

Egentlig forsøgte Venstre vist nok at udstille Helle Thornings regering som Danmarks svar på komisk Ali. Men med den seneste eu-flakken er det oplagt, at pilen peger mod Venstre selv. Bedst som EU er i sin største eksistenskrise; hvor ingen aner, om det ender med forbundsstat eller opløsning; hvor markederne dumper euroen og hvor uroen vokser i stadig flere lander, foreslog Morten Løkkegaard kort før nytår sammen med en række tilsvarende liberale sekundanter, at Danmark skal fuldt og helt med i EU’s udlændinge- og retspolitik. Jeg vil give Morten Løkkegaard så meget, at han holder sine valgløfter. I 2009 lovede han at gøre eu-debatten mere synlig. Og det gør han så sandelig ved at lufte disse tanker, som strider helt imod de hegnspæle, Venstre ellers lovede i valgkampen 2009. Mens vi - stadig - venter på hegnspælene, er der grund til at se nærmere på det nye forslag.
I det røde regeringsgrundlag står der, at man ønsker at gå fra den nuværende opt-out til opt-in. Kort fortalt betyder det, at hvor Danmark i dag står uden for alt på rets- og udlændingeområdet, vil Folketinget med en opt-in-model have mulighed for at tilslutte Danmark de direktiver, der bliver vedtaget på området. Men Venstre vil nu gå endnu længere og helt sætte Folketinget ud på et sidespor - uden ret til at sige fra. Og man nævner endda specifikt 24 års reglen som et område, hvor EU med fordel kan bruges til at overtrumfe dansk udlændingepolitik. Det virker lidt forunderligt få måneder efter en folketingsvalgkamp, hvor Venstre gjorde alt for at overbevise danskerne om, at netop de røde partier vil slække på udlændingepolitikken. Hvordan hænger det sammen med, at selv samme Venstre nu vil bruge EU til at slække udlændingepolitikken? Hvad er egentlig Venstres linie? Må EU gerne det, som de røde ikke må?
I 10 år holdt Dansk Folkeparti den daværende regering fra at røre ved forbeholdene. Og imens åd EU-domstolen sultent løs af dansk suverænitet. De fleste husker, hvordan metock-dommen via reglerne om vandrende arbejdstagere pludselig medførte, at indvandrere fra lande uden for EU kunne få lovligt ophold i Danmark via eu-reglerne - også selvom de havde ulovligt ophold efter de nationale regler. Og her gjaldt Danmarks over for EU’s udlændingepolitik ikke. Trods retsforbeholdet er den selvstændighed, som danskerne i 1992 tilkæmpede sig, altså under pres. De fleste kan indse, at et sådan pres ikke bliver nemmere af at fjerne det danske forbehold.
Realiteterne i EU’s retspolitik taler da for sig selv. Tidligere på året fremlagde EU-kommissionen sin meddelelse om en mere effektiv fælles strafferet. Meddelelsen er ikke oversat til dansk, hvilket måske er meget sigende for EU’s syn på fællesskabets mindre lande. Heri lægges der op til fælles minimumsstrafferammer og fælles strafferetligt system. Og inden Venstre skummer helt over at begejstring for disse tiltag, er der derfor grund til at tage temperaturen på de lande, som vi i givet fald vil skulle dele retspolitik med - og ikke mindst skulle lade os styre af, eftersom reglerne fastsættes ved flertalsafgørelser.
For således at kunne sammenligne EU’s medlemslande, når det kommer til retssikkerhed og traditioner inden for justitsvæsenet, er der grund til at vende sig mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Dennes artikel 6 giver nemlig “enhver ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse”.
Antallet af gange, EU’s medlemslande, der alle har tiltrådte konventionen, har overtrådt denne bestemmelse, giver således et udmærket billede af, hvordan tilstanden på netop området for retssikkerhed og strafferet er. Den nedslående nyhed er, at Danmark i perioden 1959-2009 har en plet på historien - vi er dømt en gang. Det er dog ingenting imod Belgien, der i samme periode er dømt 42 gange. Eller Østrigs 77 domme. Grækenlands 106; Italiens 229 eller Frankrigs 230. Tælles de sager, hvor sagsbehandlingstiden har været for lang, med, kommer antallet af domme for Grækenland op på 426; Frankrig op på 508 - og Italien 1324 domme (Se Retsudvalget 2010-11, alm. del. Svar på spørgsmål 534). Det er disse lande, der kommer til at afgøre retspolitikken i Danmark, hvis Venstre får sin vilje. Er det, hvad man vil ofre på det europæiske alter?
Lad os dog se at komme ud af EU. Hellere idag end i morgen.
Upassende ? Klag over indlæg
Venstre er desværre lige så EU-liderlige som de radikale.
Helt slemt er det med de 2 politiske nullerter Jens Rohde og Morten Løkkegård.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg har sat mit sidste kryds ved Venstre. Det er på tide at sige fra overfor EU-partiernes “kasten-sig-i-grus” for alt hvad der kommer fra Bruxelles.
EU-partierne forholder sig ikke engang kritisk til alt hvad der kommer fra EU. Partierne slår blot automat-piloten til, og tilslutter sig alt.
Upassende ? Klag over indlæg
Kunne man ikke lokke Morten Messerschmidt til, at starte et nyt national-liberalt parti, landet har i den grad brug for et sådan.
Upassende ? Klag over indlæg
Kære MM,
Endnu et godt og tankevækkende indlæg!
Man får jo de politikere, man fortjener, og i den forbindelse er holdningsforskellene mellem et næsten samlet Folketinget og befolkningen en nedslående, ja beskæmmende reminder.
De kække fra pressens parti, de radicoole, vil sikkert straks messe “repræsentativt demokrati” eller formane, at den ansvarlige politiker ikke lefler for folkestemningen, bortset fra - naturligvis - når det lige passer ind.
Upassende ? Klag over indlæg
Hvis man ønsker Danmark ud af EU, kan man glemme alt om Dansk Folkeparti.
http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article4128
Der er heller ingen borgerlige partier, der er EU-modstandere.
Så det er bare med at komme op af starthullerne og begynde indsamlingen af underskrifter til et nyt parti!
Alt andet er varm luft!
Upassende ? Klag over indlæg
Schweiz, Norge, Island og Liechtenstein har så klart bevist ,at det ikke er MERE EU der kræves ,for at forbedre økonomien. 3 af dem er Europas rigeste lande og i tilfældet Island ,har de klaret sig strålende ovenpå en bankerot uden EU medlemsskab. Løsning for eurokrisen er at lade det kollapse totalt !
Ud af EU - det kan ikke gå hurtigt nok.
Helt enig med Jesper P., Morten stift nu dit eget parti !!, det kan ikke gå hurtigt nok !!
