Profil

Jakob Levinsen blogger fra det virkelige kulturliv om kunst og kræmmere, fiktioner og fakta.

Baggrund:
Jakob Levinsen (f. 1960) har siden februar 2006 været litteraturredaktør samt film- og musikanmelder ved Morgenavisen Jyllands-Posten.

Han er cand.mag. i musikvidenskab og dansk, har arbejdet som kulturjournalist siden 1984 og undervejs været musikanmelder ved Weekendavisen, kulturredaktør ved Berlingske Tidende og redaktionschef ved forlaget Lindhardt og Ringhof.

Andet:
Jakob Levinsen har udgivet og bidraget til bøger om bl.a. klassisk musik, Tolkien, amerikansk kultur og københavnske restauranter, oversat bøger af Tolkien, Charles Cumming, Walter Isaacson, Anna Reid og Daniel Mendelsohn.

Han har medvirket i Smagsdommerne på DR2 og er fast kulturkommentator i TV2 News.

Sted:
København

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Levinsen Live (orlov)

Skrevet af Jakob Levinsen

Når Gud gør ondt

Dato: d. 30.05.11, 14:25
Af: Jakob Levinsen
Emner:

Gud er et begreb hvormed vi måler vor smerte, sang John Lennon. Set ud fra den aktuelle debat om folkeskolens kristendomsundervisning er der så en del, der har ondt rigtig mange steder.

Helt konkret går debatten på, hvorvidt kristendomsundervisning skal omdøbes til det mere neutrale og, som moderigtige mennesker siger, inkluderende navn religion. Tiden råber jo på symbolpolitik, og man skaber hvad man benævner.

Eller rettere sagt gendøbes. Faget hed nemlig allerede religion i min tid, også selv om det altovervejende var kristendom, det handlede om.

Hvilket jo i virkeligheden ikke er spor sært. Heller ikke for en glad ateist som mig.

Det burde nemlig være logik for samtlige dyr i Noas ark, at når kristendommen i over 1.000 år har været den eneste kulturbærende religion i vores bid af verden, må undervisningen i den fylde tilsvarende meget. Det handler slet og ret om at forstå, hvorfor samfundet omkring os er blevet som det er.

Det behøver ikke være det samme som at ungerne bliver hjernevasket til at tro på tusindårsriget og Jordens snarlige undergang. Jeg har selv stået 12 års gymnastikundervisning igennem uden nogen sinde at få lyst til at dyrke sport.

Derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor en del andre ateister er så optaget af at fordrive religion i almindelighed og kristendom i særdeleshed fra det offentlige rum. Ind imellem kan nogle ateisters stålsatte svingen med fakler og høtyve virke næsten lige så demonstrativ, som når folk i andre sammenhænge praler mistænkelig højlydt af deres alternative og frigjorte seksualitet.

Tror man ikke på noget er der jo heller ikke noget at frygte, uanset at man kan drøfte herfra og til, som amerikanerne siger, Hell freezes over om demokrati og kapitalisme og andre vestlige fortræffeligheder udspringer direkte af kristendommen. Men selv hvis de ikke gør og tværtimod mere eller mindre er blevet skabt i opposition til den, er det da også en slags konsekvens.

Så det at have et skolefag, der hedder kristendom, er bare ærlig snak. Det er vel nærmest lige så naturligt som at vi her til lands har et skolefag, der hedder dansk.

Nå, men det pudseløjerlige ved den aktuelle debat er, at det faktisk slet ikke kun er mine brødre og søstre i vantroen, der vil havde kristendomsundervisningen ud. Det er også nogle af de troende selv.

Enhedslisten og de radikale vil således ifølge Kristeligt Dagblad nedprioritere kristendomsundervisningen og gerne gendøbe den religionsfag. Det er bemærkelsesværdigt af to grunde.

Dels er de mange slags marxister i Enhedslisten nu åbenbart blevet så forhippede på at komme ind i en eller anden form for magtvarme, at de alligevel godt kan ryge en pibe religiøs opium eller to; der er jo også særdeles mange fløjlsmavede præster i SF at holde sig gode venner med. Hvis da ikke det med religionsfag bare er en kattelem, der skal hverve stemmer hos andre trosretninger?

Dels at de radikales nyfundne selvbesindelse altså ikke kun drejer sig om efterløn og boligbeskatning og den slags, men tillige rækker ud i det hinsides. I hvert fald er det ikke længere siden end august 2009, at partileder Margrethe Vestager i forbindelse med flygtningebesættelsen af Brorsons Kirke på Nørrebro lovsang “Kirkens urgamle rum” (Brorsons er fra begyndelsen af det tyvende århundrede, og præcis fire år ældre end hendes parti).

Og vist er der da stadig større glæde over en gudelig der falder fra, et vildfarent får der vender hjem til den kulturradikale foldd, end over nok så mange mondæne tidselgemytter. Mere uransagelige bliver debattens veje når det er kristne, der selv vil tale kristendomsundervisningen ned og ud.

Det gjorde nemlig noget, der hedder Kristen Muslimsk Kontaktgruppe i forrige uge i en kronik i Berlingske. I den ledsagende redaktionelle artikel optrådte blandt andet en så højtprofileret folkekirkepræst som Københavns domprovst Anders Gadegaard med det argument, at kristendomsundervisning er falsk varebetegnelse, fordi der bliver undervist i andet end kristendom (vi læste nu ellers i sin tid også både Bjørnson og Ibsen i dansk).

Fra den anden ende af kontaktgruppen hævdede Mustafa Gezen, der tillige er talsmand for Muslimernes Fællesråd, at ordet kristendom kan give forkerte forestillinger om fagets indhold. Bekymrede forældre kan derfor tænkes at ville benytte deres ret til at fritage deres poder fra undervisningen.

Det er der nu ifølge Berlingske på landsplan kun 1,3 procent af eleverne, der bliver. Man skal med andre ord have en elevårgang på 77 for at der er bare én, som er fritaget.

Helt bortset fra, at det frem for at gendøbe et helt fag nok vil være både mere meningsfuldt og billigere for folkeskolen slet og ret at bringe de pågældende forældre ud af deres eventuelle vildfarelser. Men mest mærkeligt er dog, i hvor høj grad argumentationen ved nærmere eftersyn virker båret af lige dele mistro og lavt selvværd.

Mustafa Gezen tiltror således ikke vore ikke-kristne medborgere evnen (eller viljen) til at læse indenad. Og generelt tror de pæne mennesker i kontaktgruppen tilsyneladende slet ikke på, at nationens skolelærere er i stand til at undervise i og med navn af kristendom, uden at klasselokalet straks bliver et rekrutteringskontor for Tidehverv.

Forunderligst er dog, så svært nogle kristne præster tilsyneladende har det med at stå ved det de selv angivelig tror på, ja det virker mest af alt som om de ikke en gang tror på sig selv. Ind imellem er det nærmest som at høre socialdemokrater tale om socialisme.

