

Hvis LinkedIn er headhunternes jagtmarker, så er Facebook og Google stederne, hvor de første referencer checkes på en kandidat til et nyt job. Referencecheck uden du ved det.
Når en medarbejder fra et politisk parti på sin Facebook-profil skriver om en medarbejder i Folketinget, at hun var “fucked up medicineret psykisk syg” og “helt hæmningsløst hælder ud af sit triste lorteliv”, så viser det hvor gennemsigtigt jobmarkederne er. Og det er bare den mest synlige sag, der har været, hvor ”bagsiden/mulighederne” af de sociale medier kommer frem.
Jobansøgningerne har alle muligheder for at iscenesætte sig selv på Facebook, LinkedIn, Youtube og alle de andre sociale medier. Derfor kræver det en vis kritisk sans at gennemgå de data, som bliver høstet via Google.
På Facebook ligger ting åbne i et omfang som aldrig før. Det betyder, at den sladder og snak, som tidligere forblev udokumenteret nu ligger klart dokumenteret, så alle kan gå ind og se, hvad der er sagt/skrevet, hvornår og på hvilket tidspunkt.
Privatlivets fred er således et begreb, som er under hastig nedbrydning. Men det er ikke noget problem. Tværtimod. Det kan være det, som sikrer, at beslutningerne træffes på det rigtige grundlag. Den gennemsigtighed, som de sociale medier skaber, giver headhunteren og alle de andre, der deltager aktivt i rekrutteringsprocessen, en chance for at kandidaten bliver belyst på alle måder.
På den anden side kræver det en særdeles veludviklet kritisk sans at benytte sig af de sociale medier for at få de rigtige informationer frem. Det er de færreste, som iscenesætter sig selv, hvor de viser de dårlige sider af sig selv.
For tyve år siden var der fire redskaber, en rekrutteringsmedarbejder benyttede sig af, når en kandidat til et job skulle vurderes;
• ansøgningen
• samtalen
• personlighedstests
• referencer
I dag skal der være et femte punkt; et check af de sociale medier. Og den kommer ind lige efter, ansøgningen er skrevet. Du risiskerer således at blive dømt ude, inden du kommere videre i processen.
Der er mulighed for at snyde/iscenesættte sig selv på alle fem områder. Men en ting er uændret. Hvis du pynter på sandheden, vil der kun være en som blive snydt. Dig selv. Sandheden vil komme frem på et eller andet tidspunkt. Derfor er det altid bedst at holde sig til sandheden hele vejen. Også på de sociale medier.
Omvendt er der mennesker, som har meget svært ved at sælge sig selv i en ansættelsessituation. Den gruppe vil være dem, som taber for alvor på fremtidens jobmarked. Men her kan de sociale medier være en god hjælp til at vise, at man er en kvalificeret kandidat.
check http://youropenbook.org/ -
tudekiks ?
/klaus
Upassende ? Klag over indlæg
Det er sådan set ligegyldigt om det hedder fjæsbog, linked in eller et CV. Det er muligt at blamere sig alle steder, det eneste nye er at det er så meget lettere for alle at få adgang til de elektroniske data.
Man kan med fordel oprette profiler i de forskellige netværk, hvor man er bevidst om at modtageren skal overbevises for at få et job. Man skal ikke lyve, men man skal sortere informationen.
Manden med magten er nemlig også doven og holder inde med researchen, hvis den lette internetsøgning giver det ønskede resultat.
Manipuler dig til jobbet!
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg synes det er ærgeligt at ellers gode og velkvalificerede ansøgere, bliver dømt ude allerede inden samtalen, fordi vedkommende optræder i forskellige og måske uheldige sammenhænge på internettet.
Vi allesammen har et privatliv som faktisk ikke vedkommer arbejdsgiver. Jeg synes det modsat viser noget om arbejdsstedet og dets måde at håndtere opgaven professionelt, hvis de har behov for at snage i ansøgernes privatliv gennem google eller på facebook.
I dag udgør de elektroniske medier en helt naturlig del af dagligdagen. Det er fritid og det er privatliv og skal respekteres af arbejdsgiver.
Upassende ? Klag over indlæg
@Lars Christensen,
Tingene hænger sammen. Hvis en ny medarbejdere skal arbejde med privatøkonomisk rådgivning vil det næppe være hensigtsmæssigt, hvis vedkommende er gået personlig konkurs som følge af rod i privatøkonomien.
