Profil

Bloggen er lukket. Le Hype er bloggen om mode, livsstil og tendenser - skrevet af mænd, for mænd. Søren Rømer Damby, Johan Kryger og Esben Juul Hansen har fingeren på pulsen, og holder vores læsere opdaterede på, hvad forbrugsjunglen har at tilbyde den moderne mand.

Baggrund:
Søren Rømer Damby har via uendelige timer i selskab med designbøger og modeblogs opbygget en stor paratviden inden for feltet. Desuden er han stud.jur. på Aarhus Universitet på tredje år.

Johan Kryger er autodidakt modefilosof med fokus på alt fra highstreet til highfashion. Når Johan ikke sidder bag tasterne læser han statskundskab på Aarhus Universitet.

Esben Juul Hansen har gennem personlig interesse og en hverdag i London opbygget en bred og velfunderet viden om livsstil og samfundstendenser. Desuden læser han Statskundskab på Aarhus Universitet.

Andet:


Sted:
Århus

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Le Hype (arkiv)

Skrevet af Søren Rømer Damby, Johan Kryger og Esben Juul Hansen

Den moderne mand skal have styr på det hele - også køkkenet!

Dato: d. 02.02.10, 09:59
Af: Esben Juul Hansen
Emner:

I tiden efter den store krise, har en ny og mere bevidst forbruger stukket sit grimme og besværlige ansigt frem. Butikkerne kan ikke længere sælge varer på deres glatte ansigt og friværdien er ikke længere fundament nok for et ekstravagant overforbrug. Ikke desto mindre er den nye forbruger orienteret ikke bare imod moden isoleret set, men imod alle aspekter af sin tilværelse.

Den moderne forbruger ved, at kaffen skal stå i køleskabet. Han ved, hvor hans anskaffelser er fremstillet, hvilke materialer de er lavet af, og hvordan og hvor de bruges bedst. Tøjet skal være i orden, telefonen, vinen, møblerne og lejligheden skal være i orden. Det er en del af den helhed, der skaber den vidende og forbrugsbevidste mand post finanskrisen.

I erkendelse af at moden er en del af et større hele, vil jeg her prøve at lave en top 10-liste over køkkenets vigtigste gadgets. Gadgets, der alle kan forsøde livet, samt vise at man har styr på sit pis. Og det er jo ikke så ringe at have. Dette vil blive den første af mange fede top 10-lister, der skal give inspiration til den moderne forbruger.

10: En skarp køkkenkniv

En rigtig mand er god til at lave mad. Uanset om man har jakkesæt på eller bare er i sin slåbrok, kan vi nok alle nikke genkendende til følelsen af raseri, når ens elendige kniv moser tomater, giver op overfor kød eller ruster op. Denne følelse kan man blive foruden, hvis man tager sig sammen og køber en ordentlig kniv. Det er ikke svært. Det er lidt dyrt ja, men man vil klappe sig selv på skulderen for det resten af ens dage. Jeg købte selv en Zwilling Twin Cermax kokkekniv, på 20 cm. Lad os bare sige, at det er ikke et køb jeg har fortrudt. Den skærer alt over. Gode knive er dyre, men de holder resten af dit liv, så i virkeligheden er de ikke så dyre endda. Tjek det ud hos H.W Larsen, som nok har det p.t bedste udvalg. LINK

9. Kaffeudstyr

For et år siden, ville det have været en espressomaskine, der havde været nummer 9. Men sådan en koster mega mange penge, hvis den skal være ordenlig. Køb i stedet din egen kværn og en stempelkande. Forskellen er mærkbar og dine gæster vil elske dig lige så meget som du vil elske dig selv for dette køb. Det er bare så meget bedre og det viser at du har styr på det. Jeg har købt de min kværn og stempelkande fra Bodum. De er jo over alt, så det er svært ikke at vælge dem. Men mange andre kan fås og så til rimelige penge. Som sagt kan man købe begge dele alle steder, så et link er vel ikke helt nødvendigt her.

8. Vinkøleskab

Et vinkøleskab er for nørder siger man. Men det behøver det ikke at være. Det er ikke alle der er interesserede i vin. Det ved alle vist. Men et vinkøleskab kan bruges til andet end vin. Køb et skab med plads til 40 flasker og opbevar hvidvin, rødvin, sprut og champagne i det. Altså alt hvad du skal drikke og servere for dine gæster. Det er måske ekstravagant. Men anse det for en bytter i forhold til espressomaskinen. Så går det vist lige op. Man kan blandt andet få et relativt billigt hos Fleegard. Det er lige over grænsen. LINK. Hvis man er nørd, kan man høre de mange fordele der er ved vinkøleskabe her!

