Konflikten (arkiv)

Det kunne godt lyde sådan - som de herrer Søren og Lars siger - at trykkefrihedsselskabet kun indeholder islamkritikere.Men nu kan jeg umiddelbart ikke komme i tanke om andre eller andet, som truer vores ytringsfrihed med trusler og det der er værre.Så har de herrer overvejet om dette kunne være grunden?

Derudover så er kampen om frihed en kamp mod islam.
Hvor det førhen var kommunismen, er det idag islam, der er den førende ideologi, som truer vores frihed og levevis. Og da det dengang ikke var den enkelte russer/polak/tjekke/ungarer/østtysker/bulgarer/ m.m
er det heller ikke den enkelte muslim, men ideologien islam der opponeres imod.

Og nu hvor I nævner LHs fortid som troskist - har I som de gode socialdemokrater I er, prøvet at kigge lidt på Mogens Lykketoft? Der var engang hvor det ikke kun var ideologien men også skægget der lignede.Og når man tænker på hvad socialdemokrat har sagt siden dengang, er der heller ikke noget nyt her.

Upassende ? Klag over indlæg

Mikael Hølge, 2300 København

“I modsætning til den mængde af svæklinge…”

Heraf kan jeg så udlede, at du ser skvattet som et mandfolk. Det er så ikke lige min oplevelse. Skyldes måske, at jeg i forhold til et mandfolk også medregner intellektet.

Det gør du så ikke kan jeg se!

Upassende ? Klag over indlæg

M.h.t. Lykketoft og Trotsky (Trotskij), så har jeg et meget gammelt leksikon, hvor ligheden mellem den afbildede Trotsky og Lykketoft er så slående, så jeg - da jeg første gang så billedet - var overbevist om, at det vitterligt forestillede Lykketoft.
Hvad angår Hedegaard er mange af hans udtalelser meget unuancerede, men faktum er, at han har haft lange mere ret i sine forudsigelser om islamiseringen i vesten end alle hans kritikere tilsammen. Det virker lidt bizart at tænke på, at så mange velbegavede danske journalister, intellektuelle, politikere etc. bruger så megen tid på at bekæmpe en person, der i sidste ende kun vil det bedste for Danmark. Alt imens er de ovennævnte personager tavse som graven om Abdul Wahid Pedersen, der senest er blevet set i venskabeligt selskab med ingen ringere end den iranske præsident, Ahmadinejad, og mindst 15-20 gange har udtalt, at han går ind for/ikke er imod stening, blodpenge, flerkoneri etc. og direkte har sagt, at sharia-lovgivning bliver indført i Danmark, ligeså snart der er muslimsk flertal. Så vidt jeg ved, er manden fremdeles på lønningslisten i Københavns Kommune, hvor der åbenbart stadig findes folk, der mener, hans arbejde er med til at styrke integrationen. Ufatteligt, ja næsten kriminelt.

Upassende ? Klag over indlæg

Hedegaards udtalelser var mere end tåbelige, men det er jo sandt, at truslen mod ytrinsfriheden primært kommer fra de muslimske OIC-lande, og fra selvbestaltede jihadister, der vil påtvinge ikkemuslimer deres intolerante, misogyne og ofte racistiske normer.

I de muslimske OIC-lande bruges blasfemiparagraffer primært til at bekæmpe demokratisk orienterede dissidenter, der ønsker ligestilling, demokrati, lighed for loven, ret til frit at vælge tro, samt alle de andre basle frihedsrettigheder, som ikke respekteres i de fleste OIC-lande.

En repræsentant for et af de værste islamistiske diktaturer, der undertrykker ikkemuslikmer grovest, Saudi Arabiens tidligere olieminister sheik Yamani, har jo lagt sag an mod Berlingske Tidende for at have bragt Westergaards muhammedtegning, og han har bebudet, at han vil komme efter samtlige aviser, der har bragt tegningen.

Og den retssag er jo kun en af en lang ubrudt række af fundamentalistiske forsøg på at indskrænke ytringsfriheden i ikkemuslimske lande.

Den første muhammedkrise i vestlige, ikkemuslimske lande blev som bekendt udløst af despoten Khomeinis dødsdom over Salman Rushdie, for at have skrevet sin mesterlige hyldest til det muldi han havde skrevet sin mesterlige hyldest til det multikulturelle kaos, De sataniske Vers.

Og siden da har det vrimlet med islamistiske terrortrusler, terrortattentater, retssager og protester mod alle og enhver, som intolerante muslimer følte sig krænkede af; stort og småt - lige fra den modige feminist Ayaan Hirsi Ali, til min lokale antikvarboghandler, der blev truet af en muslim, der ville brænde hans butik, hvis han ikke fjernede De sataniske Vers fra sit udstillingsvindue…

Det er ikke noget tilfælde, at samtlige OIC-lande har underskrevet antimenneskerettighedserklæringen Cairodeklarationen om menneskerettigheder i islam, der fastslår at i de islamistiske OIC-lande er samtlige menneskerettigheder underordnet det intolerante og diskriminerende lovsystem sharia.

Upassende ? Klag over indlæg

Hedegaard stiller det hårdt op, men i bund og grund siger han sandheden om islam.

Islam undertrykker frihed, ytringsfrihed, kvinder og ikke-muslimer. Helt bevidst og helt efter det muslimske makværk af en helligbog.

Ingen tvivl om at islam er demokratiets og menneskehedens største nuværende fjende - og jo før det erkendes af Vestens ledere, jo før får vi svøben bekæmpet.

Blot endnu en god grund til at gøre os uafhængige af den arabiske olie.

Upassende ? Klag over indlæg

“Virakken om Hedegaard klargør endnu engang med al tydelighed, at Trykkefrihedsselskabet primært er en organisation for islam-kritikere”

Det er da en overdrevent politisk korrekt måde at udtrykke det på.

Hedegaard udtalelser og ikke mindst opbakningen til dem fra de andre bestyrelsesmedlemmer viser da, at Trykkefrihedsselskabet primært er en organisation for rablende vanvittige antimuslimer.

Udtalelserne viser desuden, at når Trykkefrihedsselskabet har det som sit definerede mål at få afskaffet både racismeparagraffen og blasfemiparagraffen i den danske straffelov, så er det ene og alene fordi, selskabets medlemmer gerne vil have lov til at tilsvine det muslimske mindretal i Danmark fuldstændigt uhæmmet, uden at risikere at blive straffet for dette.

Trykkefrihedsselskabet svarer dermed til en forening af uhelbredelige alkoholikere, som arbejder for at få afskaffet bestemmelserne om spritkørsel i færdselsloven.

Upassende ? Klag over indlæg

Ovenstående højaktuelle indslag fra BBC i England bør ses i forlængelse af dette afsluttende udsagn fra forfatterne af denne post:

“…hos Trykkefrihedsselskabet er kritikken efterhånden så rablende, at det kun kan appellere til de allermest hardcore kulturalistiske anti-muslimer”

Kritik af virkeligheden er altså blevet rablende!

Upassende ? Klag over indlæg

Kan i ikke se, at med det her blogindlæg har et direkte ansvar for de piger der bliver voldtaget.

Det er hermed jer som fører hånden.

Og når man samtidig puster sig op med en moralsk tyngde og vælde…

Upassende ? Klag over indlæg

Der er noget paradoksalt ved røret om Lars Hedegaards udtalelse:

For der er jo ikke noget nyt idet han siger - Ingen der gider åbne øjne eller ører kan undgå at se en kultur som markerer et helt andet menneskesyn end vort.

Men selv om vi har hørt om problemerne til bevidstløshed, fra krisecentre, skoler, sociale myndigheder, ligestillingsorganisationer m.m. så skulle der altså en mand - Lars Hedegaard - tilat sige det så det blev hørt!
Så måske er der ikke for 5 potter pis ligestilling i det pæne borgerskab når det kommer til stykket, det har mest været kvinder der har råbt op om problemet, men først da en mand sagde det vågnede man?

Og så var Fanden og Fru Knudsen ellers løs, og det pæne borgerskab på stikkerne for at tage afstand fra manden som sagde det man godt vidste men som man ikke brød sig om at høre og have på samvittigheden at vide.

For man ønsker bare ikke at vide noget om opdragelse med korporlig afstraffelse, at kvinder og piger ikke har samme værdi som mænd eller drenge, at det er familien eller klanen der har voldsmonopolet og ikke samfundet og at man praktiserer en racisme så grov at man er parat til at slå ihjel hvis nogen kommer på tværs.

Måske havde meget gået lettere hvis det ikke havde været de nederste og mest traditionsbundne lag fra de muslimske lande som man havde bragt hertil.
En mere internationalt orienteret muslimsk overklasse ville nok skabe betydeligt færre problemer, men de ville nok heller aldrig drømme om at slå sig ned her!

Så det Lars Hedegaard i virkeligheden kommer til at sige til de ansvarlige er at de har inviteret en kultur hertil som de var totalt uvidende om, og nu hvor vi står i problemer til halsen, så er det på tide at de får den viden hvadenten de ønsker den eller ej!

Upassende ? Klag over indlæg

Og her troede man, at det ikke kunne blive mere rablende, men så kommer denne her:

“Asger Trier Engberg, København V. | Skrevet: 25. dec 09 kl. 10:33
Kan i ikke se, at med det her blogindlæg har et direkte ansvar for de piger der bliver voldtaget.
Det er hermed jer som fører hånden.”

Der skal vist oprettes flere psykiatriske pladser i dette land.

Kodeord: uddannelse

Upassende ? Klag over indlæg

he he. Jeg vil sgu også gerne vide hvorledes man tværpolitiserer et afpolitiseret emne.

Kan vi få en kommentar fra de skrivende orakler?

Det er umåde vanskeligt at tage dette indlæg seriøst.

Upassende ? Klag over indlæg

Baggrund der kunne være af interesse:
Før og efter Johann Friedrich Struensee ved kongens laden reskriptet af 14. september 1770 blive lov, ( altså dagen før Bernsdorff fjernes: http://da.wikipedia.org/wiki/Johann_Friedrich_Struensee ), er der indgreb i trykkefriheden, og forskellige syn på problematikken, trykkefrihed og ytringsfrihed, den ærede læser har nok sit eget:
http://da.wikipedia.org/wiki/Trykkefrihedstiden

Upassende ? Klag over indlæg

Det myldrer frem med karaktermordere, her har vi den patetiske af slagsen i skikkelsen af d´herrer Troels Heeger Søren Villemoes.

Upassende ? Klag over indlæg

I direkte forlængelse af Hedegaards udtalelser vil jeg tilskynde de herrer, forfatterne, til at forholde sig til dette helt friske eksempel fra BBC på de forhold hedegaard omtaler:

“…The 54-year-old organised a sham Muslim ceremony between his son, then 16, and the girl at his home in Woolwich, south-east London, in March last year…”

http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/england/london/8427415.stm

Er det Hedegaards kritik af fænomenet eller fænomenet selv (det vil sige virkeligheden) der er rablende sindssyg? Er det jer der burde indlægges for jeres virkelighedsfornægtelse eller er det Hedegaard der skal indlægges for at konfrontere jer med den? Det sidste var populært i det tidligere Sovjet.

I må også meget gerne forholde jer til BBC’s brug af begrebet ‘Muslim Sham Ceremony’. Kan i det uden at give Hedegaard helt eller delvist ret?

For at blive i jeres egen stil og i Krause Kjærs terminologi. Hvis side er i på? Pigens eller hendes såkaldte familie? Og kan i være uenige med Hedegaard hvis i vælger at være på pigens?

Upassende ? Klag over indlæg

Troels Heeger og Soeren Villemoes er dybt forbavsede over at nogen kan anse Lars Hedegaard for en intellektuel Kapacitet eller en “mentor” , og goer i det hele taget alt hvad de kan for at DISKREDITERE ham ,uden nogensinde at komme ind paa hva det egentlig er han har sagt ,der ikke er sandt.
Lars Hedegaard har ved utallige lejligheder udtalt sig sagligt og velovervejt om det problem Islaam er for ethvert moderne samfund. Han besider en stor viden om alt hvad der har med problemet Islaam at goere i modsaetning til hans debat- modstandere,som konsekvent naegter at forholde sig til noget saa islaam-kraenkende som citater fra koran eller hadith , for slet ikke at tale om dikutionen om hvem det egentlig er der bestemmer om FORTOLKNINGEN af Islaam i europa idag.
Men her blottede han sig saa i et micro-sekund ,og saa klappede faelden i . Han glemte et ord eller to i sit udsagn om VOLDTAEGT og en-to-tre er alle rotterne ved at forlade skuden .
Farvel og god jul smaa firbenede venner..
Og glem ikke at passe godt paa naeste gang der likker et dejligt stykke ost inde i en lille kasse !!

Upassende ? Klag over indlæg

Det skæmmende ved Trykkefrihedsselskabet er at de skyder deres kritikere i skoene at de ikke er tilhængere af ytringsfrihed, jf. bl.a. Katrine Winkel Holms brev til Katrine Lilleør.

Trykkefrihedsselskabet er en gruppering blandt mange, som kæmper for ytringsfriheden ved at praktisere ytringsfrihed. Deres synspunkter i forhold til ytringsfriheden er langt fra unikke, deres gennemslagskraft er ordinær og der er ingen særlig grund til at placere ens kamp for ytringsfriheden indenfor det selskabs rammer. Når der så samtidigt er gode grunde til at stå udenfor selskabets rammer - bl.a. formandens anti-demokratiske synspunkter jf. forslaget om etablering af myndighedsudøvende institutioner uden demokratisk mandat - så virker det mest oplagt at bekæmpe Islam udenfor selskabets rammer.

Jeg tilslutter mig skribenternes ønske om en folkelig Islam-debat, som går udenom og på tværs af sædvanlige politiske skel. Lad os få rapperne, revy-forfatterne, satirikerne m.fl. med på vognen.

Truslen mod ytringsfriheden kommer p.t. primært fra Islam, og ofrene for truslen er primært muslimer. Islam-kritik er solidaritets-arbejde.

Upassende ? Klag over indlæg

Lars Hedegaard kender totalitarismen, når han ser den.

“Voldtægt er den kriminelle handling at tvinge nogen til samleje enten ved vold, trusler om vold eller ved at gøre offeret ude af stand til at modsætte sig (fx ved at bedøve offeret). Voldtægt er en særlig form for personfarlig kriminalitet. Udover den anvendte vold eller trussel om vold indebærer voldtægt også en grov og traumatiserende krænkelse af offerets integritet og værdighed. Der er ved voldtægt tale om en dyb og indgribende krænkelse af offerets identitet og frihed. De påførte skader er endvidere ofte betydelige og langvarige og af såvel fysisk som psykisk og social karakter. I Danmark er voldtægt en afart af frihedsberøvelse, og strafferammen er blandt andet derfor høj. (Wikipedia)

Hvad er det ved de islamiske doktriner om”…ved vold, trusler om vold eller ved at gøre offeret ude af stand til at modsætte sig…” der ikke skal rubriceres under begrebet voldtægt? Jeg har endnu ikke set et enkelt A-4ark med muslimske imamer, fædre, onkler, fætre eller brødre, der ikke er parate til nogen af overnstående ingridienser i det der karakteriserer voldtægt.

Upassende ? Klag over indlæg

Har I godtnok været hele TO mand om at forfatte noget så dumt?
Hvis denne blog er udtryk for intelligens har jeg absolut intet imod at være snotdum.

Upassende ? Klag over indlæg

En af de mere interessante ting ved hele denne sag, er vel at se på, om Lars Hedegaard har ret eller fejl i sit udsagn - ikke hvorvidt “man kan sige sådan eller ikke”! Det sidste giver jo ingen mening.

Førende islameksperter bakker i hvert fald op omkring sexmisbrugsdelen (se også mit indlæg oven). Med hensyn til den planlagte muslimske overtagelse af verden, er det jo mere kompliceret at forklare.

Taler man om en gruppe af mennesker, der ledes af en stærk leder imod et mål, så er det jo en stort anlagt og planlagt hændelse (at nå målet). Er det derimod mange forskellige grupper, der arbejder med forskellige redskaber for at opfylde direktiverne i en fælles manual, så bliver det straks sværere at pege på en planlagt ondskabsfuld handling.

Resultatet bliver derimod det samme. Og det er meget vanskeligere at forsvare sig imod denne ikke-organiserede superiore magt, der ikke kan siges at være vore deciderede fjerner - de beder os blot om at tro på deres gud og deres rollemodel (profeten Muhammed), så får vi samme rettigheder som dem! (Gør vi ikke det, da har vi ingen rettigheder, og det kan enhver vel fatte er rigtigt, fordi gud har sagt det!?)

At derfor diskutere Lars Hedegaard, Trykkefrihedsselskabet eller Dansk Folkeparti for den sag, hjælper jo ikke noget, på selve diskussionens emne. Det ændrer ikke de forhold som Lars Hedegaard har peget på. De er stadigvæk de samme (om det nu er det som L H peger på, eller at det ikke er så, det ved vi ikke) og det er helt klart det, der er interessant. At pege fingre af Lars Hedegaard og Trykkefrihedsselskabet er bare at fjerne fokus fra det væsentlige!

Er det som Lars Hedegaard har beskrevet det eller er det ikke?

(Om LH er gammel trotskist eller nazist eller pacifist er jo ligegyldigt - det er noget man anvender for at stigmatisere og dæmonisere. Det væsentlige er: Ved LH’s opponenter noget om det de taler om? Har de læst på lektien, eller antager de bare “at sådant kan det ikke forholde sig!”)

Nogen der har en kommentar, jeg kan blive klogere af?

Upassende ? Klag over indlæg

Troels Heeger og Søren Villemoes synes nu parate til at sikre muslimske kvinder deres særstatus som undtaget fra ligeværdige og ellers statsgaranterede rettigheder, hvad angår kvinders ellers suveræne ret til selv at vælge, men hvem man fletter fingre, fødder - eller endog gifter sig? Ganske tankevækkende, må man sige!

Upassende ? Klag over indlæg

I hvad der kunne se ud som en halvbrandert, fik Lars Hedegaard udtalt sig offentligt så rablende generaliserende om muslimer, at selv borgelige måtte sige fra. Dermed balladen. Taktikken fra både Trykkefrihedsselskabet og DF har ellers været ikke offentligt at gå over stregen, men blot vedholdende at bringe generalisrende myter til torvs som i et vist omfang kunne eksemplificeres enten med straffesager eller med løsrevne korancitater. Her er Krarup faldet i nogle gange, men han har udspillet sin rolle og har råbt ulven kommer så længe og så ofte, at de færreste alligevel tager ham alvorligt. Men det er et skud i egen fod, når Hedegaard begår dette brud på taktikken og for ikke at få ørerne for meget i retsmaskinen må tale med en hel del tunger, for både at trække i land og så alligevel ikke.