At checke en potentiel medarbejder på nettet er blot en naturlig udvikling for at sikre at det bliver et lykkeligt ansættelsesforhold. Både for den nye medarbejder og for virksomheden.
Upassende ? Klag over indlæg
@Thomas Jensen,
Hvis man snyder vil det altid blive opdaget af en ny arbejdsgiver på et eller andet tidspunkt. Derfor vil det være noget at det dummeste man kan gøre. Vær altid ærlig. Også på nettet.
Jeg har endnu ikke oplevet dovne arbejdsgivere i forbindelse med rekruttering. Slet ikke idag, hvor jobmarkederne er blevet mere problematiske. Det er endnu mere vigtigt end nogensinde før, at man får ansat de rigtige medarbejdere.
Upassende ? Klag over indlæg
Utroligt, at man stadig skal høre denne historie. Jeg har mere end svært ved at tro, arbejdsgivere tjekker kommende medarbejdere på Facebook, da de fleste mennesker har lukkede profiler, som kun “venner” kan se.
Jeg vil give artiklens forfatter en opgave: Find 10 random personer, du ikke kender og søg på deres profil på Facebook. Mit gæt er, at du kan finde et profilbillede samt en disclaimer der siger: “XX deler kun noget af sine profiloplysninger med alle. Hvis du kender Sofia, så send dem en besked eller tilføj dem som ven.” Altså intet, der kan bruges i en evaluering af en kommende medarbejder.
Upassende ? Klag over indlæg
@Olli Jokinen, Århus
En undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4 viser at 4 ud af ti HR-folk og ledere med ansvar for ansættelse af nye medarbejdere bruger internettet til at checke ansøgere (se A4 fra den 3. maj i år). Facebook er blot en af redskaberne som en arbejdsgiver kan benytte sig af. LinkedIn, Google er to andre muligheder. Der er gode mulighed for at gennemføre en screenning af kandidater til jobbet via nettet.
Upassende ? Klag over indlæg
Det at HR-folk og ledere forsøger at tjekke folk er jo ikek det samme som at de får noget ud af det… LinkedIn, fair nok, men prøv, som Olli Jokinen foreslår, at tjekke ti tilfældige på Facebook.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg mener stadigvæk at man risikere at dømme en fuldt ud kompetent og velkvalificeret ansøger ude når man googler vedkommende på nettet. Ved en google-søgning får man nemlig kun noget sporadisk information taget ud af en sammenhæng der umuligt giver et fornuftigt retvisende billede over vedkommende.
Det kan jo være vedkommende er gået personlig konkurs i sin privatøkonomi som følge af en meget vanskelig og opslidende skilsmisse. En google-søgning kan på ingen måde fortælle hverken hoved eller hale i sådan en sammenhæng og dermed fungere retvisende på nogen måde.
Personligt ville jeg slet ikke være interesseret i en stilling hvis jeg vidste at arbejdsgiver og deres rekrutteringsbureau googlede ansøgerne under rekrutteringen. Jeg synes sådan en søgning er uvedkommende for en ansættelse. Vi mangler helt klart lovgivning på området for at beskytte mod at private og personfølsomme oplysninger havner i hænderne på uvedkommende via internettet.
Upassende ? Klag over indlæg
@ Lars Christensen
Det vil være forkert at det kun er eksempelvis en google-søgning der alene dømmer en kandidat ud på et givet job. Det er blot et af mange redskaber som en headhunter kan benytte sig af. En referencetagning er en anden måde hvor man kan finde information om en kandidats kvalifikationer.
Lovgivning på dette område er meget problematisk da internettet er grænseoverskridende. Hvis der vedtages en lov i et land er det relativt hurtigt at omgå den. At oveføre data til trediemand og lovgivning bliver der sat fokus på i The Economist for denne uge (”Live of other”) og stifterende af Facebook har netop annonceret en række ændringer indenfor området.
Området er svært rent juridisk.
Jeg kan godt forstå synspunktet i at arbejdsgiveren ikke ejer en medarbejder 24 timer i døgnet. Men så alligevel. Alle medarbejdere er repræsentanter for deres virksomhed i fritiden. Og dermed vil uheldig optræden på et eller flere sociale medier også smitte af på virksomheden.
Upassende ? Klag over indlæg
@L Petersen;
Jeg ved ikke om de får noget ud af det. Men der er sandsynligvis ikke nogen af dem som ikke ville gøre det, hvis udbyttet var nul.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg synes det er fint nok at virksomheden formulerer en politik omkring internetbrug, netop så virksomhedens navn ikke risikerer at figurere i uheldige sammenhænge hos en medarbejder på vedkommendes profil på internettet. Tilliden skal selvfølgelig gå begge veje.
