Hvis der er et sted i EU, hvor der ikke bør spares, er det på Revisionsretten. Det danske medlem af Revisionsretten, Henrik Otbo lod sig tirsdag interviewe til Berlingske Tidende. “Ingen tjekker om støtte-milliarder virker” var den rammende overskrift, og det er desværre sandt.

I perioden 2007-2013 vil EU’s strukturfonde have brugt over 2.600 milliarder kroner, over en tredjedel af EU’s samlede budget for den periode. I den tid vil Danmark modtage 3,5 mia. kroner, Polen 500 mia. kr. og Spanien 260 mia. kr. Meningen er at udviske forskelle i EU. Den modige Henrik Otbo siger: “Der bruges rigtig mange truktur-, samhørigheds- og regionalmidler, som giver et meget, meget pauvert resultat. (…) Ser man på en række lande, eksempelvis Grækenland, Portugal, eller for den sags skyld også Danmark, så er det meget, meget svært at se resultaterne af den store EU-støtte, der gives”.

Danmark modtager omkring 500 millioner kroner om året fra strukturfondene Socialfonden og Regionalfonden, altså uden landbrugs- og fiskeristøtte. Vi afleverer bare meget mere, for Danmarks årlige underskud i forhold til EU nærmer sig efterhånden 10 milliarder kroner om året, altså forskellen på hvad vi giver, og hvad vi får.

Men hvad får vi så ud af det, vi får tilbage fra EU?

Den danske EU-revisor Henrik Otbo siger, at jo, det skaber en smule beskæftigelse, altså så længe pengene kommer fra EU, men derudover sætter strukturfondene sig ingen varige spor. Pengene bliver tjattet ud i småprojekter i stedet for at forandre de strukturer, som er en hæmsko for at oprette arbejdspladser. Henrik Otbo siger:

“Det handler om, hvordan der bliver fulgt op, når pengene er blevet brugt. Om der er et resultat, om man er tilfreds med det og ud fra hvilke kriterier. Der må arbejdes langt mere med kriterierne for tildeling og ikke mindst succeskriterierne.”

Og er det vigtigste kriterium i dag ikke at skaffe så mange arbejdspladser som muligt, så hurtigt som muligt? Private arbejdspladser, uden for mange dikke-darer, i fremstillings- og serviceerhverv?

I perioden 2007-2013 vil Danmark hive 3,5 mia. kr. hjem fra EU til ca. 502 projekter om året. Tag Nordjylland: I perioden 2007-2013 vil Region Nordjylland have modtaget 883 millioner kroner fra EU, og Danmark har formentlig selv måttet ryste op med 4-500 millioner kroner. Danske Regioner hævder, at de penge har skabt 10.000 arbejdspladser (og jeg går ud fra, at det er private, ellers er det jo ligegyldigt) i Nordjylland.

“I Danmark har strukturfonds-indsatsen indtil nu haft en virkning på ca. 10.000 virksomheder og over 20.000 personer. Alene i Region Nordjylland viser en evaluering, at den samlede effekt af indsatsen i perioden 2007-2013 kan forventes at være på over 10.000 jobs”, lød det i beretningen til Danske Regioners generalforsamling, Nyborg Strand, 12.4. 2012.

Jeg ved ikke, hvilke beregningsmetoder Danske Regioner anvender. Men jeg vedhæfter her en liste over 35 evalueringsrapporter fra de fleste EU-lande om værdien af EU’s strukturfondsmidler.

http://www.openeurope.org.uk/Content/Documents/Pdfs/2012EUstructuralfunds.pdf (s. 32)

Den overvejende konklusion er, ganske som Henrik Otbo siger, at hvis kravene er udligning af forskelle, flere jobs og økonomisk vækst, så kan værdien næppe måles. I hele EU er Irland en af de få solstrålehistorier, når vi ser på de gamle 15 EU-lande, og de store tilskud til de nye lande i Østeuropa har også ført til mange sunde forbedringer i infrastruktur. Men i et land som Spanien har EU’s strukturfonde endda fungeret som benzin på bålet i et overophedet bygge- og anlægsboom, der endte i en katastrofe. Jeg vil hævde, at de penge gjorde bedre gavn, hvis vi selv havde hånd i hanke med dem. Så ville det også være nemmere at forhindre, at danske myndigheder nogensinde igen blåstemplede et projekt som dette: 

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes%20akademi/Strukturfonde/Cases/Kunstgreb.htm

“Kunstgreb” er en treårig uddannelse, som har fået over 9 millioner kroner fra EU’s socialfond og et ukendt antal millioner fra den danske stat; her arbejder de med kropsskulpturer, laver blomsterdekorationer, som bliver søsat, klasker sig selv på ballerne og har en “talepind”, der går på omgang, mens arbejdspladserne fosser ud af landet. Udhold hele videoen på otte minutter. Hvis den slags er, hvad dansk erhvervsliv mener at have brug for, så er vi alle fortabt.

Hvad med, at de mange milliarder i stedet blev brugt til at sænke skatter og afgifter, så forsigtige arbejdsgivere tør ansætte nogle flere ledige?

EU’s budgetforhandlinger bliver genoptaget i denne uge. Forinden er Storbritanniens premierminister blevet beskyldt for at løbe efter den britiske “pøbel” (citat: EU’s hårdtslående professor Marlene Wind i Deadline 22.30 mandag 3. februar), fordi han, Cameron, vil have sparet på EU’s strukturfonde. Det bliver fremstillet som britisk egoisme. Men i Danmark har vi en statsminister, hvis mest visionære budskab til EU-topmødet er, at det hele kan fortsætte ad hekkenfeldt til, hvis bare Danmark får en rabat på en milliard kroner. Det kalder jeg egoisme.