EU har mindst 52 agenturer, institutter, direktorater og tænketanke - lad os kalde dem gevækster - som for øjeblikket koster knap 20 milliarder kroner om året. Ganske enkelte af dem er nyttige. Langt de fleste er overflødige, og blev de nedlagt, ville kun de ansatte lægge mærke til, at de var borte.

Tag for eksempel EIGE, Det Europæiske Institut for Ligestilling. EIGE koster skatteborgerne knap 58 millioner kroner I år. I 2010 kostede EIGE 49 millioner. Men jeg må gøre opmærksom på, at EU i forvejen har og betaler til andre instanser med samme opgave: EU-kommissionen har sit Rådgivende Organ for Ligestilling, hvori der sidder 68 medlemmer. EU-parlamentet har sit ligestillingsudvalg FEMM, hvori der sidder 74 EU-parlamentarikere. EU betaler i forvejen til European Women’s Lobby, der er en platform af utallige kvindesags- og ligestillingsforeninger. Og hertil kommer alle de nationalt finansierede organisationer.

Men hvad er det så, skatteborgerne får for de 58 millioner EU-kroner om året til instituttet EIGE? Rapporter. Talløse rapporter, som “Køn, ligestilling og klimaforandringer”. Af titlen kunne man tro, at fokus ville være på klimaforandringer på det afrikanske kontinent syd for Sahara, hvor det traditionelt er kvinder, der udfører markarbejdet. Et konkret problem for kvinder dér, ikke? Men nej: Rapporten handler om kvinder og klimaforandringer her, i EU. Så hvad er problemet? Nogle uddrag fra afsnittet “Klimaforandringernes køns-dimension”:

“Klimaændringernes kønsdimension har ikke hidtil fyldt meget i debatten i EU og de øvrige industrilande, men det er et vigtigt spørgsmål, der bør undersøges, idet de socialt konstruerede roller og identiteter såvel som den underliggende magtfordeling påvirker den måde, hvorpå kvinder og mænd bidrager til, oplever og reagerer på klimaforandringer.”

“En af forskellene er, at flere kvinder end mænd bliver hårdt ramt af ekstreme vejrfænomener.”

“Omfanget af pleje- og pasningsarbejde vil muligvis blive øget som følge af klimaændringernes sundhedsmæssige virkninger eller som følge af naturkatastrofer, og således lægge yderligere pres på dem, der har hovedansvaret for dette arbejde.”

“De få kvantitative data, der foreligger, antyder, at kvinder udleder færre drivhusgasser end mænd.”

“Der er en tendens til, at kvinder rejser på en mere bæredygtig måde end mænd.”

“Kvinder er i højere grad afhængige af offentlige transportmidler, da færre af dem har bil”

“Kvinder anvender som regel mere tid indendørs … og er således mere afhængig af rumopvarmning.”

“Kvinder går i højere grad end mænd end for politiske indgreb for at reducere privatbilismen.”

Rapporten mere end antyder, at kvinder er opmærksomme på klimaforandringer, mænd nærmest ligeglade, derfor skal flere kvinder have politisk indflydelse, før vi går under. Men går man ind og ser de to køns besvarelser af spørgsmål, er forskellene minimale! Gå selv ind og se! Men alt dette bavl lykkes det EIGE at strække ud til 28 sider.

Men det er for intet at regne, når vi ser på en 64 siders EU-betalt rapport om et andet brændende ligestillingsproblem: Diskrimination af ældre kvindelige skuespillere og de stereotype roller, de bliver sat i. Her brugte EU 1,1 millioner kroner, som blev foræret til Det Internationale Skuespillerforbund (FIA), der afholdt fem seminarer og en konference, der mundede ud i denne 64 siders rapport:

“Det blev besluttet at anskue diskriminations-problematikken fra de ældre kvindelige skuespilleres perspektiv, idet deres karrieremuligheder begrænses af deres køn og alder. Dette kan, mener EU-kommissionen, give anledning til diskrimination, og bør tages op på europæisk plan. Skuespillernes fagforeninger har en central rolle i bekæmpelsen af køns-stereotyper gennem tæt samarbejde med alle medier og underholdningsindustrier. Det bør resultere i en realistisk fremstilling af kvinders egenskaber og potentialer i et moderne samfund og undgå yderligere fremstilling af kvinder på en nedgørende og fornærmende måde.”

Alle steder i EU ses disse gevækster, der overlapper hinanden, ofte i flere lag, som ingen gavn gør. Men de bliver aldrig beskåret, tværtimod. De 52 EU-gevækster koster i dag knap 20 milliarder kroner om året. Det er en stigning på 33 procent siden 2010! EU-eliten vil blive ved at løfte de mest banale emner op til fælles-europæiske dimensioner. Og de, der får deres levebrød, deres rejser, diæter, konferencer, hotelophold, afspadsering og overarbejdsbetaling via gevæksterne, vil blive ved at lede efter nye områder, de kan brede sig over, så showet kan fortsætte. Ubrugelige og ulæste rapporter vil blive ved at flyde i en strid strøm, mens skatteborgerne må spænde livremmen ind.

Læs mere her

Læs mere her