betegnet som “Munkehold”. Så jeg forstår helr præcist hvad det er du mener. På den type studier er der mindst lige så meget brug for en mere ligelig kønsfordeling.

Her er der sikkert mange der vil pege på kvoter kan være en god ting. Ikke mindst de mandlige studerende når de skal arrangeres fester….

Upassende ? Klag over indlæg

 
Henrik Ørholst , | Skrevet: 13. jun 09 kl. 13:28

@Bo Nake
Jeg havde selv en god tysklærer i folkeskolen - hun var en kvinde. I øvrigt synes jeg man gør alt for lidt for det tyske sprog i folkeskolen. Det er trods alt vores nærmeste - og største handelspartner, samtidig med at dansk kultur er meget stærkt sammenvævet med udviklingen syd for grænsen.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Henrik Ørholst , | Skrevet: 13. jun 09 kl. 13:56

@Thomas Rasmussen,

Hvis bare det var nemt at finde ud af, hvilke uddannelser der er brug for i fremtiden. Der er alt for mange eksempler på at Ingeniøruddannelsen og andre uddannelser bliver udpeget som fremtidens uddannelser, hvorefter der går et stykke tid med overproduktion med efterfølgende arbejdsløshed indenfor områder. Derefter kommer der nogle år, hvor det er modsat. Det er ikke nemt - men der er for mange uddannelser, som ikke bidrager til samfundet som helhed. Her er det nødvendigt med mere mere selektive tilbud på hylderne.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mik Jensen, Herlev | Skrevet: 13. jun 09 kl. 18:14

En videregående uddannelse inden for humaniora området er et godt eksempel på et fagområde, hvor mange færdiguddannede altid har ramt hovedet mod muren ved overgangen til arbejdsmarkedet. Det har ikke været anderledes i mange år. Her er det efterfølgende nødvendigt ligefrem at “omskole” folk med yderligere kurser, selv om de i forvejen har taget en lang videregående uddannelse. Jeg læste fx for nogen år siden i Magisterbladet om såkaldte IT-magistre, hvor man via efteruddannelse af nyuddannede søger at hælde noget IT-viden på folk for at gøre dem klar til arbejdsmarkedet. Istedet burde man jo integere sådanne tiltag i den ordinære uddannelse, når man nu senerehen alligevel er nødt til at supplere kompetencerne.

Iøvrigt bør man som et generelt råd ved valg af længerevarende uddannelse vel undlade at forsøge at spå om hvad der specifikt vil være brug for af kvalifikationer om X antal år, men derimod primært vælge efter interesse / motivation, da det vel er det, der i sidste ende skal være drivkraften til at gennemføre. Samtidig må man tage risikoen for en ugunstig udvikling på det specifikke jobmarked, man sigter imod, i den mellemliggende periode, da der alligevel ikke kan udstedes nogen garantier.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lars Christensen, Smørum | Skrevet: 15. jun 09 kl. 01:55

#Jo Lau. Uddannelsessystemets formål har til alle tider været at danne et folk- at gøre et samfund til et civiliseret sted. Altså væk fra det vilde og frem mod det civiliserede. Jeg tror at i snart vil erkende at jo mindre drengene er repræsenterede i uddannelsessystemet, jo mere vil han såmænd også være repræsenteret i kriminalstatistikken.

Drengenes uddannelsesniveau hænger helt klart sammen med hans frekvens af kriminalitet. I dag er mange drenge på vej tilbage til at blive vilde og uregerlige, fordi uddannelsessystemet ikke længere formår at fastholde hans respekt og interesse.

Med nød og næppe bliver han måske lige akkurat tømrer- såmænd ikke for at få sig en uddannelse, men mere for at få nogle hurtige penge til bajer, venner, weekend, fester, stoffer og måske krydret med lidt slagsmål i gaden og små-kriminalitet.

Snart vil vi se statistikker på at denne gruppe drenge bare vokser og vokser - uddannelsessystemet hvis fornemmeste opgave ellers var at danne et folk og gøre dem intellektuelle, slår i den grad fejl når vi taler drenge. Så længe vi ikke tør tale om fortiden og de formål uddannelsessystemet havde dengang i forhold til dannelsen af befolkningen, jamen så vil drengene bare blive mere og mere vilde. Det er den eneste udvikling vi er vidner til et et samfund der kke længer TØR gribe fat i drengene med disciplin, krav og konsekvens for sin opførsel.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Bo Nake, 8220 | Skrevet: 15. jun 09 kl. 08:52

@ Lars Christensen. Meget morsomt. Man kan også se på sagen fra den anden side og overveje, hvad det koster skoler, at personalet er blevet så feminiseret. Det kan opleves som en tilbagevenden til mere primitive samfund eller landsbyfælleskaber, hvor gruppen - “fællesskabet” - er blevet så dominerende, ar arbejdspladsen ikke længere kan ledes. På et nordjysk gymnasium, blev en rektor mobbet ud af fællesskabet, fordi han ikke faldt i dets smag. Begrebet “feminin” er her naturligvis ikke brugt i bogstavelig betydning.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Skriv en kommentar [Regler]
Fornavn*
Efternavn*
Adresse*
By*
E-mail*
Telefon**

*
For at sikre kommentarerne imod spam, beder vi dig venligst skrive ordet du ser i billedet til højre.

Anti-Spam Image



* Skal udfyldes.
** Valgfrit.
Kun fornavn, efternavn og bynavn vises på sitet.
Kommentarer uden korrekt navn fjernes.
Når du kommenterer, accepterer du JP Mediers vilkår

Annonce:





@ Henrik Ørholst: Jeg frygter, at vi er enige;-) Når jeg afholder innovationsseminarer og workshops, bruger jeg gerne Robinson Crusoe som et Læs mere
Henrik Ørholst , skriver
05.03.10 23:14
@Oluf Krage Begge dele skal være til stede. Men begrænsede midler kan være med til at styrke kreativiteten. Filmen Apollo 13 er et godt eksempel Læs mere
@ Henrik Ørholst: Store krige har også været perioder, hvor der er sket mange landvindinger. Men det kan diskuteres, hvorvidt det skyldes Læs mere
Henrik Ørholst , skriver
05.03.10 21:48
@Oluf Krage Jeg hverken kan eller vil argumentere imod den klassiske innovationsteori. Men et blik i historiebogen viser, at store krige har været Læs mere
@ Henrik Ørholst: "Det er aldrig i de fede tider, at de store banebrydende opfindelse bliver gjort. Det er under ekstreme og ekstraordinære Læs mere


Arkiv

Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Email: jp@jp.dk