Profil

Lotte Hansen kaster et blik på de seneste kiks inden for medier og kommunikation. Set med samfundsbrillen og med udgangspunkt i skadens omfang for dem det går ud over.

Baggrund:
Lotte Hansen adm. dir. i HansenPR.
Uddannet cand.scient.pol. og journalist.

Lotte Hansen har mangeårig erfaring inden for kommunikation. Hun har været presserådgiver for tre ministre i By- og Boligministeriet og i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Hun har været pressechef i Forbrugerrådet samt journalist og erhvervsredaktør.

Lotte Hansen har et indgående kendskab til livet på Christiansborg - et område, hun som politisk kommentator har fulgt tæt.

Hun optræder med jævne mellemrum i radio og tv - bl.a. har hun medvirket som fast panelgæst i "Jersild og Spin" på DR.

Andet:
"Og Spin"
Gyldendal nov. 2007

Sted:
København

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Mediefuserne (arkiv)

Skrevet af Lotte Hansen

Conniecool lukker for håb hos fløj i Konservative

Dato: d. 18.07.10, 23:44
Af: Lotte Hansen
Emner:

Connie Hedegaards melding i JP i dag lukker selvfølgelig for spekulationer om hun kunne komme tilbage til Konservative efter et dårligt Folketingsvalg og tage tronen efter Lene Espersen og vinde danskernes hjerte og sætte sig tungt på kongeriget.
Af mange årsager er det ikke særlig sandsynligt. Selvom 23% af danskerne siger, at de ville overveje at stemme på K, hvis Connie sad som formand, så ville det aldrig ske med det realpolitiske set up vi har pt. Connie er cool måske mere cool end da de Radicoole var på toppen af poppen. Men Connie og V og DF var ikke noget naturligt match, Fogh var skarp og brugte hende strategisk til at gafle alle de vælgere fra R som hun kunne trække uden at det kom til krig med DF.
Det samme var tilfældet intern hos K. Arbejdsdelingen hos K med Lene og Connie side om side, var faktisk både elegant og beundringsværdig for de to profiler udnyttede deres forskel og forskellige appel til gavn for partiet. Og internt fnidder holdt de inden for partiet meget flot.
Med Connie’s farvel har Konservative mistet en profil i toppen af den fløj i partiet, som appellerede til de klassisk dannede storbyintellektuelle, som gerne både ville have lavere skat og også gerne ville være lidt ‘nok er nok’- agtige (så glemmer man lige at DF er støtteparti og siger; at sådan er mandaterne nu engang). Til bage står de Konservative, som stadig kan holde fast i en klassisk socialkonservativ profil, men som presses af Liberal Alliance, Radikale (selvom deres pres er til at overse pt.) og Venstre med Lykke Friis på en dog noget mindre profileret klimaminister post. Det er dog værd at huske, at Connie er ikke årsagen eller grundproblemet i K, det var der i forvejen. Ligeså er hendes melding i dag heller ikke det, der  i sig selv får den konservative butik ud af kurs. 

Se evt DR Update eller tva 18.30, hvor jeg giver en  kommertar.



Kommentarer
Gerald B., Ans | Skrevet: 19. jul 10 kl. 00:55

Hej Lotte. Kæden hopper lidt af for dig mod slutningen af artiklen - med en del sprog- og stavebøffer. Træt her sidst på dagen?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Borgsmidt, 2920 | Skrevet: 19. jul 10 kl. 02:01

Nu var Connie valgt i Gentofte - kommunen hvor DF er mindre end SF (jeg kan ikke helt huske rækkefølgen med Enhedslisten). Der er nok ikke tvivl om, at LeneE har skuffet skuffet i den suverænt største konservative vælgerforening.
Der er næppe mange i Gentofte, der har troet, at Connie ville tage slagsmålet med LeneE - hun var faktisk ked af, at hun skubbede til Dyremose (om nogen erhvervsledersegmentet).
Tag ikke fejl: I gennemsnit er intelligensen blandt konservative folketingsmedlemmer ikke noget man er stolt af i konservative kredse; men bare de er i stand til at høre efter og gentage lektien nogenlunde ordret, kan man bruge dem.

