

Rekrutterings- og vikarbureaet Manpower skaffede nyt job til fire millioner mennesker i 2008. Men der var ti millioner mennesker, der kontaktede dem med et ønske om et nyt job. Året efter var der elleve millioner mennesker, der ønskede et nyt job gennem Manpower, men det lykkes kun at finde job til tre millioner (The Economist d. 27. februar 2010)
Det er hårde tider på jobmarkederne, der er ved at fryse til med stigende arbejdsløshed samtidig med, at antallet af utilfredse medarbejdere, der vrimler rundt på arbejdspladser og afventer, at der byder sig noget andet til, er stigende. Men det sker bare ikke. De tider, hvor jobbene melder sig i hobetal i telefonen fra headhuntere er indtørret. I dag går trafikken den modsatte vej. Headhunterne bliver bestormet af folk, der ønsker et nyt job.
Aviserne har været trætte i mange år indenfor jobmarkederne. En søndagsjobsektion på 50-100 sider var ikke usædvanligt for 4-5 år siden. Den fede annonceko blev hurtigt slagtet af jobdatabaserne. Det er ikke der, jagtmarkederne findes for job i større stil.
Headhunterne findes stadig, men markedet er presset – men heldigvis (altså for headhunterne) er der lyspunkter, som holder gang i markedet.Topchefer og andre tunge medarbejdere holder ikke så længe mere. 40 procent af dem forlader jobbet indenfor de første 18 måneder.
Men langt de flere af os befinder os udenfor de tunge prestigefulde headhunters radar, hvor honoraret udgør en trediedel af årslønnen. Og hvad skal almindelige mennesker gøre for at finde et nyt job? Her er LinkedIn med mere end 60 millioner medlemmer over hele Verden en effektiv database. Så effektiv, at den effektivt er ved at borterodere rekrutteringsfirmaerne og headhunternes databaser som redskab for headhunterne og rekrutteringskonsulenterne.
Fordelen ved at betjene sig af LinkedIn er først og fremmest, at oplysningerne er opdateret. Det er brugeren, som har ansvaret for at foretage de nødvendige opdateringer, og samtidig er der en række redskaber, som kan give et endnu bedre signalement af personen bag profilen; anbefalinger fra andre, sammenkobling med twitter, således at den daglige kvidren kan følges og meget mere end det.
Det er blot at gå ind og søge på navne, fagområder eller titel, så er alle oplysninger for enden af tastaturet. Nem og effektivt.
Udfordringen er, at det ikke er alle, som har en profil på LinkedIn. Men lige som en telefon eller en telefax, så øges værdien, hvis der er flere, som er registreret som en del af netværket.
Inden du kontakter headhunteren om et nyt job, kan det således være mere effektivt selv i første omgang at gøre dig synlig på LinkedIn. Det er der, at headhunternes nye jagtmarker findes. Og hvis du vil rammes af headhunterens jobtilbud, skal du være der hvor de er; LinkedIn.
Sikke noget pjat linkedin. Jeg kunne aldrig drømme om at have en profil sådan et sted. Jeg kunne heller aldrig drømme om at bruge sådan et sted i rekrutteringen af nye medarbejdere. Det har hverken skyggen af et retvisende eller troværdigt billede af folk.
Derimod vil en god gammeldags annonce i dagspressen fortælle meget om virksomheden gider ofre den tid og de penge det koster på at få et så bredt udvalg og grundlag af ansøgere at rekruttere ud fra som muligt. For når spændende og mangfoldige kompetencer og talenter skal i spil, så er lukkede og forudprogrammerede netværk som linkedin slet ikke nok. Det vil simpelthen være at begrænse sin ansøgerflade helt unødigt. En god gammeldags annonce lukker nye muligheder og døre op som måske ville have været forblevet lukkede og uprøvede hvis man lod sig begrænse af forudprogrammerede netværk som linkedin.