Men ligesom man ikke kan være lidt gravid eller lidt død, kan man heller ikke for alvor være lidt troende. Det er først, når folk fedter med holdningerne, hvad enten det så skyldes behagesyge eller bare almindelig uafklarethed, at der også for os hedninger er grund til at blive mistroiske.

 



Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
Bjørn Holmskjold, Skanderborg | Skrevet: 30. maj 11 kl. 14:39

“Forunderligst er dog, så svært nogle kristne præster tilsyneladende har det med at stå ved det de selv angivelig tror på, ja det virker mest af alt som om de ikke en gang tror på sig selv. Ind imellem er det nærmest som at høre socialdemokrater tale om socialisme.”

Det er rent lønarbejde for præsterne at tro på den kristne mistolkning af Gud. Hvorfor der ikke er noget at sige til, at præsterne har alvorlige forklaringsproblemer. Præsterne er ligeså troende på en Gud, som ateisterne er troende kristne.

Upassende ? Klag over indlæg

 
C. Halvorsen, Assens | Skrevet: 30. maj 11 kl. 14:43

Hvis man ikke tror på det hele, men kun på noget af det, er man så lidet troende, eller tror man på noget andet?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Kim Jørgensen, 2300 | Skrevet: 30. maj 11 kl. 15:10

Det lyder noget forblommet i mine ører, når kristendommens tilhængere kalder deres religion ‘kulturbærende’ - et udtryk der alene skal forstås positivt forstås.

Kristendommen har haft enorm indflydelse i vores verdensdel, men det giver ikke, at den fortsat skal have det. Vi har haft kristendommen på godt og ondt, og mest, fordi datidens mennesker ikke vidste bedre, og især fordi generation efter generation har inddoktrineret efterfølgende generation. Kristne mennesker, i hvert fald mange af dem, ser gerne, at denne påtvingelse fortsætter uforandret.

Mere forstandige mennesker hælder til den anskuelse, at religion er en privat sag og ønsker religionsudøvelse forvist fra det offentlige rum, hvilket efter min opfattelse må være det eneste rigtige.

Derfor følger det også logisk, at kristendommens dominans i folkeskolen ophører, og kristendommen fremover behandles respektfuldt, ja vist, men som et emne på linje med andre religioner og primært ud fra et historisk perspektiv.

Forkyndelse hører ikke til som en statsstøttet aktivitet.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Martin Andersen, KBH | Skrevet: 30. maj 11 kl. 15:14

Gøre som os eller forlade os (Cheriffen).
Vi skal ikke prøve at analysere og forstå 57 versioner af islam eller dens 13 sharia samlinger. Det er ikke for os at sige til muslimer, hvor der skal laves om på deres kultur og religion. Vi skal blot sige til alle muslimer uanset hvor de kommer fra, at det er ikke os, som skal indrettes efter deres ønsker om ændringer. Det er dem selv, som SKAL indrette sig efter vores kultur, skikke og værdier. Nul særbehandling, punktum. Hele det muslimske paradigme er: Dem mod os.
Muslimer skal ikke have end moske før….
Vi skal ikke røre en FINGER, før muslimer har ændret Islam til at tolerere andre end dem selv, ligestilling mellem kønnene, fjernet Sharia lovgivningen, lader vantro komme til Medina og Mekka, ændrer Islam og koranen så de ikke HADER de vantro, fjern “dawa”, “sharia” og “jihad” fra koranen, gifter sig ikke med andre end muslimer, kristne og jøder er ikke som aber og grise, dræber kristne og brænder kirker i muslimske lande, slår dem der forlader Islam ihjel, osv. FØR DER IKKE SKER NOGLE ÆNDRINGER HOS MUSLIMER SKAL VI IKKE RØRE EN FINGER. Vi venter…..hvad er muslimernes næste træk? Tør de ligge pres på den Saudiske konge, eller er de bare kyllinger? Vi er anti jihad, vi er anti sharia og vi er anti dawa og anti apostates.
Og hvis de endelig får en moske, skal kønnene ikke separeres og der skal ikke være emirater, og det skal være udelukkende på DANSK, men det ligger 20-100 år ude i fremtiden.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Martin Andersen, KBH | Skrevet: 30. maj 11 kl. 15:14

Bernard Lewis, Politisk korrekthed kombineret med multikultur fører til tankekontrol og en begrænsning af ytringsfriheden 23:10
http://vimeo.com/19565744

Bernard Lewis, Den 3. politiske perversion rejser sig. Tidligere var der Kommunismen, Nazismen og nu har vi Islamismen. Og den får lov til at gro pga. multikultur og politisk korrekthed.
http://vimeo.com/19015732

Upassende ? Klag over indlæg

 
Martin Andersen, KBH | Skrevet: 30. maj 11 kl. 15:15

Bernard Lewis, Politisk korrekthed kombineret med multikultur fører til tankekontrol og en begrænsning af ytringsfriheden 23:10
http://vimeo.com/19565744

Upassende ? Klag over indlæg

 
Erik Bramsen, 1622 | Skrevet: 30. maj 11 kl. 15:17

Derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor en del andre ateister er så optaget af at fordrive religion i almindelighed og kristendom i særdeleshed fra det offentlige rum.

Ja, hvorfor mon?

Man kan i dag knap nok åbne et nyhedsmedie uden af præster af enhver støbning interviewes som om de var normalt fungerende mennesker. Gud straffe mig om jeg tror på de hyklere! Man kan ikke sidde 10 år på teologi-studiet og dekonstruere gud hver dag og gå ud og stå dér på prædikestolen hver søndag og øse ud af sit letkøbte lommefilosofiske gylle.

De sorte er blevet slæbt ind på stuegulvet ved at hage sig fast i skørterne på venstrefløjens nyfundne religiøse bonkammerater. Det er ikke tilfældigt at præsterne ofte er dem, der er de største fortalere for sharia - som f.eks. ærkebiskoppen af Canterbury - fordi så tror de at lidt af respekten for inkvisitionsdomstole smitter af på dem.

Da jeg blot var et lille pattebarn, der gik i gymnasiet, fandtes der ingen ateister, for det blev ikke betragtet som en -isme, ikke at være overtroisk. De eneste ægte religiøse mennesker der fandtes i Danmark, var Jehovas Vidne og en håndfuld Indremissionske.

I dag går oplysningsfornægterne frit rundt overalt på gader og stræder, og den såkaldte intelligentsia nikker eftertænksomt mens man bakker på snadden og rager sig selv på fuldskægget og siger at joh, religion har da mange gode sider.

Det er lige præcis dér, at skoen trykker. Når det bare er et par tilfældige gamle damer, der fra tid til anden ringer på ens dør, ryster man bare på hovedet. Irriteret, men overbærende.

Men når man dag ud og dag ind ser meningsdannere implicit anerkende religiøse argumenter som havende gyldighed for den danske samfundsdebat, bliver det til sidst for meget, og irritation vinder over overbærenhed.

Kodeord: uddannelse.