Jo længere tid du venter, jo mere “desperat” bliver den del af befolkningen , der ikke i øjeblikket kan finde et parti, der er værd at stemme på.
Upassende ? Klag over indlæg
kaj hansen, Horsens | Skrevet: 5. jan 12 kl. 14:47
Helt enig i at Venstre har forladt alt der hedder forstand vedrørende EU. Men Dansk Folkeparti er nu ikke bedre, i 10 år stemte de for alt EU lovgivning eller undlod at gøre det for ikke at bringe regeringen i forlegenhed.
Indtil videre er Liberal Alliance det eneste borgerlige parti der har anlagt en kritisk vinkel på EU samarbejdet( De skifter nok senere mening og bliver Eu fanatiker, men indtil videre er det, det eneste borgerlige alternativ til Venstres Eu fanaikere)
Upassende ? Klag over indlæg
Enig Enig Enig!
Et nyt liberalt parti der som hovedformål har at komme ud af EU.
Først derefter kan vi ordne egne sager tilfredsstillende.
Upassende ? Klag over indlæg
I Danmark har vi ikke kun sagt nej til møntskifte. Vi har sagt nej og nej. Det er der rigtig mange ja-sigere, der i dag skal prise sig lykkelige for. Den private europæiske krise, vi oplever nu, er ene og alene forårsaget af euro indførelsen i vidt forskellige økonomier med vidt forskellig finanspolitisk styring og større eller mindre økonomisk ansvar. En gigantisk boble er, hvad det har været. Sydeuropas mange-årige overforbrug er financieret af bankverdenen på samme måde, som da den forrige krise startede med de amerikanske subprime lån. Pengemidler konverteres til papir, som i virkelighedens verden ikke har nogen reel værdi. Det er mig en gåde, at ledelserne i bankerne ikke har kunnet forudse, at ballonen måtte revne på et tidspunkt. Det gælder den forrige krise, og det gælder den nuværende krise i europa. Her må virkelig være plads til forbedringer i bankstyring. Amatører. Tilbage til euroen. Den kan kun realiseres på længere sigt, hvis europa og tyskland bliver en og sam me ting. Se det kunne blive starten på uro i europa. Argumentet, som Lars Frederiksen fremfører, med at der bliver krig, hvis ikke vi tilslutter os, ligner den skræmmekampagne, der altid rulles ud før en folkeafstemning. Argumentet omkring Anker Jørgensens socialdemokratiske, fejlslagne lånepolitik i 1970erne kan jeg ikke rigtigt se relevansen i.
Hvis vi havde politikere med hår på brysterne, som arbejdede frem mod en langt svagere tilknytning til eu, kunne vi ophæve al den regulering og lovgivning, som i dag holder danmark i en spændetrøje, som bliver stadigt snævrere, og herved frigøre alle de ressourcer, som jo bare er en alvorlig, og tiltagende friktion i forhold til vores produktion, virkelyst og udvikling. Vi trænger til at kvitte det mindreværdskompleks, som præger en stor del af de danske borgere og politikere. Vi er så lille et land. Vi kan ikke selv. Vi skal sandelig sidde med ved bordet, hvor beslutningerne træffes. Jeg tror godt, vi allesammen i dag ka n se, hvor få stole der findes omkring det bord. Nej, vi skal påvirke europa i kraft af vores egne initiativer som et godt eksempel. Vort land er ikke ret stort, det er rigtigt, men det skal vi udnytte ved at manøvrere klogt i stormfuldt hav. Det kræver blot, at vi selv sidder ved roret. Det er meget mere vigtigt, end alt andet. Der er så mange spændende projekter foran os. Hvorfor kan vi ikke dirigere vores opmærksomhed, uddannelse og ressourcer i den retning i stedet for at sidde ovre i hjørnet og vente på, at vinden lægger sig. Det er patetisk. Det, som tidligere har været danmarks største aktiv, er netop vores evne til omstilling. Jeg kan stadig huske, dengang Anker smed håndklædet i ringen og blev afløst af en helt anden statsminister med en helt anden politik. Vi kunne godt selv starte en positiv udvikling dengang. Det kan vi også i dag, hvis altså vi bare vil.
Upassende ? Klag over indlæg
Venstre har i 10 år været i dårligt selskab. Jeg håber, det vi nu ser, er et parti, der har genfundet sine europæiske rødder. Anders Samuelsens Liberalistiske Alliance har til gengæld helt tabt orienteringsevnen. Anders Samuelsen var en gang radikal. Joachim B. Olsen socialdemokrat. Nu tumler de rundt i populismens gustne lys, mens Ole Birk Olesen forsøger at trække det politiske debatniveau længst muligt ned. Mit medlemskort bliver i hvert fald ikke fornyet. Jeg mener fortsat, at nok er nok.
Upassende ? Klag over indlæg
Dårligt selskab og dårligt selskab!
Enhver må mene hvad de vil, og jeg mener det dårlige selskab er syd for grænsen. Vi skulle meget hellere søge mor nord og vest.
Upassende ? Klag over indlæg
Herluf Hansen, Kirke Såby
Nu løb du jo også rundt i nordafrika og undskyldte overfor de muslimske diktatorer, da Jyllands Posten trykte nogle tegninger, så jeg tror nemt Venstre kan undvære dit medlemskab.
Upassende ? Klag over indlæg
>>Rene Jensen, 6800 | Skrevet: 5. jan 12 kl. 15:26
Helt enig i at Venstre har forladt alt der hedder forstand vedrørende EU. Men Dansk Folkeparti er nu ikke bedre, i 10 år stemte de for alt EU lovgivning eller undlod at gøre det for ikke at bringe regeringen i forlegenhed.
Indtil videre er Liberal Alliance det eneste borgerlige parti der har anlagt en kritisk vinkel på EU samarbejdet( De skifter nok senere mening og bliver Eu fanatiker, men indtil videre er det, det eneste borgerlige alternativ til Venstres Eu fanaikere)<<
Læste i JP forleden at grunden til at DF ikke trak i bremsen overfor EU, var at de under forhandlingerne om regeringsgrundlaget forpligtede sig til IKKE at gøre EU sager til et kabinetsspørgsmål.
Jeg mener så at de burde have genforhandlet den del, efter at Anders Fogh Rasmussen tog os alle i gumpen, og skrev under på Lissabon traktaten uden folkeligt mandat.
90 % af politikerne er for EU, men på en god dag kan man måske mønstre et folkeligt flertal på 60 %…Og det går mod større EU modstand, så det gælder om at køre Danmark fuldt og helt ind i EU fælden så vi ikke har nogen manøvre muligheder. Stemte på Liberal Alliance, (og forlod dermed Venstre), ved valget på grund af Jens Rohde og i protest for deres slave mentalitet i EU spørgsmål.