Ja, internettet er en grå-zone fordi det ikke skelner mellem personlig, privat og professionel. Facebookprofilen kan man så vælge at lukke af for uvedkommende, men de uheldige billeder der tages af en til festen af de andre deltagere med digitalkammera kan hurtigt havne på blogs på internettet uden at man er vidende herom.
Det er svært at lovgive fordi internettet betragtes som offentligt område. Men det er faktisk sådan at det allerede er strafbart at udstille andre i en uheldig sammenhæng. Således kan et billede af en festdeltager der danser med røven bar oppe på et bord være strafbart for ham der har taget billedet at lægge ud på sin profil, hvis ikke han på forhånd har fået tilladelse herom- netop fordi internettet betragtes ligeså offentligt som lygtepælen nede på gaden. Men det er der mange der ikke klar over.
Det er al denne “forstyrrende” information der er uvedkommende i en ansættelsessammenhæng. For det fortæller jo intet reelt om ansøgeren, om ansøgerens kvalifikationer eller person, andet end at det risikerer at anstøde nogle arbejdsgivere unødigt. Derfor synes jeg man som arbejdsgiver skal holde sig for god til at lave søgninger om en fremtidig kollega ude på nettet. For der er rigtig mange som helt uforvarende er blevet udstillet i en sammenhæng der kan påvirke resultatet af ansøgningen unødigt. Og det synes jeg arbejdsgiver skal respektere at nettet er fritid og ballade og skal på ingen måde danne grundlag for ansøgerens muligheder
Upassende ? Klag over indlæg
Employer branding: Virksomheder skal jo også sælge sig selv, som en attraktiv arbejdsplads. Der er bunker af artikler om samme på jobzonen.dk erhvervsbladet.dk berlingske.dk mv. Og i jobsøgning KAN man jo henvise til, at der er referencer i ens CV - Man KAN også opfordre til at Google ens navn. Så kan det vel ikke gøres mere ærligt, og hvem siger at MAN nødvendivis skal være gift med sit job - er man 67,3 % eller 89,1 % loyal i sit job.
At gøre eller ikke at gøre… http://www.aprokom.dk
Kundeadfærd, loyalitet, en til en… http://www.talefod.dk
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg har personligt valgt en hel hel anden strategi.
Efter en række skriverier meget lig denne her, særligt Urban var slem på den front, blev jeg så træt af at spekulere over, hvordan ens sociale medier skulle tilpasses, at jeg simpelthen gik i den anden grøft.
Jeg har åbnet min profil for alle - billeder, beskrivelser, ja alt er tilgængelig for hvem som helst. Derefter har jeg gjort tydeligt opmærksom på, at enhver kommende arbejdsgiver bør tjekke min info-sektion.
I denne har jeg beskrevet at jeg er en elendig medarbejder - jeg er doven, bagtaler folk, antiautoritær og så lignende. Alt i alt betragter jeg det som en eksemplarisk opremsning af de værste ting man kan have liggende i Cyberspace.
Filosofien er, at jeg ikke har intentioner om at arbejde for en der ikke kan se ironien i et sådan træk. På den måde fungerer min Facebook profil som en slags kvalitetscheck - for mig selv vel og mærke. På den måde undgår jeg, at ende på en arbejdsplads hvor form har forrang over indhold og humor er noget man gør i sin fritid.
I er velkommen til at se med:
http://www.facebook.com/#!/profile.php?id=723523882
Upassende ? Klag over indlæg
Henrik Ørholst: “Jeg har endnu ikke oplevet dovne arbejdsgivere i forbindelse med rekruttering.”
Nårh, men det har jeg. Kortsigtede, snævertsynede, konservative osv. Jeg ved ikke om du lever i en parallelverden, hvor alle beslutningstagere opfører sig optimalt? I så fald skulle alle virksomheder operere med en overskudsgrad på minimum 10.
Upassende ? Klag over indlæg
Mht. at google ansøgere. Det kan være forholdsvist nemt hvis man hedder Henrik Ørholst eller Olli Jokinen. Men hvad med Lars Christensen eller Anne Petersen? Jeg vil nødig tages til indtægt for hvad mine utallige navnesøstre render rundt og laver.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg er enig med Anne ifht dovne arbejdsgivere. Jeg er engang blevet kaldt til samtale i en enddog ganske stor virksomhed på baggrund af kvalifikationer arbejdsgiver troede jeg havde, fordi de ikke havde læst mit CV ordentligt. Det kom ret hurtigt frem i ansættelsessamtalen at de faktisk ikke vidste hvilket fag min uddannelse var i.
