

Jeg er netop blevet opmærksom på den lille ørefigen digteren Mikkel Thykier tildeler mig i sit lille manifest fra sidste år, Over For en Ny Virkelighed. Thykier’s kritik drejer sig om min formaning til danske forfattere, at de bør læse (eksempelvis) Roberto Bolaño, og måske dermed blive mere modtagelige overfor omverdenens litterære indflydelser.
Ifølge Thykier antager jeg, at mine “konservative, temmelig ideologiske og upersonlige meninger” har opbakning fra andre. Nej, det gør jeg lige så lidt som Thykier forsyner sine læsere med eksempler fra min blog i sin påstand om, …
Læs mereGlæd jer, Bolaño fans. Til efteråret fortsætter chilenske Roberto Bolaños overtagelse af den litterære verdensrepublik. I september måned udgiver New Directions digtsamlingen Tres i en oversættelse af Laura Healy, som dermed indtræder for anden gang i den efterhånden svulmende række af engelske Bolaño formidlere: Chris Andrews (den bedste), Natasha Wimmer og Leary selv.
Foruden Tres genudgiver New Directions også By Night in Chile i en ny …
Læs mereHer er lidt læsestof til weekenden fra rundt omkring i cyberspace:
Sam Tanenhaus interviewer Harold Bloom
Lila Azam Zanganeh om hendes kærlighed til Nabokov
Adam Kirsch om Walter Benjamin og jødedommen
Paul Vidich om novellens fremtid
Christopher Hitchens svarer igen på kritik
Geoff Dyer interview
Artikel om brødrene Mann og nazisterne
God læselyst!
Læs mereJohn Ashbery, den fortrinlige amerikanske digter, har oversat franske Arthur Rimbauds Illuminations fra 1875, efterfølgeren til Une Saison en Enfer (1873). Illuminations er udgivet af W.W. Norton i en flot, gul hardback med tilhørende ros fra digteren J.D. McClatchy og kritikeren Harold Bloom. Sidstnævnte skriver: ”It is fitting that the major American poet since Hart Crane and Wallace Stevens should give us this noble version of the precursor of both.”
Carsten Jensen var i topform i sidste uge til en PEN World Voices debat om ”The Next Decade in Book Culture” – en debat hvis øvrige deltagere var kritikeren Morris Dickstein og den franske Oulipo-forfatter Hervé Le Tellier. Den amerikanske forfatter Cynthia Ozick meldte desværre afbud på grund af sygdom. Se videoen her.
Læs mere“Everyone is unique – but Christopher is preternatural.” Således skriver forfatteren Martin Amis om sin kære ven og kollega Christopher Hitchens, den engelsk-fødte polemiker bag bestselleren God is not Great og – senest – selvbiografien Hitch-22. I en meget rørende artikel i the Guardian hylder Amis den kræft-syge Hitch som den mest frygtindgydende debattør i verden: ”In debate, no matter what the motion, I would back him against Cicero, against Demosthenes.”
På bedste Geoff Dyer vis er jeg blevet Geoff Dyer besat.
Ligesom Martin Amis engang var det, er Dyer en uhyre præcis (og forfærdelig morsom) iagttager af det vestlige samfund. Om sex og kærlighed i den moderne verden: “A strange, modern form of intimacy - not Victorian at all - that made it easier to lick someone’s ass than to ask when you might see them again” (fra Jeff in Venice, Death in Varanasi). Om det moderne menneskes …
Læs mereHer i USA sælger poesi ikke. ”To be a poet is a school thing, a skirt thing, a church thing”: Således opsumerer Charlie Citrine det amerikanske samfunds holdning til poesi i Saul Bellow’s Humboldt’s Gift. Det holder sådan set stadig. Hedder du ikke John Ashberry skal du udgives af et eller andet obskurt University Press forlag og iøvrigt ligge på knæ for MFA-programmer. Så ender man som Randall Jarrell eller John Berryman: fuld og færdig på …
Læs mereMorten Høi Jensen: Allerede i Stigninger og Fald var en uhyre præcis og original stilistik tydelig. Hvordan kultiverede du den stemme?
Josefine Klougart: Mit udgangspunkt for at skrive i det hele taget er en slags lidenskabelig interesse for sprog. Jeg er optaget af sætninger, af undersøgelsen. Jeg ser i højere grad litteraturen som en slags konstruktioner i rum end som tidslige forløb – selvom begge dele selvfølgelig gør sig …
Læs mereI modsætning til så mange andre kunstformer taler litteratur og litteraturkritik samme sprog, hvilket naturligvis medfører visse farer og risici. Er man ikke på forhånd dødsdømt hvis man skriver et teoretisk, jargon-befængt essay om så velskrivende og sprogligt opfindsomme forfattere som Proust, Melville eller Woolf? Jeg holder meget af den ungarske marxist Gÿorgy Lukács, men på trods af dens uundværlige indsigt, er Romanens teori (1916) sprogligt vurderet en hovedpine at komme igennem. Det samme gælder Wayne …
Læs mereAnnonce: