Le Hype (arkiv)

Modeuge i Paris

Det er modeuge-sæson, og i søndags sluttede den måske bedste af dem alle, nemlig den i Paris, hvor klassikere som Kenzo, talenter som Kris van Assche og rebeller som Walter van Beirendonck præsenterede deres bud på efterårets mode. Le Hype tager dig med på rundtur…

Modeugen i Paris byder på et overflødighedshorn af bemærkelsesværdige modeshows! Både de etablerede big guns og de unge håbefulde viser kreationer frem i stor stil, og er man bare en smule interesseret i mode, er den parisiske modeuge lidt at sammenligne med julemåneden for de 3 - 12-årige. Jeg har udvalgt fem af de mange shows, som jeg synes på hver sin måde repræsenterer det overordnede indtryk af Paris’  modeuge anno 2010.

Den unge belgier Kris van Assche blæste undertegnede baglæns med sin efterårskollektion fra 2009, så det var formentlig det show jeg personligt havde set mest frem til i år. Det var dog ikke det store festfyrværkeri, som man kunne have håbet - en tendens der i øvrigt blev symptomatisk for hele ugen. Der gik i den grad forsigtigper i den for van Assche: Masser af suits i sort, grå og navyblå, samt et par rullekraver og en beanie på hovedet. Egentlig er det meget mildt mod øjet, men det er sgu ærgerligt, at en så dygtig designer skal spilde vores tid med en kollektion, der rykker nogenlunde ligeså mange grænser indenfor modeverden, som Kandis gør det ved musikken… Du kan tjekke resten af kollektionen ud på KrisVanAssche.com.

En anden belgier, Walter von Beriendonck, der ligesom van Assche er et produkt af stjerne-fabrikken Royal Arts Academy i Antwerp, er uden tvivl manden bag modeugens mest… lad os sige “anderledes” kollektion. Ganske som det plejer med den gode van Bierendonck, blev der ikke taget hensyn til tidens tendenser, men i stedet har han valgt at køre et farverigt tema, i sin 90′er-agtige signatur-stil, der har domineret hans seneste kollektioner. Inspirationen findes i en barnlig forestilling om det ydre rum, med aliens, space wars og mærkelige ørevarmere. Personligt ved jeg ikke om jeg selv kunne finde på at hoppe i van Beriendoncks kluns, men han han har min respekt for, at være anderledes og ligeglad med, hvad tiden dikterer. Du kan se mere til  van Beirendoncks efterårskollektion hos The Fashionisto.

Som tidligere nævnt, var tonen generelt noget mere afdæmpet end sidste år, og ingen manifesterer dette bedre, end goth-kongen Rick Owens. Normalt er det big time avant-garde når amerikaneren kridter runway’en op, men for første gang i min tid som mode-entutiast, leverer Owens en kollektion man i sin helhed godt kan bære udenfor Tyskland… Mindre lak og læder, mindre sort, mindre androgynt - med andre ord har Owens tonet ned for alle de vanlige signatur-træk, og strøm-linet sine kreationer i en lidt mere mainstream’et retning. Ud fra et forretningsmæssigt synspunkt, er det jo nok ganske fornuftigt, men set fra kunstnerisk synspunkt, er det jo altid lidt ærgerligt, når originalerne bliver lidt mere almindelige… Han kunne lære lidt af von Beirendonck! Se resten af kollektionen på The Fashionisto.

Det er sjældent de gamle, klassiske modehuse der overrasker og forundrer, og det var heller ikke tilfældet da gode, gamle Kenzo, med Antonio Marras som ophavsmand, præsenterede deres bud på efterårets mode. Med den franske filminstruktør Jacques Tati som inspiration, har Marras begået en kollektion med et retrospektivt udtryk, der dog stadig inddrager elementer og tendenser, som går igen i adskillige kollektioner i både Milano og Paris, eksempelvis farverrige print og tweed-ærmer på læderjakker. Paletten er grå, krydret med jordnære farver som grøn og brun, og med mine forventninger in mente, må Kenzo være blandt dem, der er sluppet bedst afsted med deres efterårskollektion - og det selvom jeg ikke kunne drømme om at trække i deres klude, før min 40 års fødselsdag… Tidligst! Igen-igen kan du hoppe forbi The Fashionisto, hvis du vil se nærmere på sagerne.

Amerikanske Tim Hamilton får lov til at slutte vores korte rundtur af, og med god grund: I min bog har han været et af de klare højdepunkter på årets første parisiske modeuge! En næsten kulsort palette, kun krydret med et par enkelte iskolde grå og hvide nuancer, skaber et futuristisk og maskulint udtryk, med et - ved nærmere eftersyn - uhyre højt detaljeringsniveau. Sammenlignet med sidste års kollektion, har Hamilton bevæget sig enormt langt, og efterlader et langt klarere, og mere unikt indtryk hos undertegnede. Og så byder kollektionen desuden på årets fedeste suit! Se både suit’et og resten af kollektionen på … you guessed it: The Fashionisto.

Helt generelt om modeugen, må “kedeligt” dog alligevel stå som den mest rammende overskrift. Og iøjnefaldende er det også, at det stort set kun var de yngre designere der kunne få mig op ad stolen. Damir Doma, Tim Hamilton og Boris Bidjan Saberi gjorde det godt, men alt for mange skuffede. Om det er den sidste mørke finanskrise-skygge, der har kastet sig over Paris skal jeg lade være usagt, men i hvert fald er der forbløffende mange, der har valgt den sikre rute, og der har ikke være meget plads til excentricitet…

Man kunne selvfølgelig skrive om modeugen i Paris fra nu af og til Helvede fryser over, men man skal jo stoppe et sted, så det bliver her… Har du fået blod på tanden og har du lyst til at læse og se  mere, vil jeg anbefale, at du tager et kig på Johan Krygers udlægning af begivenheden (LINK), ligesom jeg også vil anbefale dig, kære læser, at tage et kig på hr. Krygers trilogi om Milanos modeuge (Link: part 1, 2 og 3).