Det reelle alternativ til Lene E er faktisk Per Stig Møller. Dels elsker han ikke den talende kavalergang, dels har han troværdighed i baglandet - dvs. for praktiske formål Gentofte - hans ulempe er manglen på vælgertække; men det kan snart ikke gå meget værre. Lene E skulle øge stemmerne fra 10% til 15% - foreløbig er resultatet ikke en gevinst på 5% men et TAB på 5%. Det er et resultat Per Stig Møller - selv på en dårlig dag - IKKE kan gøre ringere.

Skifte Lene E ud inden valget? Hvorfor dog ikke?
Man kan altid kende en socialdemokrat på, at han render rundt med en kniv i ryggen fra KAMmeraterne. I de konservative er det sølvservice til 24 personer.
Åh nej - det kan godt lade sig gøre, at Lene E lige pludselig finder ud af at familien kræver mere af hendes tid! Bare rolig! Man har masser på hende (belåningen af hendes hus f.eks.), hvis/når man får brug for hendes øjeblikkelige tilbagetræden. (Her ryger stemmefiskegaflerne med i samlingen!)
Så skal Pia X-mas nok bringes til at revurdere sin holdning (Bendt Betjent lavede det nummer med Connie).

Nej, at hun kaldes SuperConnie har intet med Howard Hughes at gøre!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Karl Lassen, Slangerup | Skrevet: 19. jul 10 kl. 05:39

Efter connies optræder på COP15, så ved vi at hun er en blinklys. Hendes dårlige forberedelse af klimatopmødet er behændigt overgivet videre til Lars Løkke. Hvordan kunne hun, efter flere års forberedelser, tro at at der ville komme en blot hæderlig aftale ud af COP15. Godt at dette talende jakkesæt er retreret til EU. Så gør hun ikke mere skade i DK.

De borgerliges eneste chance for at danne regering er at Per Stig Møller afløser fru sex % snarest. Han er den mest seriøse konservative politiker pt.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Borgsmidt, 2920 | Skrevet: 19. jul 10 kl. 06:06

Karl Lassen: Ja! Forhåbningen om at Connie skulle redde Det Konservative Folkeparti henhører under tro på positiv guddommelig indgriben - minder lidt om Danske Banks budgetter og forudsigelser.
Virkeligheden bliver også i dette tilfælde den mindst ringe løsning. Man bliver nødt til at kikke i brokkassen og se om noget af det, man har kasseret alligevel godt med god vilje kan bruges.
Vi er alle socialdemokrater for Vorherre.

Jeg er så uenig i, at Lene E ikke er styrket! Hændervriden og inderlige bønner tager tid - og for Lene E er hvert minut nærmere valget en gevinst - men er det tilstrækkeligt? Jeg tvivler:

1) Enhvert håb på, at “bagmandspolitiet” i det Konservative Folkeparti ganske pludseligt skulle være blevet så senile, at de skulle have glemt ferie afholdelsen - det er forfængeligt. I det parti huskes alt - forudsat, at det er ufordelagtigt.

2) Det skulle ligne partiet dårligt hvis det ikke havde en plan C, D og E. Jeg siger ikke, at de er gode; men de er der.

Upassende ? Klag over indlæg

 
CS ,, Århus | Skrevet: 19. jul 10 kl. 07:54

Det bliver spændende at se hvorledes V og K omrokerer tropperne efter næste valg, som de taber
(Guderne skal vide, jeg vil foretrække hvem som helst, vitterlig hvem som helst, andre end Thorning-Schmidt som statsminister, men sådan bliver det vist).