Det har vi som virksomhed simpelthen ikke råd til
Upassende ? Klag over indlæg
Er også enig i at LinkedIn er et af fremtidens markedsførings portaler, med hensyn til arbejdskraft og jagtområde for headhunters.
Værdien øges efter at personers netværk øges i deres professionelle arbejde, og at søgninger i nettet bliver mere og mere effektive.
For 10 år siden ville det have været en svær opgave at komme i kontakt med gamle venner men facebook har fuldstændig ændret dette. Tilsvarende vil et internationalt professionelt netværk ændre måden at skabe kontakt til potentielle medarbejdere.
Headhunters har også meget nemmere ved at finde folk, i stedet for hele tiden selv at opdatere deres databaser.
Virksomheder kan være lidt tøvende med at bruge det, men det er altså fremtiden.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg kunne godt, og ville gerne havde nogle tips på hvordan man øger sin synlighed på feks linkedin.
Nogen forslag /
Upassende ? Klag over indlæg
Linkedin er et godt koncept, men det har stadig nogle mangler:
For det første er det i høj grad kun bestemte brancher, som “jager” derinde. Hvis man har et mere uortodokst kompetencesæt, der er mere generelt end specialiseret, vil man ofte falde igennem maskerne i headhunternes søgenet.
Et andet problem består bare i brugerinterfacet og sitets generelle grafiske opbygning: Jeg har talt med en del folk med mellemlang eller kortere uddannelse, der har fravalgt LinkedIn, fordi det virkede så teksttungt og ufleksibelt, at de blev overvældede af det.
Derfor håber jeg, at vi snart vil se et LinkedIn 2.0 med et bedre brugerinterface og en mere indbydende grafisk matrix, da det potentielt set er et eminent værktøj.
Upassende ? Klag over indlæg
Med den i øvrigt meget begrænsede erfaing jeg har med linked in, virker det som stedet hvor man lyver lige så stærkt som en hest kan rende, eller der er i hvertfald ofte pyntet meget på virkeligheden.
Hvis jeg havde nogen indflydelse noget som helst sted, ville jeg granske en ansøgers troværdighed voldsomt, hvis kandidaten var fundet via linked in.
Upassende ? Klag over indlæg
linkedin - kan man virkelig regne med troværdigheden? Hvis man ikke allerede har lært det før, så er det vist på tide. Drop pynteriet - hvis headhuntere og andre der har ansvar for at sikre rette kompetencer i spil er kvalificerede nok, så finder man ind til sagens kerne. Brug krudtet på at kende faldgrupperne og læs mellem linjerne. så er linkedin et værktøj som kan supplere.
Upassende ? Klag over indlæg
Øøøøøhhh ? Nu betyder en kontakt via LinkedIn-portalen vel næppe at man senere i et eventuelt videre forløb med en headhunter helt kan slippe for at fremvise et mere detaljeret CV, oplyse mulige referencer etc. (og måske bliver man endda bedt om at fremvise eksamensbeviser, hvis der lægges vægt på det formelle). LinkedIn er bare én kontaktmulighed blandt mange. Iøvrigt bliver de fleste jobs stadig besat via kontakter i de personlige (og faglige) netværk - og ikke via jobannoncer i papiraviser og lignende. Men det kan da også være at der er en alders-dimension i de virtuelle, professionelle netværk, da yngre mennesker generelt er overtal her.
Upassende ? Klag over indlæg
@Jette Bjerrum,
Troværdighed er altid en udfordring. En profil på LinkedIN vil altid fremstå som positiv. Det er de færreste som vil trække de negative ting frem. Ligesom i alle andre af livets forhold er det nødvendigt en portion skepsis. Men det gælder også i forbindelse med ansøgninger på godt gammeldags papir. “Tillid er godt - kontrol er bedre” sagde Lenin vist engang.
Upassende ? Klag over indlæg
@Thomas Jensen;
Der er mange chefer med et meget tungt ledelsesansvar på LinkedIn. Men hvad er løgn? Sandheden har mange ansigter.