Man må selvfølgelig ikke konkludere fra det specifikke til det generelle, men personligt betyder det at min tillid til arbejdsgivers grundighed i ansættelsessituationen er noget svækket.
I øvrigt gælder det med research begge veje. Jeg ville ikke i dag gå til jobsamtale uden at have kigget både virksomhed og potentielle chefer efter på google, linkedin, facebook og i diverse relevante fagblade - det er ikke alle man har lyst til at arbejde for, når skeletterne vælter ud af skabet!
Upassende ? Klag over indlæg
@L Petersen, Anne Petersen
Det er altid let at komme med konkrete oplevelser i anonym form og bruge det som argument. Det er umuligt at forholde sig til dem. Jeg har ikke/lever i en parallel verden. Men der er ingen tvivl om at det som Anne Petersen betegner som “konservativ og snævertsynet” næppe vil blive set på samme måde på arbejdsgiversiden. Der er altid forskellige synspunkter. En god jobsamtale vil fra jobsøgeren side (sandsynligvis i de fleste tilfælde) være ensbetydende med at man går videre til næste jobsamtale eller får jobbet tilbudt. Arbejdsgiveren kan meget let have et andet synspunkt.
Upassende ? Klag over indlæg
@Andreas Maalø Jespersen;
En meget original tilgang. Men også en meget farlig fremgangsmåde. Lige netop Ironi er et sted hvor vi som danskere ofte kommer på glatis i forhold til ikke-danskere. Humor er noget meget svært at arbejde med på skift. Det som nogen opfatter som morsomt er der andre som opfatter som blodig alvor og meget forkert.
Upassende ? Klag over indlæg
@ Henrik
Du har helt ret, og det er en bevidst risiko som jeg gerne løber.
Som jeg ser det er tiden ved at løbe ud for hvad vi kan kalde privatlivets fred når det gælder online adfærd, og de fleste menneskers forståelse af hvordan fx google fungerer er minimal.
Hvis du er homoseksuel og tilfældigvis har været så heldig at blive skrevet i “døren” online til en fest eller arrangement “BAM” et digitalt fodspor. Eller hvis din politiske overbevisning svinger til venstre, og du i et ophidselsens øjeblik skriver en læserkommentar - den bliver der for tid og evighed.
Jeg mener at det er urimeligt, at vi skal spekulere over den slags - plain and simple. Dem der træder med digitale listesko pga. frygt for konsekvenserne bliver jo ikke morgendagens chefer og ledere - hvis man vil være med må man turde at være på.
Og tænk på hvor stor en del af civillivet som udspiller sig på nettet også. Man taber på mange måder hvis man ikke tør være med her af frygt for ens nuværende eller fremtidige job.
Hvis flere turde at gøre op med virksomhedernes “guds givne” ret til at blande sig i ens privatliv ville vi komme langt.
Upassende ? Klag over indlæg
@Andreas Maalø Jespersen;
Også du har helt ret. Men det vil være hensigtsmæssigt at bruge normerne for god adfærd fra den “gamle verden” i den nye virtuelle verden. Det forekommer ikke sjældent at de sociale filtre bliver slået fra på internettet.
Derfor gælder det stadig. Tænk dig om før du skriver. Uanset om det er som privatperson eller ej. På den anden side vil det være mindst lige så tåbeligt at lade frygten styre hvad man skriver og påtager selv selv en form for selvcensur.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg gider ikke forsøge at fremstå særligt positivt på Facebook af hensyn til fremtidige jobs. Jeg er ærlig og hvis en virksomhed ikke kan lide det, så er det sikkert heller ikke et sted jeg ønsker at arbejde alligevel.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
“…så alle kan gå ind og se, hvad der er sagt/skrevet, hvornår og på hvilket tidspunkt.”
Ja, hvis man ikke har tjekket sine sikkerheds settings og sørget for at uvedkommende ikke kan se noget som helst. Og sørget for at der ikke bliver tagget foto af en i pinlige situationer.
Man kan stadig sagtens te sig tosset på Facebook uden at headhunterne kan kigge en over skulderen, man skal bare tænke sig om!
Men det er da en fin pointe at man lige skal tænke sig om, hvis man vælger at have en pivåben profil.
Upassende ? Klag over indlæg