Egentlig tror jeg mest på status quo løsningen, at begge partiledere undskylder sig med “ét tabt valg er jo ingen katastrofe osv”, og der er da heller ingen oplagte kandidater der truer deres position endnu.

I venstre kører Kristian Jensen sig i stilling til om 6-8 år, men selv ville jeg foretrække Søren Pind eller Inger Støjberg. Tror desvære ikke Søren Gade vil være toppolitiker igen, ellers var han førstevalg til at afløse Lars Løkke, skulle han også tabe sit andet valg (bestemt ikke sikkert).

Hos K er de mest oplagte, de evige kronprinser Brian Mikkelsen og Mads Lebech, der tager jeg, i mangel af bedre, Brian. Den gamle garde med Per Stig, Helge Adam m.fl. må have overskredet sidste salgsdato til den tid, havde ellers været klart bedre partiledere begge to end Mallorca-Lene, der bestemt ikke har imponeret.

Upassende ? Klag over indlæg

 
T. Frederiksen, Vallensbæk | Skrevet: 19. jul 10 kl. 08:15

Lene Espersen vil kæmpe for sin politiske karriere, til sidste kryds er sat på næste valgdag.

Spørgsmålet er derfor nu, hvor mange ekstraomkostninger denne kamp skal koste skatteyderne - og Det Konservative Folkeparti, dets medlemmer og sponsorer - inden hun indser, at illusionerne om årsagen til hendes tilstedeværelse i dansk politik er bristet hos for mange.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Per Hansen, København | Skrevet: 19. jul 10 kl. 10:14

@CS: Jeg beder til at du har indflydelse. V og K med Inger Støjberg og Brian Mikkelsen i spidsen… Det ville sandsynligvis kunne udradere begge partier på rekordtid.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Sven Reinhold Jensen, Fredensborg | Skrevet: 19. jul 10 kl. 10:20

Det er altid svært at være formand for et parti, men det har vist sig at Lene Espersen har haft ekstra store problemer med balancen mellem loyalitet i regeringen og konservative partinteresser.

Det virker umiddelbart som om der er en uløselig konflikt med et højt personligt ego, samtidig med en manglende effektiv konservativ profilering.

De konservative nedslides effektivt i samarbejdet med Venstre og Dansk Folkeparti,og jo nærmere vi kommer valget jo hurtigere går det.

Hvorfor ikke lade Lars Barfoed overtage formandsposten og kommunikere konservativ politik. Uanset hvilket program Lene fremlægger og hvordan hun gør vil hun kun opnå ringere og ringere vælgertilslutning grundet manglende vælgertillid. Det er indlysende at Lene vil tjene konservative interessser ved partipolitisk at træde lidt tilbage.

Ingen kan være tjent med at dansk politik skal undvære sund konservative politik, men her kæmper partiet med en formand som har mere end svært ved at sælge ‘billetter’.

Upassende ? Klag over indlæg

 
hugo pedersen, 8250 Egå | Skrevet: 19. jul 10 kl. 10:21

Beklageligvis er det også en mediestunt at mange konservative skulle ønske Connie Hedegaard som partiformand - Sandheden er at de fleste Konservative er utilfredse med de fleste kandidat muligheder også Connie Hedegaard, men partiforeningerne har udviklet sig til opstillings foretagender, hvor det største problem er at finde nok og egnede kandidater - De få medlemmer, som virkeligt kunne gøre en forskel, og dem er der skam nogle af skulle jeg hilse og sige!! ønsker ikke at blive opstillet og gemmer sig hver gang der bliver talt om partihverv, det efterlader pladsen til enkelte karrieremagere og parti opportunister, som i det store hele kunne være medlem af ethvert parti, men søger til det Konservative parti ikke af ideologiske grunde, men fordi det er forholdsvis let at blive kandidat, og fordi man p.g.a. den statslige partistøtte har en del midler at gøre godt med, ligesom nogle få store, men stadigt færre firmaer/mæcener stadig køber en slags politisk aflad ved at støtte de konservative økonomisk, men i takt med at økonomien i partiet forsvages, forsvinder naturligvis mange karrieremagere og medlemsskaren bliver mindre og mindre fordi p.g.a. antallet af skuffede medlemmer stiger proportionalt med antallet af år partiet deltager i regeringen, og det bliver klart at ministrene ikke gør den forskel medlemmerne havde forhåbninger om - Partiets ministre og folketingsmedlemmer virker næsten flove over de konservative ideer, i hvert fald gjorde de både under Schlutter og nu under VKO mest muligt for at skade egne vælgere, som man i dybeste alvor mener skal finde sig i at der føres en anden politik, blot fordi ministeren eller folketingsmedlemmet er konservativ - Mange konservative føler at selv Lene Espersen er for langt væk fra sine rødder og har gjort et dårligt arbejde hidtil som minister!! - det samme mener man om Brian Mikkelsen - Per stig Møller forsøgte sig som partileder en overgang - det var en total fiasko!! - Hans popularitet som Udenrigsminister deles kun af en lille del af de konservative medlemmer og er igen en medieskabt foreteelse - Men efterhånden som populariteten dalede for de ministre som beskæftigede sig med indenrigspolitiske anliggender var han jo en relativ uskadelig person at fremme i medielyset - Bendt Bendtsen sad som formand i mange år fordi han var ufarlig. - Faktiskt er den ønskværdige formand ved de fleste konservative Hans Engell, men han er jo desværre af medierne og de honette partiveteraner dømt ude, og det bekræfter efter min
opfattelse at det konservative parti har udviklet sig til et mediestyret sagsparti!! - Det er helt udelukket at Connie Hedegaard nogensinde kan blive formand for Det Konservative Folkeparti - Hendes kommentar til dette emne er iøvrigt typiskt for en konservativ karrieremager, nemlig at hun søger en karriere et andet sted - M.a.o. for hende som de fleste konservative såkaldte lønnede tillidsfolk er det af karrieremæssige årsager og ikke ideale forhold de er konservative - det er måske meget godt, men det betyder selvfølgeligt også,at hvis de ikke kan levere varen(konservativ politik), og det har de jo klart vist at det kan de ikke, så mister medlemmerne/vælgerne interessen for dem - det ses jo tydeligt p.t. i opinions målingerne, og når man har karriere magere som politikere, må de jo finde sig i at blive dømt efter de tal der foreligger, så enkelt er det, så undskyldningen med at man ikke tager hensyn til opinionstallene, specielt når de er dårlige holder jo ingen steder under dette scenario.

Upassende ? Klag over indlæg

 
h munk, københavn | Skrevet: 19. jul 10 kl. 10:51

Med eller uden Connie H. - Det Konsevative Folkepartis problem er, at resterne består af politiske begavelser under middel. Det kan selv en konservativ vælger se.

Upassende ? Klag over indlæg

 
B. Lund, Hamburg | Skrevet: 19. jul 10 kl. 11:37

Connie Cool, SuperConnie eller blot Connie Hedeslag.

Det er symptomatisk, som hr. Pedersen fra Egå skriver, at den bløde, “røde” venstrefløj hos de konservative søger andre græsgange, så snart chancen øjner sig. Den eneste som ikke har gjort det, er benævnte hr. Møller. Fru Hedegård vil blot drive politik på et internationalt plan. Fred være med det, diæterne i EU er vel stadig lidt bedre end i Danmark.

Chancen for at få en markant mere konservativ profil på partiet, forsvandt for snart 9 år siden, da Frank Dahlgaard forlod folketingsgruppen.