Højrefløjen har organiseret sig med Trykkefrihedsselskabets 4-500 medlemmer som den akademiske elite, der med pseudoreligionshistorisk tilgang skulle støbe kuglerne og ikke mindst frygten for islamisk overtagelse af Vesten, DF som den politiske gren, der systematisk kunne profitere på både frygten og den udbredte irritation i befolkningen over at skulle forholde sig til medborgere med andre vaner og skikke, og endelig den mere voldelige fraktion af kronragede og tatoverede medlemmer af White Pride, SIAD og lignende. De sidste har haft frit spil til at komme med rabiate påstande på deres hjemmesider og med en en flok, der under diverse pseudonymer boltrer sig i blogdebatter, så snart emnet bare har det mindste med islam at gøre eller kan drejes derhen, så myterne kan luftes igen.

Det kan godt undre, at nogen falder for de såkaldte islamkritikeres bogstavtro udlægninger af de islamiske skrifter. I nogen tilfælde er de udlægninger langt længere ude end selv Talebans. Det undrer endnu mere, hvor man vil hen med det. Hvis man tror, at regimer i Mellemøsten vil undlade at misbruge religionen til at fastholde deres magt, fordi der sidder nogle få og spyr galde på danske blogs, tager man grueligt fejl. Lige så vel som inden for kristendommen, hvor der er et utal af kirkelige retninger, er der allerede nu inden for islam adskillige retninger med forskellige udlægninger af deres hellige skrifter. Hvad halvstuderede danskere har at bibringe den religionsdebat, der allerede er i islamiske kredse, er rundt regnet nul. Det svarer nogenlunde til, at pakistanske bloggere vil belære Paven om, at Jomfru Maria aldeles ikke skal tillægges nogen vægt, men at Det Gamle Testamente er den eneste udlægning, rettroende kan tillade sig. Med andre ord er det en aldeles nyttesløs debat, som ikke fører andre vegne end til at nedgøre et mindretal her i landet.

I de senere år har TFS og DF så prøvet med den politisk korrekte begrundelse for den evige muslimkritik, at man vil bekæmpe kvindeundertrykkelse. Det er ganske vist et ædelt formål, og det ville klinge mindre hult, hvis man faktisk så tog muslimske kvinder højtideligt. Det gør man ikke ved at ville diktere deres påklædning. Det gør man slet ikke ved mere end antyde, at de ikke har en egen vilje, ikke kan tænke selv og ikke formår at tage opgør på deres egne præmisser og i eget tempo. Den skingre debat hjælper absolut ikke kvinderne. Heldigvis har rådgivningscentre af forskellig art fokus på at hjælpe de muslimske kvinder, der kommer i klemme i forældede familiemønstre og kulturelle (snarere end religiøse) normer. Det ville være en ægte håndsrækning til muslimske kvinder, der ønsker at frigøre sig, hvis fokus retter sig mod at sikre bedre økonomisk støtte til disse centre, der arbejder på kvindernes præmisser. Det vil også hjælpe at anerkende, at især de muslimske piger nu uddanner sig i stort tal og give dem den fornødne tid til, at det højnede uddannelsesniveau stille og roligt gør dem økonomisk uafhængige, så de når på omgangshøjde med deres etnisk danske medsøstre, der netop gennem økonomisk uafhængighed gennem de seneste 40-50 år har opnået fuld personlig frihed.

Upassende ? Klag over indlæg

Hans Lembøl,

Du har ganske ret!

Upassende ? Klag over indlæg

Steffen Nielsen

Jeg gentager gerne mig selv fra Krauses blog:

Krisecentrene, Joan-søstrene, centrene for voldtægtsofre på hospitalerne med flere har i årevis - også i de fem år, der er gået siden den omtalte kronik blev offentliggjort - gjort en kæmpe indsats og er fuldstændig opmærksomme på, at der er særlige problemer i ikke-etninsk danske miljøer. I stedet for at blive ved med at citere en gammel kronik, vil det gavne meget mere, hvis du går aktivt ind og støtter det arbejde, der allerede er godt i gang. Desuden kan du arbejde politisk på, at disse centre og organisationer får den fornødne økonomiske støtte og professionelle bemanding.

Upassende ? Klag over indlæg

Kurt Dejgaard

Irshad Manji fra Canada (egentlig Uganda) er beviset for, at du har ret i, at de moderate muslimer findes, og at de skal have vores fulde støtte. Derfor vil jeg også skelne. Men det forekommer mig, at nogle velmenende mennesker ikke vil støtte disse kvinder og moderate muslimer, fordi DF kan profilere af det. Den holdning gavner ikke de personer, det går ud over eller integrationen.

Upassende ? Klag over indlæg

L. Rasmussen

Så får du et nyt link fra 2009

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/312640:Danmark–Moedommen-er-beviset-paa-den-gode-familie

Selv om der bliver gjort et godt stykke arbejde, er der tilsyneladende ingen grund ar begrave debatten.

Upassende ? Klag over indlæg

@ Steffen Nielsen

Citat:
“Men det forekommer mig, at nogle velmenende mennesker ikke vil støtte disse kvinder og moderate muslimer, fordi DF kan profilere af det.”

Det kan ikke diskuteres, for det passer. Den form for “misforstået” (-for gu’ er det ej misforstået) berøringsangst, er i bedste fald kvalmende og kan gøre mig edderspændt rasende. I realiteten går de den islamiske fundamentalismes ærinde i nøjagtig samme grad som de der slår hånden af moderate/vestligt indstillede muslimer. -Altimens de reglret spytter ofrene i deres forslåede ansigter.

Det er akkurat lige så forløjet at påstå at “muslimer er overvejende moderate/modernister” som det er at påstå at “muslimer er overvejende islamister/fundamentalister”. Den ene pol forsøger at bilde os ind at der ikke er noget problem og insisterer at snak om andet er tabu. Den anden, forsøger at bilde os ind at problemet er altomfattende uløseligt og trumfer med at enhver snak om andet er kætteri.

Derfor afviser jeg osse uden tøven begge disse yderpoler i debatten som lige utroværdige og lige forgiftende for integrationsprocessen. I realiteten er der ikke engang gradsforskel på dem, i mine øjne.

Upassende ? Klag over indlæg

Troels Heeger og Søren Villemoes , |

Jo jeg så at I slettede min indklistring af Kroniken fra 2004 - det ville jeg aldrig have gjort på min blog! Denne kronik er jo et klokkeklart bevis på, at jeres blog-indlæg er både uaktuelt og dårlig fundamenteret.

Kroniken er skrevet af Kristina Maria Uddin. Den bekræfter stort set hvert eneste ord, som Lars Hedegaard her angribes for at have udtalt omkring “incestuøsiteten” i muslimske familier.

Læs og begrund selv. Her ligger den som lænke:

http://blog.tv2.dk/hanserlingjensen/entry353703.html

Upassende ? Klag over indlæg

Kurt Dejgaard

For mig er det væsentlige, hvordan vi får trukket tænderne ud på islamisterne, så både muslimske kvinder, moderate muslimer, bøsser og vi andre kan leve i fred og fordragelighed med hinanden. Her taler jeg også om den massive sociale kontrol, som er både “grads- og væsensforskellig” fra dansk landsbysladder. Brydes æreskulturens regler, står man ofte i bad standing. Politiet skal være politi for hele samfundet og skal ikke først forhandle gennem nøglepersoner, som unge ballademagere respekterer.

Hvad angår Trykkefrihedsselskabet, så bør det tydeligt markere, at de vil støtte disse kvinder, som Aamand så grundig beskriver, ud fra et ærligt hjerte og ikke blot som argumentsmæssig ammonition. Her må der ikke være nogen tvivl. Selvfølgelig har den sociale kontrol også samfundsmæssige perspektiver, og som er sådan vigtig, men her taler vi om individer af kød og blod, og deres skæbne skal ikke bare være argumentationsmæssig ammonition. Her må man være tydelig.

Upassende ? Klag over indlæg

@ Steffen Nielsen

Obama sagde, i Oslo (temmelig frit genfortalt) at ondskab i verden er et faktum som vi må forholde os til. Den forsvinder ikke ved at vi vender den anden kind til eller lader somom den ikke eksisterer. Den skal bekæmpes, retfærdiggjort af værdinormer som er almengyldige. -Værdinormer som ondskaben er vendt imod.

Budskabet (som hen ad vejen minder om Lincolns retfærdiggørelse af den amerikanske borgerkrig, med slaveriets afskaffelse som hans valgte “almengyldige værdinorm”)) gælder selvindlysende universelt. -Ikke kun på slagmarken i Afghanistan mod Taleban og Al Qaida, men i værdikampen mod åndsformørkelse og undertrykkelse, generelt. F.eks. i FN-regi mod IOC’s forsøg på snigløb på ytringsfriheden. Og også i den hjemlige andedam, i debatten om visse religiøse dogmatikeres vrangvillige syn på fundamentale værdinormer, så som kvinders viljefrihed og ligeværd.

Skulle TFS vælge at deltage, synes jeg de skal være velkomne. Men ellers har emnet ikke specielt med trykkefrihed (eller ytringsfrihed) at gøre. For vore moralværdier bag emnet kvindeundertrykkelse, står (forhåbentlig da) ikke til debat.

Upassende ? Klag over indlæg

Fik alle læst Maria Dues kommentar, eller skal jeg be’ hende gentage 11 gange mere?

Upassende ? Klag over indlæg

Kurt Dejgaard

Det forekommer mig, at du - ligesom jeg tidligere har bemærket til Steffen Nielsen - ikke har fået øje på, hvad der er foregået i kampen for at bedre indvandrerkvinders vilkår ni de sidste mange år. Indvandrer kvindecentret (IKC) har ellers for nylig haft 25 års jubilæum, og der er sat massivt ind med både rådgivning, støtte og forskning på centrene for voldtægtsofre. I sidste folketingssamling fremsatte oppositionen beslutningsforslag (B180) om bedre koordineret indsats, og selvom VKO som forventeligt var imod, er det vel ikke blot en skåltale. På trods af, hvad formørkede og uvidende danske mænd som Jens Larsen og Søren Ferling (på en anden blog, ganske vist) påstår, har kvindeorganisationerne i allerhøjeste grad taget fat om problemerne sammen med berørte indvandrerkvinder.

Det er naturligvis helt afgørende, at samfundet er bevidst om de kulturelt eller religiøst betingede problemer og iværksætter al nødvendig støtte til de kvinder, der kommer i klemme. Men kvindeorganisationerne skal ikke kæmpe deres kamp for dem, men MED dem. Det tager tid. Naturligvis skal indvandrerkvindernes særlige problemer frem i den offentlige debat, men ligestillingsspørgsmål af enhver art er altså utrolig vanskelige at få sat i fokus, og det vil være direkte kontraproduktivt for indvandrerkvindernes vej til større personlig frihed, hvis deres kamp bliver taget som gidsel i muslim-bashernes generelle forhånelse af deres kultur og/eller religion.

Upassende ? Klag over indlæg

@ Jens Larsen

Det blev noget sludder, det der!

Jeg har ikke på vilkår angrebet Hedegaards ret til at generalisere (andre har kaldt udsagnene “racistiske”. Ikke jeg, og det kunne aldrig falde mig ind).
Har jeg lige så meget ret til at mene at hans generaliseringer gør han til et formidabelt fjols? Eller er der kommet begrænsninger i MIN ytringsfrihed?

Ejheller har jeg nogen problemer med at TFS’ bestyrelse bakker ham op. Ved at markere at de mener det samme, pointerer de hvilke værdier TFS dermed står for.
Jeg gør alle andre medlemmer opmærksom på at Hedegaard osse er deres formand. og at de med deres medlemskab bakker hans generaliseringer op, hvadenten de ka’ li’ dem eller ej.
Havde jeg selv været medlem af TFS, var jeg gået før Khader, Pind og Lilleør.

At jeg mener Hedegaard går islamisterne ærinde? Ja, det i allerhøjeste grad jeg gør! Eftertrykkeligt!
Han har gjort hele emnet omkring islamisternes kvindesyn til et underordnet emne der først og fremmest handler om hans egen kontroversielle person. Al omtale hander om ham (det var vel osse det han ville opnå, så tillykke til ham med det!) “Sagen”? Den viste sig at komme i anden række for et egotrip!

Citat:
“Samme mht “For vore moralværdier bag emnet kvindeundertrykkelse, står (forhåbentlig da) ikke til debat”.
Jo det er jo nettop det de gør, såvel hos de muhamedanere der enten ikke forstår, eller vil acceptere dem”

Kommentar:
Så du mener vores straffelov er under angreb, fordi islamister ikke ka’ li’ vores kvindesyn?

Det er fundamentalt et spørgsmål om at voldtægt af og fysiske angreb på kvinder/børn er strafbart i kongeriget. Straffeloven, kombineret med strafferammen simpelthen definerer (og intet mindre!) hvor vi værdimæssig står på det emne!

Jeg har ikke til dato set ændringsforslag til de paragraffer i straffeloven der omhandler ovenstående. Og dine insinueringer ikke desto mindre, tvivler jeg på at nogen nogensinde kommer til at fremsætte ændringsforslag der begrænser straframme eller kriminalitet af ovenstående! -Tværtimod, faktisk! Jeg forventer kun at de strammes!

Upassende ? Klag over indlæg

@Kurt Dejgaard 02:45
Er du sikker på det er mit indlæg du kommenterer her.?
Jeg skrev alene om dine to sidste bemærkninger som du ikke synyes at mene havde noget med trykkefrihed at gøre.
Men da du virkelig mener at Hedegaard med sine udtalelser går terroristernes ærende, kommentere jeg det gene.
Det er, efter min bedste ovebevisning, noget vrøvl? at som du skriver debatten er kommet til at handle om ham og ikke om emnet, er da vel for fa– ikke hans skylkd? og hvordan det at emnet kommer under debat, hvis det er det du mener, skulle gavne “fjenden” forstår jeg slet ikke.
Hvad debatten har gjort, hvis den har gjort andet en udløse den sedvanlige mudderkastning, er vel at der endnu engang tales om Islams mørkere sider, og evt, om emnet vold i muslimske familier.
Hvordan det skulle gavne islamisterne fatter jeg simpelthen ikke.

Og til sidst vedr dine bemærkninger om lovgivning etc. Rent sludder, jeg hverken nævnte, eller antydede noget om jura eller lovgivning.
Jeg skrev om ytringsfrihed og behov for debat om rettigheder og ligestilling også for muslimske kvinder.
Hve a good day

Upassende ? Klag over indlæg

Kurt Dejgaard,

Vi er vist ikke så langt fra hinanden i dette spørgsmål

Jeg tillader mig en lille afstikker fra sagens kerne i denne blog. Men det er lidt i samme boldgade, for indvandrere/muslimer skoses ofte for ikke at deltage i debatten. Altså debatten på avisernes blogs. Det forstår jeg sådan set godt, for hvis de gør, kaster det glubske kobbel sig over dem. Men de har sandelig stemmer. Jeg blev faktisk meget berørt af deres reaktioner på Hedegaard, som de udtrykkes her (igen uden www) for at undgå filteret):
facebook.com/group.php?v=app_2373072738&ref=nf&gid=215381573239

Upassende ? Klag over indlæg

@Kurt Dejgaard o3:56
Jamen så ta’r vi den en gang til. Af det du skrev var det jeg kommenterede på :

“Skulle TFS vælge at deltage, synes jeg de skal være velkomne. Men ellers har emnet ikke specielt med trykkefrihed (eller ytringsfrihed) at gøre. For vore moralværdier bag emnet kvindeundertrykkelse, står (forhåbentlig da) ikke til debat.”

Jamen Hedegaard har så deltaget og det får han på huden over, ikke kun for det han sagde (som åbent tilmed ikke var helt så ubegrundet som først udråbt), men også, og incl af Troels & Søren, for hvem han er.
Og, i det mindste i mine øre, er der i det meste af skrigeriet et underforstået “det burde han ikke sige”, dvs en kritik af at han ikke pålægger sig selvselsur. Når man nu i de stuerene kredse har vedtaget at den slags (islams sorte sider)taler man ikke om.

Vedre vore værdinormer. De er jo nettop, i og med at de ikke er accepteret blandt en stor del af de muslimske indvandrere, til debat.
Og debatten drejer sig også om hvorfore nogle kvindorganisationer ikke mener at det er deres gebet at arbejde også for muslimske kvinders frigørelse. Men den debat har du måske ikke deltaget i eller hørt om i?
Ikke et ord om jure i noget af dette, for det er ikke jura det drejer sig om men ytringsfrihed, specifikt om at kunne udtale sig også om det ubehagelige uden straks at blive udsat for personlige angreb.
Og, til sidst: når du påstår at Hedegaard generaliserer og skærer alle over en kam, er det simpelt hen ikke rigtigt.
Både i vidioen og i hans efterfølgende udtalelser gør han udtrykkeligt opmærksom på at det han siger naturligvis ikke gælder alle muslimer.
Hvor tit skal han sige det? i hver linie, i hver sætning? oder hür?

Upassende ? Klag over indlæg

Der findes en tværpolitisk forening, Kvinder for frihed, der bekæmper kvindeundertrykkelse, og som det ses på landets kvindeherberger, så er muslimske kvinder langt oftere udsat fior overgreb, end ikkemuslimske kvinder.

Derfor har foreningen selvfølgelig særligt fokus på denne gruppe kvinder, og det har selvfølgelig fået Tøger Seidenfaden til at kalde foreningen for islamofobisk.

Seidenfaden mener altså, at det er islamofobisk at kæmpe for muslinmske kvinders rettigheder -ligesom FN’s menneskerettighedsråd mente, at det var islamofobisk at diskutere islamistiske mænds lovfæstede overgreb mod det flertal af muslimerne, som kvinderne udgør…

“Velkommen til Kvinder for Friheds hjemmeside
Kvinder for Frihed er en tværpolitisk landsdækkende forening. Kvinder for Frihed ser det som sin fornemste opgave at arbejde for frihed, ligeværdig - hed, solidaritet og demokrati i Danmark og Europa.

Kvinder for Frihed vil aktivt arbejde for at sikre, at pigers og kvinders frihedsrettigheder fortsat består. Vi betragter ligeværdighed og ytrings - frihed som de fornemste af samtlige frihedsrettigheder, som selve fundamentet for et levende, moderne demokrati.”

Upassende ? Klag over indlæg

“Kære læsere,

Lad venligst være med at copy/paste hele kronikker fra andre dagblade i kommentarfeltet. Nøjes med korte citater og links, tak.
Vi har i den forbindelse slettet en kommentar.

Vi har også slettet en kommentar, der foreslår voldtægt af muslimske kvinder som et politisk middel. Den slags modbydelige forslag frabeder vi os også!”