Upassende ? Klag over indlæg
@Oluf Krage,
Der er mange konsulent/rådgiver-profiler på LinkedIn, og hvis de fylder meget vil det naturligvis også afspejle hvad det er for nogen personer som bliver jaget der.
Om det er ufleksibelt og teksttung? Det må være et spørgsmål om smag. Min vurdering er at der mangler flere muligheder for at bruge flere services i stil med “polls”, bøger og andre ting.
I de år jeg har benyttet mig af LinkedIn oplever jeg det år for år bliver bedre og mere anvendelsesorienteret. Styrken ved LinkedIn er udbredelsen. Det er som med en telefon - desto flere der har en, desto mere interessant bliver den.
Interessant nok er LinkedIn ikke det fremherskende virtuelle netværk i Tyskland.
Upassende ? Klag over indlæg
@Michael Nielsen;
Desto mere du bruger det desto mere synlig bliver det. Jeg kan anbefale bogen “How to succed in business using LinkedIn”. Den er skrevet af Eric Butow og Kathleen Taylor. Endvidere vil det være en god ide, at downloade toolbaren, således at du kan sende et indbydelse til alle dem du er i kontakt med på email. Det er et effektivt redskab.
Upassende ? Klag over indlæg
@Henrik Mølgaard,
Jeg tror det er meget branchebestemt med hvem der har taget LinkedIn til sig. Rådgivere er lang fremme med anvendelse af LinkedIn. Det ligger sandsynligvis i servicebranchernes natur - de er personbårne.
Upassende ? Klag over indlæg
@Lars Christensen;
Det er hårde ord at kalde LinkedIn for noget pjat. LinkedIn er - ligesom alle de øvrige sociale medier - et supplement til ale de øvrige medier. En analog annonce i dagspressen er desværre et ekko fra fortiden. Det er ligesom ejendomsmæglernes annoncer i søndagsavisen noget der hører fortiden til.
Anvendelse af jobannoncer i dagspressen er meget snævert - det er kun læserne af avisen der ser annoncerne (man kan dog også have annoncen på en jobdatabase). I et servicebaseret job vil jeg til enhver tid prioriterer LinkedIn, jobdatabaserne før anvendelse af traditionelle jobannoncer. Desværre. Det er jo med til at udhule indtjeningen for de trykte medier.
Upassende ? Klag over indlæg
@Jens Chr,
Så sent som i dag fortalte en fremtrædende headhunter mig, at han bruger LinkedIn hele tiden. Uanset branche eller jobkategori. Så det er helt sikkert et redskab som er kommet for at blive.
Upassende ? Klag over indlæg
@ Henrik Ørholst:
Som du nævner, er spørgsmålet om, hvorvidt LinkedIn er for ufleksibelt og teksttungt, et, som afhænger af, hvem der betragter.
Personligt har jeg ikke noget problem med formatet, men jeg er også vant til at bevæge mig rundt i forholdsvist tunge, intellektuelle sammenhænge. I modsætning hertil står netop en række ikke-akademikere, som jeg har mødt, der har fravalgt LinkedIn på grundlag af, at det for dem virker uoverskueligt og overvældende. Dette er i min optik de forkerte grunde til at fravælge et værktøj som LinkedIn, så jeg håber, at de kan blive bedre til at gøre det indbydende; både grafisk og i form af nogle “kom ordentligt igang”-hjælpefunktioner.
Jeg havde faktisk en samtale med en god ven, der er rekrutteringsspecialist, om LinkedIn i forrige weekend, og han nævnte også, at det er forsvindende lille i Tyskland. Det får mig til at tænke på, om det samme gør sig gældende i Sydamerika, Asien, Østeuropa etc.? I så fald kan man jo spekulere på, om det ikke bare er et spørgsmål om tid, før en af de store aktører forsøger på at tage den globale førertrøje? Jeg har hørt rygter om, at det skulle være en af de utallige forretningsmuligheder, Google har i kikkerten, men man kunne jo også forestille sig et Facebook Pro eller lignende, som kunne være en del af svaret på gåden om, hvordan man realiserer Facebooks kommercielle potentiale.