Upassende ? Klag over indlæg

 
varny laursen, juelsminde | Skrevet: 30. maj 11 kl. 15:27

Ikke blot underviser vi vores poder i kristendom - som har været vores statsreligion i 1000 år, vi underviser dem også i selv at tage ansvar for egne handlinger i forhold til gud - og i at andre har lige ret til samme. Vi lærer at elske vores næste - og det uanset hvem det måtte være. Den ufattelige rigdom for sindet gør os til frie menennesker - der lærer at feje for egen dør inden vi klarer andres. Vi lærer IKKE at moralisere. Hold kæft hvor det godt.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Nico Hartogsveld, Guldbæk, Svenstrup J | Skrevet: 30. maj 11 kl. 16:54

Gudædeme, jeg har god nok gået i en skole-med-bibel, i Haag, men jeg har aldrig forstået hvorfor ondskab , som f eks slaveri eller krige skulle være en normal ingrediens i guds univers.

Upassende ? Klag over indlæg

 
F1 JensenH, 8000DK | Skrevet: 30. maj 11 kl. 17:36

De fleste areister tror vistnok at videnskaben har påvist at verden har skabt sig selv ud af ingenting, eller er et resultat af en masse tilfældigheder der startede med at et mikroskopisk punkt mindre end et atom eksploderede med en kraft som flere milliarder eller billioner brintbomber.

Ja, og det er selvfølgelig en VÆÆÆLDIG god forklaring. Nu forstår vi jo lissom det hele meget bedre.

Men tænke sig, der er stadig nogen som mener, at den moderne videnskab resultater langt mere tyder på at verden og universet og naturlovene mv. er skabt af en overmenneskelig intelligens, en styrende og guddommelig ånd, hvis gådefulde natur vi ikke kan gennemskue.

Gud hvor må de være dumme.

Af INTET kommer jo ALT. Det véd da enhver. :)

Upassende ? Klag over indlæg

 
F1 JensenH, 8000DK | Skrevet: 30. maj 11 kl. 17:43

De fleste areister tror vistnok at videnskaben har påvist at verden har skabt sig selv ud af ingenting, eller er et resultat af en masse tilfældigheder der startede med at et mikroskopisk punkt mindre end et atom eksploderede med en kraft som flere milliarder eller billioner brintbomber.

Ja, og det er selvfølgelig en VÆÆÆLDIG god forklaring. Nu forstår vi jo lissom det hele meget bedre.

Men tænke sig, der er stadig nogen som mener, at den moderne videnskab resultater langt mere tyder på at verden og universet og naturlovene mv. er skabt af en overmenneskelig intelligens, en styrende og guddommelig ånd, hvis gådefulde natur vi ikke kan gennemskue.

Gud hvor må de være d*u*m*m*e.

Af INTET kommer jo ALT. Det véd da enhver. :)

(pga. af det r..syge f*i*l*t*e*r er ironi nu også underlagt c….r. Bzzz.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Martin Andersen, KBH | Skrevet: 30. maj 11 kl. 18:15

Fra Bernard Lewis, nyeste bog:

Where does Europe stand now? Is it third time lucky? It is not
impossible. The Muslims have certain clear advantages. They
have fervor and conviction, which in most Western countries
are either weak or lacking. They are for the most part convinced
of the rightness of their cause, whereas Westerners spend much
of their time in self-denigration and self-abasement. They have
loyalty and discipline, and perhaps most important of all they
have demography—the combination of natural increase and
migration producing major population changes, which could
lead within the foreseeable future to signifi cant Muslim majori-
ties in at least some European cities or even countries.
The Syrian philosopher Sa-diq al-‘Az.m has remarked that
the remaining question about the future of Europe is this:
“Will it be an Islamized Europe, or a Europeanized Islam?”
The formulation is a persuasive one, and much will depend on
the answer.
But the West also has some advantages, the most important
of which are knowledge and freedom. The appeal of genuine
modern knowledge in a society that in the more distant past, had
a long record of scientifi c and scholarly achievement is obvious.
Present-day Muslims are keenly and painfully aware of their
relative backwardness compared with both their own past and
their rivals’ present, and many would welcome the opportunity
to rectify it.
Kapitel 12, anden sidste side

Upassende ? Klag over indlæg

 
Karsten Søberg, Glumsø | Skrevet: 30. maj 11 kl. 18:48

Rigtig godt indlæg, Levinsen. Men… Jeg er da ked af, at du er ateist, men jeg kan godt garantere dig, at det ikke er kristen fundalisme, der bliver prædiket i kristendomsundervisningen i folkeskolen. Ved du ikke, at danske lærere er svunget fra at være kristne, på Grundtigviansk grundlag, til via de Radikale agnostikere at være ræverøde, ateistiske socialister. De prædiker kommunistisk antireligion. Og hader alle religiøse mennesker. Borset fra muslimer.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Nico Hartogsveld, Guldbæk, Svenstrup J | Skrevet: 30. maj 11 kl. 20:04

Hvorfor skal det være så jættesvært at have et fag med navnet “idéhistorie” ? Dér kan fint blive plads til religion og mytologi. Katolikker, Lutheraner, Calvinister, Jøder, Muhammedaner, nordiske- og græske myter, osv. Rigelig plads til religiøsiteter.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Hanna Egedius, Praha | Skrevet: 30. maj 11 kl. 20:27

Man kan ikke være litt gravid eller litt død, Levinsen, derom skal vi ikke strides. Men man kan utmerket godt være litt troende.

At være litt troende, kan bety at man er svak i sin tro. Eller det kan bety, at man fravelger de mest fantasifulle deler av eventyret, eksempelvis jomfrufødselen, men tror på adskilligt av det øvrige.

Selv vet jeg hverken ut eller inn, og kan rubriseres som religiøst indifferent, en variant av det agnostiske standpunkt. Likevel finner jeg det nødvendig at lære om religion, og at hovedvekten i den kristne sfære legges på kristendommen er vel ganske så naturligt.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lars Viggers, Brønderslev | Skrevet: 30. maj 11 kl. 21:13

Jeg har lige læst en bog, der bruges til undervisning i kristendom i 3. klasse. Et af de spørgsmål der tages op er hvor vores verden kommer fra. Hvordan er det hele er blevet skabt… I bogen lægges der så op til at eleven selv skal vælge sit svar blandt de forskellige muligheder. Lidt uhyggeligt at Darwins evolutionsteori ikke nævnes som en mulighed. PS: Jeg er helt enig med Erik Bramsen.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Søren Farup, Varde | Skrevet: 30. maj 11 kl. 21:29

Kære Jakob Levinsen

Du er da vist nok en ateist på linje med Pat Condell, der nok forstår at skelne mellem islam og kristendom.
Men ateister har det jo, som salig Kierkegaard skrev om islam, med at standse på halvvejen, hvorfor halvmånen så glimrende symboliserer denne religion, der jo tillige stjæler sit lys fra solen.
Jo - ateister er nogle løjerlige størrelser.
I øjeblikket kæmper de b.la. for ikke at blive begravet i det, der kaldes indviet jord - jamen kan du da forstå det?
Tror man ikke på noget - for det er, som du ganske rigtigt bemærker, ateistens tro, så må man vel stille sig tilfreds med, at verden nu engang udvikler sig, som den gør, og om de tilfældige atomer, der har fundet vej og organiseret sig i ateistens legeme, bliver begravet i sirup elle syre, det burde komme ud på et.
Men ateister har også følelser, siger de, så det må vel stå til troende.
Men en afdæmpet og sympatisk blogtekst, det har du her præsteret.
Vi er, som du også ganske rigtigt påpeger, skidt hjulpet med præster som Anders Gadegaard.
Men vesten er i det hele taget ramt af en frygtens lammelse. Se nu blot til dette link.

http://www.youtube.com/watch?v=ErzxOz3Dzv8&feature=player_embedded

Denne tilbagelænede hudfletning af Obama, Hillary Clinton, general Petreaus m.v., viser hvor langt selv Amerika er nået i underkastelse.
Den skulle du ofre ti min. på.
Og når du får tid, skulle du læse G K Chestertons “Orthodoxy” eller som den hedder i sin danske udgave
“Fritænkeri og rettroenhed”.
Dette mesterlige skrift er mellem det tyvende århundredes mest væsentlige - om ikke det væsenstligste.
Vi er her i Kierkegaard-klasse!
Også den sympatiske Hanna Egedius vil jeg anbefale at læse bogen,- jeg tror du har forudsætningerne.
Bedre begavet agnostiker end Chesterton findes ikke, omend han endte i katolicismen.
Det var vist det!

Venlige hilsner

Søren Farup

Upassende ? Klag over indlæg

 
Hanna Egedius, Praha | Skrevet: 31. maj 11 kl. 06:53

Til Søren Farup, Far Jensen og andre, der til stadighet fanges i filtret:

For ett par dager siden kunne jeg på en tråd opplyse, at efterat jeg hadde installeret den nye versjon av Internet Explorer - nummer 9 - opphørte også mine innlegg at bli fanget eller forsvinne i det beryktede filter.

Jeg understreket, at mine datakunnskaper er sterkt begrensede, og at dette med installasjonen kan hende intet har at gjøre med, at jeg nu de siste uker ikke har hatt ett eneste innlegg hengende, mens hvert annet blev hengende før installasjonen.

Uansett vil det ikke skade, at få den nyeste versjon - gratis! - installeret. Og så får de av filtret rammede debattører se om dette skulle hjelpe, om den seneste versjon av Explorer på ett eller annet vis overlister dette utidige og inkonsekvente filter.

Vennlig hilsen
Hanna E.

Upassende ? Klag over indlæg

 
F1 JensenH, 8000DK | Skrevet: 31. maj 11 kl. 10:06

H. Egedius. Tak for dit gode råd.

Upassende ? Klag over indlæg

 
JP Redaktionen , | Skrevet: 31. maj 11 kl. 10:21

Kære læsere. Tak for jeres bidrag. Vi opfordrer alle til at holde en god tone, undgå anonymitet og personangreb i debatten. Læs mere om reglerne her: http://multimedia.jp.dk/static/jp/opinion/regler.html. Fortsat god debat. Med venlig hilsen redaktionen.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Bjørn Holmskjold, Skanderborg | Skrevet: 31. maj 11 kl. 11:10

Ateismen er en religion uden jordforbindelse

Når eventyret opleves for tåbeligt, da kan man lige så godt selv skrive et andet eventyr. Hvilket er det ateisterne så gør med udgangspunkt i de naturlovmæssigheder, som de evner at overskue.
Når Kristeligt Dagblad i sin leder ”Ateismens år” på årets sidste dag udtrykker sin bekymring over ateismens fremgang, så er det naturligvis forståeligt på mere end én måde. Dels i forhold til den måde den kristne Gud fortolkes på. Som på væsentlige områder ikke kan bekræftes af naturens lovmæssigheder, og dels fordi ateismen er signalerende et manglende ståsted for stadigt flere mennesker.

Det siger sig selv, at når en religion med sine fortolkninger kommer i alvorlig modstrid med naturens lovmæssigheder, eksempelvis ved at påstå, at Gud skabte mennesket uden naturlig sammenhæng med natursystemerne, der påviseligt er sammenhængende på alle måder, da vil man få et problem. For denne fortolkning kan nemlig kun overleve på et vidensniveau, hvor man ikke vidste bedre.

Det præsten i et vidensamfund har at fortælle sin menighed bliver så til et eventyr, som godt kan indeholde gode budskaber på det mellemmenneskelige plan. Hvilket vil sige på bedstemor, H. C. Andersen eller terapeutisk niveau. Men som ikke bliver vejledende med nogen større forståelse, end det misforståelsen af naturens sammenhænge vil være blokerende for.

Når eventyret opleves for tåbeligt, da kan man lige så godt selv skrive et andet eventyr. Hvilket er det ateisterne så gør med udgangspunkt i de naturlovmæssigheder, som de evner at overskue. Hvilket typisk er de biologiske og fysiske lovmæssigheder. Deres udgangspunkt er modsat religionerne, at alting er kommet ud af ingenting overhovedet. Derved er ateismen blot blevet en omvendt religion af de religioner, som de gør oprør mod!

Sandheden ligger påfaldende nok lige midt i mellem disse to afvigelser. For naturligvis findes der en Gud, og naturligvis har Gud skabt skaberværket i overensstemmelse med de sammenhængende naturlovmæssigheder, som ateisterne forsøger at hænge deres hat på.

Men sagen er den, at Guds vilje skal udledes med udgangspunkt i det han konkret har skabt, og nok så væsentligt, i dets fulde sammenhæng! For først da går alt op i en større sammenhængende helhed, hvorved alt der udledes, bliver helt sammenfaldende med de naturlige lovmæssigheder, som også mennesket er omfattet af.

Først da bliver Guds vilje reelt vejledende på alle niveauer!

En konkret vejledning af mennesket, som kun er kendetegnende få religioner, men som hverken ateisterne, videnskaben eller for den sags skyld kristendommen anno 2011 er tæt på at kunne udlede.

For sagen jo den, at Gud forstår mennesket, og det mennesket har skabt…. Men forstår mennesket Gud, og det han har skabt?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lars Viggers, Brønderslev | Skrevet: 31. maj 11 kl. 12:03

“Det burde nemlig være logik for samtlige dyr i Noas ark, at når kristendommen i over 1.000 år har været den eneste kulturbærende religion i vores bid af verden, må undervisningen i den fylde tilsvarende meget. Det handler slet og ret om at forstå, hvorfor samfundet omkring os er blevet som det er”
Al religion er fordummende, undertrykkende og samfundsopsplittende. Det er hvad eleverne bør lære i kristendomsfaget. Den øvrige viden om guder, myter og religiøse ritualer må vige for viden om den virkelige verden. Det er vigtigere, at eleverne kender Tycho Brahe, Ole Rømer, Niels Bohr, Darwin og Einstein end Faderen, Sønnen og Helligånden.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Hanna Egedius, Praha | Skrevet: 31. maj 11 kl. 12:29

@Søren Farup

Takk for vennligheten.