I kan godt forholde jer til én løssluppen psykopat der leverer et sindssygt (og her er jeg helt enig med jer) forslag på jeres blog. Men i kan ikke forholde jer til et fænomen der hver eneste dag manifesterer sit væmmelige fjæs på diverse krise-/kvindecentre? Jeres forargelse over det indlæg i slettede er formentlig intet i mod den væmmelse Hedegaard oplever over de voldtægter der bliver begået systematisk jf. ovenstående men som i tilsyneladende intet ved om.
Kan jeres hykleri blive værre?

http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/england/london/8427415.stm

Upassende ? Klag over indlæg

Søren K. Villemoes, KBH N

Tak for din respons (Kl 2.40). Jeg respekterer selvfølgelig fuldt ud jeres indstilling til “ophavsretten”.

Nyere diskussioner (med bloggosfærens fremkomst)omkring anvendelse af artikler (kronikker anser jeg for at høre under “meningsartikler”) viser at stort set alle artikelskribenter foretrækker deres artikler publiceret (i andre sammenhæng) i sin helhed, fremfor at få dem dissekerede og udlagt af andre personer, der derved kan fordreje åndemeningen med udtrykte. Er en artikel “copy pasted” i sin helhed, kan læseren selv bedømme meningen med indholdet. Jeg har personligt aldrig fået nej til at “genoptrykke” en andens artikel, når blot kildeangivelsen eller forfatternavnet er med. (Læs også gerne mit tidligere indlæg, der handler om “hvad er vigtigst, hvad personen har sagt, eller emnet, det er sagt om?” Dette indlæg har jo absolut sin relevans, når vi diskuterer ophavsretsproblemet)

I denne aktuelle historie med Lars Hedegaard er det vanskeligt at finde originaludtalelsen og dermed forholde sig til hvad og i hvilken sammenhæng LH har sagt det, som så mange nu opponerer sig imod. Dermed er det let at gå efter manden - hvilket jeg begynder at få fornemmelsen af er det primære for både jer og andre medier. Bloggene her og på Berlingeren strutter af fejlcitater og egne udlægninger. Modstanderne af Hedegaard interesserer sig ikke for at svare på eller kommentere “contexten”. Sandsynligvis fordi man ikke kan. Der findes vel ikke mere end 1 per 100, der skriver om Islam og relateret, der har læst Koran, Hadith, Sira, Sunna - og deter faktisk en forudsætning for at forstå problematiken og definere de problemer, så er nødvendige at forholde sig til, hvis vi vil gøre os håb om at forandre verden eller bare Danmark hen imod et bedre sted i fremtiden.

Så emnet og ikke manden tak.

Upassende ? Klag over indlæg

Troels Heeger og Søren Villemoes har gang i et lille lystmord på Hedegaards karakter og hans onde motiver:

“Det burde efterhånden være klart for alle, at Hedegaards loyalitet mod ytringsfriheden er et resultat af, at mange islamister har et problem med selvsamme rettighed. Det skyldes ikke en eller anden dybereliggende kærlighed til demokrati, oplysning og frihed. Hedegaard er gammel trotskist, han er tidligere historielærer på det Fri Gymnasium og har hele sit liv leget med diverse antidemokratiske ideologier”

Jeps, de to genier har analyseret sig frem til, at de der iblandt os, der ligefrem helliger sig til ytringsfriheden, i virkeligheden er antidemokrater med onde motiver. Det at ville kæmpe for ytringsfriheden er altså så suspekt. Der ligger noget bag forsvaret for ytringsfrihed, som de to store demokrater nu har afsløret.

Men alligevel indrømmer de to et eller andet:

“Islamismen fortjener kritik ligesom alle andre antidemokratiske ideologier, der truer vores frihedsrettigheder..”

Det må altså bare ikke være de forkerte såsom Hedegaard, der må kritisere den antidemokratiske islamiske ideologi. Det må kun være være de stuerene med de ædle motiver og de ægte demokratiske værdier.

Men de sturerene har svigtet fatalt i årevis med at kritisere islam, mens tid var. Og nu kommer de rendende bagefter og kræver, at det kun er dem, der må kritisere, selv om de kun kræver retten, men reelt slet ikke gør det eller tør det.

Det underliggende præmis er altså at to erklærede demokrater vil styre og begrænse ytringsfriheden, så de onde forkæmpere for ytringsfriheden blive sat på plads.

Gab - siger man bare.

Enhver ved da, at Hedegaard igen og igen har understreget forskellen mellem den islamiske ideologi og muslimer, men også at der konstant står en parade af idioter klar til at fordømme, hvis de kan finde den mindste fodfejl og bevidst misforstå.

Netop sådan er debatten om den islamiske ideologi igen og igen blevet kørt af sporet de sidste 20 år af de selverklærede anstændige. Det er historuen om, at den arabiske købmand neden på hjørnet jo er en flinker fyr - altså må den islamiske ideologi ikke være så slem. Den samme gamle lort på en ny dåse.

Upassende ? Klag over indlæg

Der henvises i kommentarerne blandt andet til britiske sager:
“For en uges tid siden lykkedes det for engelske katolikker, at få et teater til at stoppe en ballet, fordi der optrådte en pave, der voldtog drenge…”

Og så den afskyelige sag om tvangsægteskab og voldtægt med en lille pige som offer.

Men man skal jo passe på med generaliseringer, som følgende link om irske katolske præsters omgang med mindre børn viser:

http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8430466.stm

Upassende ? Klag over indlæg

@Kurt Dejgaard, Montreal | Skrevet: 25. dec 09 kl. 23:20

I en replik til Allan Hansen skriver Dejgaard blandt andet:

“Faktisk bekræfter stort set at kritikken af Hedegaard har været berettiget.

Hedegaard er af den latente opfattelse af alle muslimer er ens. Og det, bekræfter kronikken faktisk at de ikke er.”

I første sætning fremgår det ikke HVAD der bekræfter, at kritikken at Hedegaard har været berettiget. Sætningen er ganske enkelt uforståelig og derfor umulig at kommentere.

I næste sætning iværksættes en slags psykoanalyse af Hedegaard, idet Dejgaard angiver at vide besked med det som er skjult eller gemt (betydningen af ordet latent) for alle andre. Dejgaard mener altså, at vide besked med, hvad Hedegaards holdninger i virkeligheden er, uanset hvad manden selv siger og skriver. Det er en argumentationsform som jeg troede afgik ved døden sammen med middelalderens hekseforfølgelser, hvis grundlag var magisk tænkning: Hedegaard er set i selskab med en sort kat, ergo er Hedegaard en heks og skal brændes på bålet.

For alle andre end den magisk tænkende Dejgaard forholder man sig alene til hvad Hedegaard rent faktisk har sagt og gjort og bedømmer tingene på det grundlag.

Har Hedegaard sagt, skrevet eller på nogen måde indikeret, at alle muslimer er ens?

Så vidt jeg kan se har han konstant gjort det modsatte, selv om hans kritikere konstant skyder ham en sådan holdning i skoene.

Selv om Hedegaard uophørligt fortæller kritikerne, at hans udtalelser gælder islam som ideologi og ikke muslimer som mennesker har de politisk korrekte og islams nyttige idioter besluttet, at han har et forkert syn på den muslimske mangfoldighed og kun kan få øje på det som er helt ekstremt. Her gentages vrøvlet i Dejgaards version:

”Han evner ikke at differentiere og ender derfor forudsigeligt altid med at gøre alle muslimer til islamister af Hamas-klassen. Ethvert antræk fra moderne muslimer i retning af at sekularisere sig og passe ind i et vestligt samfund, mødes med et konfrontatorisk “Du lyver! Den slags muslimer findes ikke – Basta!”.

En temmelig grov og uretfærdig beskyldning mod en forfatter som gør alt for at rydde denne misforståelse af vejen. Her fra hans kommentar til kritikken af bogen ”1400 års krigen”:

”I bogen har vi flere steder – bl.a. i forordet – omhyggeligt understreget, at den ikke handler om muslimer – som vi betragter som ofre for verdens mest ondartede og udspekulerede totalitære ideologi. Den handler om islam – altså om den ideologi, der forsøger at undertrykke os alle – muslimer som ikke-muslimer. 

Og så kommer oberst Møller Gud hjælpe os og fortæller, at han kender mange gæve muslimer, som han spiller fodbold med. Som om det skulle gøre fra eller til i bedømmelsen af islam.  

Jeg kender også mange gæve muslimer – og vel især eksmuslimer eller muslimer, der gerne ville bryde ud af den ideologiske spændetrøje, hvis det ikke var forbundet med livsfare. Jeg rejser en del i verden og arbejder sammen med snesevis af den slags frygtløse mennesker, hvis mod sætter den politisk korrekte obersts betragtninger i et meget pinligt lys.

Vores bog handler om islam. Nærmere bestemt om islams erobringsstrategi, dens taktik og dens våbenarsenal. Vi bygger denne analyse på Islams egne skrifter og på udtalelser af islams mest indflydelsesrige udlæggere og talsmænd gennem 1400 år. Tro mig, hvis der havde været alternative udlægninger af ideologien, som havde overlevet de islamiske voldsfanatikeres intimidering, og som har nævneværdig indflydelse i dag, ville vi have citeret dem. 

Jeg kender ikke nogen.”

Det gør jeg heller ikke, men Dejgaard mener at vide at:

”Hvad hverken han eller Trykkefrihedsselskabet (TFS) derfor magter (ejheller ønsker) er at støtte den moderate side i den interne konflikt mellem islamister og ikke-islamister.

-Ikke fordi den ikke eksisterer: Den er for så vidt åbenlyst for enhver der kender bare perifert til hvad islamistiske fundamentalister forsøgte at gøre ved Algeriet, under borgerkrigen i landet op gennem halvfemserne, hvad Hamas har gang i i Gaza, eller hvad Taleban har gang i i Swat-dalen i Pakistan, for øjeblikket.

Men det vil Hedegaard og TFS ikke hverken se eller vide af.”’

Igen, der findes ingen moderat eller fredelig islam, men mange moderate og fredelige muslimer, som har det svært. Som andre debattører har fremhævet har Trykkefrihedsselskabet til forskel fra PEN blandt andet støttet Ayaan Hirsi Ali, der kvitterede for hjælpen med denne udtalelse:

“I en tid, hvor den vestlige civilisation er truet både udefra og indefra, er det danske Trykkefrihedsselskab en vigtig allieret i kampen for at befæste og bevare den mest afgørende og grundlæggende ret i et frit samfund - ytringsfriheden”.

Også andre muslimer udtrykker anerkendelse med det arbejde for at fastholde og udvide ytringsfriheden som Hedegaard står i spidsen for:

“Jorden er rund, siger fritænkerne i dag. Det krænker folks religiøse følelser. Fritænkerne bliver blasfemikere og brændt på bålet. Tænk engang, hvis man tog hensyn til de religiøse følelser. Så ville jorden igen blive flad.
Trykkefrihedsselskabet beskytter fritænkerne. Hverken jorden eller friheden kan eller må gradbøjes”.(Farshad Kholghi, skuespiller).

“Som muslim føler jeg mig velkommen i Trykkefrihedsselskabet, hvis indsats for ytringsfriheden er med til at trække debatten mellem muslimer og ikke-muslimer i den rigtige retning”.(Cherif El-Ayouty, civilingeniør og forfatter).

Og på denne fantaserede og fordrejede opfattelse af virkeligheden drager Dejgaard konklusionen som en anden Erasmus Montanus:

“Af samme grund stiller både Hedegaard og TFS sig reelt på islamisternes side i denne kamp, i en uhellig alliance med det fælles ønske at den fundamentalistiske islamisme bliver den eneste version af islam der findes.”

Altså, hvis man støtter moderate muslimer i deres kamp for at frigøre sig fra islam ideologiske spændetrøje, så går man i virkeligheden de muslimers ærinde som tager de religiøse og politiske fordringer som islam indeholder alvorligt og for pålydende.

Hvilke versioner af islam er det Hedegaard og Trykkefrihedsselskabet burde støtte?

Mon ikke Dejgaard burde have læst lidt på lektien inden hans kreative fantasi og magiske tænkning opfandt noget som ikke eksisterer. Til hans undskyldning bør til tilføjes, at han ikke er den eneste som tror på eksistensen af noget som de kalder ”moderat islam”.

Historikeren og islamforskeren Bat Ye´or skød den illusion i sænk på denne korte og præcise måde i et interview fra 2005:

“Question: Daniel Pipes’ slogan is “Fundamentalist Islam is the enemy; moderate Islam is the solution.” But do you think there is hope for change?

Answer: I know moderate and brilliant Muslims, but I do not know of a school of thought, represented by teaching and publications, followed by millions of Muslims, called “moderate Islam.”

Everyone hopes for a change, including Muslims. I never say “never.”

Den logiske fejl som Dejgaard, Daniel Pipes og flere andre begår er, som nævnt i mit første indlæg i denne tråd, at de sammenblander det ideologisk/dogmatiske eller principielle niveau med det empiriske.

Hedegaard er opmærksom på denne forskel, hvilket fremgår af citatet ovenfor:

”Tro mig, hvis der havde været alternative udlægninger af ideologien, som havde overlevet de islamiske voldsfanatikeres intimidering, og som har nævneværdig indflydelse i dag, ville vi have citeret dem.”

Upassende ? Klag over indlæg

@Maria Due, Århus

“Mit indlæg venter stadig på moderation. Hvad er årsagen til det?”

Skal vi gætte på, at du har udvist manglende selvcensur, for ekempel skrevet “LORT” eller pruttet i kirken fordi du bilder dig ind at have ytringsfrihed?

Som enhver kan se i den politisk korrekte overskrift på deatten, skrives lort på New Speak “L***”.

Selv når ærindet er at begå karaktermord på Lars Hedegaard så pakker Troels og Søren lorten ind. Dér har du mentaliteten i en nøddeskal – gammel lort i nye lugtfri PC-dåser.

Upassende ? Klag over indlæg

Jan Aage Jeppesen.

Vel har jeg da ej, men jeg har brugt en smiley.

Sådan en i formpresset udgave:

: - )

Upassende ? Klag over indlæg

Steffen Nielsen

Ja, du fandt nogle enlige svaler, og Kurt Dejgaard kan være meget afvekslende i sine synspunkter, det ved de debattører, der har været med i lang tid og undrer sig såre over ham.

Men tager man helhedsindtrykket i betragtning, er det dels svært at se en sammenhæng mellem hans nutidige betragtninger, og det han skrev for blot få år tilbage. Og dels svært at undgå at forundres over hans voldsomme aggressioner mod anderledes tænkende på den borgerlige fløj.

På dem anden side er Venstre jo i den melemliggende tid skredet over i det lyserøde, og Dejgaard har måske glemt sin fortid.

Dette være skrevet med beklagelse, da jeg står uforstående overfor, at Venstre tror at kunne holde på sine vælgere under disse betingelser. Vi er mange, der føler os så voldsomt trådt på, ikke mindst af Anders Fogh Rasmussens nedladende opførsel og svig og af Lars Løkke Rasmussens mangel på interesse for kulturkampen, at vi ønsker os et alternativ og kan føle os nødsaget til ved næste valg at stemme mod vort egentlige ønske, fordi vi presses til at give førsteprioriet til nogle af de politiske problemer, som Venstre ignorerer og håner andre for at have for øje.

Upassende ? Klag over indlæg

Wafa Sultan om samme emne (seksualitet i muslimske sammenhænge). Hvad mener I ?

http://www.youtube.com/watch?v=g_3xKvyag54

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg checkede lige spamfiltret

Upassende ? Klag over indlæg

TUSIND TAK til Steffen Nielsen Kbh Nv.
Tak for Wafa Sultan link - den trak vand!

My love goes to Wafa Sultan.
Lad os alle støtte Wafa Sultan for hun har en sag, der vedkommer os alle.

Lov&widom - linedanser og åndeligbjergbestiger Mahávisnu,,

Upassende ? Klag over indlæg

Heeger og Villemoes forestiller sig måske et civilsamfund, hvor borgerne ikke tager politiske initiativer og - bortset fra valgdeltagelse og læserbreve - altid passivt afventer myndighedernes udspil. Må de heller ikke danne et nyt politisk parti? Er det antidemokratisk selvtægt at organisere vagtværn, hvis politiet ikke rykker ud? Bør de undlade at samarbejde om at indsamle og rundsende politiske informationer? Stoler Heeger og Villemoes 100 procent på politikere og jurister? Og hvad med substansen i den aktuelle ballade?
Korte citater af ægypteren Nonie Darwish, forfatter til bogen “Cruel and Unusual Punishment: The Terrifying Global Implications of Islamic Law.” “Part of the Arab culture that is standing in the way of reformation is a lack of self-criticism,”
Darwish, who grew up in Cairo, Egypt, said her Gaza elementary school subjected her to “intense hate speech” and peace was never an option.“A lot of what Arabs understand is really fabrication,” she said. Darwish said she started speaking after 9/11 when she discovered the terrorist leader was from her hometown. Mohamed Atta, a 9/11 terrorist, is from Cairo. “I called a lot of people in Egypt, and they said ‘How dare you say this? This is a Jewish conspiracy,’” she said. “My heart was broken, and I sincerely cried. ”Darwish said her country is not seeing the reality of today’s world. “The truth is the only thing that will save them,” she said. In addition, she said, Islam has wounded women. For example, men can have four wives and beat them for disobedience. “A woman under Islamic law cannot get a divorce,” she said. “However, men can divorce his wife verbally under Islamic law . . . Wife killing is a phenomenon in Muslim countries. ”Women must have four male witnesses to prove rape, Darwish said. And women have to be virgins when they marry or they are killed. “She has committed adultery unless there are four male witnesses,” she said. “Women are in prison for sexual violations.” http://www.internationalfreepresssociety.org/2009/12/arson-fire-started-as-nonie-darwish-set-to-speak-at-boston-university/

Upassende ? Klag over indlæg

Til G. Borchorst, København.
Klar snak (vise ord) Let´s get to the point.
Mvh. Allan Hansen.

Upassende ? Klag over indlæg

Så mange ord, og ingen der forholder sig til essensen i sagen.

Sagens kerne er kort og godt, om Hedegaard har ret i sine påstande. Jeg kan ikke vurdere det på stående fod.

Hvis han har ret, er der intet problem, tværtimod. Han sætter fokus på undertrykkelse af en udsat gruppe, prisværdigt.

Har han uret, må han asap trække sine udtalelser tilbage, og sige undskyld.

Problemet er, at mange politisk korrekte hoveder helst ser, at den koloenorme undertrykkelse, der vitterligt foregår i isalms navn, forbigås i tavshed. “Vi skulle jo nødig gå DFs ærinde”

Upassende ? Klag over indlæg

@Jern Henrik, Aalborg
Problemet er, at mange politisk korrekte hoveder helst ser, at den koloenorme undertrykkelse, der vitterligt foregår i isalms navn, forbigås i tavshed. “Vi skulle jo nødig gå DFs ærinde”
—
radikale er radikale fordi de er radikale! bare spø´r bennedsen!