Upassende ? Klag over indlæg
Selvfølgelig kan man da bruge de sociale medier som linkedin som supplement. Men at basere hele sin ansøgerflade og netværk på et lille aflukke, begrænser altså mulighederne. Som en anden skriver, så er mediet meget ufleksibelt og risikerer simpelthen at sortere nye spændende emner og talenter fra.
En annonce i avisen er derimod en øjenåbner for nye muligheder og talenter i nye brancher man måske slet ikke havde tænkt ind i sit ansøgerfelt. Jeg kan sagtens sidde om formiddagen og lade mig inspirere af en spændende annonce i avisen og helt spontant ringe op og høre mere om stillingen selvom det er en helt anden boldgade. Disse nuancer og talenter i spil mangler helt på de elektroniske medier- for virksomhederne går simpelthen glip af alle dem der ikke umiddelbart havde forestillet sig selv ansøge nyt job, men pludselig lod sig inspirere af en spændende jobannonce.
Ligesom der er mange der vælger spontant at tage ud og kigge på nyt hus fordi de så en spændende boligannonce i avisen.
Det handler om at få talenter i spil - derfor kan man ikke begrænse og låse sig selv fast med linkedin.
Upassende ? Klag over indlæg
@Lars Christensen;
Jeg er ikke enig. Min vurdering er at det er lige omvendt, at en annonce i avisen henvender sig til et meget snævert publikum; nemlig læserne af den pågældende avis.
Hvis nu annoncerne virkelig var så stærke, hvordan kan det så være at annoncerne taber terræn i forhold til andre medier, herunder de sociale medier.
Upassende ? Klag over indlæg
@Oluf Krage
LinkedIn er ikke lige så udbredt over hele verden. Bl.a. i Tyskland står de svagt, og der er stærkere netværk i Asien. Min umiddelbare vurdering er at LinkedIn er stærkest i USA, UK og Skandinavien.
Men lige som i tidligere i historien bliver det en kamp om “standarder”. LinkedIn er som bekendt ikke det eneste sociale netværk.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg har aldrig forstået konceptet med headhuntere og rekrutteringsspecialister. Hvorfor overlade en så vigtig beslutning til en fremmed. Den virksomhed som søger en ny leder eller ansat må da også være den som kender opgaven og stiller kravene til den ny medarbejder. Dermed er de vel også bedst egnet til at søge og udvælge i et kandidatfelt?
Upassende ? Klag over indlæg
@Thomas Jensen;
Der kan være mange grunde til at outsource dele af rekrutteringsprocessen. Hvis man skal ansætte en ny medarbejder hvert femte år vil det være en god ide at trække på en rekrutteringsekspert der arbejder med det hver dag. Der kan også være situationer, hvor den rigtige kandidater ikke er i markedet umiddelbart. Der skal en aktiv søgningsproces for at finde den rigtige. Endvidere kan der være hensynet til den nuværende medarbejder der sidder i jobbet. Det KAN være at det er nødvendigt med en afløser, og processen med at finde vedkommende er allerede gået igang, men det er vigtigt af hensyn til virksomheden/afdelingen at der er en ny chef parat til at tage over når den anden bliver afskediget.
En anden grund kan være, at en udefrakommende rekrutteringsekspert kan se på situationen med friske øjne og dermed finde den helt rigtige kandidat til jobbet.
Den endelig beslutning om hvem der skal ansættes ligger altid i hænderne på virksomheden. Ikke den udefrakommende rådgiver. Det er ikke ualmindeligt at en headhunter præsenterer virksomheden for 3-4 kandidater hvorefter man vælger ud fra dem.