7. Røremaskine

En røremaksine fra Kitchen Aid er en klassiker. Den kan bruges til stort set alt. Brødrene Price har vist os det gang på gang, så det må være sandheden. Jeg ville selv ønske at jeg havde pengene til sådan en. Her skal man selvfølgelig have lidt kapital til rådighed, men sådan er det jo en gang i mellem. Wupti har dem relativt billigt. LINK

6. En ordenlig og præsentabel pande

Dårlige pander fra Ikea, kan tage pusten fra de fleste af os. Hvis de ikke bliver skæve som ind i helvede, steger de ujævnt og når høje temperaturer lige så hurtigt som en langsom snegl. Udover at være elendige, er disse pander ofte også grimme, så man skal gemme dem væk hurtigt, når maden er ødelagt og klar til servering. En god og pæn pande, giver god mad og kan ofte tjene som fad, når du serverer din mad. Jeg selv, har en lækker pande fra Mauviel i Frankrig. Slip let pander er vejen frem til at starte med. Pengene er givet godt ud allerede når du smager den første bøf fra din nye pande. LINK

5. Blender

Som ung mand, har man behov for at blende ting hyppigt. Smoothies til kæresten, drinks, isterninger, puréer, mayonaise eller supper. Alt kan blendes. Man skal købe en, der er stærk nok til at kunne blende selv hårdere ting, som fx isterninger. Er den ikke det, kan den ikke bruges, desværre. Men uanset hvad, er en blender ubetinget vigtig i enhver mands køkken. Det kan der ikke være nogen tvivl om. LINK

4. Gode og flotte glas

Flotte og anvendelige glas er et must. Grimme og uhandy glas, er noget af det værste man kan komme ud for. Puha tænker man, når man løfter det tonstunge glas og drikker af den tykke kant. Vin, øl, ja selv mælk bliver ødelagt når man drikker af det dårlige glas. Man skal kunne drikke det nemt og uden besvær, samtidig med at man kan nyde duften og følelsen af substansen der løber ned i maven. En mand med respekt for sig selv har ordentlige glas. Jeg selv har ufatteligt mange glas. Glas til alle anledninger og alle væsketyper. Find dit eget favoritglas. Det kræver vist ikke noget link.

3. Stegetermometer

Alle kender følelsen, når man skærer den første skive af stegen, og opdager at den er gennemstegt og værdiløs. Det er en forfærdelig følelse. Mængden af kød der bliver ødelagt i ethvert køkken, som en direkte konsekvens af manglende kontrol over kødets temperatur, er helt sikkert meget meget stor. Det er en skræmmende tanke, så vigtigt et stegetermometer egentligt er. Sådan et skal man bare have, med mindre man er kok og kan mærke det hele med fingrene. En lille og meget vigtig gadget, som vil revolutionere dine kødresultater. Man kan få mange slags. Det eneste du skal huske, er at det skal være trådløst og at det ikke må have en for tyk nål. Hvis det har det, vil dit kød have et underligt hul, der hvor nålen har siddet. Eksempler kan ses HER!

2. Ovn og komfur, den altafgørende baggrund

Uden en god ovn og et godt komfur, er alt ligegyldigt. Det er jo egentligt ikke en overraskelse at de to ting er nødvendige, men alligevel. Man finder specielt mange dårlige ovne rundt omkring. Min egen ovn viser ofte 30 grader forkert, de i den ene og den anden retning. Det er jo ikke holdbart, hvis man vil nå et tåleligt resultat. Her er det bare et spørgsmål om at tjekke markedet ud og spørge sig lidt frem. Det behøver ikke være Gaggenau. Siemens er producenten bag Gaggenau og man kan derfor roligt begive sig ud i Siemens´ noget billigere mærker. I erkendelsen af at det ikke er billigt, må man jo spare lidt op. Tjek de forskellige løsninger ud HER!