Upassende ? Klag over indlæg

@JAN AAGE JEPPESEN
Tak for redegørelsen. Viser med al tydelighed hvor langt ud i en politiske korrektheds og moral-relativismens sump vi er kommet.
Hvornår lærer mon vor lærde øvrighed at “tolerance af det intolerante er en forbrydelse mod menneskeheden”.

Upassende ? Klag over indlæg

@Hugo Pieterse, Odense

“Et stort antal verdensomspændende og lokale jødiske organisationer har i mange årtier intensivt, aktivt, aggressivt, og med stor succes arbejdet for censur, hatespeech-love, og lempelige regler for indvandring, derudover modarbejder man krav om assimilering, og bekæmper kristne symboler i det offentlige rum. Lige nu arbejdes der på højtryk for også at forbyde kritik mod Israel ved at klassificere det som antisemitisme.”

Det må være forklaringen på, at Europa er oversvømmet af mere end 20 millioner integrationsresistente jøder, der begår hærværk mod kristne kirkegårde, ligesom man konstant hører om jøders massevoldtægt af kristne kvinder. Hvis man omtaler disse afskyelige jødiske overgreb mod kristne så bliver man mødt med vold og trusler om vold fra den jødiske verdenssammensværgelse.

Gad vist hvilken planet Hugo Pietersen kommer fra? Skal vi gætte på, at den er grøn og hedder Taqiyya?

Det kan selvfølgelig også være, han kommer fra den brune planet nazilam, der altid har været i alliance med den grønne planet om bekæmpelse af den jødiske verdenskonspiration.

Alliancen demonstrerede for ikke så længe siden i Holland sammenholdet og trosfællesskabet, idet tilhængere af Hamas, nynazister og socialister optrådte hånd i hånd ved en “fredsdemonstration” i Holland, mens de afsang nazilam parolen: Hamas, Hamas, Jews to the gas.

http://www.jihadwatch.org/archives/024231.php#comments

Videoen viser det hollandske parlamentsmedlem Harry van Bommel fra Socialistpartiet og andre af venstrefløjens nyttige idioter der opfordrer til intifada mod Israel under et jødehadende pro-jihadisk terror opløb i Amsterdam primo januar 2009 – mens mængden bag dem (kl. 1:05) råber: ”Hamas, Hamas, jøderne skal gasses.”

Ethvert anstændigt menneske på planeten burde stå ved Israels side i dag.”

Man kommer uvilkårlig til at tænke på de “fredsbevæglser” og store fredsmarcher og demonstrationer som Sovjetunionen og DDR organiserede og finansierede i de vesteuropæiske demokratier efter NATOs dobbeltbeslutning i 1979 om at modsvare USSRs massive deployering af atombevæbnede mellemdistance missiler i Østeuropa med en tilsvarende opstilling af missiler i Vesteuropa, med mindre USSR fjernede atomtruslen mod Vesteuropa.

Alt hvad der kunne krybe og gå på venstrefløjen prøvede at bilde befolkningen ind, at de Sovjetiske missiler tjente fredens sag, mens NATOs missiler var udtryk for imperialistisk aggression og derfor blot øgede risikoen for krig.

Fredsbevægelserne skød op som svampe i en fugtig skovbund om efteråret. Der var “husmødre for fred”, “skolelærere for fred”, “læger for fred”, “fagbevægelsen for fred”, selv “generaler for fred”, med en tjenestgørende dansk oberst som medlem, hoppede på dette vanvid udtænkt og i hemmelighed finansieret af den Østtyske efterretningstjeneste.

Jeg har tidligere skrevet et essay om dette “fredsvanvid” der huserede som en mental pest, hvor gode fredselskende borgere uden at vide det, gik fjendens ærinde. Det følger her i uddrag:

” … Nedenfor citerer jeg in extenso fra bogen ”Ugræs” dens omtale af venstrefløjens optræden som diktaturets nyttige selvhadende idioter, og efterfølgende samtlige referencer til Socialdemokratiets sikkerhedspolitiske ordfører og arkitekten bag fodnotepolitikken, Lasse Budtz:

“Blandt fodnote-politikerne var det efterhånden ganske normalt, at man mødte op på DDR-ambassaden og aflagde beretning om dansk og international politik og om, hvilke planer man havde. Som erfarne politikere kan de ikke have været uvidende om, at deres oplysninger gik videre til Stasi.

I Udenrigsministeriet i Østberlin havde Stasi-afdeling HA XI et afkodningskontor, hvor officerene dechifrrerede samtlige telegrammer fra DDR-ambassaderne verden over.

Af særlig interesse for DDR’s efterretningstjeneste var haste-telegrammerne (Blitztelegramme). Efter at være blevet afkodet blev disse straks med kurér bragt til udlandsspionagen HVA’s operationsrum i Stasi-hovedkvarteret i Ruschestrasse.

Operationsrummet hørte under HVA VII, og her blev hastetelegrammerne underkastet en nøje analyse, hvorefter kopier blev sendt videre til Stasi-cheferne.

Et haste-telegram fra DDR-ambassadør Norbert Jaeschke i København den 10. februar 1989 afslører en af de veje, som S-toppens oplysninger gik for at nå frem til Stasi i Østberlin.

Her drejer det sig om Lasse Budtz’s tro væbner, partisekretær Steen Christensen, der orienterer DDR-diplomaten Bernd Petschick om sin og Svend Aukens forestående deltagelse i Socialistisk Internationales møde i Harare i Sydafrika og om deres rejse til Dar-es-Salaam.

Og Steen Christensen fortæller videre om den invitation til det italienske kommunistpartis kongres, som Socialdemokratiet har i sinde at afslå, og at det formentlig bliver Hans Hækkerup, der skal deltage i den socialdemokratisk-kommunistiske seksparti-konference den 16.-18. februar i Østberlin sammen med Lasse Budtz.

Den samme dag telegrammet nåede frem, gik en kopi fra Stasis dechifrerings-kontor i DDR-udenrigsministeriet til HVA’s operationsrum i Stasi hovedkvarteret i Østberlin. Herfra blev Blitz-telegrammet øjeblikkeligt sendt videre til generalmajor Werner Prosetzky, der var souschef for HVA og ansvarlig for afdeling III, som blandt andet befattede sig med politisk spionage i Danmark. (Note: Haste-telegrammet om samtalen med Steen Christensen findes i BstU,ZA,ZAIG 7256 B).

På DDR-ambassaden var der udover diplomaterne placeret HVA-officerer “med særlige opgaver”, de såkaldte OibE’s, som i ganske særlig grad dyrkede fodnote-politikerne. Når man dertil lægger de direkte partikontakter til SED, som var Stasis ordregiver, begynder man at forstå, hvordan DDR fik fremmet sine interesser i Danmark.

Citeret fra bogens kapitel “DEN STORE FORBRØDRING”, side 24:

Den 11. august 1982 og igen den 4. november mødtes Knud Christensen med DDR-ambassadør Heinz Oelzner og 1. sekretæren Alois Hak. Dette par var rigtigt dygtige til at have med danske socialdemokrater at gøre. Det var de samme, der havde hemmelige forhandlinger med fodnotepolitikkens fader Lasse Budtz om dansk sikkerhedspolitik.

Og samme emne drøftede Heinz Oelzner og Alois Hak med Knud Christensen, der ligesom Lasse Budtz kom med skarpe udfald mod USA’s præsident Ronald Reagan. Fire år efter rejste LO-formanden til DDR for at besøge FDGB.

Citeret fra bogens kapitel “DEN STORE FORBRØDRING”, under afsnittet “Fagbevægelsen for Fred”, side 33:

I 1984 vedtog SiD’s hovedbestyrelse et fredsprogram, og det var SiD og fredsbevægelsen i forening, der pressede på for at få virkeliggjort Lasse Budtz’s kongstanke om Center for Freds- og Konfliktforskning.

Citeret fra bogens kapitel “DEN KYNISKE PLAN”, side 54 og 55:

Samtidig med, at Stasi-oberst Kurt Gailat kunne præsentere sin færdige plan for “politisk-aktive foranstaltninger til fremme af fredsbevægelsen”, stiftede en hård kerne af socialdemokratiske venstrefløjsfolk den 4. juli 1981 pressionsgruppen “Socialdemokrater mod Atomvåben og Militarisme” (SAM).

Aktivistgruppen fik hurtigt kontaktfolk over hele Danmark og blev et vigtigt bagland for Lasse Budtz, når han lavede sine berømte fodnoter i Folketinget. Han var dengang formand for Socialdemokratiets udenrigspolitiske udvalg og sikkerhedspolitisk ordfører.

Citeret fra bogens side 59 (undertekst til foto af dansk oberst ved en mobil kanon):

Oberst G. K. Kristensen, der var chef for 2. Sjællandske Brigade, meldte sig ind i det Stasi-finansierede “Generaler for Fred”, mens han stadig var i aktiv tjeneste. Han var militær rådgiver for Lasse Budtz i fodnote-perioden (Pol-foto).

Citeret fra bogens side 63, 64 og 65:

Lasse Budtz-vennerne havde dog ellers fået gratis flybillet til Østberlin og var blevet indkvarteret på DDR-regeringens gæstehus “Johannishof” ved Spree-floden. De havde også fået en af regeringens biler med chauffør stillet til rådighed.

SAM-trekløverets rejse var tilrettelagt af Fredsrådet, SED-Centralkomiteens sekretariat og Stasi i nært samarbejde. Agenterne “Christel” alias ovenfor nævnte Renate Mielke, “Otto” alias Eva Mallickh og Fredsrådets generalsekretær Werner Rümpel, der var en betroet mand hos Stasi, var de vigtigste samtalepartnere.

Hele arrangementet var iværksat for at “uddybe de bestående relationer mellem SAM og DDR’s Fredsråd” og for at “vinde bred støtte også i Danmark” for Sovjetunionens sikkerhedspolitik. (side 63).

Tekst side 64, under en organisationsplan der viser kontaktnetværket fra Stasi og SED til Fredsrådet og til oberst G.K. Kristensen (Generaler for Fred) og Frits Feld (Socialdemokrater mod Atomvåben og Militarisme (SAM):

“Lasse Budtz havde ikke direkte kontakt til det Østtyske Fredsråd og dets Stasi-agenter. Det lod han sit bagland om. Selv foretrak han de hemmelige møder på DDR-ambassaden i København og samarbejdet med Enhedspartiet SED, der var Stasis ordregiver).”

Lasse Budtz’s berøringsangst overfor Verdensfredsrådets arrangement i København forekommer besynderlig. I alle andre sammenhænge havde fodnote-politikeren Budtz et glimrende samarbejde med de kommunistiske diktaturstater. Således havde han hemmelige møder på DDR-ambassaden i begyndelsen af 80′erne om dansk sikkerhedspolitik, han etablerede et bilateralt samarbejde med det Østtyske enhedsparti SED i 1986 og deltog 1985-89 flittigt i seks-parti-konferencerne mellem det danske, hollandske og flamske socialdemokrati og kommunistpartierne fra DDR, Ungarn og Bulgarien.

SAM-folkene var skuffede over, at deres guru Lasse Budtz ikke ville være med i Verdensfredskongressen. Men skønt han var fast kommentator i medlemsbladet “sam”, gav han på det tidspunkt ingen forklaring på sin holdning. Hvis han virkelig mente, at man skulle tage sig i agt for kommunisterne, havde han nok advaret sine partifæller i SAM mod at deltage.” (Side 65).

Citeret fra bogens side 69:

Den 27.10. - 2.11. 1988 var Eva Mallickh endnu engang på Fredsråds-rejse til Danmark, og denne gang sammen med dr. Heinrich Niemann fra “DDR-læger mod Atomkrig” og tolken Olaf Schlaak.

De var hædersgæster i et fællesmøde den 31. oktober med 30 SAM-medlemmer, som fandt sted på det socialdemokratiske partihovedkontor på Thorvaldsensvej 2 på Frederiksberg. Lasse Budtz var til stede og diskuterede veloplagt dansk sikkerhedspolitik med de østtyske gæster.

Igennem hele fodnote-perioden udviklede Stasi-agenterne fra DDR-Fredsrådet et tættere og tættere samarbejde med “Socialdemokrater mod Atomvåben og Militarisme”, som havde været med til at skabe det politiske klima, som Lasse Budtz kunne operere i.

Eva Mallickh befandt sig nu i selve Socialdemokratiets højborg og blev feteret af Lasse Budtz og venner som en mesterkok, der efter middagen modtager gæsternes hyldest.

Citeret fra bogens afsnit “DET INTELLEKTUELLE MEDLØBERI”, side 119:

Da han (Hans Hansen) tiltrådte som formand for Dansk Forfatterforening i 1985, gav han foreningen et politisk skub til venstre. Det var i fodnote-politikkens periode, dengang da partifællen Lasse Budtz førte forhandlinger med østmagterne bag ryggen af udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

Citeret fra bogens kapitel “I FREMMED MAGTS TJENESTE”, side 165:

Den 7. december 1982 havde Folketinget vedtaget den første egentlige dagsorden, der tog forbehold overfor NATO’s politik. Anført af Lasse Budtz var Socialdemokratiet svunget om i sin sikkerhedspolitik og var nu med til at drive en kile ind i det vestlige forsvarssamarbejde.

Men de forstokkede danske kommunister havde svært ved at nytænke og samarbejde med deres gamle fjende Socialdemokratiet, selv om det nu var i Østblokkens interesse. Derfor blev DKP-lederne af kampfællerne i DDR hentet til “Stolteraa” (i Warnemünde) for at blive taget i skole om, hvor vigtigt det var, at de allierede sig med socialdemokraterne i “fredsarbejdet”. DKP havde mistet sine pladser i Folketinget ved valget i 1979, men ude blandt græsrødderne, f.eks. i fagforeningerne, skulle man danne fælles front med socialdemokraterne mod NATO-dobbeltbeslutningen.

Det var selveste Erich Honeckers svoger, kammarat Manfred Feist, der var rejst op fra Østberlin til mødet på “Stolteraa” den 11. - 13. februar 1983 for at orientere de træge danskere om de nye partiparoler.”

Historien synes at gentage sig selv, dog med visse variationer. Mange hjemløse marxister og venstrefløjsfolk synes i det totalitære og racistiske islam at have fundet en passende erstatningsreligion for kommunismen, som brød i grus med Sovjetunionens interne kollaps i 1991.

Upassende ? Klag over indlæg

Jan Aage Jeppesen,

Eller vil du hellere kaldes Apollo?
Mon ikke du skulle stikke piben ind med hensyn til venstrefløj og medløberi for kommunister?

Upassende ? Klag over indlæg

@JAN AAGE JEPPESEN
Det var på grund af FN, at Danmark måtte ændre formuleringen af § 266 b. Ifølge det udvalg, som udarbejdede betænkningen om racediskrimination 553/1969, var det ikke længere tilstrækkeligt at loven kun ramte falske beskyldninger.
Dette blev også kritiseret af Poul Dam (SF) under Folketingets behandling af ændringsforslaget til § 266 b i 1970.

Om det skriver Niels Erik Hansen i Beskyttelse mod racisme (Det Danske Center for Menneskerettigheder 1993):

(Citat start)

“Mest direkte modstand mod forslagene blev fremført af Poul Dam fra SF. Til den foreslåede tilføjelse til § 110, bemærkes:
“Det er ikke vor stats opgave at foreskrive borgerne visse meninger eller at fratage dem retten til at have visse andre meninger. Selv de tåbeligste anskuelser, sselv de mest skadelige opfattelser har ret til at eksistere, og de har ret til at komme til udtryk […] det samme kunne siges at gælde om den foreslåede formulering af § 266 b. Den gældende regel […] rammer den notorisk løgnagtige propaganda, mens den foreslåede rammer usympatiske
anskuelser. Dette er det springende punkt, man sætter et skel mellem acceptable meninger og uacceptable meninger”.

Justitsminister Thestrup kommenterede indlæggene således:
“Jeg deler den [opfattelse], at anklagemyndigheden bør være forsigtig med at rejse sager efter de love, der her er på tale, [og] at det er indskrænkning i ytringsfriheden, der er tale om, og det er naturligvis klart, at man må være forsigtig med indskrænkninger her […] Jeg mener hensigten med forslagene er at indføre bestemmelser om straf, når man, om jeg så må sige, går over til fjendtlighederne, men ikke for selve anskuelserne”.
(Citat slut)

Thestrup taler naturligvis uden om, for ved at indføre et forbud, der ikke længere er begrænset til den kalkulerede løgn, er det man rammer jo netop anskuelser. Justitsministeren forsøger lidt halvhjertet at nedlægge en dikotomi mellem fjendtligheder og anskuelser, hvori det må være underforstået, at anskuelser, der går over til fjendtligheder, men ikke anskuelser som sådan er det han hentyder til at nykriminaliseringen skal ramme, men det er jo et inkohærent synspunkt, fordi den eneste forskel på anskuelser og fjendtligheder går på anskuelsens intensitet og afsenderens intentioner, hvorved anskuelser af en tilstrækkelig intensitet netop derved bliver kriminaliseret.

Det er bemærkelsesværdigt, at heller ikke SF stemte imod loven, på trods af de udtrykte betænkeligheder. Årsagen til at alle partier stemte for loven har formentligt været ønsket om ikke at skulle sige nej til FN. Dengang som nu ligger magthavernes loyalitet ikke hos det danske folk, som naturligvis aldrig ville have stemt for en sådan ændring, dersom det var blevet spurgt. Politikerne ønskede at Danmark personificeret af dem selv skulle fremstå som et medlem af det gode selskab, også selv om det betød en indskrænkning af danskernes ytringsfrihed.

Danmark kunne dog have gjort som USA og have ratificeret konventionen med ytringsfrihedsforbehold, men som sædvanlig var det vigtigst for politikerne at stå sig godt med det tredjeverdensdominerede FN.

For tiden tales der meget om de internationale bestræbelser på at få kriminaliseret defamation of religions, af hvilke mange foregår i FN regi. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at forløberen for disse forsøg på at indskrænke ytringsfriheden på internationalt niveau går årtier tilbage.

Hvis vesten allerede tilbage i 1960-erne havde sagt klart nej til at indskrive tvivlsomme hate speech forbud i internationale menneskerettighedsdokumenter, ville OIC ikke have en præcedens at bygge på. Afgørelsen om hvorvidt hate speech skal være ulovligt burde helt og holdent være et nationalt prærogativ. Det hørte og hører ikke hjemme i internationale menneskerettighedsdokumenter.

At der er gået inflation i internationale menneskerettigheder, således at det overhovedet er plausibelt at diskutere, om defamation of religions er en krænkelse af menneskerettighederne er desværre et resultat af ændringen i vægtningen af negative kontra positive rettigheder.

Derfor bryder jeg mig heller ikke om begrebet menneskerettigheder, men foretrækker begrebet frihedsrettigheder, da dette modsat menneskerettigheder er ærligt om interessekonflikten mellem borgerens ret til frihed fra staten kontra statens ret til om fornødent at indskrænke borgerens frihed. Hvis vi konsekvent brugte udtrykket frihedsrettigheder til at karakterisere borgerens fundamentale rettigheder dvs. frihed fra staten, og brugte et mere rammende udtryk, når vi ønskede at karakterisere statens legitime magtudøvelse, ville hate speech love kun være i orden, hvis disse ærligt og redeligt henhørte under statens legitime myndighed.