Tanken om at Euro’en kan overleve hvis vi bare sender flere penge sydpå minder mest af alt om teenageren på ferie i Spanien, som slutter sine postkort med: “Send flere penge”.
Lad lortet falde og indkassere rente lussingen nu, frem for om 10 år.
Upassende ? Klag over indlæg
Nu vil den røde regering med venstres og de konservatives velsignelse sendes 40 mia kr ned til EU`s falitlande i syden. Så hjælper det jo ikke, at DF er modstander. Skatteyderne er endnu engang til grin for egne midler.
Upassende ? Klag over indlæg
Vi skal og må have en folkeafstemning om Pagten. Hvis der er nogen af jer, der er på Facebook, kunne i så ikke starte en underskriftsindsamling?
Upassende ? Klag over indlæg
I virkelighedens Danmark er kun 2 partier på Chr.borg skeptiske overfor EU, nemlig Enhedslisten og Dansk Folkeparti!
- Så uanset hvor enig man måtte være med M. Messerschmidt, så kører EU-toget lystigt videre,
fordi primært S,V,K,R fortsat står skoleret for alt, hvad EU-fanatikerne i Bruxelles kommer med af forslag, forordninger m.v.!!
Upassende ? Klag over indlæg
@Martin Hansen
Og hvad ville alternativet til at følge venstre I de fleste EU spørgsmål egentlig være?
De var jo som støtte til regeringen, nødt til ikke at skabe splittelse så de røde kom til fadet, med endnu mere indvandring til følge.
Upassende ? Klag over indlæg
“Jeanne Kruse”, og “Eva Madsen” - rart at se fornuftige kvinder på “banen”.
Ja, vi må kræve en folkeafstemning om EU og det kan ikke kun gå for langsomt!!! Lad os nu SELV bestemme, hvad vi ønsker Danmark skal gå igennem de næste 20 år. Vi skal IKKE mere lade os diktere af pampere og tyskere, socialister m.m. syd for Tønder! NU er det nok. Venstre og konservative (nej glem de konservative) men DF og LA og Enhedslisten er vel heller ikke FOR EU? come on, lad os alle forlange en folkeafstemning nuuuuuuuuuuuuu!
Upassende ? Klag over indlæg
Lad os få en folkeafstemning, om vi stadig skal være medlem af det betonkommunistiske system, som kalder sig EU.Som en almindelig vælger aner man ikke, hvad der foregår langt væk dernede i Bruxelles.Det eneste man ved er, at de danske EU valgte undtagen Morten Messerschmidt bøjer sig i gruset for alt, hvad EU forlanger.Disse EU valgte fra Danmark arbejder ikke for Danmark, men er kun de såkaldte levebrødspolitikere uden visioner for Danmarks interesser.
Upassende ? Klag over indlæg
Det er trist at der ikke længere findes virkelige danske parti udover DF, nu Venstre er så forblændet af EU at selv de slikker den tidligere kommunist Barrosos sko, og blindt æder alt der kommer nede fra dette ny-socialistiske projekt og betonklods i Bruxelles. Tænk at gamle Danmark officielt hopper på tungen for Tyskland og Frankrig, to lande der vil gennemtvinge deres styring og fordums storhedsvanvid i bestemmelsestvang ned over kontinentet. Det er komplet sygt, og skidtet kan ikke kollapse tidligt nok. Og til dem der sødt drømmer om et Morten soloparti, glem det, han bliver i DF. Med mindre han tager den livsvigtige islamkritik med sig over, uden det, nej. Det tror jeg heller ikke han kunne drømme om at udelade. DF slipper I ikke for heldigvis, partiet der næsten alene har reddet landet. Ihvertfald hertil i danmarkshistorien.
Upassende ? Klag over indlæg
@Niels Larsen, 2920
Så tager vi den een gang til - tekstet for hørehæmmede!
http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article4128
Upassende ? Klag over indlæg
Hvormange gange stemte DF mod VK regerings afgivelse af magt til EU.. I de 10 lange år hvor DF, til enhver tid kunne have taget et opgør, VK´s iver efter at gøre Danmark til region “Daisyland”..
Var det 100 gange, var det 299 gange, eller var det 5, 4 eller 3 eller 2 eller 1…..gang, bare en gang.
Nej nej og nej DF, var konstant VK´s tro stemmekvæg i alle aftemninger i Folketinget i 10 år.
Derfor er kritik af EU, fra DF, ikke rigtigt til at tage alvorligt.
Upassende ? Klag over indlæg
niels hansen, 2800 Kgs. Lyngby
Jvf dit link om DF’s nye EU-begejstring er det overraskende at Skaarup melder ud som han gør.
I en tid hvor der ikke længere er de store stemmer at hente på udlændingeområdet, vil det smarteste for DF netop være at gå hårdt efter at være det eneste EU-kritiske parti i folketinget, fordi der her tilsyneladende er masser af (nye) stemmer at hente.
Men DF har vel - ligesom de andre partier -, jvf Skaarups udmeldinger, blot indsét, at der ikke rigtigt er noget alternativ lige pt til EU.
Jeg er selv EU-begejstret, men samtidig mener jeg da også at de danske vælgere fortjener at der i det mindste er ét parti at stemme på, hvis man har EU-skepsis som det vigtigeste punkt når krydset skal sættes.
Upassende ? Klag over indlæg
Når der nu ikke er noget alternativ til EU, hvad er det da så EU tilbyder, som vi ikke kan selv Sadic?
Upassende ? Klag over indlæg
@Zeki Laurent Sadic, 4340
Jeg er selv EU-tilhænger, men har dog aldrig været begejstret.
Jeg mener, at det er vigtigt med et forpligtende europæisk samarbejde - og prisen er naturlig en vis afgivelse af suverænitet.
There is no such thing as a free lunch!
Man kan ikke både blæse og have mel i munden.
Upassende ? Klag over indlæg
Helge Nørager skriver at Pia K og co. ikke een eneste gang har stemt imod et EU-direktiv. Passer det virkelig? Og er Skaarup nu også faldet til patten hos EU?
Skal vi forstå det sådan at Pia K, Skaarup og Marianne Jelved er en slags treenighed?