En sund, naturlig skepsis overfor EU; et værn om danske værdier og Danmark i det hele taget; en holdning til at beslutningerne tages tættest muligt på borgerne; sunde offentlige finanser; en styrkning af den klassiske dannelse og de hårde fag i skoler, ungdoms- og videregående uddannelser; hjælp til selvhjælp som grundsten i socialhjælpen, en styrkelse af ejendomsretten og grondlovens overholdelse; samt en forhindring af at udlændinge kommer til landet for at nyde i steden for at yde burde være naturlige, konservative dyder.

Det Konservative Folkepartis primære angrebsvinkel overfor DF som den egentlige & tætteste konkurrent, burde være; at man ikke tillader den sociale gavebodspolitik fortsætter; samt i det hele taget en begavet; men hård udlændingepolitik og indvandringsregulering. Flere begrænsninger overfor ikke-europæere tak.

Desuden er jeg af den overbevisning, at Tyrkiet aldrig skal ind i EU. Optagelse af nye lande skal bekræftes ved folkeafstemning.

Upassende ? Klag over indlæg

 
jens sørensen, silkeborg | Skrevet: 19. jul 10 kl. 12:36

Det kan sgu ikke passe, at dette velhaverparti ikke skulle kunne diske op med noget, der er mere gangbart som leder end en tidligere TV-journalist!
Eller har man endelig nået bunden?

Upassende ? Klag over indlæg

 
CS ,, Århus | Skrevet: 19. jul 10 kl. 13:37

Per Hansen:

Jeg er beklageligvis 100% uden for indflydelse, så ingen chance for at få vores fælles våde drømme opfyldt, desværre.

Støjberg er lidt et longshot, men bedre end Kristian Jensen. Som nævnt er Søren Gade min foretrukne kandidat, men han vil vist hellere være borgmester. Og Mikkelsen for K er, igen som allerede nævnt, af nød, eftersom Stig Møller (den bedste K politiker i mands minde) ikke vil være i Folketinget til den tid.

Spekulation som alt det her, er ment som sjov og ballade, men helt reel er bekymringen (i dit tilfælde glæden, lader det til) over de manglende kompetente arvtagere i de nævnte eneste regeringsdygtige partier, der sikrer at hele Danmarks mareridt, HTS, som statsminister, ikke bliver til virkelighed.

Og så slemme er de nu ikke, Støjberg og Mikkelsen, det er hvis ønsketækning fra din side…

Upassende ? Klag over indlæg

 
Rønne Rasmussen, Værløse | Skrevet: 25. jul 10 kl. 16:50

Sven Reinhold Jensen: “Hvorfor ikke lade Lars Barfoed overtage formandsposten og kommunikere konservativ politik. Uanset hvilket program Lene fremlægger og hvordan hun gør vil hun kun opnå ringere og ringere vælgertilslutning grundet manglende vælgertillid. Det er indlysende at Lene vil tjene konservative interessser ved partipolitisk at træde lidt tilbage.”

Lige mine ord! Lars Barfoed ville blive en glimrende leder for de konservative - og meget bedre end Lene Espersen.

Upassende ? Klag over indlæg

 

Annonce:





per jensen, farum skriver
05.11.10 17:20
alt dette skiveri, det er bare typisk dansk. rak ned på andre og så sidde og godte sig over man har det totalt dåligt. og bare venter på at komme Læs mere
Jeg fornemmer at man i denne debat har opnået konsensus om følgende: 1 Forsvaret ud af Afghanistan 2 Styr på Læs mere
Ajjjj, HansenPR - der er sgu' ikke prioritet på din kommentar. Helt sikkert, at det valgkampstændte Christiansborg og jer der lever heraf, synes Læs mere
men vi kan da godt prøve at råbe folk op selv om de fleste er mere interesseret i dirtyfigthing i Afghanistan...her lidt rendyrket jihad fra Læs mere
Lotte Hansen er sikkert et fornuftigt menneske, der blot har ladet sig forføre af medieverdenens overfladiske og pariaagtige kultur. Hun minder mig Læs mere


Arkiv
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/