Hvis hate speech skal være forbudt, må det være fordi, at det kan true den offentlige orden, og enhver lovgivning skal i så tilfælde kun kriminalisere ytringer om kollektiver, der konkret truer den offentlige orden, Ytringer, der bare kumulativt bidrager til et dårligt samfundsklima eller udsætter kollektiver for forhånelse eller nedværdigelse, og som nedsætter deres selvværd, eller forringer deres muligheder for at klare sig på lige fod med andre af samfundets medlemmer er dog ikke nødvendigvis en trussel mod den offentlige orden, og skal derfor heller ikke være ulovlige, medmindre ytringerne direkte sigter på at tilskynde til konkrete ulovlige overgreb på kollektivets medlemmer. Hvis man derimod vil hævde, at hate speech krænker kollektivets menneskerettigheder, fordi det forringer dets medlemmers selvværd og udfoldelsesmuligheder, er det imidlertid muligt at argumentere for et mere vidtgående forbud, fordi hate speech i sig selv er en krænkelse af kollektivet, uafhængigt af om den truer den offentlige orden.

For at komme disse mundkurvslove til livs, må man indledningsvis afdække, hvilke påståede hensyn disse menes at beskytte. Her kommer man ikke uden om det skadelige begreb grupperettigheder, der mere end noget andet har resulteret i en forskydning af interesseafvejningen mellem borgeren og staten. Hvis man forudsætter, at “grupper” har rettigheder, og at krænkende ytringer om grupper er et socialt onde, for hvilket staten gennem lovgivning skal yde oprejsning, bliver det vanskeligt at indvende noget principielt mod en lov som §§ 266 b, for et utilitaristisk ræsonnement vil uundgåeligt kræve, at et kollektiv på en million medlemmer er mere værd end et menneskes ytringsfrihed.

Men grupperettigheder er jo en farlig fiktion, idet grupper på en million sjældent har nogen organiseret repræsentation, som kan påtale krænkelser på vegne af alle gruppemedlemmer. Når staten derfor forbyder ærekrænkelse af kollektiver er det i virkeligheden staten selv, der opfinder en gruppeinteresse, som den herefter bruger som påskud for at begrænse individets ytringsfrihed.
Resultatet af grupperettigheder bliver derfor i praksis at individet, som ikke tilhører en gruppe, eller som har interesser, der går imod gruppens interesser får indskrænket sin negative frihed. Det er et skråplan at klassiske negative individuelle frihedsrettigheder er blevet udvandet af diskursen om positive rettigheder - på det seneste for et stigende antal grupper, hvis interesser efterhånden i mange sager overtrumpfer den personlige frihed.
Så jeg vil gå videre end dig og forkaste hele tanken om kollektiv ærekrænkelse. Som retlig standard hører kollektiv ærekrænkelse ikke hjemme i noget frit samfund.

Upassende ? Klag over indlæg

Vil de to blog-skribenter benægte, at det i dagens Europa er islam der er den størsrte trussel mod hvor ytringsfrihed og iøvrigt andre frihedsrettigheder?? Siger navnet Theo Van Gogh Troels Heeger og Søren Villemoes noget?? Eller alle de efterhånden mange politikere og amfundsdebattører der må leve under 24*7 timers politibeskyttelse som følge af den islamiske trusselkultur?? Eller hvad med Muhammed-’krisen’?? Siger den heller ikke de to blog-skrivere noget??

Det er helt naturligt at Trykkefrihedsselskabet først og fremmest beskæftiger sig med islam, da det er herfra ytringsfriheden her i landet er truet. At såkaldt ‘borglige anstændige’ som Søren Pind og Naser Khadar forlader Selskabet siger bare alt om, at vi ikke kan regne med disse ‘borgerlige’ fløjsmaver når det virkelig kommer til stykket. De er simpelthen så bange for at blive dæmonisteret i det ‘pæne’ kulturradikale selskab omkring politiken.

Iøvrigt, hvad Søren Pind angår, så burde han samtidig have meldt sig ud af Venstre, da hans Århusianske partikammerat, Maryam Golchin, under COP15 til møde med Holocaust-benægteren Ahmadinejad, hvor hun og de øvrige deltagere udtrykte “taknemlighed” og “trofasthed” med denne vor tids jødehetz´er nummer et. Maryam Golchin var faktisk kandidat for Venstre -Pinds parti- ved det nys overståede kommunevalg.

Så hvis han meldte sig ud af Trykkefrihedsselskabet på grund af “ekstremisme”, så burde han også melde sig ud af Venstre. Med mindre selvfølgelig Søren Pind anser den Iranske præsident Ahmadinejad som værende ‘moderat’???

Upassende ? Klag over indlæg

At Heeger og Villemoes optræder som elever fra Ritts skole der naturligvis ikke havde læst på lektien inden de skrev kan muligvis ikke undre!
For når man løber i hælene på “Verdens dummeste blogger” Lars Pilegård og hans lalleliberale redaktør Ole Birk Olesen så burde det ikke undre at man er løbet med en halv vind!

Men havde de haft en smule anstændighed så havde de undskyldt deres vildfarelse efter genoptrykningen af Kristina Maria Uddins kronik og stoppet debatten der.

For den efterfølgende traditionelle mudderkastning kender vi jo til bevidstløshed:

Som en udtrykte det: Lars Hedegaard løftede en sten og alskens kryb væltede frem.
Som om det at sige tingene ligeud og kalde islammedløbere og DDR sympatisører ved rette betegnelse og i forbifarten nævne retsopgøret efter krigen fik paranoiaen til at bryde ud i lys lue hos de der åbenbart selv mener at de har noget at frygte.

Upassende ? Klag over indlæg

@Per Hansen, København

Tak for dine kommentarer og fortolkningsbidrag til den principielle diskussion om ytringsfriheden og din uddybning af baggrunden for, at Danmark ret bevidstløst tilsluttede sig FN´s konvention om bekæmpelse af racisme ved nu også at kriminalisere sande ytringer (sigtelser) rettet mod særligt beskyttede mindretalsgrupper.

Poul Dams principielle kritik af justitsminister Thestrups ændringsforslag til 266b viser, at der trods alt var parlamentarikere som formåede at tænke selvstændigt og konsistent og som forstod nødvendigheden af det primat ytringsfriheden må have i et demokrati.

Detaljerne i den parlamentariske diskussion om ændringerne til 266b, som du citerer, var nye for mig. Derfor dykkede jeg ned i de historiske analer for at se, hvordan historikeren Tage Kaarsted beskriver forløbet omkring stramningen af paragraf 266b i De Danske Ministerier (1953-72):

”Knud Thestrups øvrige virke som minister afkræfter ikke indtrykket af en radikal politiker. Han fik indført domstolskontrol, når udlændinge blev udsat for frihedsberøvelse, øgede adgangen til at få fri proces, satte myndighedsalderen ned fra 21 til 20 år, udvidede partsoffentligheden i forvaltningen, afskaffede politiets kravpå at se alle periodiske tidsskrifter en time efter, at udleceringen var påbegyndt, og han fik straffeloven udvidet med en bestemmelse om straf for at true, forhåne eller nedværdige nogen på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse.

Baggrunden for denne bestemmelse var, at Danmark skulle tiltræde en FN-konvention af 1965 om forbud mod racediskrimination. Forbudet var Poul Dam en vederstykkelighed, hvad han begrundede med ordene:

”Det er ikke vor stats opgave at foreskrive borgerne visse meninger eller fratage dem retten til at have visse andre meninger. Selv de tåbeligste anskuelser, selv de mest skadelige opfattelser har ret til at eksistere, og de har ret til at komme til udtryk.”

Det var rent og purt udtryk for Grundtvigs så ofte citerede ord om frihed for Loke såvel som for Thor, der rigtignok fortsætter ”frihed for alt hvad der kommer af ånd, som ikke ændres, men arges ved bånd.”

Poul Dam mente dog næppe, at racediskrimination var udtryk for ånd, men ville alene – som i øvrigt Per Federspiel – påpege risikoen for at indskrænke den demokratiske ytringsfrihed. Poul Dam fandt det også bittert ironisk, at netop en lovændring, der ville bekæmpe racediskrimination, medførte, at et så uvidenskabeligt og diskriminationsladet ord som race vandt indpas i dansk lovgivning.

Thestrups forslag rummede tillige forbud mod krigspropaganda; men da et tilsvarende forslag var blevet forkastet i det norske storting, blev det danske trukket tilbage, og herefter kunne forbudet mod racediskrimination vedtages enstemmigt med 157 stemmer.”

Ellers må man sige, at Baunsgaard regeringen 1968-71, bortset fra denne ene svipser gjorde en hel del for at udvide ytringsfriheden. Jeg tænker her ikke blot på frigivelsen af pornografien, men også på den siden så berømte regeringserklæring af 30. september 1968, hvorefter ”registrering af danske statsborgere ikke længere må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed.”

I bogen ”Demokratiets Vogtere – 50 års bestræbelser på kontrol med efterretningstjenesten, gennemgår Preben Wilhjelm meget minutiøst og professionelt forsøgene på at bringe efterretningstjenerstene under demokratisk kontrol. I følge Wilhjelm har efterretningstjenesterne i årevis opereret i en juridisk gråzone, og skiftende regeringer har stiltiende accepteret, at borgernes grundlovssikrede rettigheder blev undermineret.

Thestrup var modstander af den nævnte regeringserklæring, men blev banket på plads af de øvrige partifæller. Herom skriver Wilhjelm i bogen:

”At dømme efter de fremdragne dagbøger var justitsminister Knud Thestrup oprindelig ikke tilhænger af en erklæring af det indhold. Han følte sig ”mismodig”, da De Radikale medlemmer af Sikkerhedsudvalget, statsminister Hilmar Baunsgaard og kultur- og nedrustningsminister K. Helveg Petersen, til allersidst under forhandlingerne fik trumfet den endelige formulering igennem. ”Men da først beslutningen var truffet, accepterede den tidligere dommer fra Herning sit politiske nederlag og efterlevede det tilsyneladende, som den retlinede mand, han var.”

Dette blot for at sætte datidens parlamentariske debat i et lidt bredere perspektiv.

Per Hansen bedømmer Thestrups forsvar for begrænsningen af ytringsfriheden i den revidere paragraf 266b således:

”Thestrup taler naturligvis uden om, for ved at indføre et forbud, der ikke længere er begrænset til den kalkulerede løgn, er det man rammer jo netop anskuelser. Justitsministeren forsøger lidt halvhjertet at nedlægge en dikotomi mellem fjendtligheder og anskuelser, hvori det må være underforstået, at anskuelser, der går over til fjendtligheder, men ikke anskuelser som sådan er det han hentyder til at nykriminaliseringen skal ramme, men det er jo et inkohærent synspunkt, fordi den eneste forskel på anskuelser og fjendtligheder går på anskuelsens intensitet og afsenderens intentioner, hvorved anskuelser af en tilstrækkelig intensitet netop derved bliver kriminaliseret.”

Den vurdering er jeg enig i. Forskellen mellem anskuelser og fjendtligheder er vel også, at anskuelser må forstås som ytring af holdninger, mens fjendtligheder henviser til handlinger. Denne principielle dikotomi har især venstreorienterede forsøgt at skjule ved at klassificere tale som en ”handling”, jfr. begrebet ”talehandling”, der for mig at se har en Orwellsk klang.

Hvis alle politiske holdninger har samme ret til at eksistere, jfr. princippet om politisk ligeværdighed, så bør de også kunne ytres i den politiske proces. Nu opfinder man så en særlig kategori af politiske ytringer, som man kalder ”racistiske”, en kategori der umuligt lader sig definere objektivt. Alene det, at man har en bestemt politisk holdning, betyder jo rent logisk, at man tager afstand fra og bekæmper andre kontradiktoriske politiske holdninger. Derfor sker der det, at den politiske kamp ikke mindst kommer til at dreje sig om at tilkæmpe sig definitionsretten, således at de politiske modstandere kan udråbes som ”racister”, og så har vi den politiske korrekthed, hvor man prøver at bilde sig selv og omgivelserne ind, at man repræsenterer det moralsk uangribelige, mens de politiske modstandere er mere eller mindre moralsk defekte.

Den politiske korrekthed fik nok sit mest eklatante udtryk, da vor nu meget forhenværende socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Ramussen fra landets fornemste talerstol pustede sig op og nedkaldte en evig moralsk forbandelse over Dansk Folkeparti med ordene: ”Uanset hvor mange anstrengelser I gør jer, stuerene bliver I aldrig, set med mine øjne!” (Sagt ved Folketingets åbningstale, oktober 1999).

To år senere tilkendegav landets suveræne magthavere – vælgerne – deres dom over den politik Poul Nyrup Rasmussen havde stået i spidsen for gennem otte år. Ikke mindst fremmedpolitikken, muslimer og islam kom til at stå i centrum for valgkampen, for valget blev afholdt godt 2 måneder efter det jihadiske terroranslag mod USA den 11. september 2001. Socialdemokraterne blev om ikke smidt ud af stuen, så dog sat til vægs, idet partiet fik sit dårligste valg siden jordskredsvalget i 1973 og blev for første gang siden 1920 overgået som det største parti i Folketinget.

Med 12% af stemmerne rykkede DF for alvor ind i stuen og kom til at sidde til højbords med VK-regeringen, og dermed var der sket et systemskifte i dansk politik. DF var med mere end 400.000 stemmer blevet stuerene og har siden tjent som parlamentarisk grundlag for de efterfølgende VK-regeringer.

Per Hansen bedømmer baggrunden for følgagtigheden over for FN således:

”Danmark kunne dog have gjort som USA og have ratificeret konventionen med ytringsfrihedsforbehold, men som sædvanlig var det vigtigst for politikerne at stå sig godt med det tredjeverdensdominerede FN.”

Det er sikkert rigtigt, at vi gerne ville fremstå som politisk korrekte duksedrenge i FN, men det må med i betragtningen, at ytringsfriheden aldrig har stået så stærkt i den danske grundlov og retstradition som i den amerikanske forfatning.

Med den frie forfatning fjernede vi blot forhåndscensuren, men satte overhovedet ingen grænser for efterfølgende strafansvar for ytringerne. Lad mig her henvise til statsretseksperten professor Alf Ross, der om jussen i grundlovens § 77 med hensyn til beskyttelsen af den materielle ytringsfrihed markant og absolut skriver:

“Grdl. § 77 indeholder ingen regel til beskyttelse af den materielle ytringsfrihed. Der er altså efter denne paragraf intet til hinder for at det ved lov forbydes at kritisere den demokratiske statsform, at nedbryde troen på guds eksistens og sjælens udødelighed, at agitere for kommunismen eller nogen anden politisk doktrin, at bringe udenrigspolitiske efterretninger, at omtale kongehuset – ja selv at referere sportsbegivenheder.”

Af det ovenfor citerede fremgår med al tydelighed Ross´ skelnen mellem ytringsfrihed som en demokratisk idé og som retsvidenskabelig disciplin. Som retsvidenskabsmand mener Ross, at man i sit virke er underlagte retskilderne, og det er disse, der bør undersøges og beskrives, således at det er en fejltagelse at fremføre friere betragtninger om, hvordan verden ideelt set burde være skruet sammen under dække af, at der tale om retlige undersøgelser og konklusioner.

Ross finder dog, at grundlovens §§ 31, stk. 2 om ligelig repræsentation, 49 om, at folketingets møder er offentlige, 65 om videst mulig offentlighed i retsplejen og 67 om ytringsfrihed under gudstjenester, hvor der intet læres, som strider mod sædeligheden og den offentlige orden, giver en speciel, begrænset beskyttelse af den materielle ytringsfrihed, der for så vidt angår § 31, stk. 2 således ikke i almindelighed beskytter politiske ytringer, men kun de fremsat i tilknytning til et folketingsvalg.

Jeg er uenig med Alf Ross fordi min demokratiopfattelse er en anden. Demokratiet er ikke blot et formelt system der sikrer, at ingen regering kan regere imod et parlamentarisk flertal.

Demokratiets berettigelse er for mig begrundet rent etisk og rationelt. Det kan negativt begrundes på, at når ingen kan anses for at have en særlig ret til at bestemme lovene i et samfund, så må alle have samme ret – altså et princip om politisk ligeværdighed. Dette afgørende punkt vil jeg gerne uddybe yderligere i den principielle diskussion om hvilke begrænsninger der bør være på ytringsfrihedens område.

Per Hansen retter et angreb på de universelle menneskerettigheder og deres fortolkning:

”At der er gået inflation i internationale menneskerettigheder, således at det overhovedet er plausibelt at diskutere, om defamation of religions er en krænkelse af menneskerettighederne er desværre et resultat af ændringen i vægtningen af negative kontra positive rettigheder.
Derfor bryder jeg mig heller ikke om begrebet menneskerettigheder, men foretrækker begrebet frihedsrettigheder, da dette modsat menneskerettigheder er ærligt om interessekonflikten mellem borgerens ret til frihed fra staten kontra statens ret til om fornødent at indskrænke borgerens frihed. Hvis vi konsekvent brugte udtrykket frihedsrettigheder til at karakterisere borgerens fundamentale rettigheder dvs. frihed fra staten, og brugte et mere rammende udtryk, når vi ønskede at karakterisere statens legitime magtudøvelse, ville hate speech love kun være i orden, hvis disse ærligt og redeligt henhørte under statens legitime myndighed.”

Rent logisk kan vi ikke begrunde, at vi fødes med umistelige rettigheder alene qua menneske. Betingelsen for at der kan eksistere rettigheder er, at man bøjer sig for nogle dermed sammenhængende pligter som muliggør rettighederne.

Derfor ville det efter min opfattelse være bedre om vi fokuserede på pligter i stedet for rettigheder og derfor talte om ”menneskepligter” i stedet for menneskerettigheder. Jeg er enig i betragtningen om forskellen mellem positive og negative rettigheder, idet sidstnævnte må forstås som en absolut pligt til staten, familien eller de religiøse magthavere til ubetinget at respektere et ukrænkeligt råderum for individets selvbestemmelse og sikre friheden for lidelse og undertrykkelse.

Når de positive rettigheder blev indskrevet i FNs erklæring om universelle menneskerettigheder i 1948 så skyldtes det primært et kompromis efter pres fra Sovjetunionen og den socialistiske blok. Problemet er her, at det er ubegrænset hvilke positive rettigheder man man beslutte, mens der altid er empiriske grænser for, i hvilket omfang man faktuelt kan opfylde rettighederne. Positive rettigheder må derfor have status af en slags hensigtserklæringer. Den samme begrænsning gælder ikke de negative rettigheder, for her er der alene tale om, at magthaverne ”holder fingrene væk”.