Upassende ? Klag over indlæg
Meget tyder på at MM er en både klog og hæderlig mand. Hvad med at starte et parti med hovedpunkter som f.eks. udmeldelse af EU….. stop for indvandringen….. slut med at sende MILLIARDER og atter MILLIARDER ned til EU og Afrika osv…… stop for at kriminelle kan suse ind og ud af Danmark i store biler belæsset med tyvekoster, falsk medicin, sprængstoffer, narko og handlede kvinder osv….. stop for undergravningen af familiens enhed og hjemmets fred….. slut med at lade løntrykkere fra øst og syd overtage tusinder af arbejdspladser og boliger…..slut med at bruge FN og MR til at annullere danskernes indfødsret og MR….. slut med at påføre tusinder af danske patienter og pårørende fortvivlelse, store lidelser og unødvendige dødsfald…(pga. utrolig og ufattelig slendrian og kynisme i visse kliker og styrelser mv.)….. slut med at farlige voldsforbrydere er tilbage på gaden og i hjemmet efter kort tid……og slut med at hjemløse unge og ældre danskere skal ligge og fryse i garager, kældre, trappeopgange eller på gaden…… og slut med udplyndringen af både lønmodtagere, selvstændige og firmaer/virksomheder.
Burde sådanne hovedpunkter og et parti renset for feminister, pladderhumanister og radikale kålhoveder, og med f.eks. MM i spidsen, ikke kunne få stor tilslutning fra tænkende, trængte, udplyndrede, bekymrede og fremsynede danskere?
Upassende ? Klag over indlæg
Ja lad os få stoppet indvandringen til danmark.
Danmark skal ikke være en ladeport for alt udefra,vi er kun et lille land.Vi er også nød til at tænke på vores egne borger.noget tyder på at hvis de radikale skal bestemme,så skulle alle dansker nok udskiftes med udlænding.
Upassende ? Klag over indlæg
Peter Larsen spørger:
“Når der nu ikke er noget alternativ til EU, hvad er det da så EU tilbyder, som vi ikke kan selv Sadic? ”
Lavere priser på mobiltelefoni og flybilletter og varer generelt. Det indre marked som sikrer fri bevægelighed, dvs mulighed for at danskere kan bosætte, arbejde og studere hvor som helst i EU, eller tage pensionen med til Sydfrankrig. Større fødevaresikkerhed, fælles klimaindsats… ja, listen er lang.
Upassende ? Klag over indlæg
“Lavere priser på mobiltelefoni og flybilletter og varer generelt.”
EU er edderlynme sluppet billigt fra at afskaffe demokratiet…
Bare folk kan spare et par øre i minuttet på at snadre i støttepædagogen, så er de bedøvende ligeglade med følgerne af det centralistiske amokløb i Bruxelles.
Så forstår man bedre, hvorfor bureaukraternei EU ikke frygter folkelige opstande…
X-Factorsygen har mange hoveder…
Upassende ? Klag over indlæg
Det bør i høj grad også bemærkes, at Lars Barfoed så sent som sidste forår mente Danmark skulle have Euroen.
Jeg har ikke nogle andre kommentarer end, at den mand da ikke just fremstår som noget blålys.
Upassende ? Klag over indlæg
Hvad en del “EU-begejstrede” debattører glemmer er, at EU med Tyskland i spidsen reelt har afskaffet demokratiet i to medlemslande…først tvinger man folkevalgte ledere væk og derefter indsætter man håndplukkede teknokrater på posten.
Hvem kan med sikkerhed sige, at f.eks. Thorning sidder sikkert i sadlen?
Hvis regeringen ikke formår at skære dybt nok i de offentlige budgetter og derfor bliver nødt til at låne over 100 mia. om året for at holde skruen i vandet…så er vi fremme ved græske tilstande om et par år og så risikerer Helle rent faktisk at blive afsat af Berlin…
Det kan de aldrig finde på lyder svaret….de har allerede gjort de to gange…plus alle omafstemningerne.
I bewonder the stupidity…
Upassende ? Klag over indlæg
@Michael Sjøberg: Kommer det som nogen overraskelse for dig ???
Eet er HTS aldrig får skåret i den offentlige sektor som reelt koster Danmark fremtiden.
Et andet er ingen politikere har vist ansvarlighed for, at føre Danmark sikkert mod fremtiden. Claus Hjort sløjfede efterlønnen så “der var råd til at betale regningerne frem til 2020″.
Med hvad skal der ske NU OG HER og efter 2020 ?
I stedet for at komme i gang er politikerne totalt handlingslammede og overvejer hvad de mon skal gøre.
Upassende ? Klag over indlæg
@T Hansen, Aarhus
Det vil slet ikke komme som nogen overraskelse for undertegnede, hvis Thorning ender op med at blive fyret af Berlin…da hun ikke tør gøre nedturen total for hendes sønderskudte parti ved at smide med de nødvendige atombomber i de offentlige budgetter.
Men siden 2008 er alting vendt på hovedet og her i Dannevang løb valgets taber med statsministerposten.
Intet er umuligt længere…
Upassende ? Klag over indlæg
Seki Sadic, 4340….
Du tager fejl, tror jeg. Der er nærmest INGEN fordele ved EU for almindelige mennesker, og selv firmaer og virksomheder lider regelmæssigt tab pga. EU.
Den fri bevægelighed “sikrer” mest at titusindvis af danskere mister deres arbejde til udlændinge. Pensionen til Sydfrankrig er mig bekendt inddraget eller blevet dobbelt-beskattet trods EU. Større fødevaresikkerhed? Det er da en vits. Kamp mod co2 og redning af klimaet? Større bluf-nummer findes ikke.
Ja, listen over EUs gode sider er kort! Og vores nationale grænser er nedlagt, med barske og uoverskuelige konsekvenser til følge. Plus at vores økonomi, velfærd og sikkerhed undergraves.
Oveni er folkestyret blevet så udvandet, at folket stort set er sat uden for indflydelse på udviklingen.
Upassende ? Klag over indlæg
Hvis vi danskere ikke sørger for noget folkeoplysning og politisk fornyelse, kan vi glemme alt om at få politikerne til at respektere vores værdier og rettigheder.
Så længe vi blot flyder afsted med strømmen som besvimede og døde fisk, regner “eliten” os ikke for noget. Set med partiernes øjne er vi kun malkekvæg eller slagtekvæg.
Se blot de uhyggelige og nærmest afrikanske tilstande der er opstået på hospitals-området pga. især V og lars løkke.
Upassende ? Klag over indlæg
Morten Messerschmidt skriver bl.a.:
“Realiteterne i EU’s retspolitik taler da for sig selv. Tidligere på året fremlagde EU-kommissionen sin meddelelse om en mere effektiv fælles strafferet. Meddelelsen er ikke oversat til dansk, hvilket måske er meget sigende for EU’s syn på fællesskabets mindre lande.”
Jeg forstår ikke rigtig Messerschmidts forargelse over, at EU ikke oversætter diverse meddelelser og direktivforslag til dansk, når det drejer sig om anliggender, der falder ind under det danske retsforbehold.
Hvad de andre EU-lande beslutter og vedtager omkring retssamarbejde hen over hovedet på Danmark, som har valgt at stå udenfor, kommer i princippet ikke os ved, så hvorfor skulle EU spilde bureaukrati og penge på en overflødig oversættelse.
Danmark står mere og mere udenfor en lang række fælles EU-beslutninger, men det har vi selv valgt at gøre, og så må vi bare se på og i nogle tilfælde rette ind efter bestemmelser, vi med vores forbehold ingen indflydelse har haft på.
Metock-dommen, der er et resultat af fælles beslutninger om arbejdskraftens frie bevægelighed, som bl.a. DF underskrev i 2004 sammen med Bendt Bendtsen, har intet med vores retsforbehold at gøre.
Læs forresten Peder Nedergaards glimrende kronik i Politiken om EU-formandsskabet det næste halve år.
Upassende ? Klag over indlæg
Sakset fra en artikel her på JP…
“De danske ministre, som i dag overtager ledelsen af EU’s ministerråd, har gjort det til et selvstændigt mål at styre uden om den langsommelige demokratiske proces i Europaparlamentet, skriver Politiken mandag.
I stedet vil europaminister Nicolai Wammen mødes med Europaparlamentets ordførere og andre nøglepersoner for at indgå uformelle forlig bag lukkede døre, som derefter skal stemmes igennem, uden at de menige parlamentarikere får mulighed for at stille ændringsforslag.”
Meeen…idag har manden lovet os billigere mobiltelefontakster…så er alt forladt.
Upassende ? Klag over indlæg
Det er ikke helt retfærdigt at man skriver der ikke er et liberalt alternativ. LA går 100% ind for samabejdet i europa og fravær af toldmure, så varer kan bevæge sig frit. Men vi er dybt skeptiske overfor det udemokratiske bureaukrati og detail styringen af borgerne. Jeg tror ikke DK er tjent med at gå ud af EU, men alt magtmisbruget skal vi være på vagt overfor. Vi skal også være på vagt overfor den nuværende regering, som pønser på at sælge den sidste rest af vores frihed.
Upassende ? Klag over indlæg
“Margrethe Vestager understregede, at det i høj grad ville handle om at realisere de mange beslutninger, som allerede er truffet omkring arbejdet med en ny mellemstatslig traktat og strammere kontrol med landenes budgetter samt øgede krav til bankernes likviditet.”
Og hvordan mon Vestager har tænkt sig, at bankerne skal øge deres likviditet med den mur af gæld og tab de er rendt ind i?
Rygterne svirrer om, at Deutsche Bank er i likviditetsvanskeligheder…og en gearing på rundt regnet 50:1 hjælper nok ikke i den nuværende situation.
Men skulle det stramme til, så er kattelemmen på plads via kollegaen fra Luxembourg…
“For Jean-Claude Juncker, the prime minister of Luxembourg, the threat of immediate market turbulence means the usual norms of transparency don’t apply.
“When it becomes serious, you have to lie,” Juncker, who as the chairman of the regular meetings of eurozone finance ministers is one of the currency union’s key spokesmen, said in recent remarks.”
Upassende ? Klag over indlæg
@Jens Thygesen, vesløs
Så LA er kun en lille smule gravid, når det drejer sig om EU?
Dagens joke.
LA er måske det mest supereuropæiske parti herhjemme, men naturligvis er Saxo Bank modstandere af euroen.
De er ’sidegadevekselerere’ og lever af valutaspekulation i flere valutaer.
Upassende ? Klag over indlæg
EU er andet og mere end økonomisk samarbejde. EU er
først og fremmest den bedste sikring for fred og
fredelig sameksistens.
Upassende ? Klag over indlæg
Niels Hansen, 2800 Kgs. Lyngby
Når du omtaler valutaspekulation så hånligt…
Vores kære folkevalgte leger også i den sandkasse…
“Det oplyses dog, at kommunernes ‘nettoeksponering’ for schweizerfranc er på ca. 5,8 milliarder”
Upassende ? Klag over indlæg
@Hagbard Nielsen, Struer
Prøv du at Google Maastrichttraktens tilblivelse og studehandlerne omkring den…så vil du nok blive overrasket…
Sakset fra Information..
“Det var tysk støtte til kroaterne, der gav det jugoslaviske korthus det sidste skub mod borgerkrig. Først kom Tysklands anerkendelse af Kroatien, så Danmarks og endelig EFs.
EFs udvalg af statsretseksperter satte spørgsmålstegn ved, om Kroatien ville beskytte det serbiske mindretal. Indvendingen blev fejet til side. EFs fredsmægler, Lord Carrington, mente at truslen om anerkendelsen/ikke-anerkendelsen kunne bruges som pression. Nu var den mulighed passé.
EF var med til at udløse krigene. Mænd, kvinder og børn betalte med livet og smerten blandt andet fordi udenrigsministrene Genscher og Ellemann-Jensen overså deres egen negative kurs på Balkan.”
Upassende ? Klag over indlæg
Hagbard Nielsen, Struer | Skrevet: 6. jan 12 kl. 11:10
“EU er andet og mere end økonomisk samarbejde. EU er
først og fremmest den bedste sikring for fred og
fredelig sameksistens.”
Hmmm….. det kan ikke tænkes at grunden(ene) nærmere er dels at vi er klogere? dels at der ikke har været en krise som den i 30′erne siden 30′erne? ellers burde vi jo f.eks have været i krig med Japan eller USA (de er som bekendt ikke i union med os)
Upassende ? Klag over indlæg
… og hvad sker der, når eu får udskiftet de folkevalgte med teknokrater, ikke kun i Italien og Grækenland som nu, men også i Spanien, Portugal, England, Sverige, Danmark, Frankrig og endelig Tyskland. Så skal i se uro og ballade i Europa igen, helt lige som i gamle dage.
Upassende ? Klag over indlæg
EUs største problem er dets amatøragtige politikere. Disse er yderst EU-positive da de med enorme lønninger er bestukket til denne mening. Man forsøger at ensrette hele det europæiske kontinent under devisen “harmonisering”. Tyskland skal være føreren. I Schweiz og Liechtenstein siger man rent ud: “Man lebt besser an der EU als in der EU”. Grunden er, at man ønsker at bevare demokratiet i de to lande.
Upassende ? Klag over indlæg
Man bliver mere og mere i tvivl om dem der påstår at alle politikere er nationale foræddere egentligt har ret. Nedlæggelsen af Danmark luskes ind af bagvejen, enhver der ikke kan se dette må jo være meget svagt begavet eller dybt naiv. Det er sgu tragikomisk at se dette teater! Andre folk kæmper blodige voldsomme kampe for selvbestemmelse, og danskerne smider bare national selvbestemmelse ud som var det affald. Den dag kommer måske hvor danskerne skal slås mod EU soldater for at blive egne herrer i eget hus igen. Hvem ved hvor galskaben ender.
Upassende ? Klag over indlæg
EUs største fans er jo det jelvedske partis feminister og pladderhumanister. Og det bekræfter jo Dennis Jensens udsagn om at EU-begejstring har noget med svag begavelse at gøre.
De radikale har nu bragt Danmark helt frem til afgrundens kant, og danskere i hundredvis og tusindvis er allerede begyndt at falde ned i denne afgrund.
Hvad enhver selv kan konstatere ved at iagttage hvordan mængden af kriminalitet, uretfærdighed og menneskelig elendighed vokser og vokser overalt i samfundet.
Velfærden er ved at blive afløst af ufrihed, utryghed og utallige skandaler og unødvendige dødsfald.
Upassende ? Klag over indlæg
Når man læser ned over rækken af indlæg bliver man sørgelig stemt over at så mange danskere falder i næsegrus over MM og hans samling af landsby-tossers populistiske politik. Og sørgelig stemt over at så mange danskere overhovedet ikke har fattet en brik af Danmarks rolle i en mere og mere globaliseret økonomi. Håber andre redder EU og Euroen - og dermed Danmark og det europæiske kulturfælleskab.
Upassende ? Klag over indlæg
Hvorfor er det kun Tyskerne, der har lov til at være dobbeltmoralske ???
Hvem skreg op i vilden sky , da Danmark ville indføre mere og skærpet grænsekontrol ???? det var specielt Tyskerne efterfulgt af resten af EU.
Og Helle Thorning solede sig overfor Jose Barroso,ved at erklære grænsekontrollen for død , hvor latterligt !!!!hvor opstyltet , hvor hjernedød har en Dansk statsminister lov til at være ???
http://politiken.dk/udland/ECE1498500/tyverier-faar-tyskland-til-at-skaerpe-sin-graensekontrol/
http://www.b.dk/globalt/tyskland-oeger-graensekontrol-mod-polske-tyve
Lad os så få indført den påtænkte grænsekontrol igen hurtigst muligt,vi har jo brugt penge på at etablere den.
Upassende ? Klag over indlæg
Morten Løkkegaard er blot endnu et eksempel på en medieperson, der har udnyttet “kendisfaktoren” til at gafle sig et velbetalt politikerjob.
ML havde ikke en politisk vision før han blev valgt og han har ikke udviklet en vision efterfølgende.
ML´s kendskab til politik og økonomi stammer fra de ordknappe one-linere har har fået stukket i hånden til oplæsning på TV, og det er et meget tyndt grundlag at skulle repræsentere Danmark på. Resultatet er derefter, og der er ingen som helst grund til at hæfte sig specielt ved hvad ML siger og mener. Man kan blot håbe at vælgerne ikke gentager fadæsen og vælger ham igen.
Upassende ? Klag over indlæg
@christian melgaard, charlottenlund
Jeg er ikke Venstre- eller Løkkegaardfan, men din kritik er urimelig.
Som TV-journalist er han forpligtet til at være neutral, så det er unfair at beskylde ham for ingen holdninger at have haft, mens han bestred sit job på TV.
Om man så deler hans holdninger efter hans indtræden i politik, er en ganske anden sag.
Upassende ? Klag over indlæg
@Anders Bertelsen, Middelfart
Jeg må så være en af de “landsbytosser” du omtaler..
Men jeg har tallene og virkeligheden på min side…så jeg kan snildt leve med prædikatet.
Europa og EU er så kildrende nær et sammenbrud i banksektoren…da flere nationalbanker i midten af september sidste år bryggede en redningspakke sammen var det blandt andet fordi den franske bank Credit Agricole var tæt på at krakke.
Så jeg lever fint med at blive benævnt landsbytosse…det er ikke mit Babelstårn som er på vej ned i afgrunden.
Upassende ? Klag over indlæg
@Eva Madsen, amager
Grænsekontrollen var DF’s udsalgspris i forbindelse med efterlønnen.
Ingen andre partier i Danmark ønskede denne form for kontrol. Ej heller politiet.
Det var kun tolderne, der så en mulighed for flere fuldstidsansatte toldfunktionærer.
Upassende ? Klag over indlæg
EUDSSR har INTET med demokratie at gøre. De politikere der arbejder for at gøre Danmark til en delstat i den europæiske føderation er landsforrædere. DE arbejder for indførelsen af den Danske Demokratiske Republik.
Ved godt at mit indlæg er plat, men det er den forlorne argumentation for eller imod et diktatur også, hehehe. Lyt til Nigel Farage, den mand har mandsmod. God week-end
Upassende ? Klag over indlæg
Niels Hansen altså…
“Som TV-journalist er han forpligtet til at være neutral, så det er unfair at beskylde ham for ingen holdninger at have haft, mens han bestred sit job på TV.”
De er da ikke neutrale. Jeg husker f.eks. en TV vært, navnet er lykkeligt glemt, som rejste sig og løftede armene i begejstring og råbte “YES!”, da det viste sig at Obama var valgt. Neutral?
Ham der sagde “Nu får de smæk (amerikanerne)”, da WTC styrtede sammen og dræbte 3500 fuldstændigt tilfældige civile?
Dækningen af aktionen i Brorsonskirken - neutral?
Merete Voldstedlund kørte en historie om en køn sorthåret pige med hvide sløjfer i håret. Hendes familie skulle tilbage til Iran, og det fremstilledes som katastrofalt og umenneskeligt fordi hun ikke talte arabisk. Det undrede slet ikke MV, hvordan pigen så skulle kunne tale med sine forældre. Familien var kurdere, og de talte kurdisk. Kurderne ser Kurdistan som besat af Iran (og EU kandidaten Tyrkiet), og de hader arabere, tyrker og alt der ligner. Følelsesporno af værste skuffe.
Jeg kunne nævne hundredevis af eksempler, hvor TV journalister farver begivenhederne, eller ved valg af “eksperter” får fastslået den opfattelse man ønsker.
Morten Løkkegård er blandt dem der mener at WTC er CIA’s værk, og at bygning 7 faldt sammen som følge af en kontrolleret eksplosion. Hvordan de der arbejdede i bygningen bevægede sig rundt mellem de mange kilometer tyk wire, der spændes op inde i bygningen før en kontrolleret nedrivning med dynamit, melder han ikke noget om.
Upassende ? Klag over indlæg
Hej Finn Linde, kl. 00.51, du gode dansker:
“Vi er også nød til at tænke på vores egne borger” -> “Vi er også nødT til at tænke på vores egne borgerE”
“.noget tyder på at hvis de radikale skal bestemme,så skulle alle dansker nok udskiftes med udlænding.” -> “. Noget tyder på, at, hvis de radikale SKULLE bestemme, så skulle alle danskerE nok udskiftes med udlændingE.”
Upassende ? Klag over indlæg
Ud over vi SKAL have en folkeafstemning omkring den nye finansaftale bør vi også have en folkeafstemning vedr. medlemskabet.
Da Lisabontraktaten aldrig har haft mandatt til at blive underskrevet, bør vi erklære Danmarks deltagelse i Lisabontraktaten for ugyldig ind til et mandat er indhetet og se at få Anders Fogh samt Per Stig Møller smidt for en rigsret med anklager såsom landsforæderi(Lisabontraktaten + Irak krigen).
Upassende ? Klag over indlæg
Irak krigen havde FN mandat og blev vedtaget i Folketinget. Stop nu det vrøvl om den ulovlige krig LK.
Til gengæld er vi absolut enige om at Anders Fogh Rasmussen lavede statskup, da han underskrev Lissabon traktaten, der helt klart sætter dansk lovgivning og ret lavere end EU. Helt klart i strid med Grundloven.
Upassende ? Klag over indlæg
Man kan kun have medlidenhed med venstre-folk af den gamle skole - men naturligvis: her som i andre partier er det grundlæggende problem, at man helt og aldeles savner en ideologi.
Frasemageri og leflen for laveste fællesnævner er nu tidens løsen. Savnes laveste fællesnævner går man et skridt videre: leflen for de politiske modstanderes holdninger. Det er bundskrav, så det er til at tage og føle på.
Upassende ? Klag over indlæg
Kære Morten M. - Hørte dig i debatten på Deadline den 6. ds. - Det er godt, vi har dig til at fortælle, hvad der virkelig går for sig i EU-systemet. For mig ser det ud, som om regeringen - bedømt ud fra Schaldemoses og Helle Thornings udtalelser - har tænkt sig bare at “følge med” og “være fleksible” over for den linie, der lægges af Merkel og Sarkozy. De laver ikke selv politik. Ren opportunisme.
Jeg forstod på dig, at du reelt er ret lidenskabsløs mht. euroens fald, og egentlig gerne ser EU-samarbejdet rullet tilbage til samarbejdet i det indre marked UDEN euro. Det forekommer som en god ide. Det ville kunne fjerne store dele af den politiske overbygning og den ensretning af landene, som er i gang. Den totalitære udvikling kunne rulles tilbage.
Det må kunne samle en del EU-skeptikere - DF(?) (og også EU-modstandere (Folkebevægelsen), der må se en sådan politik som første skridt til en evt. udmeldelse, hvis samarbejdet igen udarter). Hovedsagen er, at Danmark ville blive i stand til at føre en selvstændig politik igen.
For mig er det springende punkt i relation til EU så absolut vores suverænitet. Jeg ønsker EU omdannet til et tæt samarbejde mellem suveræne stater.
Og som mange andre fatter jeg ikke de mange politikere, der ser bort fra vores selvstændighed i håbet om økonomisk gevinst.
Upassende ? Klag over indlæg
Underligt at ca. 50% af danskerne er imod Union (fælles Euroland)og Euroen og kun et mindretal af politikerne er imod. Borgerlige vælgere har ikke et parti, de kan stemme på. Venstre er OK, men jeg vil ikke acceptere mere EU hellere gå tilbage til EF, der var et forpligtigende samarbejde.
Ydermere er jeg sur over at Nationalbanken garanterer 40 milliarder, der kan ende med at støtte de sydeuropæiske svindlere, jeg kan forstå socialisterne vil være solidariske men her er det gået for langt. Med kun 2.5 millioner i arbejde er det direkte kriminelt at garantere 40 milliarder, det svarer til 16.000 kroner pr næse i Danmark for at hjælpe svindlere og vi kommer af med pengene.
Upassende ? Klag over indlæg
Tak Morten M. fordi du giver kritiske oplysninger om EU og dens ansatte hærskare.Hvis Lars Lyke rasmussen vinder næste valg vil han sandsynligvis indgå ægteskab med de radikale, hvor alle rettigheder så vil blive overgivet til EU. Der vil blive fri indvandring af flere religiøse fanatiker. Grundloven vil sandsynligvis blive ændret, så det bliver nemmere at få nedlagt kongehuset. Lars.L.R´s holdninger er i harmoni med Margrethe Vestager. I politik er det desværre blevet sådan, at man kun kan vælge mellem pest eller kolera
Upassende ? Klag over indlæg
@Søren Jensen, Solrød: de 40 mia. er ikke et fast beløb, men reguleres opad efter hvor mange der vil eller kan bidrage; det danske bidrag er i mellemtiden blevet til 80 mia., når vi regner UK (vil ikke) og Italien/Spanien (kan ikke) fra - disse tre lande skulle efter den oprindelige fordelingsnøgle betale halvdelen af de 200 mia. Euro (kilde: Zerohedge.com)
DK’s bidrag er derfor de facto fordoblet til 80 mia. kroner.
@MM: tak for mange gode klummer i JP, men … det ville være velkomment hvis DF ville melde klart ud som modstander af det totalitære EUSSR.
Upassende ? Klag over indlæg
@niels hansen (6. jan 12 kl. 15:23)
“Ingen andre partier i Danmark ønskede denne form for kontrol. Ej heller politiet.”
Jeg kender flere højtstående indenfor politiet, som så indførelsen af grænsekontrollen som et positivt og nødvendigt skridt i bekæmpelsen af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.
Nordisk Politiforbund har udtalt, at 80% af den organiserede kriminalitet i Norden skyldes østeuropæiske mafia-organisationer, og at de åbne grænser gør det næsten umuligt at bekæmpe denne kriminalitet, fordi den opererer indenfor EU’s grænser (Schengen-aftalen).
Upassende ? Klag over indlæg
Tak Morten.
Du er en sand arvtager efter Mogens Camre, en
udskældt idealist.
Bliv endelig inde i kampen.
Upassende ? Klag over indlæg
Skægt at være udnævnt til persona non grata, hvis indlæg bliver fjernet.
Det er åbenbart hverken demokrati eller debat, man ønsker, når man ikke er EU-modstander.
Tankevækkende
Upassende ? Klag over indlæg
@Ulrik Jensen, Espergærde
Korrekt at vi fik et FN madat til at gå i krig men 56% af befolkningen var i mod og mandatet fra FN blev givet efter <— DK (og andre) havde erklæret krig.
Men ja jeg giver dig ret, Irakkrigen er ikke nær så vigtig som Lisabon traktaten i denne klumme..langt fra.
