*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
onsdag 23. juli 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten blogs

Profil

Kristian Massey Møller blogger ud fra en historisk-kulturel vinkel om etik, politik og samfund.

Baggrund:

Kristian Massey Møller. Debattør, foredragsholder, myte- og historiefortæller. Født 1960. Vadehavsjyde med irsk-engelske rødder. Historiker fra Århus Universitet.

Oddens sognepræst. Mangeårig højskolelærer, foredragsholder, forfatter og valgmenighedspræst i Stevns valgmenighed med udsendelser til Afghanistan som feltpræst.

Andet:

Debut i 1990 med selvbiografien Indædt. Har siden udgivet bl.a. de anmelderroste romaner Den yderste strand, Den syriske garage, Stille bøn i Helmand og debatbogen Danmark i øjenhøjde. Senest romanen Massakren, der fokuserer på et syrisk flygtningepars tragisk undergang og mulige overlevelse.

Sted:

Odden Kirke, Sjællands Odde

Website:

Besøg

Masseys Optik

JULEN: Vi åd, så vi trimlede

Dato: 18. december, 2012

Emner: ,

 

 

Juleræs er ikke noget nyt. Det er ikke et moderne fænomen. I al fald ikke, hvis man taler om selve travlheden. Og dog er julen altid en ekstraordinær fest. Den står i både ånd og forbrug over alle fester. Er årets kronjuvel. Og ekstraordinære fester kræver naturligvis en ekstraordinær indsats. Man skal så at sige gå grueligt meget i gennem, før man kan slappe af, høre juleevangeliet, spise sig umådeholdent mæt, dele gaver ud og se de levende julelys blafre.

Sådan har det altid været. Førhen skulle julesvinet slagtes. Og julebageriet var en formidabel opgave i sig selv. Samtidig skulle huset også gøres julerent. Dog betyder nutidens udearbejde, at man naturligvis er gået fra ”det hjemmelavede” til ”det udelavede”: Det er svært at bestride to arbejdspladser.

Derhjemme var vi i forvejen i en ekstraordinær situation, da vi som minkavlere hvert år i november-december stod i den altafgørende situation, at skulle pelse minkene. Hele årets arbejdsindsats med at avle og opfodre skulle nu belønnes. Forhåbentligt da, for i min barndom var der ikke et umætteligt kinesisk marked. Minkpriserne kunne ødelægge både året og julen, fordi overproduktionen cirka hvert syvende år ødelage priserne.

Vi knoklede. Alle fem. Lillebror, mellembror, jeg og min mor og far. Ud tidligt før skole i mørke, kolde og klamme vintermorgener. Ud igen efter skole. For at hjælpe til for alvor. For vi havde alle en funktion. Var uundværlige. Og julen ventede bare. Mor havde ikke tid til hverken at bage og jule, men da sørgede nisserne heldigvis for at lægge noget i julesokken.

Det afgørende var som sagt priserne, og de kom først omkring d. 22. december. Far ringede og fik dem, og vi sad alle spændte i køkkenet. Kunne høre noget af fars tonefald. Anede, hvor det bar hen. Og lad mig glemme de dårlige år, og skride til de gode år. Da kom far ind. Glad, og sagde, at vi skulle ud og købe gaver.

Og så drog vi alle ned til Centralmagasinet i Esbjerg. Så de forunderlige nisselandskaber og nisserne som bevægede arme og ben og åd grød. Tog rulletrappen op på første sal. Løb rundt i mylderet af mennesker og pegede på det ene og andet, som vi ønskede os. Så blev vi sendt nedenunder i parfume- og dameafdelingen, og så købte mor og far ind.

Julen var i hus. Men mor skulle bage og forberede de sidste to dage. Mage til travlhed. Mage til forventning. Det sidder stadig i maven. Energi, glæde og paradisiske dage. Og selve maden blev der ikke sparet på. Medister, steg, and. Vi skulle bare æde, så vi næsten ikke kunne trimle fra bordet.

Det kunne vi også, når minkpriserne var lave – æde, så vi trimlede. Men da manglede de store gaver. Racerbanen, og hvad ved jeg. Men var priserne høje. Ak, hvilken gaveregn. Som far sagde: I har jo også bestilt noget.

Lige præcis. Og sådan er det også op til Julen i år. Vi har jo bestilt noget. Hele året, og så skal det da lige mangle, om ikke vi godt kan tåle lidt travlhed før højtiden. Sådan må det være.

At der naturligvis i dag er et lille men, er ingen hemmelighed.

Det kan være svært at få ånden med sig, hvis man direkte forgriber sig på materielle goder, og ikke samtidig har fokus på det nærværende og lader julefreden sænke sig.

Men mon ikke vi i vort inderste alligevel også denne jul mærker en følelse, vi kun kan forklare, som værende åndelig. Jo, og i det er åndelighed ikke åndet. Det er at føle sig stemt til fred og ro og samvær. Også i tænksom eftertanke. Sådan hen ad midnat julenat.

 

 

 

Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her

Seneste kommentarer

Kristian Eyde skriver
07.11.13 05:49
Det har været en fornøjelse at følge Kristian. Læs mere
Mange bloggere er overflødige og plejer kun egeninteresser. Og mange blogindlæg er ligeså overflødige. Der er "bare" det ved det, at bloggerne Læs mere
Brian Baldersbæk skriver
04.11.13 15:48
Alt vel og hav det bedst Læs mere
Jørn Mortensen skriver
04.11.13 09:35
Synd, at du åbenbart mister din blogplatform i JP. Har læst dine indlæg mange gange og ofte med stor fornøjelse. Læs mere
Ejvind Koch skriver
03.11.13 20:24
Jeg synes, at bloggere generelt er overflødige på nyhedsmedier. Det er jo bare nogle læserbrevsskribenter, som af en eller anden mærkelig grund Læs mere

Arkiv