Litteraturen lever (arkiv)

Israels sørgmodige stemme

Mandag aften sad jeg i en fyldt koncertsal i New Yorks litterære midtpunkt, 92nd Street Y, for at overvære Paul Auster i samtale med David Grossman, den israelske forfatter hvis omtalte mesterværk To the End of the Land netop er udkommet på engelsk. Grossman læste op fra romanen både på engelsk og hebraisk – det sidste var et herligt modstykke til Austers New York fire fighter accent. Dernæst begav de to forfattere sig ud i …

Lykke-Pers ulykkelige skæbne

I en artikel om Nobelprisen i litteratur i denne uges New Yorker, stiller Adam Gopnik følgende spørgsmål: ”who wouldn’t rather be in the company of Proust, Auden and Nabokov than of Erik Axel Karlfeldt and Henrik Pontoppidan?” Med andre ord: Karlfeldt og Pontoppidan skulle aldrig have vundet prisen. Sjovt nok stillede Bill Bryson et lignende spørgsmål (igen med Pontoppidan som offer) i sin bog om Shakespeare (en af de mest elendige bøger nogensinde skrevet om …

Mario Vargas Llosa vinder nobelprisen i litteratur

Den peruvianske romanforfatter Mario Vargas Llosa har vundet nobelprisen i litteratur. Den har han om nogen gjort sig fortjent til; i en karriere der strækker sig over et halvt århundrede, har Vargas Llosa skrevet romaner som  Conversación en la Catedral (1969, da. Samtaler i Katedralen), La tía Julia y el escribidor (1977, da. Tante Julia og poeten, 1979), og  La fiesta del Chivo (2000, da. Bukkens fest, 2005).

Sammen med Gabriel Garcia Marquez, Carlos Fuentes og Julio Cortazar udgjorde Mario Vargas Llosa …

Peter Høegs nye roman: kitsch og knæfald

Allerede inden Elefantpassernes børn udkom gjorde forfatteren Peter Høeg det klart, at hans nye bog var en soning, et forsøg på at imødekomme (og dermed legitimere) den kritik, romanen Den stille pige fik da den udkom i 2006. ”Jeg har været for alvorlig,” udtaler han sig i et interview i Politiken, og det er alvorligt ment; hans nye roman er overanstrengende useriøs. Humoren er forceret, og derfor ikke morsom; den er som en privat joke, …