For at dette indlæg ikke skal blive alt for langt standser jeg gennemgangen af Per Hansens synspunkter og argumenter her, idet jeg vil afvente kommentarer fra ham og andre på det jeg her har fremført. Derefter kan vi gå videre med sidste del af Per Hansens analyse.

Upassende ? Klag over indlæg

@JAN AAGE JEPPESEN
I betragtning af hvor betænkelig Poul Dam fandt udvidelsen af § 266 b kan det undre, at han ikke stemte imod loven. Eller også kan det ikke.

Det er en gratis omgang at fremføre kritik mod en lov, som man alligevel ender med at stemme for af grunde, som er helt ekstrarelevante i forhold til det faktiske behov for loven. Både Thestrup og Dam burde jo såfremt, at de alvorligt mente at loven kun skulle bruges, når ytringer gik over til fjendtligheder;og at det kun var statens opgave at ramme den beregnende løgner have forklaret, hvorfor danskerne overhovedet fortjente yderligere indskrænkninger af deres ytringsfrihed, og ligeledes hvorfor den eksisterende lov ikke var god nok.

Den eneste oplagte konklusion er den, at politikerne ikke forsvarede loven på dens meritter, fordi de udmærket vidste, at det var umuligt, men samtidig fandt det så selvindlysende rigtigt, at retsnormer udtænkt i et supranationalt forum, som en selvfølge måtte overtrumpfe danskernes ytringsfrihed.

- Vi måtte ændre loven, for ellers kunne vi ikke tiltræde en FN-konvention uden forbehold - var i dens unationale essens politikernes holdning.

I 1970 stod Danmark uden for EU. Der var ingen fælles rammeafgørelse mod såkaldt racisme og fremmedhad, og Danmark kkunne derfor have taget forbehold for konventionen uden anden risiko end at fornærme de korrupte regimer i den alliancefri blok. Men selv uden risiko for afbrænding af vores ambassader eller dødstrusler mod statsministeren kunne Folketinget ikke sige nej til FN.

Rødderne til den nuværende eftergivenhedspolitik over for islamisk supremacisme ggår langt tilbage, og faktisk var Danmark ikke bedre i 1970 end vi er idag. Det får en til at overveje, om forsøget på at spinde os ind i konventioner med henblik på at umuliggøre enhver national modstand har været planlagt hele tiden, og om magtfulde kræfter i det danske samfund allerede dengang forudså, at en lov som § 266 b ville blive revitaliseret, når de senere samfundsændringer gjorde det nødvenndigt med redskaber over for destabiliserende kritik af det multikulturelle samfund.

Den første dom for overtrædelse af § 266 b faldt vist i 1980 over fremskridtsmanden A.T. Rieman. Den gruppe, som han havde forhånet var påfaldende nok ikke jøder men “fremmedarbejdere”. Flertallet af nyere sager, der har ført til domfældelse har også omhandlet ytringer om fremmedarbejdere, muslimer og andre nytilkomne grupper men ikke jøder.
Så en lov, der blev indført for at beskytte jøder bliver idag brugt til fortrinsvis at retsforfølge ytringer om grupper, hos hvilke antisemitismen er mere udbredt end hos den gammeldanske befolkning.

Det har længe undret mig, at pressen som jo ville have været et umiddelbart offer for enhver udvidelse af loven ikke dengang forholdte sig mere kritisk til en så vidtgående udvidelse af statsmagtens mulighed for at retsforfølge alle offentligt fremsatte ytringer på basis af et meget bredt defineret forhånelses-, og nedværdigelseskriterium. Det var først, da Jens Olaf Jersild blev dømt i grønjakke-sagen, at journalister for alvor blev interesseret i lovens principielle forhold til ytringsfriheden, og det kun for så vidt journalisternes egen arbejdsfrihed.

Betænkningen om racediskrimination blev udarbejdet før internettets demokratiserende indflydelse, men blot en journalist eller avisredaktør burde da have overvejet den mulighed, at loven ud over at indskrænke borgerens ytringsfrihed også ville indskrænke den redaktionelle frihed. Hvis avisredaktørerne og journalisternes interesseorganisation havde været deres salt værd, kunne de have brugt deres magt til at imødegå mundkurvsloven, mens udvalget endnu var igang med dets arbejde.

At de ikke brugte deres magt, kan skyldes, at de var ligeglade, fordi de ikke forudså lovens konsekvenser, og at de i det hele taget var ligeglade, fordi de dybest set sympatiserede med lovens politisk korrekte sigte om at censurere ubehagelige meningstilkendegivelser.

Det samme kan siges om forfatterne i Dansk Pen, hvis formand også udtalte sig til støtte for hate speech love.

Du skrev:

“Den vurdering er jeg enig i. Forskellen mellem anskuelser og fjendtligheder er vel også, at anskuelser må forstås som ytring af holdninger, mens fjendtligheder henviser til handlinger. Denne principielle dikotomi har især venstreorienterede forsøgt at skjule ved at klassificere tale som en ”handling”, jfr. begrebet ”talehandling”, der for mig at se har en Orwellsk klang.”

I USA har visse feminister direkte hævdet, at pornografi er voldtægt, med den implikation, at kvinder der deltager i pornografiske produktioner er psykisk syge. Retssystemet har ikke købt deres teorier. Feministerne har dog haft held med at udhviske grænsen mellem ytringer og handlinger på et område - nemlig på arbejdspladsen, hvor anstødelige ytringer om køn, race, religion og handicap af retssystemet v ofte vurderes på linje med fysisk sexchikane. Heldigvis er det indtil nu en teori, som ikke bliver håndhævet som censur uden for arbejdspladsen.

I Danmark forsøges ytringsfrihedsforkæmperne latterliggjort med udtryk som ytringsfrihedsfundamentalister, hvilket ofte følger de velkendte stråmandsanalogier mellem hate speech og voldelige overfald. Umiddelbart kan det virke harmløst, men formålet med disse dårlige analogier er at bane vejen for mere censur baseret på kriterier som hvor krænkende modtageren subjektivt opfatter krænkende ytringer. I det hele taget er holdningen om, at diskrimination er et samfundsmæssigt onde, så snart at modtageren føler sig krænket blevet drivkraften bag nye tiltag mod såkaldt strukturel eller indirekte diskrimination. Selv om mennesker bliver ansat på lige vilkår, vil de stadig kunne hævde indirekte diskrimination, hvis arbejdspladsens reglement får dem til at føle sig uvelkommen, eller de på arbejdspladsen må lægge ører til kritik af deres tro, livsstil eller fysiske karakteristika.

Muslimer vil formentligt hævde, at karikaturer af deres profet krænker deres selvværd, og vil som første skridt anmode om, at verbal og anden krænkelse af islam bliver forbudt på arbejdspladsen.
Når en sådan præcedens er anerkendt, kan man med en vis ret forsøge at flytte grænserne lidt mere ved at udvide diskriminationsteorien til flere samfundsområder. Muslimer kan eksempelvis fremføre, at de føler sig generelt uvelkommen i et samfund, hvor det i praksis er muligt at håne, spotte og latterliggøre deres religion, og at denne tilstand de facto er lig med diskrimination, fordi muslimer jo kun kan blive fri for krænkelsen ved at forlade samfundet. Da samfundet jo allerede gennem dets lovgivning har signaleret, at muslimer ikke kun er velkommen men endda også har krav på beskyttelse mod strukturel eller indirekte diskrimination, er det kun politiske realiteter, der hindrer eller udsætter udvidelsen af forbuddet mod indirekte diskrimination til så mange samfundsområder som muligt.

Du skrev:

“Hvis alle politiske holdninger har samme ret til at eksistere, jfr. princippet om politisk ligeværdighed, så bør de også kunne ytres i den politiske proces. Nu opfinder man så en særlig kategori af politiske ytringer, som man kalder ”racistiske”, en kategori der umuligt lader sig definere objektivt. Alene det, at man har en bestemt politisk holdning, betyder jo rent logisk, at man tager afstand fra og bekæmper andre kontradiktoriske politiske holdninger. Derfor sker der det, at den politiske kamp ikke mindst kommer til at dreje sig om at tilkæmpe sig definitionsretten, således at de politiske modstandere kan udråbes som ”racister”, og så har vi den politiske korrekthed, hvor man prøver at bilde sig selv og omgivelserne ind, at man repræsenterer det moralsk uangribelige, mens de politiske modstandere er mere eller mindre moralsk defekte.”

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig denne holdning, og jeg finder det særligt betænkeligt, at fysiske karakteristika som hudfarve i lovens forstand er blevet ækvivalente med tro, som jo ikke er arveligt eller medfødt.

Ikke at angribe mennesker på grund af deres hudfarve er ikke på nogen måde analogt eller sammenligneligt med ikke at angribe folk på grund af deres tro. Asymmetrien i at § 266 b beskytter tro men ikke politisk overbevisning er særligt uheldig, fordi tro i lige så vidt omfang som politisk overbevisning er et argumentatorisk virkemiddel i den offentlige debat.

Den afledte konsekvens af at optage tro i § 266 b eller i en hvilken som helst uforpligtende politisk korrekt kodeks er, at tro modsat politisk overbevisning bliver en hellig kategori, hvis medlemmer, der ikke må generaliseres om uden vandtætte beviser, mens at politisk overbevisning er en kategori, hvis medlemmer der kan generaliseres om uanset om ppåstanden savner faktuelt grundlag, og uanset hvor krænkende medlemmerne af kategorien opfatter det sagte.

Forfatterne til blog indlægget lader til implicit at fordømme Hedegaard på basis af denne dobbeltstandard.

Du skrev:

“Det er sikkert rigtigt, at vi gerne ville fremstå som politisk korrekte duksedrenge i FN, men det må med i betragtningen, at ytringsfriheden aldrig har stået så stærkt i den danske grundlov og retstradition som i den amerikanske forfatning.
Med den frie forfatning fjernede vi blot forhåndscensuren, men satte overhovedet ingen grænser for efterfølgende strafansvar for ytringerne. ”

Det med den liberale amerikanske retstradition er ikke helt rigtigt.
Den moderne tolkning af First Amendment blev først gradvis anerkendt efter at USAs højesteret inkorporerede ytringsfrihedsklausulen i 1927, hvorved at delstaterne nu var underlagt samme pligt til at respektere ytringsfriheden. Oprindeligt var First Amendment samt de otte øvrige tillæg alene tænkt som en begrænsning af kongressens magtudøvelse, hvilket var det kompromis, som føderalisterne måtte gå med til som en betingelse for vedtagelsen af den nye forfatning.

Fra ratifikationen af The Bill of Rights frem til første verdenskrig var højesteret meget inaktiv, og lod delstaterne lovgive som de lystede. Der var blasfemilove, og helt vilkårlige indgreb i forsamlingsfriheden, som de føderale domstole ikke sanktionerede, fordi The Bill of Rights endnu ikke var fuldt inkorporeret over for delstaterne.
Underførste verdenskrig godkendte højesteret retsforfølgelsen af socialister for obstruktion af krigsindsatsen, og op igennem 1930-erne godkendte retten vidtgående love mod syndikalistisk agitation. Først i 1960-erne havde højesteret tilendebragt den tolkningsevolution, der idag gør USA til landet med den største politiske ytringsfrihed.

Men selv om Danmark ikke har været kendt for en liberal retstradition med hensyn til ytringsfriheden, kunne Folketinget alligevel have nægtet at ratificere konventionen uden forbehold.
Argumentet for § 266 b har altid hvilet på en emotionel analogi til holocaust.
Fordi nazisterne brugte hate speech om jjøderne,skal vi forbyde hate speech, for ellers er det en autobahn mod Auschwitz.

Men argumentet er selvmodsigende af en helt anden grund, fordi hate speech love kategorisk forudsætter, at ingen religiøse, etniske, nationale eller andre større kollektiver er dårlige eller onde for os, men hvis en bestemt befolkningsgruppe nu rent hypotetisk ønskede at begå et holocaust på resten af samfundet, eller at ophæve sig selv til herrefolk, ville hate speech loven virke mod dens hensigt ved kategorisk at forbyde omtalen af kollektivet som en eksistentiel trussel.

I Rwanda hævdede hutupropagandaen, at tutsierne i RPF ville ophæve tutsierne til herrefolk, for hvilket tutsierne blev gjort kollektivt ansvarlige. Faktum er imidlertid, at RPF idag sidder tungt på magten, og at dele af hutupropagandaen dermed er blevet til virkelighed. At det forhenværende huturegime så selv bærer ansvaret for at at have fremprovokeret hutuernes nederlag, ændrer intet ved, at konflikten var en eksistentiel nulsumslogik, hvor den ene eller den anden før eller siden måtte tabe magten. På samme måde var det i eks-Jugoslavien, hvor den serbiske hate speech om albanernes overtagelse af Kosovo er blevet til virkelighed vved at albanerne har fordrevet det serbiske mindretal.

Hvis en majoritet føler sig trængt af en minoritet, der repræsenteres af en supremacistisk og aggressiv magt, er der grænser for, hvor meget majoriteten vil lade sig binde på mund og hånd af hate speech love. Disse love vil enten ikke blive håndhævet konsekvent, eller også vil disse blot udsætte den eksistentielle konflikt til en uvis fremtid.

Det eneste perspektiv ud fra hvilket, disse love giver mening er, hvis man som en naturlig og indiskutabel selvfølge forudsætter, at ingen grupper kan være i absolut eksistentiel konflikt med hinanden på grund af de karakteristika, som loven regulerer gennem forbuddet mod hadefulde ytringer. § 266 b må derfor bygge på den eksistentielle antagelse, at ingen grupper på grund af tro, race, hudfarve eller de andre beskyttelsesgrunde nogensinde kan være ubetinget ond eller skadelige, på en måde som nogensinde kan begrunde hate speech over for dem. Men det er både farligt og totalitært at basere lovgivning på en sådan cirkulær antagelse, da borgerne og ikke staten er dem, som skal korrigere meningsdannelsen.

Når Folketinget ikke modsatte sig § 266 b kan det derfor ligeledes skyldes, at politikerne ikke havde overvejet den mulighed, at en beskyttet gruppe selv kunne nære aggressive intentioner over for majoritetssamfundet. Præmissen for den antiracistiske diskurs er den, at minoriteten altid - eller næsten altid er uskyldig, hvorfor den aldrig kan have gjort sig fortjent til forhånelse på grund af ddens særlige karakteristika. § 266 b harmonerer dermed fint med den danske velfærdsstatstænkning, der forudsætter at alle grupper er grundlæggende gode og kan “forbedres” med tilstrækkeligt meget social engineering. Siger man, at ikke alle grupper er gode, men at nogle tværtimod er det modsatte, har man forsyndet sig mod den politiske korrekthed. Troen på at social engineering kan løse alle problemer er farlig, for hvad nu hvis hverken antiracismelove eller velfærdsstaten kan udjævne alle konflikter.
Politikerne leger med ilden ved ikke at tage problemet tilstrækkeligt alvorligt og ved at fortsætte af samme spor.

Du skrev:
“Når de positive rettigheder blev indskrevet i FNs erklæring om universelle menneskerettigheder i 1948 så skyldtes det primært et kompromis efter pres fra Sovjetunionen og den socialistiske blok. Problemet er her, at det er ubegrænset hvilke positive rettigheder man man beslutte, mens der altid er empiriske grænser for, i hvilket omfang man faktuelt kan opfylde rettighederne. Positive rettigheder må derfor have status af en slags hensigtserklæringer. Den samme begrænsning gælder ikke de negative rettigheder, for her er der alene tale om, at magthaverne ”holder fingrene væk”. ”

Jeg er enig, og positive rettigheder i forhold til ytringsfriheden vil sige, at staten lovgiver mod private aktørers ytringer, fordi disse krænker andres “ret” til at blive skærmet mod dem.

Upassende ? Klag over indlæg

Der er ikke nogen grund til at beskylde os for ikke at anerkende islamismens trussel mod ytringsfriheden. Det har vi gjort adskillige gange.
Sidste gang her: http://blogs.jp.dk/konflikten/2009/10/20/stop-politiseringen-af-ytringsfriheden/

Men Hedegaards elendige gammelmarxistiske analyser af islam er stadig ubrugelige. Der findes ikke noget Islam med stort ‘i’, der vandrer som en sammenhængende ånd op igennem historien med sine troende som ufrie små møtrikker i dens store ideologiske maskinrum.
Hedegaards historicisme er og bliver bare dårlig historieforståelse.
Nej, vi vil hellere have, at man sætter en person i spidsen for Trykkefrihedsselskabet, der kan komme med en interessant og relevant kritik af islamismens og dens udfordringer mod vores frihedsrettigheder istedet for det der galemandssludder.
Igen vil vi opfordre ALLE til at læse den kronik, som Hedegaard åbenbart mener, at han henviste til om voldtægt i muslimske miljøer. Den er antitesen til Hedegaards letkøbte historiecharlatanisme.

http://www.180grader.dk/Politik/kristina-uddin-danskerne-beroeringsangste-men-noedvendigt-at-diskutere-voldtaegt-i-muslimske-familier

Upassende ? Klag over indlæg

Søren K. Villemoes mener.

“Der findes ikke noget Islam med stort ‘i’, der vandrer som en sammenhængende ånd op igennem historien med sine troende som ufrie små møtrikker i dens store ideologiske maskinrum.”

Der kan da identificeres andre ideologiers historie. Tag kommunismen f.eks., der repræsenterer en meget sammenhængende ånd med masser af små ufrie møtrikker.

Eller den mildere centrum-venstre-bevægelse har et historisk tankesæt, der præger ånden hos Villemoes og ligsindede.

Er det ikke fordi Villemoes vil gøre alt til et spørgsmål om socio-økonomiske faktorer i den bedste marxistiske trandition? I så fald er det særpræget at beskylde Hedegaard for gammelmarxisme.

Upassende ? Klag over indlæg

Det er egentligt interessant med anstændighedsflokkens defensive strategi over for islamkritik.

De vil selv nødigt overhovedet beskæftige sig med emnet og vil helst tie det helst ihjel. Men da det nu fylder så overvældende meget i alle debatter, så må man holde gode mimer til slet spil.

Så man har valgt den kollektive defensive strategi at være smagsdommere, hvor man nidkært overvåger om der skulle være en islamkritiker, der siger noget, der kunne opfattes som uanstændigt. Så går de blodtørstigt i gang med karaktermordet.

Upassende ? Klag over indlæg

Søren Villemoes:

Det glæder mig, at du trods alt har den respekt.

Må jeg i øvrigt tilføje, at det er plat at kalde ham intellektuel doven. Han arbejder benhårdt og forholdt sig aldeles selvstændigt til de hegeliansk/marxistiske teorier om historiens udvikling, religion som et forsvindende fænomen, religion som et produkt af produktivforhold og den nødvendige sekularisering. I den forstand er Hedegaard anti-marxist, men mere præcist synes han snarere inspireret af Gramsci.

Og det er simpelthen forkert at kalde ham hegelianer. Jeg tager udgangspunkt i “I Krigens Hus” og “1400 års krigen,” og her er hverken historisk determinisme eller hegelsk geist. Har du læst ham, og er nået til anden konklusion?

Næh I, deltager i en usaglig smædekampagne, der på tragisk vis, overhovedet ikke forholder sig, hvad manden rent faktisk mener. Han har siden kampagnen blev skudt i gang skrevet mindst tre uddybende kommentarer. Dem skulle I ærlig talt forholde jer til.

Med venlig hilsen
Hans Andersen

Upassende ? Klag over indlæg

Hans Andersen

Hedegaard er klart anti-marxist, så beskyldningen om marxisme fra centrum-venstrefolk er falsk og ligner sammen med andre falske påstande en smædekampagne.

Hedegaard er næppe intellektuel doven, men den beskyldning er en ‘tak for sidst’, fordi centrum-venstrefolk netop ofte beskyldes for at være intellektuelle dovne.

Debatten er kommet ind i den fase, hvor mudderkastning og ‘det kan du selv være’ og ‘tak forsidst’ dominerer frem for argumenter.

Upassende ? Klag over indlæg

B.Mofoe Århus.

Mofoe er skarp!
Mofoe kan sit stof!
- Jeg er godt træt af al den snak, om den såkaldte gode islam for den findes ikke.
Godt Nytår til Mofoe.
http://www.youtube.com/watch?v=g_3xKvyag54

Upassende ? Klag over indlæg

@ Mofoe

Bare fordi Tyrkiets permierminister ikke anerkender begrebet ‘islamisme’, og at det iøvrigt er et begreb opfundet af ikke-muslimer, betyder jo ikke, at det ikke er relevant at bruge. Det er jo indlysende klart, at islamister selv vil sælge deres egen forrådnede ideologi som den ’sande islam’, og ikke bare som endnu en -isme. Og du er åbenbart klar til at give dem ret!
Men fakta er, at den politisk-ideologiske udvikling af islam er af relativ ny oprindelse. Den har intet ægte, sandt eller originalt over sig.

Og når man rent faktisk læser koranen (hvilket jeg kun har gjort sparsomt), så er noget af det mest slående, at bogen konstant modsiger sig selv. Det ene øjeblik er incest og voldtægt en stor synd. Det næste øjeblik er det okay mod nogen, det ene øjeblik er mand og kvinde skabt 100% lige, det næste øjeblik er kvinden reduceret til en handelsvare. Det ene øjeblik er Allah den tilgivende og den barmhjertige, det næste øjeblik er han den mest modbydelige torturmester.
Koranen er noget af det mest tvetydige og selvmodsigende, jeg har stødt på. Og jeg har endda kun bladret i bogen. Man kan få et hav af mærkelige fortolkninger ud af den tekst. Der er få entydige ting i den - andet end at Gud er stor og Muhammed er god.

Din tilgang er, at sige ja, Sayyid Qutb, du har faktisk fortolket koranen korrekt. Islam bør være en politisk ideologisk bevægelse. I stedet for at sige, ja, Irshad Manji, alleviter og sufier, koranen er bare en gammel tekst. At være muslim betyder ikke nødvendigvis, at man skal læse en gammel tekst bogstaveligt.

Hvorfor er det, at I så gerne vil bekræfte islamisternes opfattelse af islam, mens reformkræfter og andre fortolkninger skal nedgøres og affejes? Hvorfor er det, at Hedegaard og dig insisterer på kun at ville tage de allermest forstokkede stormuftiers ord som repræsentative for islam, mens alle moddiskurser og strømninger inden for religionen kan affejes?

Islam er jo en stor forvirret rodebutik. Jeg kan godt forstå, at man gerne vil have noget orden. Men det er at gå islamisternes gerning at sætte lighedstegn mellem en bestemt fundamentalistisk politisk-ideologisk fortolkning af koranen.

Upassende ? Klag over indlæg

Ydermere kan man stille spørgsmålet:

Er den (tænkte eller måske virkelige) moderate islam i sig selv værd at samle på og støtte? Indeholder den ikke også nogle kedelige holdninger, som bør og skal kritiseres.

Disse kedelige holdninger deler den moderate typisk med den rabiate islam, fordi deres udgangspunkt i koranen og Muhammeds forbillede er fælles.

Hvis man nu kritiserer disse fælles kedelige holdninger, som både den rabiate og den modrate islam har, er det så en generalisering, som du kan acceptere?

Eller hvornår er det uanstændigt at kritisere?

Upassende ? Klag over indlæg

En lille korrektion til mit ovennævnte indlæg. Jeg skrev:

“Når man nu citerer et koranvers så burde man i det mindste citere korrekt og tillige tage det ud af konteksten så meningen går tabt.”

Der burde selsfølgelig have stået:

“Når man nu citerer et koranvers så burde man i det mindste citere korrekt og ikke tage det ud af konteksten så meningen går tabt.”

Upassende ? Klag over indlæg

@ B Mofoe, 30.12, 0:59 & 14:30

Fortræffeligt, du har været savnet.

Upassende ? Klag over indlæg

@ JAN AAGE JEPPESEN, Almunecar | Skrevet: 27. dec 09 kl. 12:13

Jo, meget i den her problematik er sagt med at på ligestillingsområdet er man inde på at videnskabelige sandheder vedtages politisk som i USSR - at Magten er smeltet sammen med Sandheden, som det sker i (pseudo)teokratier - teokratiets religion hedder så, efter min mening, oplysningsideologien med liberalisme, socialisme, humanisme, ateisme osv.
______________________________________________________

@ B. Mofoe, Århus | Skrevet: 30. dec 09 kl. 00:59

Jeg kan ikke finde en enste fejl eller tilsnigelse i din oplistning af islams egenskaber.

Jeg kunne til gengæld supplere - det tænker jeg at du også selv kunne, men at du bare mener at have nået grænsen for, hvad modtageren kan klare på én gang.
______________________________________________________

@ Per Hansen, København | Skrevet: 30. dec 09 kl. 02:18

I Morten Uhrskov Jensens bog Et delt folk er der utallige eksempler på oikofobiske udsagn om danskerne som imidlertid ikke er blevet mødt med samme anklager om uanstændighed.

Jep, der er ‘kunstnere’, der har ment at Danmark ville være et bedre sted uden danskere, at danskere ikke kan eje et land og at vores gener er defekte. Bare lige et par eksempler - var det sagt om ikke-hvide, ville det blive kaldt for nazisme - hvad det jo så også er.
______________________________________________________

@ Søren K. Villemoes, KBH N | Skrevet: 30. dec 09 kl. 10:45

Men fakta er, at den politisk-ideologiske udvikling af islam er af relativ ny oprindelse. Den har intet ægte, sandt eller originalt over sig.

Det er forkert. Sådan har islam altid været. Muslimerne har bare ikke haft ressourcer til at efterleve deres tro de sidste århundreder, men i 16-1700-tallet drev de pirateri og slavehugst mod os med begrundelse i jihadforskrifterne og tidligere var der altid krig på kniven.

Den moderne politisk-millitære adfærd fra islams side begyndte senest med Wahab i 1700-tallet og altså længe før den første hvide/europæer i år 1800 satte fod på islamisk jord - det er altså en helt énsidig sag - og islam har iøvrigt i alle år ført krig mod os - og de gør den helt uanset, hvad vi gør eller ikke gør.

Den helt moderne del begyndte med Khalifatets sammenbrud og dannelsen af Ikhwan, Det muslimske Broderskab, der har tråde tilbage til Wahab og hele den islamiske kanoniske litteratur og tradition. Der er mange andre strømninger som Deobandi længere mod øst og mange andre mindre.

Islam er en samling og kodificering af indbyrdes krigeriske arabiske nomadestammers kulturer, der vender aggressionerne fra indad til udad og skaber en krigsmaskine - én stor supremacistisk, ekspansiv stamme - en international gansterorganisation - ved indvandring en begyndende stat i staten - klientilisme.

Koranen er noget af det mest tvetydige og selvmodsigende, jeg har stødt på.

Du skal for det første vide at versene står efter længde og ikke kronologisk og for det andet at kronologisk nyere vers ophæver ældre - den såkaldte abrogering.

Hvorfor er det, at I så gerne vil bekræfte islamisternes opfattelse af islam, mens reformkræfter og andre fortolkninger skal nedgøres og affejes?

Vel mest af alt fordi de ingen betydning har - kun små mindretal tager dem alvorligt og ofte forfølges og dræbes de. Man må forstå at vold og trusler - terror - har en ekstremt central placering i islam, internt og eksternt - bare det ene punkt er en vigtig grund til at eliten ikke fatter en dyt af islams adfærd og indre dynamik.

Hvad ‘et flertal af muslimer’ mener har ligeså lidt betydning som, hvad et flertal af russere mente i 1917 og frem.

Islam er jo en stor forvirret rodebutik.

Ja, de lokale nationale udgaver, men internationaliseringen gør at man går tilbage til rødderne for at have noget fælles at samles om - og den nye internationale islam, der har elementer fra oplysningsideologien, er Ikhwans - eller Bathpartiernes - stalinisme, hitlerisme og islam.

Men det er at gå islamisternes gerning at sætte lighedstegn mellem en bestemt fundamentalistisk politisk-ideologisk fortolkning af koranen.

Det er det da ikke - deres interesse er da at vi tror på deres mummespil.

Det er den samme tankefejl, der får nogle til at sige at vi går terroristernes ærinde, hvis vi gør vores samfund mere lukkede. Det er rent vrøvl - terrorister har ingen interesse i at vi lukker vores samfund ned - tværtimod.

Det er uhyggeligt som et følelsesmæssigt terroristisk miljø i eliten kan få frontallapperne til at lukke ned, så logikken hos medlemmerne simpelthen er zappet.
______________________________________________________

@ B. Mofoe, Århus | Skrevet: 30. dec 09 kl. 14:30

Islam er, hvad Muhammad sagde og gjorde, ganske enkelt. Muhammad er den eneste autoritet i islam, og han var hverken moderat eller noget, der ligner.

Præcis - og derfor er muhammedanisme også det korrekte systematiske videnskabelige navn for det vi idag, som følge af trusler, kalder islam.
______________________________________________________

@ B. Mofoe, Århus | Skrevet: 30. dec 09 kl. 14:30

I 622 beordrede Muhammad sin tilhængerskare til at udvandre til Medina, og derefter ophørte islam med at være en religion og blev en militant politisk ideologi.

Ja, og dér grundlagdes fjendtligsindet indvandring under falske forudsætninger hos venlige og naive mennesker med stipuleret senere forræderi som religiøst princip og pligt.

Upassende ? Klag over indlæg

Tingene selv en fundamentalistisk fortolkning af islam kan være mere eller mindre progressiv: Der findes faktisk også muslimer, der, selvom de definerer sig som fundamenlister, prøver at fremme en mere frihedsorienteret og retfærdig for tolkning af sharia.

Den højeste retslærde muslim i Saudi Arabien udstedte for nylig en fatwa mod wahabisternes traditionelle og hidtil ekstremt strengt håndhævede kønsadskillelse, på trods af traditionelle fundamentalisteres protester, og saudiske kvinder vil få lov til at studere på lige fod med mænd på de mange universiteter, der er i gang med at blive bygget i landet.

Det må siges at være et fremskridt af dimensioner, for den retslærde muslim, der har skrev Saudi Arabiens forrige religiøse læreplan, var så reaktionær, at han f.eks. hævdede, at det kun var ignoranter, der ikke indså, at slaveri er en uadskillelig del af jihad-begrebet…

Det var også fundamentalistiske retslærde fra den sunnimuslmske verdens vigtigste religøse universitet, Al Azhar i Egypten, der for et par år siden gjorde det muligt for de egyptiske politikere at forbyde omskæring af piger, på trods af, at firs procent af den egyptiske befolkningen - der i stor udstrækning er analfabeter, og derfor ikke kan læse og fortolke koranen selv - mener, at skikken er uomgængelig for muslimer, ved at udstede en fatwa, hvor de retslærde konstaterede, at der intet står om omskæring af piger i koranen.

Det er ikke særligt progressivt, set med vestlige øjne, men det er da små skridt væk fra totalt formørkede fortolkninger af islam…

Upassende ? Klag over indlæg

@Søren Ferling, København NV | Skrevet: 31. dec 09 kl. 03:49

I en kommentar til et af mine tidligere indlæg, om den moderne venstreorienterede ligestillings- og antidiskriminationsideologi, skriver du:

“Jo, meget i den her problematik er sagt med at på ligestillingsområdet er man inde på at videnskabelige sandheder vedtages politisk som i USSR - at Magten er smeltet sammen med Sandheden, som det sker i (pseudo)teokratier - teokratiets religion hedder så, efter min mening, oplysningsideologien med liberalisme, socialisme, humanisme, ateisme osv.

Etiske og ideologiske sandheder kan selvfølgelig ikke begrundes videnskabeligt. For da begår man den naturalistiske fejlslutning, det vil sige, at man slutter fra hvad der ER tilfældet til hvad der BØR være tilfældet.

Man du overser tilsyneladende den mulighed, at etikken kan begrundes begrebslogisk. Uanset hvor ufuldstændigt eller inkonsistent oplysningsprojektet var, så var det dog et forsøg på, primært med Kant, at begrunde fordringen om demokrati rationelt, det vil sige begrebslogisk.

Hvis “oplysningsideologien med liberalisme, socialisme, humanisme, ateisme osv.” blot er en slags pseudo-teokratier eller pseudo-religiøse ideologier, så ophæver du jo skellet mellem rationalitet og irrationalitet. Så bliver alt i sidste instans et spørgsmål om tro, og så er vi ude i den relativisme og historicisme – postmodernismen – som blandt de intellektuelle og politikere baner vejen for multi- og kulturrelativisme med synspunktet om, at den ene kultur eller religion kan være lige så god som enhver anden.

Jeg afviser ikke, at sådan er situationen i vidt omfang på det empiriske plan også i demokratierne, men det er forkert at tale om oplysningstidens filosofiske undersøgelser som en ideologi. Det var efter min opfattelse primært en begrebslogisk undersøgelse af menneskets eksistentielle situation med fokus på, hvordan forholdet mellem magt og menneske BØR være. Hovedkonklusionen er, at den bør være demokratisk, fordi det ikke rent logisk (konsistent) kan begrundes, at nogle personer har en nedarvet eller guddommelig ret til at fastlægge lovene i samfundet. På dette grundlag kan demokratiets etiske berettigelse begrundes negativt, for når ingen har en særlig ret til at bestemme lovene i et samfund, så må alle principielt have samme ret og en sådan ret eller fordring – politisk ligeværdighed – kan alene udøves under en eller anden form for demokratisk styre.

Vi må holde os forskellen mellem rationalitet og irrationalitet for øje, forskellen mellem tro og viden.

Der er en modsætning mellem religion og rationalitet. Modsætningen er ligefrem. Rationaliteten stiller et krav, og religionen bryder kravet.

Rationaliteten kræver, at den enkelte skal kunne begrunde sine meninger. Han skal kun hævde sine meninger med den vægt, som hans begrundelser kan bære. Derfor skal han skelne mellem hvad han ved, og hvad han kun tror. Viden forudsætter tilstrækkelig begrundelse. Hvor man ikke har tilstrækkelig begrundelse, dér har man ikke viden. Dér kan der i det højeste være tale om tro. Tro gør man, når man holder noget for sandt på et eller andet grundlag, som ikke er tilstrækkeligt. Det vil sige, at ens grunde ikke er tilstrækkelige til at implicere sandheden af det, som man holder for sandt. Rationaliteten kræver, at man er forbeholden når det gælder tro. Tro betyder erkendelse af, at grunden er usikker.

Demokratiet må forstås som en rationel samfundsindretning og et velfungerende demokrati kræver derfor en høj grad af rationalitet af dets deltagere. Først og fremmest kræves det, at borgerne kan adskille hvad deres religiøse overbevisning kræver og hvad demokratiets selvopretholdelse fordrer.

Men hvor mange er så rationelle?

Hvis folk helt bevidst er i stand til at adskille religion og politik , så er der grund til at antage, at deres religion ikke stikker særligt dybt. Det er næppe troværdigt, at folk, som alvorligt bekender sig til en religion, der per definition går ud over, hvad der kan begrundes rationelt, også vil have rationalitet til SELV at adskille politik og religion. Men hvis det ikke er troværdigt, hvorledes kan man så få den krævede adskillelse mellem politik og religion ind i den enkeltes hoved?

Den enkleste mulighed er, hvis religionen selv bringer adskillelsen med sig. Hvis altså religionen selv afstår fra at ville være politik og derfor ikke har nogen politisk lovgivning – ingen politiske budskaber – med i sin forkyndelse. Men det er nativt at tro at alle religioner opfylder den betingelse.

Den rent principielle gennemtænkning af forholdet mellem demokrati og religion må acceptere, at religioner kan være forskellige med hensyn til, i hvilken grad de indeholder en politisk lovgivning, og derfor hvor vanskeligt de har ved at bøje sig for det demokratiske krav om en adskillelse mellem politik og religion. Det vil være lettere for en religion, jo mindre den selv kræver af politisk lovgivning; og lettetst, hvis den ud af sin egen forkyndelse – og ikke som følge af ydre krav – helt afstår fra at ville være politik.

Det er da også hvad vi ser på det empiriske plan. Religionerne udfolder sig i et spektrum hvis yderpunkter er hhv. islam og kristendommen, især i dens protestantiske variant.

Denne forskel blandt de historiske religioner er efter min opfattelse hovedforklaringen på, at det sekulære demokrati kunne gro frem indefra i den kristne kulturkreds, mens noget tilsvarende ikke skete blandt andre kulturer. Her vandt demokratiet nogle steder efterhånden indpas som følge af ydre påvirkning – kulturel transmission - fra den vestlige kultur. Vanskeligtst har det været for demokratiet at vinde indpas i islamiske samfund, fordi islam ikke skelner mellem religion og politik – de er et og det samme, og det er pålagt enhver muslim at arbejde for at indføre islamisk lovgivning – shari – uanset hvilket samfund han er medlem af.

Forskellen illustreres f.eks. af den forskellige kulturelle udvikling den vestlige del af den britiske kronkoloni Indien gennemløb siden uafhængigheden sammenlignet med den primært hinduistiske østlige og sydlige del.

Indien blev en demokratisk republik, Pakistan en islamisk republik præget sekterisk vold og evindelige magtkampe, selv om udgangspunktet var det samme. Hinduismen lader sig langt lettere forene med det demokratiet fordrer end islam, der synes at være en næsten uovervindelig barriere for udviklingen af sekulært demokrati.

GODT NYTÅR TIL ALLE DEBATTØRER!

