EU-kommissionen har informationskontorer i alle 27 medlemsstater. Men - det har EU-parlamentet også. Er det fordi, at EU-borgerne i f.eks. Danmark må forvente én slags information fra EU-kommissionens kontor og en anden slags information fra EU-parlamentets? Eller er det fordi arbejdsmængden er så stor, at et enkelt EU-kontor i København ikke kan overkomme både at fortælle de EU-videbegærlige danskere om de uoverskuelige projekter, som EU-kommissionen sætter i søen, og samtidig forklare dem om parlamentets utallige aktiviteter?  

EU-parlamentets udgifter til sine 34 selvstændige informationskontorer i EU er cirka 350 millioner kroner. De 140 millioner går til lønninger, 120 millioner til boligudgifter og 90 millioner kroner til informationsarbejde.

Den dobbelte EU-repræsentation handler ikke om arbejdsmængde eller effektivitet men om forfængelighed og selvfølelse - og du betaler. I EU-parlamentet dominerer de politiske blokke, der arbejder for Europas Forenede Stater (fra socialdemokrater over liberale til sÃ¥kaldte konservative) i overtal. EU-føderalisterne i parlamentet vil have respekt som rigtige politikere i et rigtigt parlament - husk bare deres fornærmede skrigen og hylen, da Ritt Bjerregaard sagde de berømte ord: “Det er jo ikke noget rigtigt parlament…”. EU-borgernes ligegyldighed og foragt piner parlamentarikerne (dog ikke mig) dagligt. De føler sig underkendte, lider af en permanent mindreværdsfølelse og er altid jaloux pÃ¥ de meget mere magtfulde og selvsikre embedsmænd  i EU-kommissionen. Derfor vil EU-parlamentet have sine helt egne informationskontorer med egen stab, selv om de nogle steder, som i London og København, bor under tag med EU-kommissionens repræsentation.

Ja, i nogle EU-lande - Spanien, Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien - har EU-parlamentet hele to informationskontorer. De mest dyre er i Storbritannien til 41 millioner kroner og Frankrig til 25 millioner kroner.

Selv om EU-parlamentet har sit officielle sæde i Strasbourg (det unødige rejsecirkus, jeg har fortalt om, som koster EU-borgerne mindst 1,5 milliarder kroner om året), så har EU-parlamentet skam også et informationskontor dér i Strasbourg, som koster 10,5 millioner kroner om året - foruden informationskontoret i Bruxelles, hvor de fleste aktiviteter foregår, til 9 millioner kroner om året.

Og for at USA ikke skal glemme, at der i Europa er et meget, meget vigtigt parlament, som hedder EU-parlamentet, som USA bare har at regne med (og ikke bare med de overlegne embedsmænd fra EU-kommissionens enorme informationskontor i Washington, eller de nationale ambassader) - så har EU-parlamentet også sin egen repræsentation dér. Ikke, fordi det giver mening, men fordi det giver en følelse af betydning. Men det er en følelse, du betaler for. 

Læs mere her