1. Vinoplukker fra Languiole

Her er der kun tale om en oplukker. En sådan oplukker viser at du har styr på din vin. Og uanset om man interesserer sig for det eller ej, er vin noget alle kan relatere til, når der bliver smagt og snakket rundt om bordet. Oplukkeren er dyr og man skal nok vente med at købe den, til man har penge nok. Nu er det slut med at pakke oplukkeren væk i skam, efter at man har kæmpet proppen op af vinen, mens propresterne drysser ned i flasken. Oh hvilken skam det er. Hvordan giver det mening at man køber en oplukker til 20 kr, når man bruger mange tusinde kroner på vin hvert år. Det er egenligt ufatteligt. LINK



Kommentarer
Jan Rysz, Randers | Skrevet: 2. feb 10 kl. 11:41

En del af de ting du nævner har den bevidste forbruger vidst i temmelig lang tid efterhånden. At flere er hoppet på vognen og betegner sig selv som en velovervejet køber er kun glædeligt, men hvis man har et behov for ligefrem, at flashe med det, så er det derimod et modefænomen, der netop betegner brugeren som ikke kvalitetsbevidst.

Min 7 år gamle Cook & Baker optrækker til 65 kroner fungerer glimrende uden, at ødelægge propperne.

Slip-let pander er et udtryk for dovenskab og manglende kærlighed til maden. Er de i øvrigt ikke blevet erklæret for deciderede farlige grundet de stoffer der er i slip-let fladen ?

Bøffer har kunnet steges i årevis på støbejernspander uden de er ødelagte af den grund. Folk har bare en tendens til at ødelægge overfladen på deres køkkengrej med diverse kemikalier. Men gode pander er ikke gratis, så her er vi ganske enige.

Hvis man brænder tingene på eller ikke får dem stegt på den rigtige måde, så er det udtryk for, at man enten laver for mange andre ting imens madlavningen står på, eller at man basalt set laver mad for sjældent.

Lige omkring glassene er vi dog heelt enige. Gode glas gør en væsentlig forskel. Gider man bruge lidt tid på det, så kan man finde masser af fine glas til små penge i genbrugscentrene.

Ser frem til de næste top ti lister :-)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jacob E, by | Skrevet: 2. feb 10 kl. 16:03

hov..det var vist et indlæg der kom et par år for sent - nu har vi finanskrise, og vi er glade blot vi kan betale huslejen..og ikke er blevet fyret..:)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Esben Juul Hansen , | Skrevet: 3. feb 10 kl. 21:44

Hej Jan

Ligefrem at flashe, syntes jeg heller ikke der er nogen grund til. Jeg vil dog mene, at der er en klar forskel mellem blær og så det, at sende et signal gennem de ejendele man har i sit køkken.

I forhold til oplukkeren, er der ingen grund til at købe dyre varer, hvis man er tilfreds med hvad man har. Billige kan dog have problemer med ældre vine, da deres skrues omkreds ikke giver nok et bredt nok pres til at kunne holde proppen intakt. Men det er jo et mindre problem.

I forhold til panderne, er det jo en smagssag om det skal være slip-let eller støbejern. Jeg vil dog hævde, at slip-let er en bedre allroundpande, da man kan komme på herrens mark med støbejern, når man steger fx fisk og kammusling. Den bedre bøf, blev nævnt i forhold til panderne fra Ikea, jeg steger heller ikke min egen bøf på slip-let.
I forhold til dit spørgsmål om slip-let er farligt er mit svar nej. Tidligere havde panderne et fedtlag. Det var derfor de ikke måtte vaskes med sæbe. Fedt i alle afskygninger, afgiver farlige og kræftfremkaldene stoffer når de bliver opvarmet. Det sker fx når olien på din pande, begynder at ryge. De nye pander har ikke dette lag og er derfor ikke farlige. Om det er blevet forbudt med fedtlaget ved jeg ikke, så man skal selvfølgelig spørge. Jeg selv har både slip-let og kobberpander fra Mauviel.

Forsat god dag. Fedt med et relevant og langt indlæg.

Esben

Upassende ? Klag over indlæg

 
Skriv en kommentar [Regler]
Fornavn*
Efternavn*
Adresse*
By*
e-mail*
Telefon**

*
For at sikre kommentarerne imod spam, beder vi dig venligst skrive ordet du ser i billedet til højre.

Anti-Spam Image



* Skal udfyldes.
** Valgfrit.
Kun fornavn, efternavn og bynavn vises på sitet.
Kommentarer uden korrekt navn fjernes.
Når du kommenterer, accepterer du JP Mediers vilkår

Annonce:







Arkiv
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/