Trusselsbilledet har ændret sig siden 9/11. Det betyder ikke, at vi skal slække på terrorbekæmpelsen. Men vi bør justere antiterrorlovgivningen og skabe klarhed om reglerne. Den aktuelle debat om brugen af tortur og torturoplysninger i Danmark viser, at behovet er stort.

I kølvandet på terrorangrebet mod World Tade Center i New York i 2001 vedtog en lang række lande nye love og regler for at sikre sig mod terrorisme. Også i Danmark skærpede man den præventive indsats og indførte nye regler for at sikre en effektiv terrorbekæmpelse. Bl.a. ved at give politiets efterretningstjeneste udvidede beføjelser.

I dag ser verden anderledes ud og trusselbilledet har ændret sig til det bedre. Vi står ikke over for den samme akutte risiko for terrorisme, som vi gjorde for 10 år siden. Det betyder selvfølgelig ikke, at truslen skal negligeres. Men det betyder, at det er på tide at revidere vores anti-terrorlovgivning - et ønske der udtrykkes blandt flere af vores politikere herhjemme og på den internationale scene.

Hos Institut for Menneskerettigheder (IMR) har vi siden 2011 i samarbejde med Udenrigsministeriet arbejdet med at formulere en række praktiske retningslinjer for terrorbekæmpelse. Retningslinjerne skal sikre, at vi opretholder en så effektiv terrorbekæmpelsen som mulig, uden at begrænse den enkeltes grundlæggende frihedsrettigheder og retssikkerhed.

Målet er at skabe konkrete retningslinjer, som kan bruges af eksempelvis politifolk i det praktiske arbejde. Der er ikke tale om en skrivebordsøvelse, men om anvendelige retningslinjer på en række nøgleområder til brug for praktikere. Hvad gør man f.eks. som medarbejder i efterretningstjenesten, når man modtager oplysninger, som man med sikkerhed ved stammer fra torturforhør? Eller hvis man under en afhøring får mistanke om, at den afhørte ligger inde med oplysninger om et muligt terrorangreb?

Retningslinjer skaber tryghed for den person, der arbejder med terrorbekæmpelse. Tryghed for, at man ikke handler i strid med de demokratiske principper og konventioner vi netop forsøger at forsvare.

I mandags (12/3) præsenterede IMR vores arbejde med disse retningslinjerne på en konference om terrorbekæmpelse, der blev afholdt som en del af det danske EU-formandskab. Jeg er glad for at konstatere, at modtagelse var entydig positiv. Der er nemlig i hele Europa et reelt ønske om at forme terrorlovgivningen og rammerne for dem, der arbejder med terrorbekæmpelse, så den harmonerer med borgernes retssikkerhed og de frihedsrettigheder vi i Danmark tager for givet.

Men det er naturligvis ikke en let opgave. Det er en svær balancegang at sikre en effektiv terrorbekæmpelse, der ikke kompromitterer individets rettigheder og vores forståelse af, hvad der hører sig til i et demokratisk samfund. Men selvom det er en stor opgave, viser de seneste dages politiske udmeldinger om totur i medierne, at det er afgørende, at der skabes klarhed om reglerne for terrorbekæmpelse.

Kære bloglæser, hvad mener du? Er det en god idé med sådanne retningslinjer, eller skal vores myndigheder have fri og uhindret mulighed for at bekæmpe terrorisme?