Chestertons bok har jeg faktisk liggende - ulest - i en av mine utallige bokkasser, lagret i Oslo under min tjekkiske utlendighet. Jeg skal hente den frem ved neste besøk i hjemlandet, det vil si under den tilstundende sommerferie på de sørlandske svaberg.

Men følg nu mitt råd. Installèr Internet Explorer 9, altså den seneste utgave, og se om du efter installasjonen lettere skulle unnslippe filteret. Som sagt, jeg er en data-novise, men efter min installasjon har jeg ikke havnet i filtret en eneste gang de siste uker.

En mere data-kyndig debattdeltager vil kan hende avvise mine erfaringer som intet, der har med nevnte installasjon at gjøre.

God eftermiddag!

Hanna E.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Niels B. Larsen, 9230 Svenstrup | Skrevet: 31. maj 11 kl. 12:35

Jeg tror, at jeg har løst problemet med indlæg, som forsvinder ud i den blå luft: hvis 2 indlæg sendes nøjagtig samtidig fra hver sin puter havner det ene uvægerligt i cyberspace. :-)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Liljegren, Horsens | Skrevet: 31. maj 11 kl. 13:07

Tak for et veloplagt blogindlæg, Jakob Levinsen.

Du har ret. Selvfølgelig skal religionsundervisningen i folkeskolen prioritere kristendommen højere end de andre verdensreligioner. Ungerne skal hverken snydes for de flotte, urovækkende mytologiske beretninger i GT og NT eller forholdes indsigt i kristendommens kulturbærende rolle i dansk historie.

Du pointerer, at faget hed Religion tilbage i din skoletid. Det gjorde det også i min, og den betegnelse gav fin mening, siden forkyndelsen er Folkekirkens opgave og netop ikke Folkeskolens.

Jeg er ateist som du, men er uenig i dit credo, at:

Tror man ikke på noget, er der jo … ikke noget at frygte.

Identitet, hjertesorg, sygdom, død, moral & etik er for eksempel begreber, som vi alle - uafhængigt af livs- og verdensanskuelse - er nødt til at deale med. Begreber som nok kan få mit ateistiske sind til at bæve ind imellem, ligesom det til tider kan være et sisyfosarbejde at skabe mening i et gudløst univers.

Til sidst en personlig hilsen til jer troende, som mener, at ateister per definition er nidkære, uforsonlige, arrogante og samfundsundergravende:

Jeg anerkender fuldt ud den trøst, glæde og frelse, I finder ved Gud. Verden - eller i det mindste JP’s opinionsspalter - kunne blive et lidt lysere sted at være, hvis I ville gengælde den accept overfor lille mig og mine ateistiske ligesindede med konfessionsløs tolerance.

I håbet om at enhver må være salig i sin tro - eller mangel på samme.

Mvh
Jens Liljegren

Upassende ? Klag over indlæg

 
Erik kristensen, Silkeborg | Skrevet: 31. maj 11 kl. 17:42

Mage til ligegyldig diskussion skal man da vist lede længe efter.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Søren Farup, Varde | Skrevet: 31. maj 11 kl. 20:31

Kære Jens Liljegren

Tak for dit lille indlæg, hvor du appellerer til gudstroende om overbærenhed og accept.
Også du, som ateist, må dog tåle, at blive taget alvorligt - og ville det ikke være frygteligt, om ingen gad dèt!
Jeg vil gøre lidt ud af denne postering, for det er påkrævet.
Jeg gør mig ingen illusioner om, at kunne ændre dit sind, men forsøget skal gøres.
Du er uenig med Jakob Levinsen i, at tror man ikke på noget, så har man intet at frygte! Herefter opremser du ting der foruroliger dig : identitet, hjertesorg, sygdom død moral og etik, ting vi allesammen må “deale” med, som du udtrykker dig.
Det er denne halvhed i tanken, der er så udpræget hos erklærede ateister. De tør ikke “gå planken ud”.
Det er jo indlysende, at når man ikke tror på noget, altså sådan for alvor, så er det en meningsløshed overhovedet at erklære sig som ateist.
Nej ateister er ikke nidkære, uforsonlige arrogante og samfundsundergravende, det er kun de af slagsen som gør et nummer ud af, at erklære sig som ateister.
Når du beskriver dit sisyfosarbejde med at bringe hoved og hale på det indviklede menneskeliv, så er du langt fra at være ateist i nogen meningsfuld betydning af ordet.
Hvoraf dit behov for at erklære dig som sådan kommer, kan kun skyldes en en uklarhed i tanken.
Det er mit håb, at jeg kan få dig til at slå følgeskab med Chesterton i dit sisyfosarbejde. Han bog, som jeg har nævnt ovenfor, er hans beskrivelse af det lykkelige udfald arbejdet fik for ham, at stenen faktisk kom til at balancere på toppen!
I indsigt og dybde, således tør jeg godt sige, når vi to ham ikke til sokkeholderne.
Han har Kierkegaards format, men udtrykker sig ganske anderledes og mere direkte ( selvom det direkte også findes hos K.)
For mig er det som at lægge øre til Kierkegaard og Grundtvig på samme tid, omend sammenstillingen ikke helt holder.
Din sidste bemærkning, at du håber enhver vil blive salig i sin tro, er en hån mod dine medmennesker - den udtrykker kun, at du ikke gider have med dem at gøre!
Bogen er fra begyndelsen af forrige århundrede, og har fået en meget fin oversættelse af Henning Kehler, der i sit glimrende forord til bogen, bl.a. skriver: “Chesterton har, som så mange andre, begyndt med at tro vor tids filosofiske vildfarelser og udskejelser. Eftersom han troede dem alle og ikke kunne bestemme sig til at træffe noget valg imellem dem, er det ikke underligt, at han er begyndt som
komplet agnostiker. Men han adskilte sig fra de fleste af tidens andre agnostikere derved, at han midt i sin skepsis aldrig ophørte med at søge sandheden.”
Som det lød i en reklame engang: LÆS DEN! LÆS DEN!

Venlige hilsner

Søren Farup

Upassende ? Klag over indlæg

 
Henrik Petersen, København | Skrevet: 31. maj 11 kl. 20:56

Nå for søren. Så er F1HJensenH 1,2,3,4 osv igen fanget af det onde, onde filter.

Det fatter han naturligvis ikke en meter af. Hvorfor han blot poster sine ligegyldige indlæg igen-igen.

Monstro han blot er svagt begavet og ikke forstår reglerne om anonymitet?