Upassende ? Klag over indlæg
Pladderhumanismen er den kolera eller pest som er årsag til den politiske kvababbelse som vesten lider under.
Pladderhumanisme er de sorte fårs ideologi, og det det i bund og grund handler om er slaphed.
Åndelig og moralsk slaphed.
At en ideologi som svælger i menneskets slaphed har været ledende så længe skyldes vores hidtidige velstand som nu er ved at gå fløjten.
Mennesket har det med at springe over hvor gærdet er lavest, men når vi alle gør det og man straffer ekstraindsatsen, ja så ligger man som man har redt.
Velfærdssamfundet og EU er baseret på pladderhumanisme. Derfor er det ikke holdbart.
Er det så svært at forstå hvorfor vi er i krise når almindelig sund fornuft har været ignoreret så længe.
Upassende ? Klag over indlæg
Der er vist en undersøgelse der viser at de nordiske lande (Danmark,Norge ,Sverige)er de mest tilfredse af europæiske borgere.Det da klart : Norge er ikke medlem af EU ,Danmark har sine forbehold og Sverige er vistnok neutralt -som under Krigen,så lidt national har man da lov at være,det giver god tilfredshed.
Upassende ? Klag over indlæg
Bjørn Sørensen, Nyborg….
Du har ret. De politiserende kvinder, med feministerne og de jelvedske høns i spidsen, har slæbt en masse pladderhumanisme med ind i dansk og europæisk politik.
En “humanisme” der er skæbnesvanger fordi den baner og har banet vej for kortsynet, kor r upt, rød fa s ci stisk, lands ska de li g og for ræ d e r isk politik.
En “humanisme” der er falsk og skinhellig, fordi den efterhånden kun omfatter indvandrere, udlændinge og islamister.
Og en “humanisme” så selvmodsigende og flad pande t, at den kan ende i den største kat a stro fe i Europas historie.
Ja, van vids-humanismen kan blive den politiske strømning som fører til at Europas borgere falder ned i en afgrund. En afgrund hvor de selv og deres kultur og civilisation vil blive udslet tet.
At der allerede foregår uhyggelige ting overfor danskerne, på adskellige områder, er iskold virkelighed.
Som man kan se et eksempel på under Mishras blog kl. 18.01 mv.
Upassende ? Klag over indlæg
Rettet og mere læsevenlig udgave:
Bjørn Sørensen, Nyborg….
Du har ret. De politiserende kvinder, med feministerne og de jelvedske høns i spidsen, har slæbt en masse samfundsopløsende pladderhumanisme med ind i dansk og europæisk politik.
En “humanisme” der er skæbnesvanger fordi den baner og har banet vej for kortsynet, korrupt, rødfascistisk, landsskadelig og forræderisk politik.
En “humanisme” der er falsk og skinhellig, fordi den efterhånden kun omfatter indvandrere, udlændinge og islamister.
Og en “humanisme” så selvmodsigende og fladpandet, at den kan ende i den største katastrofe i Europas historie.
Ja, vanvids-humanismen kan blive den politiske strømning som fører til at Europas borgere falder ned i en afgrund. En afgrund hvor de selv og deres kultur og civilisation vil blive udslettet.
Ikke desto mindre en “humanisme” som har mange fortalere. F.eks. DR og Enhedslistens Johanne SN og trioen Vestager-Jelved-Stampe.
At der allerede foregår uhyggelige ting overfor danskerne, på adskellige områder, er iskold virkelighed.
Som man kan se et eksempel på under Mishras blog kl. 18.01 mv.
Upassende ? Klag over indlæg
Skaden er sket og hvordan rettes det op?
1. DKK skal frigøres fra EURO.
2. Danmark skal helt ud af EU.
3. Alle politikere på Christiansborg skal smides ud.
4. Afskaf kongehuset.
5. Nationaliser alle banker.
6. Forbyd enhver politiker kan sidde i mere end 4 år, uanset om det er i byråd eller i folketinget.
Upassende ? Klag over indlæg
@Peter Thomsen
Hvis bare det var saa nemt.
50 aars forfejlet politik har sin pris, og den er hoej naar almindelig sund fornuft har vaeret bandlyst saa laenge.
Det har ikke skortet paa advarsler men det var der ikke lydhoerhed for, man troede at traeerne voksede ind i himlen og at man kunne gaa paa vandet.
Nu staar realiteterne og banker paa doeren.
At skabe 1 mio nye arbjdspladser er hvad der skal til og det paa et tidspunkt hvor 15kr i timen er rettesnoren, normen som vi skal forholde os til.
Vi har ikke laengere monopol paa mervaerdiskabende industriproduktion.
Saa hvis vi vil tjene penge er det betingelsen at vi accepterer de barske realiteter.
Den eneste troest jeg har er at hvis vi vil vaere med paa vognen fremover er, at jo foer vi indseer og accepterer realiteterne des stoerre chance har vi for at komme ovenpaa igen.
Jeg kan garantere dig for at det bliver ikke nemt.
Men desvaerre har vi intet valg andet end at tilpasse os den virkelighed som allerede eksisterer.
Upassende ? Klag over indlæg
Eva Madsen, amager
Du har fuldstændig ret. Jeg har Flere gange foreslået MM det samme, han kunne måske få hjælp af sine to tidligere kolleger der nu er pensionister.
Et sted i Sønderjylland sidder en rest af fremskridtspartiet, men det er vist mere en selskabsforening end en politisk forening, man høre aldrig en skid fra den kant.
Upassende ? Klag over indlæg
Vores grænsebumme som blev vedtaget skal skrottes
af den røde regering tyskerne hånede og EU se nu hvad tyskerne gør de sender 400 toldere til grænsen til Polen. Lad os komme ud af EU snarest muligt det er en stor samling korupte mennesker der sidder dernede. Lad os så få den folkeafstemning de har lovet os de sidste 15 år hvor bliver den af.Helle er EU store lakaj løfte bryder.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Morten, Venstre er klar til at ofre ALT på EU’s alter, og EU er klar til at ofre væsentlige dele af de højt besungne frihedsrettigehder for at nå målet: Den europæiske Union, der styres fra Bryssels, og med magt til at bestemmel toiletpapirets farve (hvis det ikke er miljøskadeligt) uddelegeret til lokale regeringer.
Som klassisk borgerlig kan man vælge mellem 2 partier:
Venstre, som man absolut ved hvor man har når det gælder EU.
DF som man ikke ved hvor man har vedrørende EU, og som man ved står last og brast med SF når det gælder sociale ydelser.
Ikke noget hverken let eller rart valg. Måske ser det anderledes ud hvis Pia går på pension efter et fantastisk stykke arbejde.
Upassende ? Klag over indlæg