Upassende ? Klag over indlæg

@ JAN AAGE JEPPESEN, Almunecar | Skrevet: 31. dec 09 kl. 15:45

Jo, den naturalistiske fejlslutning er vi enige om at man skal søge at undgå - det er nemlig ikke ment, for vi tænker uklart bevidst længere frem, end vi er klar over og dén tænkning er ikke rationel.

Man du overser tilsyneladende den mulighed, at etikken kan begrundes begrebslogisk.

Nej, jeg nævner det ikke og det er nok en fejl, men sagen er at jeg ikke kan se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre.

Uanset hvor ufuldstændigt eller inkonsistent oplysningsprojektet var, så var det dog et forsøg på, primært med Kant, at begrunde fordringen om demokrati rationelt, det vil sige begrebslogisk.

Ja, men såvidt jeg kan se tager oplysningstænkningen sine kristne rødder for selvgivne, på samme tid som man mener at kunne frigøre sig fra og undvære dem.

Hvis “oplysningsideologien med liberalisme, socialisme, humanisme, ateisme osv.” blot er en slags pseudo-teokratier eller pseudo-religiøse ideologier, så ophæver du jo skellet mellem rationalitet og irrationalitet.

Nu skal vi holde tungen lige i munden og huske på at jeg jo ikke kan ændre noget som helst hér - jeg søger at komme til klarhed over, hvordan tingene forholder sig - så må vi senere se på, hvilke implikationer det kan have - apropos den naturalistiske fejlslutning

Min (af empiri underbyggede) tese er at mennesket primært er et irrationelt væsen, der har religiøsitet som sin primære erkendelsesmetode og at alt det andet er bygget oven på dette fundament eller skelet - og at det rationelle naturligvis er at forholde sig på en passende måde til dette forhold istedet for at forestille sig at vi er i stand til at tænke og handle fuldstændig rationelt, som det hævdes i den såkaldt rationalistiske indstilling, der gennemsyrer oplysningsideologien.

Den empiri jeg henviser til er dels alment menneskekendskab, historien, kunst, litteratur, filosofi og ikke mindst moderne naturvidenskab som neurobiologi, evolutionslære, (social)psykologi o.a.

Så bliver alt i sidste instans et spørgsmål om tro, og så er vi ude i den relativisme og historicisme – postmodernismen – som blandt de intellektuelle og politikere baner vejen for multi- og kulturrelativisme med synspunktet om, at den ene kultur eller religion kan være lige så god som enhver anden.

Jamen, jeg mener postmodernister og lignende tågere har ret i at alle værdier er relative, vel at mærke fra det olympiske overbliks synsvinkel - deres fejltagelse er den samme som de andre oplysningsideologers, nemlig at de netop tror på universalismen - det er et irrationelt dogme, som de tillægger en moralsk værdi og som de derfor ikke kan diskutere rationelt, men kun behandle med sproglige latrinspande og brosten.

Jeg mener at et af de store problemer vi har i vesten og Danmark i de her år er at så få er opmærksomme på, hvilken kollosal betydning ens egen og ens kulturs verdensanskuelse har for ens erkendelse og hele verdens- og menneskesyn, herunder politisk standpunkt.

Derfor kan man få folk til at se alt med ‘det olympiske overblik’ og dermed lidt småpsykotisk, fordi man sidder og ser på sig selv, som om man var små legetøjssoldater i et modellandskab og f.eks. arbejde med en politik, der vil få én selv til at forsvinde, fordi det måske vil være til stor fordel for nogle andre.

Oplysningsideologer, herunder postmodernister o.l., begår altså efter min mening den fejltagelse at de glemmer at vi er partikulære væsener med bestemte meninger om godt og ondt og at denne kultur er en ligeså vigtig del af et socialt, kulturskabende, historisk væsen som vores fysiske legeme. Derfor er f.eks. en ‘kulturrevolution’ som Maos et delvist folkemord og noget lignende kan siges om EU’s politik.

Så ja, godt og ondt er et spørgsmål om tro - der kan ikke opstilles noget objektivt kriterium - kun kultur- eller civilisationspecifikke sådanne.

Derfor er det selvsagt også uden indhold, eller manipulation, når der tales om at religion er noget privat, for det har det aldrig været og det kan det aldrig blive, for religioner (og ideologier) er i deres natur kollektive fænomener. Det man mener, når man siger sådan, er selvsagt at man ønsker at indføre en ny statsreligion, der selvfølgelig på ingen måde skal være ‘noget privat’, men tværtimod skal skrives på alle husmure, indskrives i lovene, i alle skolebøger og indflettes i al underholdning osv. osv. - altså en ny obligatorisk enheds-lovreligion - det naturlige for mennesket - og et tilbageskridt i forhold til den højt civiliserede sindelagsreligion, vi havde.

… men det er forkert at tale om oplysningstidens filosofiske undersøgelser som en ideologi.

Der blev tænkt mange værdifulde tanker i oplysningstiden, men jeg synes godt man kan tale om at meget af det dårligste ‘fandt sammen’ i en slags ideologi, oplysningsideologien, der så gav os Den franske Revolution, liberalismen og som reaktioner, modoplysningen og romantikken og marxismen og deraf igen nazismen.

Den ideologi mener jeg mestendels er noget slam - der er da gode ting i, men det hele bliver ødelagt af storhedsvanviddet, selvtilstrækkeligheden, historieløsheden og ja, en generel himmelråbende indskrænket uvidenhed og mennesker, de samfund de danner og om den hele store verden.

Der er vist en del mere gods i den angelsaksiske oplysningstradition, det ved jeg vist for lidt om, men det er også mest den centraleuropæiske vi har at slås med, fordi det er den vestens venstrefløj abonnerer på.

Hovedkonklusionen er, at den bør være demokratisk, fordi det ikke rent logisk (konsistent) kan begrundes, at nogle personer har en nedarvet eller guddommelig ret til at fastlægge lovene i samfundet.

Måske ikke på det grundlag, men man kan da sagtens rationelt begrunde at give mere magt til de kloge end til de dumme - så er man rationalist kan man ikke samtidig være demokrat - og demokrati er jo netop heller ikke oplysningsideologiens ideal - det er det teknokratiske elitestyre - som EU også er ved at realisere det, som det endelige gennembrud for Den franske Revolution - og som det forberedes på globalt plan med klimamyter og -religioner (f.eks. Gorbatovs Earth Charter) o.l.

På dette grundlag kan demokratiets etiske berettigelse begrundes negativt, for når ingen har en særlig ret til at bestemme lovene i et samfund, så må alle principielt have samme ret og en sådan ret eller fordring – politisk ligeværdighed – kan alene udøves under en eller anden form for demokratisk styre.

Ja, men her tales om ‘ret’ - dels kan man sige at man kunne lade ‘det rationelle’ vise, hvem der bør bestemme mest - og dels kan en anden verdensanskuelse end den kristne, som jo oplysningsideologien uafvidende tager for selvgiven, sagtens hævde at denne verdensanskuelses tilhængere har en gudgiven ret til at herske over alle andre.

En sådan position kan vel ligeså godt forsvares logisk som den at alle som udgangspunkt er ligestillede - de tilhængere kender jo i egen opfattelse ‘Sandheden’ i modsætning til alle andre og må derfor være selvskrevne til at være herskerne.

På samme måde kunne man helt rationelt argumentere for at visse folkegrupper eller racer på et helt objektivt grundlag er bedre egnet til at styre og bestemme - det er også imomd et kristent dogme om menensker lige værd, men at det skulle kunne udledes logisk, som oplysningsideologien hævder, mener jeg skyldes at disse tænkere ikke er opmærksomme på, hvor de har deres forestillinger fra og derfor tror at de er universelle, sådan at de dels af alle mennesker i hele verden.

Det er jo da derfor oplysningsideologer jævnt hen sørger for at friholde sig for viden - vi har blogejerne her og vi har en OBO og en Krause Kjær, (og nærmest uendeligt mange flere), der alle er stolte af, hvor lidt de ved og på det grundlag udtrykker stærke meninger.

De udtrykker sig i overensstemmelse med den påbudte statsreligion og derfor betyder det stort set intet at de intet ved og ikke kan argumentere for sig - intet nyt under solen.

Vi må holde os forskellen mellem rationalitet og irrationalitet for øje, forskellen mellem tro og viden.

Deri er jeg meget enig, men det er ideologier ikke - de er netop karakteriserede ved at Magten og Sandheden smelter sammen, så egentlig sandhed ikke med sikkerhed er at finde - magten vil til enhver tid trumfe sandheden i ideologier.

Videnskab og demokrati er nogle af kristendommens egenskaber og findes stort set ikke udenfor dens paraply.

Vi har f.eks. nazismens pseudovidenskabelige racelære, vi har Sovjets afvisning af biologisk arv og relativitetsteori og vi har i vor tid afvisning af intellligensforskning, pseudovidenskabelig køns- og anden marxistisk forskning og vi har klimareligionen, der ved gud også kaldes videnskab.

Alt sammen udtryk for at sandhed og videnskab underordnes magtens behov.

Der er en modsætning mellem religion og rationalitet.Der er en modsætning mellem religion og rationalitet.

Det er der mange eksempler på, men jeg mener at kategorien ‘religion’ her, som så mange steder, er dårligt valgt - jeg mener at religioner er meget forskellige - og at kristendommen er en rationel religion, hvad angår forholdet til denne verden - og at mange om ikke alle ideologier er pseudoreligioner i den forstand at de udfylder den samme rolle og ofte også omfatter metafysiske elementer, hvoprved de for så vidt bliver mere irrationlle end kristendommen, derved at de flytter det ‘overnaturlige’ ind i denne verden - og det er da også lige dér at massemordet (ideologiernes kendetegn nummer ét) ofte tager sit udgangspunkt.

Rationaliteten kræver, at den enkelte skal kunne begrunde sine meninger. Han skal kun hævde sine meninger med den vægt, som hans begrundelser kan bære. Derfor skal han skelne mellem hvad han ved, og hvad han kun tror. Viden forudsætter tilstrækkelig begrundelse.

Det er rigtigt - men det er det jo også at de mest grundlæggende og vigtigste ting i tilværelsen ikke kan begrundes rationelt. Det var årsagen til at jeg måtte forlade en ellers vel brugt inspirator, nemlig Habermas med hans intersubjektive demokratiske samtale i det offentlige rum, som så alle skulle bøje sig for, om de ikke kunne modargumentere rationelt. Det mener jeg er helt uholdbart og umenneskeligt og vil kunne føre til de værst tænkelig ting.

Hvor man ikke har tilstrækkelig begrundelse, dér har man ikke viden. Dér kan der i det højeste være tale om tro. Tro gør man, når man holder noget for sandt på et eller andet grundlag, som ikke er tilstrækkeligt.

Ja, men vel at mærke ’tilstrækkeligt’ ud fra en rent rationel betragtning - kærlighed til fædreland, familie, kone, børn, venner osv. er jo helt irrationel og har derved absolut ingen vægt i en rationel tænkning - og det mener jeg viser den tænknings begrænsning.

Demokratiet må forstås som en rationel samfundsindretning og et velfungerende demokrati kræver derfor en høj grad af rationalitet af dets deltagere.

Det mener jeg ikke - jeg mener først og fremmest det er et partikulært valg på et følelsesmæssigt grundlag. Jeg kunne sagtens forestille mig at andre indretninger kunne vise sig mere effektive og dermed f.eks. give større økonomisk vækst - og dermed være mere ‘rationel’ for liberalister, marxister eller andre, der ser mest på det materielle og mindre på menneskets irrationelle levevilkår. Det er vel f.eks., hvad Kina realiserer.

Jeg mener således, i modsætning til en del andre, ikke at det er de irrationelle elementer i muslimernes tænkning og følelser, der er de største forhindringer for at de kan indgå i et demokrati, men snarere nogle sindelagsmæssige følelsesmæssige forhold, der gør demokrati til noget uattraktivt i deres øjne. Altså noget med, hvor social du er født til at være som følge af genetik og nok endnu mere den verdensanskuelse, du får indpodet. Man kan sagtens være demokrat uden at være særligt klog - det er f.eks. meget vigtigere at du ikke er for selvtilstrækkelig - det handler først og sidst om sindelag.

Først og fremmest kræves det, at borgerne kan adskille hvad deres religiøse overbevisning kræver og hvad demokratiets selvopretholdelse fordrer.

Det mener jeg er en overvejelse, der er nøje knyttet til mødet mellem islam og kristendom/demokrati - for en kristen er der ikke nogen modsætning - tværtimod er vores samfunds indretning en form for realisering af kristendommen. For en muslim forholder det sig selvsagt stik modsat.

Men hvor mange er så rationelle?

Hvis du mener kun det, så er svaret let, for det er ingen. Det kommer af den måde vi er ‘konstrueret’ på, hvor det rationelle eksisterer aldeles på det irrationelles nåde og fromme, som centralnervesystemet nu én gang er udviklet og indrettet.

Hvis folk helt bevidst er i stand til at adskille religion og politik , så er der grund til at antage, at deres religion ikke stikker særligt dybt. (…) og resten af det afsnit…

Det hele mener jeg afhænger af, hvilken religion man har og hvilket samfund vi taler om. Som sagt er vores samfund udviklet på kristendommen og nordisk kultur og har så nu problemer med en ‘troldmandens lærling’ i form af oplysningsideologien, der ikke længere mener at have brug for ‘troldmanden’ på trods af at man er ved at sprænge hele laboratoriet i luften med sin nye legekammerat islam, som man har på besøg. Man har som netop lærling ikke evnen til at se lidt frem og forstår heller ikke sine egne nyvundne færdigheder i dybden - hvad deres forudsætninger er og hvad man skal passe på.

Den enkleste mulighed er, hvis religionen selv bringer adskillelsen med sig. (…)

Jo, toregimentelæren er vigtig, men jeg er tilbøjelig til at mene at dogmet om menneskers lige værd er mere betydningsfuldt for at netop kristendommen har udviklet demokratiet.

Jeg mener også at man kan sige at kristendommen netop har politisk budskaber, men at de bare er så radikale at de ikke kan realiseres med livet i behold og at kristne derfor lever udspændt mellem det ideelle og det mulige - forsøg på at lave en lovreligion ud af kristendommen som kommunisme og på sigt Menneskerettigheder har da også vist sig at føre til massemord - Bjergprædikenen kan kun være et pejlemærke…

Denne forskel blandt de historiske religioner er efter min opfattelse hovedforklaringen på, at det sekulære demokrati kunne gro frem indefra i den kristne kulturkreds, mens noget tilsvarende ikke skete blandt andre kulturer.

Det mener jeg også, med nævnte modifikation, og venter på andre modargumenter end dem jeg har hørt til nu, nemlig at det er en tilfældighed, som er det bedste ‘forskningen’ hidtil har kunnet komme op med - ‘we are not impressed’.

Vanskeligtst har det været for demokratiet at vinde indpas i islamiske samfund, fordi islam ikke skelner mellem religion og politik – de er et og det samme…

Det er jeg enig i, men det er også et generelt træk ved lovreligioner, som er ganske udbredte - og jeg mener at oplysningsideologien er på vej ned i samme grøft idet den er en slags lovreligion - det ser f.eks. på dens stadigt mere omfattende ‘anti-hate-speech’-lovgivning, hvor ‘hate’ jo bare er, hvad andre tankesystemer kalder ‘blasfemi’ eller ‘kætteri’. ‘Hate’ kan jo sagtens være faktuelt korrekt - det er bare sandheder, der ikke kan hævdes offentligt uden at man bliver straffet for det. Og som i den mørkeste middelalder i Europa og i Kina idag er begrundlesen en blanding af pseudovidenskab og henvisninger til ‘den offentlige ro og orden’.

Slår oplysningsideologien helt igennem, slukkes lyset over Europa - islam overtager og området (vi vil stort set være bragt væk) vil fremover være kendt som det nordøstlige hjørne af den muslimske verden.

og det er pålagt enhver muslim at arbejde for at indføre islamisk lovgivning – shari – uanset hvilket samfund han er medlem af

Hvoraf jo med logisk nødvendighed følger at kun onde eller dumme mennesker kan have foranstaltet den pågående muslimske masseindvandring.

Ja, jeg ser også den forskellige udvikling i Indien og dets muslimske fraspaltninger som udtryk for religionernes betydning.

Også godt nytår herfra !

Upassende ? Klag over indlæg

@Søren Ferling, København NV

Lad mig for god ordens skyld kvittere for dine grundige og begrundede kommentarer. Tak for det store arbejde du har lagt i din kommentar om et vanskeligt emne der fortjener en omhyggelig filosofisk gennemtænkning.

Du må nok være indstillet på, at det vil tage mig et par dage at udforme et kompetent og velunderbygget svar.

Lad os da håbe, at jeg slipper gennem moderationsfilteret eller at tråden ikke er lukket ned til den tid.

I så fald bør vi fortsætte denne væsentlige diskussion i en anden tråd. Jeg har brugt ventetiden på at sparke et par indlæg ind i Morten Uhskov Jensens seneste blog “Om at kaste med sten …”, hvor han går i kødet på den venstreorienterede juridiske doktor og professor Eva Smith.

Upassende ? Klag over indlæg

Hege Storhaug bør nærlæses i relation til “Hedegaards samme gamle lort på dåse” som denne blogs forfattere så ‘elegant’ udtrykker det:

http://www.rights.no/publisher/publisher.asp?id=36&tekstid=3106

Upassende ? Klag over indlæg

Socialdemokraten Lars Weiss hylder Westergaard, som vor tids PH:

Uddrag fra hans debatindlæg “PH-prisen til Kurt Westergaard”:

“De frygtløse tegnere ville have ildnet Poul Henningsen

Af Lars Weiss,
Københavns Storkreds

Nej, overskriftens indbyggede opfordring er ikke gennemførlig, for PH-prisen uddeles ikke mere! Men hvor ville det have ildnet Poul Henningsen, som om nogen bekæmpede religiøs formørkelse, at følge Kurt Westergaards og de øvrige tegneres frygtløse spidden fundamentalistiske kredses middelalderlige gudedyrkelse og blodigt reaktionære samfundssyn.

Tilmed har Kurt Westergaard i et interview i Tøger Seidenfadens avis, Politiken, erklæret sig som ”kulturradikal”, hvad det så vil sige i dag, udover at være et af højrefløjens upræcise skældsord på linje med f. eks. ”politisk korrekthed”, såmænd tyvstjålet fra den amerikanske venstrefløj…”

Upassende ? Klag over indlæg

@ Maria Due, Allan Hansen, Steffen Nielsen..

Tusind tak for info om stærke muslimske kvinder og dette fantastiske link:

http://www.youtube.com/watch?v=g_3xKvyag54

@danske medier og lærere: Vis og diskuter linket på DR og TV2 i bedste sendetid… og vis det i Folkeskolen og på alle uddannelsessteder efter folkeskolen. Lad os hjælpe hinanden med at udbrede viden om Den Fandens Islam.

Upassende ? Klag over indlæg