Upassende ? Klag over indlæg
@ Henrik Ørholst
Tak for det svar. Jeg kan selfølgelig godt følge nogle af dine argumenter, det kan da være en måde at komme i kontakt med nogle kandidater som ligger uden for ens normale rekrutteringsflade.
Men kan man rekruttere en headhunter man stoler så meget på, at man vil overlade personen denne vigtige opgave, (hvert femte år), kan man vel lige så godt bruge kræfterne på at finde den person man egentlig søger?
Jeg har personligt fravalgt at sende en ansøgning til mangt et firma, fordi rekrutteringsprocessen foregik igennem et rekrutteringsbureau. Ganske vist til de lidt mere jordnære stillinger, men dog skåret over samme læst.
jeg ved at jeg ikke står alene om at betragte denne rekrutteringsform som uprofessionel ageren, så jeg føler mig stadig ikke helt overbevist om metoden.
Upassende ? Klag over indlæg
Linkedin er et forrygende og ganske uovertruffent medie, som ingen seriøs rekrutterings involveret kan være foruden, Een ting er de enkelte person profiler et andet er de utal af interesse/virksomheds/forenings grupper som findes og hvor man ikke blot kan netværke, men også opnå direkte svar/inspiration og kontakter. Prøv en gang at brug 1/2 time på at surfe rundt på Linkedin, og se det utal af facetter og muligheder dette medie har, og hvor meget information man kan få ud af det. Ja det er bruger bestemt hvad man sætter på, og som sådan så kan der overdrives vildt hvis det er det man ønsker, men vis mig den ansøger som ‘tør’ dette. Enhver ved at på eet eller andet tidspunkt vil der blive stillet nærgåeende spørgsmål omkring ens baggrund/virke, og hvis det ikke holder, - så er man ude af spillet, - en risiko som nok få i dette marked tør løbe.
I rekrutterings branchen som jeg er dybt involveret i (se min linkedin profil hvis interesseret) er der på verdensbasis meget stor uenighed om andre sociale medier såsom Facebook og Twitter, og konsensus synes at være at hverken af disse medier har den effekt og betydning som nogen mener at de har. Vi er i den henseende stadig i ‘kravle stadiet’ og har ikke fundet den/de løsninger som giver de nødvendige. Netværkning er imidlertid et ufravigeligt faktum at være en meget stor og integreret del af rekruttering, hvad enten man er ansøger eller den som søger mulige kandidater, og dem som ikke benytter sig af dette i den udstrækning misser en mulighed som kan dels give de nødvendige svar, åbne op for uanede muligheder og måske i sidste ende spare omkostninger det være sig tid/besvær eller økonomiske. Udenfor Danmarks grænser har dette været kendte fænomener i årevis, - på tide at også Danmark kommer ind i kampen her.
Upassende ? Klag over indlæg
En god bekendt har netop fundet sit internationale drømmejob via linkedin - blev headhuntet af en international spiller… syd for Europa. Jeg skal også henvise til en pt. løbende dialog mellem USA og EU om pharma sales trends. Det er en af de mest livlige diskussioner, jeg længe har set på linkedin. Det er naturligvis ikke statistisk dokumenteret materiale, men til inspiration.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Hej Henrik,
Det har helt ret i det med LinkedIn - og det kan da være at dette verdensomspændende virtuelt netværk bliver endnu mere udbredt fremover. Jeg har selv haft en profil der et par år - og er endda fra tid til anden blevet kontaktet af diverse headhuntere via LinkedIn omkring forskellige muligheder (LinkedIn bruges dog kun til at skabe den indledende kontakt). Så headhuntere bruger i høj grad også disse virtuelle netværk som led i deres søgen. I et tidligere job havde omkring 90 % af mine kollegaer en profil på LinkedIn (ud af 250 ansatte), så det er også en god mulighed for at holde kontakten vedlige, efter at man skifter job til en anden virksomhed.
Upassende ? Klag over indlæg