Hvilken del af regler er det, hr. Jensen ikke begriber?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Per H Sparre, 3060 | Skrevet: 31. maj 11 kl. 21:24

Alt det gode og livsbekræftende kommer netop fra den almægtige og gode Gud. Derfor må det også altid have en central placering i samfundet og være selve fundamentet for det vi ønsker at bygge på.
Næstekærlighed,omsorg, respekt, frihed, glæde, håb, tilgivelse, forsoning og fællesskab kommer netop gennem alt det Kristus bringer.
Hvem kan erstatte disse værdier og livsnormer med noget bedre?
Tankevækkende at der altid er modstand mod alt det gode og dybe som ethvert menneske har behov for.
De gode rammer og værdier er indskrevet i selve universet og gennemlevet helt og fuldt af Ham, som elsker os med en evig kærlighed - Kristus.
Lad os derfor med glæde hente al lærdom, visdom og indhold fra alt det gode Han bragte til hele menneskeheden og dermed også børn i folkeskolen
Bedste hilsener
Per H Sparre

Upassende ? Klag over indlæg

 
F1 JensenH, 8000DK | Skrevet: 31. maj 11 kl. 22:02

Nå, så blev indlægget kl. 17.36 fra den 30/5 endelig sat på. Tak for det.

Upassende ? Klag over indlæg

 
F1 JensenH, 8000DK | Skrevet: 31. maj 11 kl. 22:15

H. Petersen……..

Ja, i sammenligning med dine yderst betydningsfulde indlæg, der er propfulde af substans, er mine indlæg naturligvis ligegyldige. For som du skrev, mine indlæg “er ikke livsvigtige”. I modsætning til dine går jeg ud fra.

Ja, selvfølgelig er man svagt begavet når man ikke hver gang lykkes med at skrive indlæg af samme tårnhøje kvalitet som H. Petersens.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Poul Thomsen, 3400 | Skrevet: 31. maj 11 kl. 23:29

@ Bjørn Holmskjold, Skanderborg | Skrevet: 31. maj 11 kl. 11:10

“Ateismen er en religion uden jordforbindelse”

Om ateister:
“Deres udgangspunkt er modsat religionerne, at alting er kommet ud af ingenting overhovedet. Derved er ateismen blot blevet en omvendt religion af de religioner, som de gør oprør mod!”

Ateisme er ikke en religion. Hvis den var det, da ville den nul-aktivitet, at man ikke samlede på f.eks. frimærker, være en hobby.

Ateisme er fravær af tro på en skabende guds kraft.

Vi mennesker har i vores erkendbare verden en stadig oplevelse af forhold, som har en begyndelse. Derfor er det ikke erkendbart, at der kan være noget i vores verden, som er uden begyndelse, men sådan forholder sig måske med universet – og tiden!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Bjørn Holmskjold, Skanderborg | Skrevet: 1. jun 11 kl. 00:20

Poul Thomsen, 3400

“Ateisme er fravær af tro på en skabende guds kraft.

Vi mennesker har i vores erkendbare verden en stadig oplevelse af forhold, som har en begyndelse. Derfor er det ikke erkendbart, at der kan være noget i vores verden, som er uden begyndelse, men sådan forholder sig måske med universet – og tiden!”

Det som mennesket, og dermed også ateisterne, forstår, ligger indenfor naturlovenes rækkevidde, og ikke uden for naturlovenes begyndelse. Det, som skabte helheden, skal derfor udledes af det skabte. Og da intet kommer og intet, findes der noget, som ud af intet skabte det hele. Dette er Gud!

Skal Gud modbevises, skal mennesket ud af intet kunne skabe noget som helst. Gør det, og Gud er modbevist. Evner man ikke dette, så skal Guds vilje tolkes med udgangspunkt i det han skabte. Hvor om man om det skabte i dag ikke er i tvivl om, er bundet sammen af naturens ufravigelige love. Derved bliver der en Guds ufravigelige vilje at forstå, som også omfatter ateisterne.

Det kan du godt forstå, ikke?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Vermann Stjäler, Ufferup | Skrevet: 1. jun 11 kl. 00:23

Religion bør behandles i fagene historie og psykologi. Og hvis man absolut vil gøre det til et selvstændigt fag så bør det være fra 7. klasse og opefter hvor eleverne må formodes at besidde de nødvendige intellektuelle færdigheder til at tolke mytologi på en kritisk måde. At bruge kristendommens “kulturbærende” egenskaber som undskyldning for at fortælle disse løgnehistorier til 7-årige børn er jo uforskammet. Skal vi så også lære dem at tro på Julemanden eller hvad med at gøre Star Wars til fast pensum i 2. klasse?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Henrik Petersen, København | Skrevet: 1. jun 11 kl. 08:21

@ FjogHJensenH47: Næ, mine kommentarer er ikke livsvigtige. Dine er til gengæld rigt varierede ;)

Kommentarer hænger ofte i filtret. Det sker somme tider, og det sker for flere.

Men langt de fleste accepterer, at sådan er det bare.

Du er den eneste, som på samtlige blogs klynker over dét, og dermed spammer bloggene.

Tag dig lidt sammen, kom ind i virkeligheden, og lav eventuelt din egen blog/web what so ever. Hvor du kan få lov at skrive dit evindelige vrøvl igen og igen.
Muligvis bliver besøgstallet ikke videre højt….

Upassende ? Klag over indlæg

 
Albert Hansen, København | Skrevet: 1. jun 11 kl. 10:03

Problemet er, at vi lever i en globaliseret verden hvor de fleste mennesker er religiøse. Det er desværre religionen der styrer verden og ikke fornuften. Kristendommen fordrer adskillelse af religion og politik, stat og kirke. Det gør andre religioner ikke, derfor har vi ikke andet valg end at tage kampen op med kristendommens fjender.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Bjørn Holmskjold, Skanderborg | Skrevet: 1. jun 11 kl. 10:28

Albert Hansen, København

“derfor har vi ikke andet valg end at tage kampen op med kristendommens fjender.”

Gudernes kamp er ikke en religionskrig, men en overlevelses kamp!

Den kristne Gud har jo heller ikke nogen hær!

For hans fjende er jo hans egne!

Således blev den kristne Gud svigtet af sine troende, der stik mod al sund logik tillod sig selv retten til ubegrænset selvforvaltning. Og altså helt modsat Allahs folk, der forblev urokkelige og kloge.

For Allah var godt klar over, at dersom man lod menneskene bestemme deres egen fremtid, da ville de stemme kortsigtede egocentrisk, og ikke langsigtet velovervejet. For de ville naturligvis stemme alle begrænsningerne væk. Hvorefter de uhæmmet ville forbruge den hele verden, idet de ikke ville forstå at begrænse sig.

Og det er jo en kendsgerning!

For kendetegnende Vesten er jo den stigende grådighed, som vi allerede ved vil forrykke naturens balancer. Og det med alvorlige konsekvenser til følge. For foruden den vejledende Gud, da vil de kristne forledes til at tro sig selv guddommelige. Hvorfor de vil se alt, de gør, som noget guddommeligt.

Således bliver bilerne hellige, mens elefanterne og hvalerne dør.

Allah er derfor ikke i krig mod den forsvarsløse kristne Gud. Han kommer derimod den kristne Gud til undsætning. For også guderne kan se, at udviklingen ellers vil gå ad helvede til!

Derfor tilbyder Allah sin hær i kamp mod de, som tror sig selv guddommelige.

