Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
torsdag 24. april 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten blogs

Profil

Kristian Massey Møller blogger ud fra en historisk-kulturel vinkel om etik, politik og samfund.

Baggrund:

Kristian Massey Møller. Debattør, foredragsholder, myte- og historiefortæller. Født 1960. Vadehavsjyde med irsk-engelske rødder. Historiker fra Århus Universitet.

Oddens sognepræst. Mangeårig højskolelærer, foredragsholder, forfatter og valgmenighedspræst i Stevns valgmenighed med udsendelser til Afghanistan som feltpræst.

Andet:

Debut i 1990 med selvbiografien Indædt. Har siden udgivet bl.a. de anmelderroste romaner Den yderste strand, Den syriske garage, Stille bøn i Helmand og debatbogen Danmark i øjenhøjde. Senest romanen Massakren, der fokuserer på et syrisk flygtningepars tragisk undergang og mulige overlevelse.

Sted:

Odden Kirke, Sjællands Odde

Website:

Besøg

Masseys Optik

Tilbagetrækning: Udsendt til krig mod terror og for at forsvare genopbygning

Dato: 30. januar, 2013

Emner:

 

 

Med folketingets nye Helmandplan for Afghanistan fremskyndes tilbagetrækningen af de danske kampsoldater. Der sættes nu punktum for krigen mod terror i Afghanistan. En krig, hvor danske soldater mistede livet. En krig, hvor danske soldater også satte deres liv ind for at forsvare genopbygning.

Det er glædeligt og klædeligt, at ansvarlige politikere samtidig udtaler, at krigen mod terror har været virkningsfuld og afgørende.

Men vi skal også holde tunge lige i munden. For netop nu vil krigen blive endevendt og analyseret.
Hvilket er ok, da vigtige erfaringer skal vendes og drejes, men ikke, hvis krigen bliver endevendt ud fra en antagelse om, at den ikke hjalp noget.

Den antagelse er nem og omkostningsfri, men skal modsiges med det ene, at de danske soldater00 blev og bliver udsendt af et næsten enigt folketing på en veldefineret opgave.

En opgave som tidligere udenrigsminister Per Stig Møller igen og igen klargjorde, når han sagde, at den havde to ben: Kampen mod terror og forsvaret af genopbygningen, som indbefattede demokratitiltag.

En mistænkeliggørelse af mål og midler heri er et helt omkostningsfrit forsøg på at gøre sig bagudrettet klog.

For ingen aner noget om, hvad der ville være sket i verden, hvis Vesten ikke havde taget kampen op. Jo, måske kunne vi ikke kommunikere og flyve så sikkert, som vi trods alt gør. Og måske var vi endda blevet ramt af terror i København eller Esbjerg.

Det, der er nagelfast, er, at afdøde Osama Bin Laden fra Afghanistan i februar 1998 udsendte sin fatwa mod Vesten og 3 ½ år senere stod bag terrorangrebet på Twin Towers i New York.

I det blev kampen mod terror og forsvaret af genopbygningen i Afghanistan også et forsvar af Danmark. En nærværende opgave, som danske soldater risikerede livet for, og som danske soldater mistede livet for.

Det fokus må ikke tabes, og Danmark og danskerne skal fastholde sig selv på, at de udsendte danske soldater leverede og leverer en historisk epokegørende indsats, som i det lange perspektiv vil bære frugt i kampen for fred og sikkerhed og bedre livsvilkår i en hastigt foranderlig verden.

I det fortælles også danmarkshistorie om et Danmark, hvor vi i fællesskab stræber efter at forvalte Danmark ved at tage vort ansvar i en nærværende virkelighed, som også har historiske rødder.

De danske soldaters, ja, vore tiptipoldeforældre byggede andelsmejerier og organiserede sig i arbejderbevægelser. De erfarede især efter nederlaget ved Dybbøl, at Danmark kunne forandres og lagde høj som lav grundstenene til det Danmark, vi kender. Altid med udgangspunkt i, at livet nu og her leves i medgang og modgang, og at morgendagen skal og kan blive bedre for næste generation.

Netop det gennemsyrer danskerne, og i det lys skal vi også vurdere vores udsendte danske soldaters indsats i Afghanistan og andre af verdens brændpunkter.

 

 

 

Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her

Seneste kommentarer

Kristian Eyde skriver
07.11.13 05:49
Det har været en fornøjelse at følge Kristian. Læs mere
Mange bloggere er overflødige og plejer kun egeninteresser. Og mange blogindlæg er ligeså overflødige. Der er "bare" det ved det, at bloggerne Læs mere
Brian Baldersbæk skriver
04.11.13 15:48
Alt vel og hav det bedst Læs mere
Jørn Mortensen skriver
04.11.13 09:35
Synd, at du åbenbart mister din blogplatform i JP. Har læst dine indlæg mange gange og ofte med stor fornøjelse. Læs mere
Ejvind Koch skriver
03.11.13 20:24
Jeg synes, at bloggere generelt er overflødige på nyhedsmedier. Det er jo bare nogle læserbrevsskribenter, som af en eller anden mærkelig grund Læs mere

Arkiv