Derfor er ”Krigen mod terror” Gudernes kamp mod de terroriserende kristne, som lader hån om det guddommelige skaberværk.

Lad herefter de, som kan forstå, forstå det der skal forstås. Ligesom de, der intet forstår, får at føle konsekvenserne af deres uforstand.

InshaAllâh

Upassende ? Klag over indlæg

 
JP Redaktionen , | Skrevet: 1. jun 11 kl. 10:36

Kære læsere. Tak for jeres livlige deltagelse i debatten. Det er naturligvis forstyrrende for debatten, når indlæg fanges i spamfilteret. Vi anbefaler, at man som debattør undgår at benytte links og symboler. I visse tilfælde vil det hjælpe, hvis man opgraderer sin browser til en nyere version. Med venlig hilsen redaktionen.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Poul Thomsen, 3400 | Skrevet: 1. jun 11 kl. 15:03

@ Bjørn Holmskjold, Skanderborg | Skrevet: 1. jun 11 kl. 00:20

“Det, som skabte helheden, skal derfor udledes af det skabte. Og da intet kommer og intet, findes der noget, som ud af intet skabte det hele. Dette er Gud!”

‘Det, som skabte . . .’.
Hvor ved du fra, at der er tale om en ’skabelse’?
Hvis der er tale om en skabelse, hvad var der så før denne skabelse?

En mulig forklaring er, at der ikke er tale om en skabelse fra scratch, men at universet altid har eksisteret i en eller anden form, som så i dag er blevet til det, vi kan erkende.
Denne mulighed er en del af uendelighedsbegrebets gåde.

Floskelen om, at ‘intet kommer af intet’ er kun en afstivelsesformular til benefice for den, der ikke kan leve uden troen på en skabende gud.
Jeg tror, det var Storm P., der til floskelen tilføjede: ‘undtaget lommeuld’!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Albert Hansen, København | Skrevet: 1. jun 11 kl. 16:00

@ Bjørn Holmskjold, Skanderborg

“Derfor tilbyder Allah sin hær i kamp mod de, som tror sig selv guddommelige”

Ja, Allahs hær tror sig selv guddommelig !

Upassende ? Klag over indlæg

 
Bjørn Holmskjold, Skanderborg | Skrevet: 1. jun 11 kl. 20:02

Poul Thomsen, 3400

“En mulig forklaring er, at der ikke er tale om en skabelse fra scratch, men at universet altid har eksisteret i en eller anden form, som så i dag er blevet til det, vi kan erkende. Denne mulighed er en del af uendelighedsbegrebets gåde.”

Med det man ved i dag, er det en kendsgerning, at rummet udvider sig. Ikke at der blandt videnskabsmændene var den store lyst til at ville erkende dette forhold. For det lå ligesom i luften, at fandt man frem til, hvorfra rummet udvidede sig, så ville man forudsigeligt meget let komme i den situation, at man ville finde ud af noget, som man slet ingen forklaring havde på.

Men denne fornægtelse af, at rummet var foranderlig, og ikke i al evighed havde været der i uændret form, blev dog overvundet. Og resultatet blev, at man undersøgte Big Bang teorien. Med det resultat, at man fandt det man frygtede. Nemlig en begyndelse, som ikke kunne forklares indenfor naturens lovmæssigheder.

Man konstaterede således, at Gud ud af intet havde skabt det mindste af det mindste, hvorfor det mindste af det mindste altid er at finde selv i det største af det største. Hvilket beviser, at alt er skabt i sammenhæng med hinanden. Hvilket vi jo i almindelighed godt ved allerede.

Videnskaben fik med deres opdagelse det problem, at de nu selv skulle til at overveje Gud eksistens, som eneste forklaring på det uforklarlige. For de havde ikke nogen anden forklaring. Og forventede heller ikke at finde en.

Uddrag fra bogen: Big Bang - Et moderne eventyr om universets fødsel og udvikling, af George Smoot og Keay Davidson (Forlag: HAASE)

Citat:
”Gå nu endnu længere tilbage, før skabelsesøjeblikket - hvad så? Hvad var der før Big Bang? Hvad var der, før tiden begyndte? Over for dette endelige spørgsmål svigter vores tro på videnskabens evne til at finde forklaringer på naturen. Eksistensen af en singularitet - i dette tilfælde den givne unikke tilstand, hvorfra universet dukkede frem - er bandlyst i videnskaben, fordi den unddrager sig forklaring. Der kan ikke være noget svar på hvorfor en sådan tilstand har eksisteret. Er det så her, at den videnskabelige forklaring holder op og Gud overtager, skaberen af denne singularitet, den oprindelige enkelthed? I sin bog God and the Astronomers beskrives astrofysikeren Robert Jastrow dette perspektiv som videnskabsmandens mareridt:

“Han har besteget uvidenhedens bjerg, han vil snart stå på den højeste tinde, og idet han slæber sig over den sidste sten, bydes han velkommen af en flok teologer, som har siddet der i århundreder”.

Citat slut

Upassende ? Klag over indlæg

 
Per H Sparre, 3060 | Skrevet: 1. jun 11 kl. 21:31

Der er mange store og dybe spørgsmål i tilværelsen. Ofte har vi alt for tralvt med så mange ting der lige skal klares og ordnes - at vi stresser afsted i en forjaget tid og helt glemmer at leve og endnu værre giver os tid til at tænke over meningen med det hele? Er der en dybere mening? Er der en mægtig Gud? Hvorfor er vi her? Hvor er vi på vej hen? Spørgsmål som vist ligger dybt indeni os alle og rumsterer af og til.
Vi finder ihvertfald ikke fred, lykke og glæde uden at finde en dybere mening med tilværelsen.

Netop derfor kom Kristus helt herned - levede som det eneste menneske et fuldkomment liv på vore vegne. Lod sig frivillig korsfæste på golgatas kors , hvor han knuste ondskaben og døden. Han opstod påskemorgen og her i pinsen må vi så igen minde hinanden om at Han ønsker at møde os netop hvor vi er - med sin hellige ånd, som vejlede,oplyse,trøste,styrke og støtte os.

Alene i det lys ser vi en mægtig,kærlig,barmbjertig, trofast, hellig og forsonende Gud - der længes efter at dele tilværelsen med os og give livet mening.

Livet er således ikke tilfældigt eller ligegyldigt eller indeholdende en blind skæbne.

Ethvert menneske er unikt,dyrebart og tegnet i Skaberens hænder.

Det vil derfor være både livsbekræftende, værdifuldt og indholdsrigt at lade Ham komme til orde - også i folkeskolen - i samfundet - i hjertet til gavn for alle uanset baggrund,race,fortid, status eller hvad vi så end måtte have med i bagagen.

Ganske enkelt fordi Kristus alene er vejen, sandheden og livet for ethvert menneske.

Bedste hilsener

Per H. Sparre

Upassende ? Klag over indlæg

 
Kim Jørgensen, København S | Skrevet: 2. jun 11 kl. 10:44

Per H. Sparre

“Vi finder ihvertfald ikke fred, lykke og glæde uden at finde en dybere mening med tilværelsen.”

Det må sige at være en påstand. Jeg tror, rigtigt mange mennesker stiller sig tilfreds med et såkaldt godt liv, vel vidende at deres betydning i den store sammenhæng ikke er mere eller vægtigere end en regnorms.

Så er der også en del mennesker, som ikke har fantasi til at sammenkæde skrøner om jomfrufødsel, Jesus’ spadseretur på vandet og hans gøren vand til vin med nogensomhelst dybere mening.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Per H Sparre, 3060 | Skrevet: 2. jun 11 kl. 13:57

Kim Jørgensen.

Du har helt ret. Vi er mange der slet ikke har fantasi til at sammenkæde alt det som Kristus bragte, herunder de ting du nævner.

Netop derfor er det så befriende at Skaberen formår at skænke os troen på Ham - ellers ville alt også være tomt,mørkt,tilfældigt og helt ligegyldigt.

Kristus er netop levende,nærværende og altomfavnende og ved at tage mod alt det Han har til hele menneskeheden bliver der pludselig kastet et helt andet lys over tilværelsen.

Naturligvis vil det altid være en dårskab for mennesker der prøver at gøre sig bedrevidende eller mener sig kloge i egne tanker og handlinger - men for enhver som kommer til Ham nøjagtig som man er uden forudfattede meninger og præstationer er der åbnet for en farbar og livsbekræftende vej.

Ikke fordi jeg siger det - men uendelig meget mere vigtigt fordi Kristus selv siger det.

“Der er under himlen givet et navn, hvorved der er håb,fred,glæde,tilgivelse og fremtid”.
Navnet er Kristus.

Dermed er der sat en tyk streg over menneskers egen forsøg på selv at skabe en sammenhæng og mening med tilværelsen - men til gengæld en åben dør til selve livet - som tilmed varer evigt.

Enten har livet ingen mening eller også har det en evig mening.

Vi er mange der vælger at tage mod den “påstand” fordi det kommer fra Ham som har skabt os og kalder os ved navn - og som ønsker at møde den enkelte med et personligt ord om håb,fred og fremtid.

“Jeg kalder dig ved navn, du er min”.

Bedste hilsener
Per H. Sparre

Upassende ? Klag over indlæg

 
Vermann Stjäler, Ufferup | Skrevet: 2. jun 11 kl. 19:13

Sikke noget hjernevasket ævl, hr. Sparre. Jotak, jeg er enig så langt at mennesket er lykkeligere hvis det søger efter en dybere mening med tilværelsen. Men religion er jo netop forhindringen for denne søgen. Ikke bare hævder religionen at have svaret klar allerede, men enhver som fortsætter sin søgen efter at have accepteret religionen er automatisk gjort til synder.

Religion er intellektuel frihedsberøvelse og dens slaver er afskåret fra at finde den dybere mening fordi de ikke tillades at søge den. Jeg indrømmer gerne at mange religiøse mennesker tror sig lykkelige, men jeg kender også alkolikere som mener de er ædruelige. Det gør mig ondt at være vidne til det.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Per H Sparre, 3060 | Skrevet: 2. jun 11 kl. 21:06

Vermann Stjäler

Du har helt ret i, at religion er et forgæves forsøg på at finde en dybere mening med tilværelsen og meget let kan føre til en dyb form for frihedsberøvelse - dette er der desværre alt for mange eksempler på.

Netop derfor er det også helt anderledes med Kristus som alene er sandheden og som i sin store kærlighed til mennesket kommer os i møde med den ægte varer - nemlig livet som det var tænkt fra starten af.

Religion er dybest det menneskets egen forgæves forsøg på at nå frem til en mening og sammenhæng med det hele - nogle gange i form af en masse besværlige love som man stor man skal overholde for at tilfredsstille en ukendt gud - andre gange ved selv at strikke forskellige åndelige kludetæpper sammen og dermed tro at man er meget vis og klog. Ofte ved selv at tage livet i sine egne hænder og prøve at få det bedste ud af, hvilket vi også i verden omkring os ser de klare bitre frugter på.

Kristus gjorde derfor op med religionen - ved selv at gøre det der skulle gøres. Han alene kan bygge bro over den store afgrund vi alle var havnet i og ikke selv er i stand til at komme op af.

Kristus var villig til at betale prisen for at få os tilbage til det fællesskab vi alle er skabte til at leve i. Fællesskabet med Skaberen og hinanden i gensidig respekt og næstekærlighed.

Prisen var den største det kunne være - nemlig Ham selv og Han gik hele vejen for dig og mig og hele menneskeheden, da Han frivilligt døde på golgatas kors - men da Kristus er det eneste fuldkomne menneske der har levet kunne hverken død eller ondskab holde Ham - Han opstod påskemorgen og her i pinsen kan vi så glæde os over og minde hinanden om, at ordet bliver levende og skaber det det nævner.

“Det er fuldbragt”. I Kristus er ethvert menneske nu fuldkomment i Guds øjne - alene ved tro på Ham som gik stedfortrædende i døden på vore vegne.

“Således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn den enbårne for at enhver som tror på Ham ikke skal fortabes men have evigt liv”

Du har iøvrigt helt ret i at der er mange religiøse mennesker der tror sig lykkelige uden at være det.

Derfor må vi sammen glæde os over at der nu er åbnet en fri og farbar vej til Ham, som er vejen, sandheden og livet.

Her finder vi mening,sammenhæng, frihed, forsoning, tilgivelse, omsorg, håb, liv, styrke,trøst og hjælp som vi så må få lov at dele med hinanden.

Det er da i grunden et godt fundament at have i livet - specielt når det også er selve sandheden.

Bedste hilsener
Per H. Sparre

Upassende ? Klag over indlæg

 
Vermann Stjäler, Ufferup | Skrevet: 3. jun 11 kl. 01:38

Ja OK, så ved man jo ikke om man skal grine eller græde.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Per H Sparre, 3060 | Skrevet: 3. jun 11 kl. 06:25

Man kan også vælge at glæde sig :-)

Der er faktisk også gode nyheder, og dette er den største af dem alle.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Ane Pilsø, 2630 Taastrup | Skrevet: 3. jun 11 kl. 13:15

Man skal ikke have et fag i skolen der hedder kristendom eller religion, måske idéhistorie/filosofi. Ønsker folk at deres afkom skal modtage undervisning i den tro/overtro som familien er tilhænger af må det foregå uden for skoletiden.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Per H Sparre, 3060 | Skrevet: 7. jun 11 kl. 20:25

Godt at det ikke er med hjernen men fra hjertet at livet udgår og det store ved det er, at Gud ønsker at komme os i møde med sin omfavnende og mægtige kærlighed.

I det lys og kun i det lys livet mening,sammenhæng og fylde.

Ikke fordi jeg siger det - men langt bedre fordi det er levende ord fra Skaberen til ethvert menneske

Upassende ? Klag over indlæg

 

Annonce:







Arkiv
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/